Author Archive

Tandblegning pris?

Tandblegning pris?
Drømmer du om et hvidt tandpastasmil så kan tandblegning være din foretrukne løsning. Få således det tandsæt du drømmer om med en tandblegningsbehandling hos din tandlæge.

Mange vil med alderen opleve at få mørkere og mere misfarverede tænder end tidligere. Det er naturligt og kan opstå af mange forskellige årsager. Misfarvede tænder kan både komme grundet rygning, et stort indtag af farvende føde- og drikkevarer samt på grund af medicinindtag. Nogle er også født med tænder, som er sværere at holde hvide end andre. Der kan derfor være mange grunde til, at man har misfarvede tænder. Er du ked af farven på dit tandsæt kan den rette løsning i såfald være gennem tandblegning hos tandlægen. Der findes forskellige former for tandblegning. Hvilken type tandblegning, som passer til dig og dine tænder afgøres i samråd med tandlægen. Ved en tandblegning er første skridt at dine tænder farvebestemmes, hvorefter tandlægen vil vurdere om dine tænder er velegnet til blegning samt hvilken type blegning, der vil give dig det bedste resultat. Når du og din behandler er blevet enige om en velegnet metode, er du således klar til at få foretaget tandblegningen.
Nedenfor kan du læse meget mere om tandblegningsmetoder, tandblegning pris samt fordele og ulemper ved behandlingen.

Tandblegning København 

Hvide tænder gør en stor forskel for hele dit udseende og udstråling, når du smiler, og af denne grund vælger mange mennesker i dag at få lavet en tandblegning. Det er i dag muligt at blege sine tænder derhjemme med blegmidler fra internettet. Dette er ikke noget vi anbefaler hos VORES TÆNDER Tandklinik. Det sikreste resultat opnås ved at få foretaget en professionel tandblegning hos tandlægen. Behandlingen er skånsom, men meget effektiv, og giver synlige resultater på bare to uger.

Når du skal have bleget dine tænder, bør du gøre det hos en tandlæge da behandlingen er individuel og tager afsæt i dine ønsker og behov. Du kan købe blegemiddel på internettet, men dette er en dårlig idé, for der kan være skadelige midler i disse produkter, og du bør altid få en vurdering af dine tænder hos tandlægen, inden du får tænderne bleget. Hos os får du en grundig instruktion i, hvordan du bleger dine tænder, men selve blegningen foregår hjemme hos dig selv. Ved at benytte internettets mange muligheder for tandblegning bør du huske på, at metoden aldrig udføres ud fra dine tænder, hvorfor resultat i langt de fleste tilfælde ikke bliver som ønsket. Ønsker du således en tandblegning anbefaler vi, at dette gøres professionelt hos tandlægen.

Tandblegning hos tandlægen – Klinikblegning

Som skrevet ovenfor findes der forskellige tandblegningsmetoder. Nogle tandlægeklinikker tilbyder klinikblegning, hvor selve blegningen foretages på klinikken. Klinikblegning er en måde at blege tænderne, hvorpå du påfører mellem 30-40% brintoverilte på tænderne og derefter udsætter tænderne for UV-lys. Ulemperne ved klinikblegning er, at du ikke ved hvordan dine tænder reagerer på den påførte brintoverilte. Ydermere så kender du ikke til resultatet før behandlingen er helt færdig. Du kan altså ende med et resultat som viser sig ikke at være det ønsket. Af denne grund benytter vi os kun af hjemmeblegning, hvor du får dine egne individuelle skinner samt den rette mængde gel til dit ønskede resultat.

Ønsker du en tandblegning med individuelle blegeskinner? Kontakt os i dag og hør mere om dine muligheder. Dette er selvfølgelig helt gratis og uforpligtende.

Tandblegning hjemme

En hjemmetandblegning er en komfortabel behandling, som du selv styrer i samråd med din tandlæge. Indledningsvis vil tandlægen foretage en grundig undersøgelse af dine tænder for at vurdere dine muligheder for tandblegning. Det er nemlig ikke altid, at en tandblegning kan anbefales. Samtidig vil der blive foretaget en tandrensning og afpudsning, så tænderne er helt rene, så behandlingen kan virke optimalt. Vurderer tandlægen, at der er mulighed for tandblegning laves der først en farvebestemmelse af dine tænder. På den måde er du helt sikker på at få den rigtige nuance i blegningen. Du vil således ikke ende med en blegning, der er for svag eller alt for voldsom, så du ender med unaturligt hvide tænder. Vi tager derefter et aftryk af dine tænder, og ud fra dette laver vi en blegeskinne. Den får du med hjem sammen med en blegende gele, som du skal lægge i skinnen. Du skal tage skinnen i munden hver aften inden du skal sove i en to ugers periode, så får du et flot resultat.

Blegeskinnen udformes i tynd gennemsigtig akryl og tilpasses præcist til dine tænder. Skinnen sidder til rundt om tænderne og lukker til, så blegegelen ikke kommer ud på tandkødet under blegningen.

Fremgangsmåde samt gode råd

Tandblegning fremgangsmåde:

  • Børst tænderne, så de er helt rene inden blegningen foretages.
  • Læg blegegelen i hver skinne med tandlægens anviste mængde.
  • Placer efterfølgende skinnen i munden på tørre tænder og fjern den overskydende gel med en vatpind således, at det ikke sidder på tandkødet eller synkes.
  • Imens du har skinnen på må du ikke ryge, drikke eller spise.
  • Når du tager skinnen af skal du børste den og dine tænder med en ren tandbørste uden tandpasta.

Regler og gode råd for tandblegning:

  • Der er forskellige anvendelsesmetoder for blegeskinnerne. Du kan sove med skinnen i eller anvende den 1-2 gange dagligt i ca. 1 time i 1-2 uger. Det er dog vigtigt at du snakker med din tandlæge om, hvad der er bedst for dig og dit ønskede resultat.
  • Under blegningsprocessen og i en periode efterfølgende kan der i nogle tilfælde opstå isninger i tænderne. Op til 60% af de patienter, som får en tandblegning oplever således disse isninger.
  • Under en blegning og i dagene efter er tænderne meget modtagelige for farvestoffer og det anbefales derfor, at man holder sig fra farvede mad- og drikkevarer samt rygning i nogle dage efter behandlingen.
  • Der ses rigtig stor succes med tandblegninger og 95 % af de patienter, som får en behandling med tandblegning, er meget tilfredse med resultatet.

Billig tandblegning – Tandblegning pris?

Tandblegning pris? Er du på udkig efter en tandlæge, der tilbyder tandblegning i Lyngby til en god og patientvenlig pris. I såfald er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om hvad vi kan gøre for dine tænder.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik ved vi hvor betydningsfyldt det kan være, hvis ens tandsæt ikke er som ønsket. Hvide tænder betyder enormt meget for et menneskes udseende og selvværd, og den kosmetiske værdi af et flot smil er indiskutabel. Af denne grund tilbyder vi tandblegning så du kan få det smil du går rundt og drømmer om.

Læs mere

Bedøvelse tandlæge

Tandlæge bedøvelse? Bedøvelse i tandlægepraksis fungerer ved at påvirke nerverne således, at smerteimpulserne i munden hæmmes. Derved fjernes enhver form for smerte under tandbehandlingen. For flere er dét at skulle bedøves i sig selv ubehageligt og grænseskridende. Det har vi naturligvis fuld forståelse for og dette tager vi endvidere højde for. Derfor kan tandlægen anvende forskellige teknikker og typer af bedøvelse afhængigt af, hvilken form for behandling, der skal udføres. Dette er med afsæt i patientens velbefindende. På den måde undgås det, at bedøvelsen bliver en ubehagelig del af det at gå til tandlægen samtidigt med, at der opnås en 100% smertefri tandbehandling. En afgørende del af tandbehandling er således bedøvelse. Det er gennem bedøvelsen at tandlægen kan sikre sig, at den pågældende tandbehandling foretages smertefrit. I nedenstående blogindlæg kan du blive meget klogere på bedøvelse hos din tandlæge, hvilke former for bedøvelse der findes, hvor lang tid bedøvelsen virker samt eventuelle bivirkninger ved de forskellige bedøvelsesmetoder.

Hvis du har specifikke spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os. Vi fortæller gerne yderligere om vores egne bedøvelsesmidler samt teknikker, hvis du har brug for det. Er du nervøs for at blive bedøvet eller generelt for at tage til tandlægen, så vær ærlig omkring det. Hvis vi kender til dine specifikke ønsker og behov, kan vi tilrettelægge din behandling efter disse.

Hvornår skal jeg bedøves? 

Der kan være flere årsager for tandlægen til at lægge en bedøvelse forinden en tandbehandling. I langt de fleste tilfælde bedøver tandlægen hvis det vurderes, at den pågældende tandbehandling vil være forbundet med smerte og gener for patienten. Det er således de færreste mennesker, der kan holde til at få fjernet en tand uden lokalbedøvelse. Bedøvelsen lægges således for patientens skyld. Gennem bedøvelsen kan tandlægen således sikre sig, at det bliver en behagelig og smertefri behandling for patienten.

Når først lokalbedøvelsen er lagt, vil du som patient ikke kunne føle smerte i det pågældende område. Med de typer bedøvelse, som findes i dag, kombineret med yderst målrettede metoder, vil du være fri for smerter under selve bedøvelsen samt under hele behandlingen.

Hvad bør jeg vide inden bedøvelse hos tandlægen?

Forinden en behandling med bedøvelse er det vigtigt at oplyse din tandlæge om eventuelle allergier, medicinindtag, sygdomme eller graviditet. Dette kan nemlig have indvirkning på tandlægens valg af lokalbedøvelse. Oplever du ubehag eller kvalme efter bedøvelse bør du altid kontakte din tandlæge. Det er yderst sjældent dette sker, men man kan i meget sjældne tilfælde opleve at blive dårlig af bedøvelse hos tandlægen. Den rigtige bedøvelse er således afgørende for din oplevelse. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi kompetencerne til at sikre det trygge valg i forhold til dine ønsker og behov. Vores største interesse er, at tandbehandlingen tager afsæt i dine ønsker og behov, hvorfor vi ved at det således i langt de fleste tilfælde vil blive en mere behagelig oplevelse.

Hvor lang tid virker bedøvelsen?

Det er meget individuelt, hvor lang tid tandlæge bedøvelsen virker. Det kan tage mellem én time og helt op til 6 timer før bedøvelsen er aftaget. Dette har således også betydning for den efterfølgende proces, som b.la. centrerer sig om dit indtag af mad og drikkevarer. Du skal således være særligt opmærksom på meget varme mad og drikkeindtag. Du kan nemt brænde dig uden selv at kunne mærke dette. Undgå desuden også at tygge tyggegummi mens du stadig er bedøvet. Uanset situation er det altid vigtigt, at du følger din tandlæges anvisning efter endt behandling under bedøvelse.

Du må aldrig begynde at spise så længe du stadig kan mærke at bedøvelsen virker, da du kan risikere at bide dig i både kind, tunge eller læbe. Virketid, varighed og aftagningen afhænger således af, hvilken bedøvelse tandlægen har benyttet. Ved at følge din tandlæges anvisning i forhold til bedøvelse risikerer du således ikke at udsætte din mund for komplikationer. Hvis du pludselig bliver i tvivl eller har spørgsmål til din specifikke situation, er du meget velkommen til at kontakte os efter endt behandling. Vi sidder altid klar til at råde og vejlede dig, når du har brug for det. Hvis du er det mindste i tvivl anbefaler vi dig altid at spørge. Spørg heller en gang for meget end en gang for lidt, hvis du føler dig i tvivl eller har brug for specifik råd og vejledning.

Bedøvelse tandlæge pris?

Tandlægepriser? Hos VORES TÆNDER Tandklinik koster en lokalbedøvelse 425 kr. heraf kan du opnå 75 kr. i tilskud fra Sygeforsikringen Danmark uanset om du er medlem af gruppe 1, 2 eller 5. Har du nogle spørgsmål eller måske bare behov for yderligere information, så er du altid velkommen til at tage kontakt til os.

Kan jeg mærke noget under bedøvelsen?

Når først lokalbedøvelsen er lagt, vil du ikke føle smerte i det pågældende område. Med de typer bedøvelse, som findes i dag, i kombination med yderst målrettede metoder, som den dygtige tandlæge mestrer, vil du være fri for smerter under selve bedøvelsen samt under hele behandlingen.

Er der bivirkninger ved tandlægebedøvelse?

Et af spørgsmålene vi ofte møder er, hvorvidt man kan forvente bivirkninger ved brug af bedøvelse hos tandlægen. Svaret er ganske enkelt, at der sjældent opstår bivirkninger ved brug af bedøvelse. Ved brug af lokalbedøvelse indeholdende adrenalin oplever nogle en smule hjertebanken og i sjældnere tilfælde kan man opleve at få blåmærker og hævelser efterfølgende. Dette er dog en sjældenhed.

Ved brug af fuldbedøvelse, som narkose, også kaldet anæstesi på fagsprog, kan der i nogle tilfælde opstå efterfølgende kvalme. Efter behandling i narkose er det vigtigt altid at have en pårørende, som efter opvågning på klinikken står for turen hjem.

Bedøvelsesmetoder

Der findes flere forskellige bedøvelsesmetoder. Den mest anvendte bedøvelsesmetode er lokalbedøvelse. Nedenfor kan du læse om de forskellige metoder. Hos VORES TÆNDER Tandklinik praktiserer vi kun lokalbedøvelse, da denne metode har vist sig gennem vores lange erfaring at være den bedste og mest fordelagtige for vores patienter.

Lokalbedøvelse

Lokalbedøvelse lægges før behandlingen og med de fleste lokalbedøvelsesmidler skal der gå lidt tid før de virker. Derved er der god tid for tandlægen til at informere og forklare således, at patienten føler sig tryg og velinformeret. Lokalbedøvelse, også kaldet lokalanalgesi, er en væske, som injiceres i et lokalt og afgrænset område for at opnå 100% smertefrihed. Væsken sprøjtes ind under slimhinden i form af en kanyle. Herefter skabes et midlertidigt tab af føle- og smerte sans i det afgrænsede område. Det er således muligt at opnå en smertefri tandbehandling ved brug af lokalbedøvelse.

En lokalbedøvende væske føres med en sprøjte gennem tandkødet ind omkring den eller de nerver, som skal bedøves. Væsken virker ved kemisk midlertidigt at ophæve følenervernes smerteledning. De fleste lokalbedøvelser varer 1-2 timer, men tandlægen kan vælge mellem korttids- eller langtidsvirkende midler. Valget af bedøvelsesmidlet afhænger af den forestående behandling.

Fakta om lokalbedøvelse:

  • Lokalbedøvelse er en teknik, hvor lokalbedøvende medicin påføres huden eller indsprøjtes i vævet med en kanyle
  • Lokalbedøvelse giver 100% smertefrihed og nedsat følesans i det bedøvede område
  • Lokalbedøvelse kan bruges til at foretage operationer i det lokalbedøvede område, hvor patienten således ingenting kan mærke
  • Komplikationer og allergiske reaktioner efter lokalbedøvelse er yderst sjældne

Bivirkninger: Alvorlige bivirkninger og komplikationer ved lokalbedøvelse er meget sjældne. Mest almindelig er en let ømhed i det område, hvor indstikket blev lagt.

Lattergas

Mange patienter, især børn, er glade for lattergas. Det er en luftart, som blandes med ilt i bestemte forhold og indåndes gennem en næsemaske. Det virker både bedøvende og beroligende. Hvis man kommer til at grine undervejs, er det fordi man mister lidt af sine normale hæmninger, ligesom når man har drukket et par glas vin. Det er de færreste tandklinikker som benytter sig af lattergas, som bedøvelsesmetode.

Bivirkninger: Lattergas kan give let hovedpine og kvalme, men er dog ude af kroppen i løbet af få minutter.

Narkose 

På nogle tandklinikker tilbydes der bedøvelse i form af fuld narkose. Denne form for bedøvelsesmiddel anvendes som regel ved patienter med særlige behov, som større indgreb, psykiske lidelser eller andre svære tilfælde. Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi ikke fuld narkose da det har vist sig, at lokalbedøvelse indeholder alt det, som er nødvendigt for en bedøvelse. Dette har vi afgjort gennem vores lange erfaring og med afsæt i vores patienters ønsker og input.

Bivirkninger: Risikoen for komplikationer ved narkose afhænger først og fremmest af, om man har andre sygdomme. Risikoen er lille, men nogle få personer kan opleve let kvalme og opkastninger lige efter opvågnen.

Har du yderligere spørgsmål til bedøvelse hos tandlægen er du meget velkommen til at kontakte os. Vores kompetente team er med deres lange erfaring altid klar til at vejlede dig med afsæt i din specifikke tandsituation. Du er også altid meget velkommen til at booke en tid til en behandling. Vi håber meget at høre fra dig!

Læs mere

Røntgenbillede af tænder

At tage røntgenbilleder af tænderne hjælper tandlægen i det daglige arbejde med almindelig diagnostik. Med et røntgenbillede af dine tænder kan tandlægen således diagnosticere tænder samt knogle. Dette kan gøres på flere forskellige måder. Hos VORES TÆNDER Tandklinik tager vi dine røntgenbilleder, mens du ligger i tandlægestolen. Til en almindelig undersøgelse benyttes bitewings, som er de almindelige kontrolbilleder. Det anbefales at tage disse forebyggende billeder for at diagnosticere caries på de bagerste tænder og eventuelt begyndende paradentose. Billederne viser både tænderne i overkæben og underkæben på samme billede, men får til gengæld ikke rodspidserne med på billedet. Dette kan gøres med de deltaljerede 2d panoramabilleder, som vi ligeledes tilbyder på klinikken. Ved et større behandlingsbehov kan vores panoramascanner således være en nødvendighed for at give tandlægen det fulde overblik over tænder og kæber. Vi kan derved tilbyde dig forskellige former for røntgenbilleder alt efter din pågældende tandsituation.

I nedenstående blogindlæg kan du blive meget klogere på røntgenbilleder hos tandlægen, de forskellige typer røntgenapparater samt vores priser på røntgenbilleder.

Røntgenundersøgelse hos VORES TÆNDER Tandklinik 

En røntgenundersøgelse udføres og bruges som et supplement til den kliniske undersøgelse for blandt andet at se og vurdere den tandbærendeknogle samt de tandflader, som ikke er synlige i mundhulen. Ved en røntgenundersøgelse bruges en røntgenfilm, som sidder i en filmholder, som du vil blive bedt om at bide sammen på. Ved hjælp af røntgenstråler, der kan trænge igennem hårde og bløde væv, vil der blive dannet et billede af dine tænder samt knogle. Ud fra dine røntgenbilleder kan din tandlæge dermed stille den rette diagnose og efterfølgende lægge den rette behandlingsplan til din specifikke tandsituation.

Røntgenbilleder tages med henblik på diagnosticering, behandlingsplanlægning eller som kontrol for at se, om en sygdomstilstand har udviklet sig eller for at kontrollere om en behandling er gået som planlagt. Hvornår der optages røntgenbilleder er derfor meget individuelt og vil blive vurderet ud fra dine personlige indikationer og behov.

Er strålingen fra røntgenbilledet farlig?

Måske sidder du nu og tænker over om strålepåvirkningen er farlig. Her er svaret nej. Vi modtager alle stråling dagligt, både kosmisk stråling fra rummet og stråling fra undergrunden. Denne type stråling kaldes baggrundsstråling, og ligner røntgenstråling. Ved et enkelt røntgenbillede får du strålepåvirkning, som svarer til, hvis ud flyver en halv time i et fly. Der er således intet farligt ved den mængde røntgenstråling, som du får gennem et røntgenbillede hos tandlægen.

Som patient hos os kan man naturligvis fravælge at få taget røntgenbilleder, ligesom man kan fravælge en behandling. Konsekvensen kan imidlertid være, at tandlægen ikke kan gennemføre en tilfredsstillende undersøgelse og behandling. Desuden kan fravælgelsen af røntgenbilleder betyde større tandproblemer i fremtiden, som med tiden kan vise sig at være livsfarlige.

Hvorfor skal jeg have taget røntgenbilleder? 

En røntgenundersøgelse udføres for, at tandlægen kan se knoglen og de dele af tænderne, der ikke er synlige i munden. Det er ikke altid nødvendigt med en røntgenundersøgelse, når man er hos tandlægen. Efter det almindelige eftersyn beslutter tandlægen, om en røntgenundersøgelse er nødvendig for at kunne afgøre, om der er sygdom i tænderne eller knoglen. Der kan også være brug for en røntgenundersøgelse for at finde ud af, om en sygdom har udviklet sig til det værre, eller for at se, om en behandling har hjulpet.

Flere typer røntgenapparater 

Der skelnes mellem forskellige røntgenoptagelser. Dette skyldes at røntgenbilleder kan tages på forskellige måder og hver røntgenoptagelse har hver sit formål. Den mest hyppige røntgenoptagelse er bitewings. Disse tages i forbindelse med dine regelmæssige eftersyn. Nogle tandbehandlinger kræver specieloptaget røntgenbilleder før opstart på behandlingen. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi et større dental-røntgenapparat, hvor det er muligt at optage specielle røntgenbilleder såsom panoramarøntgenbilleder med 2D-scanninger. Disse billeder kan være meget behjælpelige for din tandlæge, når større behandlinger eller udredelser skal foretages. De store røntgenapparater står i et særligt rum, og filmen er uden for munden under undersøgelsen. Den er derfor ikke forbundet med ubehag. Man skal som patient blot stå stille under optagelsen, der tager mindre end et halvt minut.

På nogle få tandklinikker findes en dental CT-scanner, hvor man efter scanningen kan fremstille billedsnit af tænderne og knoglen set fra alle sider. Dette kaldes også en 3-dimensional undersøgelse.

Røntgenbillede af tænder – Panoramarøntgen 

Panoramarøntgen er, som navnet antyder, et komplet overblik af underansigtet, hvor alle tænder, hele kæben og kæbeled kan ses. Panoramarøntgen er en god teknik, når tandlægen har brug for et overblik. Panoramaoptagelser er især meget anvendelige ved implantologi og kirurgi.

Næsten alle klinikker tager i dag digitale billeder, som lægges ind i den elektroniske journal. Skarpheden og kontrasterne kan ses på skærmen, de kan forstørres op og sendes som en vedhæftet fil i en mail. Den digitale teknik betyder desuden en mindre røntgendosis end med de gammeldags optagelser, men for at begrænse stråledosis mest muligt, skal man stadig ikke tage flere billeder end nødvendigt for den enkelte problemstilling.

Hvornår er der behov for en røntgenundersøgelse?

Den røntgenundersøgelse, der bliver udført oftest hos danske tandlæger, er den såkaldte bitewing, der viser tændernes kroner og en del af den tandbærende knogle.
Bitewings laves som regel, når tandlægen har mistanke om, at der er forstadier til ”huller” i tandflader, som er vanskeligt tilgængelige ved det almindelige eftersyn, fx hvis tænderne sidder tæt sammen.

Et hul eller forstadiet til et hul ses på røntgenbilledet som et mørkere område i tandfladen og kaldes en carieslæsion. Hvis læsionen er dyb og nærmer sig tandens nerve, vil tandlægen ofte foreslå, at der laves en fyldning i tanden. Er den ikke så dyb, kan man nogle gange hindre, at den udvikler sig. Tandlægen vil som regel optage et nyt billede efter et til to år for at se, om læsionen er standset eller blevet større.

Priser for røntgenbillede af tænder

Skal du have taget et røntgenbillede af dine tænder er der således forskellige former for priser. Priser for optagelse af røntgenbilleder i forbindelse med din kliniske undersøgelse samt apicale røntgenbilleder er fastsat af staten og er derved ens for alle tandklinikker. Prisen for et almindeligt røntgenbillede pr tand er 160 kr. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark får du tilskud til disse almindelige røntgenbilleder. Et panorama 2d røntgenbillede med fuld oversigt over samtlige tænder og kæber koster 998 kr. For yderligere information om vores priser af røntgenoptagelser kan du se vores prisliste.

Hvis du har spørgsmål til vores priser eller ønsker et prisoverslag, er du altid meget velkommen til at kontakte os på klinikken.

Læs mere

Er du tør i munden?

Mundtørhed kan skyldes forskellige bagvedliggende årsager. At være tør i munden er en følelse af, ikke at have tilstrækkeligt med spyt i munden. På fagsprog kaldes dette xerostomi. Mundtørhed er et meget almindeligt problem blandt danskerne og man antager faktisk, at hele 20% af befolkningen lider af problemet. Det er dog som oftest den ældre del af befolkningen, som rammes af mundtørhed. Problemet er ikke relateret til alder, men derimod til andre sygdomme. Der er lidt uenighed om forklaringen herpå, men man mener det hænger sammen med aldersbetingede sygdomme og derved et øget medicinforbrug blandt denne aldersgruppe. Dermed ikke sagt, at alle ikke kan rammes af mundtørhed. Nedenfor kan du læse meget mere om mundtørhed, hvilke symptomer du kan opleve samt hvordan problemet behandles.

Hvorfor er jeg tør i munden?

Der kan være flere grunde til, at du er tør i munden. Stress og angst er to faktorer, som særligt kan bidrage til mundtørhed, og det samme kan de lægemidler, som du eventuelt tager mod dem. Det er vigtigt at tale med din tandlæge om spørgsmål vedrørende dit generelle helbred, da alt, der øger din risiko for mundtørhed, også øger din risiko for tandkødssygdomme. Alt efter din pågældende situation kan din tandlæge således råde dig til at være særlig opmærksom på din daglige mundplejerutine. Desuden kan det i nogle tilfælde være fordelagtigt, at aftale en tid til en ekstra tandrensning i en periode med øget risiko. Hvis du pludselig får symptomer på mundtørhed, kan dette skyldes, at du er begyndt at tage en bestemt slags medicin. Medicin er således en væsentlig årsag til mundtørhed. Faktisk viser en undersøgelse, at medicin forårsager omkring 90 procent af alle tilfælde af mundtørhed.

Graden af mundtørhed kan være meget varierende. Hos nogle er mundtørheden begrænset til perioder i løbet af dagen mens det hos andre er konsekvent på alle tidspunkter af døgnet. Mundtørhed kan nemlig være bivirkning til en række lægemidler, særligt antidepressiv medicin, astmamedicin og kombination af flere lægemidler. Mundtørhed kan ligeledes være symptom på en tilstand eller sygdom, såsom diabetes, gigtsygdomme og Sjögrens syndrom.

Symptomer på mundtørhed 

Føles din mund tør og klæbrig, når du vågner om morgenen? Føler du trang til at drikke en masse vand? Mundtørhed kan gøre det svært for dig at synke, tygge din mad eller tale klart. Med en tør mund kan dine tænder blive nedbrudt meget hurtigt, og nogle gange er der ingen advarselstegn på denne tilstand. Ubehandlet mundtørhed kan desuden medgive dårlig ånde.

Hos de fleste viser symptomerne sig på mundtørhed at være en generel følelse af, at mangle spyt og føle sig udtørret i munden. Denne følelse forstærkes særligt ved længerevarende tale. Manglende spyt er endvidere et stort problem, når man skal spise. Spyt er med til at samle og blødgøre maden samt lette synkning, derfor kan man nogle gange opleve, at det tager længere tid at spise. Sår og rifter på slimhinderne i munden, kan også være en konsekvens af vedvarende mundtørhed. Nedenfor har vi listet de hyppigste symptomer på mundtørhed:

  • Tør eller klæbrig fornemmelse i munden.
  • Brændende fornemmelse i munden eller på tungen.
  • Vanskelighed eller ubehag ved tygning, synkning eller tale.
  • Tørre læber, tør i halsen eller sår i munden.

Spyttets mange vigtige funktioner

Spyt har mange vigtige funktioner, hvoraf kun nogle af dem er beskrevet her. Spyt fungerer som smørelse og beskyttelse af vores mundslimhinder og tandkød. Spyttet udskilles i særlig rigelige mængder når vi spiser, og har til funktion at blødgøre og samle maden, så vi er i stand til at synke den. Der findes ligeledes en lang række enzymer i spyttet, som er en del af vores fordøjelsessystem og som også har betydning for smagsoplevelsen. Spyttet er desuden en af de mest effektive barrierer vi har mod caries i tænderne. Ud over at danne en beskyttende ”hinde” uden på tænderne, indeholder spyttet et system, der kan neutraliserer syre og på den måde forhindre nedbrydning af tandemaljen.

Hvad kan man gøre hvis man er mundtør?

Hvis du oplever at være særligt tør i munden er det vigtigt at gøre din tandlæge opmærksom på dette. Det kan være nødvendigt, at komme til regelmæssig undersøgelse hyppigere end normalt. Der findes en række forskellige midler mod mundtørhed; sugetabletter, mundgel samt mundspray. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en del af disse indeholder sukker og syre. Midler, der sælges på apoteket, er dog stort set altid sukkerfrie.

Hvis mundtørheden er relateret til et medicinforbrug med mange forskellige lægemidler, kan man med fordel søge råd og vejledning hos sin læge.

Tør i munden – behandling

Behandling af mundtørhed sigter på at stimulere spytkirtlerne til en øget spytproduktion, såvidt det er muligt. Derfor anbefales det, at man forsøger at tygge tyggegummi (sukkerfrit), da dette i nogle tilfælde kan stimulere spytkirtelvævet og derved øge spytsekretionen. Ligeledes kan man forsøge at sutte på sugetabletter (sukkerfri) eller bolsjer, da dette stimulerer spytsekretionen. Skyldes tørheden i munden medicinske præparater kan man konsultere sin læge, som måske kan anbefale alternative præparater. Det er desuden vigtigt at opretholde en god mundhygiejne og bruge fluortandpasta for at forhindre huller i tænderne. Hvis man er i tvivl om man har nedsat spytsekretion, kan tandlægen nemt og smertefrit vurdere dette.

Har jeg tør mund?

Hvis du tror, at du har tør mund, men ikke er sikker, kan du stille dig selv otte nedenstående spørgsmål:

  1. Tager du et eller flere receptpligtige lægemidler dagligt?
  2. Føles din mund klæbrig og tør, når du vågner om morgenen?
  3. Har du problemer med at synke eller tale?
  4. Drikker du meget vand for ikke at føle dig tør i munden?
  5. Føler du dig tør i halsen, og brænder din mund ind imellem?
  6. Brænder din tunge, eller har den skiftet til en mørkere, rød farve?
  7. Føles din tunge sommetider lige så tør som skolæder?
  8. Får du nogle gange sår i munden eller på tungen, der ikke forsvinder?

Hvis du svarede “ja” på to eller flere spørgsmål, skal du tale med din læge og gå til tandlæge for at få oplysninger om, hvad du kan gøre for at afhjælpe problemet.

Midler og behandlinger mod mundtørhed

Der findes forskellige midler, som du kan benytte dig af, hvis du lider af mundtørhed. Først og fremmest er det vigtigt at drikke en masse vand både dag og nat. Drik vand før, under og efter et måltid. Vandets temperatur har stor betydning for dit problem. Drik således altid vand med stuetemperatur og undgå at drikke vand ved ekstreme temperaturer – meget varmt eller koldt. Undgå desuden kulsyreholdige drikkevarer og drik kun sukkerfrie drikkevarer. For at stimulere spytstrømmen kan det være fordelagtigt at tygge sukkerfrit tyggegummi eller indtage sukkerfrit slik.

Undgå rygning og indtagelse af alkohol. Både alkoholholdige drikke og rygning udtørrer munden, og gør dig mere modtagelig over for tandkødssygdomme og mundkræft. Hvis du har for vane at bruge mundskyl i din daglige rutine bør du vælge en alkoholfri mundskyl. Læs etiketten og sørg derved for, at alkohol ikke er angivet som ingrediens.

Kontakt din tandlæge i dag, hvis du er tør i munden

Første skridt mod en behandling af mundtørhed er at tage kontakt til sin tandlæge. Hos VORES TÆNDER Tandklinik kan tandlægen hurtigt og smertefrit vurdere, hvad den rette behandling måtte være i din pågældende situation. Hvis du blot har brug for rådgivning er du også meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig med dit tandproblem. Vi deler meget gerne ud af vores lange erfaring og ekspertise og vores største interesse er således at hjælpe dig, når du har brug for det!

Læs mere

Betændelse efter tandudtrækning

Betændelse efter tandudtrækning? I sjældne tilfælde kan der opstå betændelse i såret efter en tandudtrækning. En sådan betændelse vil medgive smerter, dårlig ånde samt dårlig smag i munden. Dette kræver efterbehandling hos tandlægen. Det er helt normalt at have smerter efter tandudtrækning. Under normale omstændigheder vil smerter samt hævelse aftage i løbet af 2-4 dage efter den pågældende tand er blevet fjernet. Har smerterne ikke fortaget sig i løbet af de første par dage kan det være et tegn på infektion, hvorfor du bør kontakte din tandlæge hurtigst muligt. Nedenfor kan du læse meget mere om tandudtrækning, helingsprocessen samt gode råd for at mindske ethvert ubehag efter behandlingen. Som tandlægeklinik er vores største interesse at hjælpe dig med dine tandproblemer, hvorfor du altid er meget velkommen til at kontakte os for at få svar på eventuelle spørgsmål. Dette er selvfølgelig helt gratis.

SMERTER EFTER TANDUDTRÆKNING – ER DET NORMALT?

Som nævnt ovenfor er det helt almindeligt, at kind og tandkød hæver, når du har fået fjernet en tand. Der er således ingen grund til bekymring de første par dage, hvor ømhed, smerte og hævelse således er en normalitet i forbindelse med en tandudtrækning. Nogle vil også opleve, at kinden efterfølgende bliver lidt blågul. Under normale omstændigheder vil disse faktorer fortage sig i løbet af 3-4 dage. Vokser hævelsen i mere end to dage efter fjernelse af tanden, kan det være et tegn på betændelse. Du bør således straks henvende dig til din tandlæge, hvis du oplever at have betændelse efter tandudtrækning.
At have smerter efter tandudtrækning er således ganske normalt. Du vil kunne forvente ømhed fra og omkring dit tandkød efter en afsluttet behandling. Er din tand blevet opereret ud vil du ligeledes kunne forvente hævelse og ømhed ved den pågældende tand og tandens omkringliggende tandkød. Det er udelukkende hvis smerterne tager til eller ikke aftager efter de forventede dage, at der er grund til opmærksomhed.

HELINGSPROCES 

Efter indgrebet skal såret så vidt muligt holdes i ro. Undgå således at “pille” i såret eller at “suge” med tungen. Du bør endvidere undgå stærke fysiske anstrengelser de første 2 døgn. Ved tandbørstning børstes morgen og aften forsigtigt med en blød tandbørste i nærheden af det pågældende område. Det er vigtigt at holde munden ren efter indgrebet for at hindre infektion. Moderat blødning efter indgrebet er uundgåeligt og skal ikke give anledning til bekymring. Er blødningen kraftig og vedvarende, anbefales det dog at du henvender dig til din tandlæge.

På dagen for indgrebet bør kosten være kold og blød, så helingen ikke forstyrres. Vent dog med at spise, til bedøvelsen har lagt sig. Hvis såret er syet sammen, bør kosten de efterfølgende dage, indtil stingene fjernes, ikke være for grov. For at holde såret rent, skylles med klorhexidin 0,1% 3 gange dagligt efter tandlægens anbefaling. Undgå at skylle din mund 1 time før og efter tandbørstning, da tandpasta ophæver den bakteriedræbende effekt af klorhexidin.

SMERTELINDRING 

For at lindre smerterne, kan man tage 1-2 smertestillende håndkøbstabletter højst 3 gange dagligt. Hvis smerterne er meget stærke eller de tiltager, bør du kontakte din tandlæge. Hævelse efter indgrebet er hyppigt forekommende, og vil oftest være på sit højeste 2-3 dage efter indgrebet. Dette er ikke et tegn på betændelse. Hvis hævelsen er meget kraftig og tiltagende i størrelse, bør du således kontakte klinikken.

Har du akutte smerter, som har været vedvarende i flere dage så kan du benytte os som akut tandlæge. Vi har udvidede åbningstider, hvorfor vi med sikkerhed kan imødekomme dine ønsker og behov. Vi har desuden lørdagsåbent.

BETÆNDELSE EFTER TANDUDTRÆKNING – HVAD BØR JEG GØRE?

Efter en tandudtrækning hos tandlægen er såret bedøvet, hvorfor du i de fleste tilfælde slet ikke mærker smerte eller ømhed. Når bedøvelsen er væk efter nogle timer, kan der således være ømhed og lettere smerter i det pågældende område. Det kan anbefales at tage Paracetamol præparater f.eks. Panodil, Ibuprofen eller Ipren 3-4 gange dagligt i et par dage. Det er dog vigtigt, at du følger din tandlæges råd og anbefaling.

Når bedøvelsen har lagt sig kan der forekomme lette efterblødninger. Et pres med gaze eller vatruller kan hjælpe med at standse blødningen. Skulle det være tilfældet, at blødningen fortsætter trods kompres bør du kontakte din tandlæge igen for efterbehandling. Kolde omslag kan formindske hævelsen. Læg en ispose eller et koldt, fugtigt håndklæde på kinden ud for det sted, hvor tanden er fjernet. Gør det et kvarter hver time de første par timer. Alternativt kan du sutte på en isterning.

GODE RÅD 

  • Pas på såret

    Når en tand er fjernet er det vigtigt at såret får ro. Undgå derfor for megen aktivitet da dette kan øge blodtrykket og derved resultere i blødninger fra såret. Når du skal sove eller ligge ned anbefales det at ligge med hovedet højt de første par døgn. Dette vil lette trykket i såret. Undgå desuden at røre ved såret eller stingene da risikoen for infektion således mindskes. Dette gør sig både gældende for tunge, fingre eller andet. På den måde heler et uforstyrret sårområde hurtigere.

  • Mundskyl

    Skyl IKKE munden den dag tanden er blevet fjernet. Skyller du munden i mundskyl får såret ikke fred til at hele. Dagen efter en tandudtrækning kan du skylle munden forsigtigt med lunkent vand eller klorhexidin 0,12%. Dette vil nedsætte risikoen for infektion.

  • Tandbørstning

    En dårlig mundhygiejne giver større risiko for infektion i såret. Det er derfor afgørende at du husker at børste dine tænder som sædvanligt. Vær dog opmærksom på ikke at børste selve såret. De første par dage kan du således bruge klorhexidin som erstatning indtil såret igen er klar til at blive børstet som normalt.

  • Indtag af mad og drikke

    Trods gener af såret er det vigtigt at du husker at spise. Spis gerne kold mad, som er blød eller flydende, særligt den første dag. Spis desuden først når bedøvelsen er forsvundet. Undgå ligeledes at spise i den side af munden, hvor tanden er fjernet. Spis ikke hård kost, så længe dette er til besvær. Varme mad- og drikkevarer kan opløse det størknede blod (koagel). Koaglet spiller mange vigtige roller i helingsprocessen og beskytter tillige den ellers blottede knogle i bunden af krateret.

  • Rygning og alkohol

    Sugeeffekten ved rygning kan tømme såret for den blodansamling, der er nødvendig for normal heling. Rygning får ligeledes dine blodkar til at trække sig sammen. Når blodkarrene trækker sig sammen forhindres celler og stoffer i at nå frem til området og helingen foregår derfor mere langsomt. Undgå alkohol i hvert fald det første døgn. Alkohol øger blodtilførslen til såret og kan give anledning til efterblødninger, som sinker sårets heling.

Har du spørgsmål om ovenstående blogindlæg er du meget velkommen til at kontakte os hos VORES TÆNDER Tandklinik. Du er også meget velkommen til at booke en tid. Uanset ønsker og behov kan vi være dig behjælpelige. Vi håber på at høre fra dig!

Læs mere

Mundtørhed

Mundtørhed kan skyldes for lille spytproduktion eller at sammensætningen af spyttet er forandret. Hvis du har en fornemmelse af, at mundslimhinden klæber til tænderne og maden ligeledes har svært ved at glide ned kan dette være et tegn på mundtørhed. Det kræver en undersøgelse af din spytmængde for at konstatere, om spytdannelsen er hæmmet og du derved tenderer til tørhed i munden. Nedenfor kan du læse hvilke symptomer du kan opleve i forbindelse med mundtørhed, hvad det skyldes samt gode råd til, hvad du selv kan gøre for at forhindre det.

Hvad er mundtørhed?

Mundtørhed også kaldet xerostomi på fagsprog er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkeligt spyt i munden. Mundtørhed er karakteriseret ved nedsat spytdannelse og/eller ændret sammensætning af spyttet. Trods normal spytmængde kan du alligevel føle mundtørhed. I langt de fleste tilfælde skyldes mundtørhed, at du producerer for lidt spyt. Tørhed kan dog også være en følge af ændringer i spyttets sammensætning.

Årsager til mundtørhed

Alle mennesker oplever af og til at have mundtørhed af og til. Det er udelukkende hvis du oplever det konstant eller meget hyppigt at du bør være opmærksom. Mundtørhed kan være meget ubehageligt og i værste tilfælde føre til alvorlige helbredsmæssige problemer. Omkring 20 pct. af den voksne befolkning er ofte generet af mundtørhed. Det er dog mest udbredt blandt ældre mennesker. Med dette menes ikke at alderen i sig selv medfører mundtørhed, men at den stigende forekomst af sygdomme samt indtaget af medicin, der kan følge med alderen. Mundtørhed kan desuden være et symptom på en tilstand eller en sygdom såsom diabetes og visse gigtsygdomme, især Sjögrens syndrom, hvor kirtelvævet angribes af betændelse og typisk medfører tørhed i øjne og mund.

Spyttet’s mange vigtige funktioner

Vores spyt har mange vigtige funktioner. Nedenfor kan du læse flere af dem:

  • Spyt dræber bakterier.
  • Spyt beskytter slimhinden mod infektioner og caries i tænderne.
  • Spyt er med til at fjerne madrester og reparere begyndes cariesangreb.
  • Spyt smører munden, så det bliver lettere at tygge, synke og tale.
  • Spyt er afgørende for vores velvære og for at undgå sygdomme i mundhulen.
  • Spyt er afgørende for den generelle livskvalitet.

Symptomer på mundtørhed

Der findes en hel række symptomer på mundtørhed. De symptomer som oftest optræder i forbindelse med mundtørhed er, at mundslimhinden klæber til tænderne, og det kan være vanskeligt at synke mad- og drikkeindtag. Mundslimhinden kan desuden svie og brænde. Hvis spytproduktionen er for lav eller sammensætningen i spyttet ændres, begynder der således at kunne opstå nogle af nedenstående symptomer:

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Mundtørhed er et udbredt problem. Faktisk er hele 20% af den voksne befolkning generet af mundtørhed. Hvis du oplever vedvarende gener med mundtørhed bør du søge hjælp. Mundtørhed og nedsat spytsekretion er ikke farligt, men kan være forbundet med stor ubehag. Desuden vil der være øget risiko for caries og følgevirkninger heraf.

Hvis du oplever symptomer på tørhed i munden kan du altid kontakte os hos VORES TÆNDER Tandklinik. Vi sidder klar til at dele ud af vores ekspertise og vores største interesse er således at hjælpe dig med dine tandproblemer.

Hvis mundtørhed og nedsat spytdannelse skyldes sygdom i spytkirtlerne eller bestråling, er det vigtigt at lære, hvordan du bedst lever med tilstanden og forebygger skader på tænder og mundslimhinder. Læs nedenstående gode råd mod mundtørhed.

Gode råd

For at undgå mundtørhed er der en række ting, man selv kan gøre:

  • Brug en fluorholdig tandpasta, som IKKE indeholder skummemiddel. Skummemiddel er medvirkende til at ødelægge den beskyttende spyt i munden.
  • Oprethold en god mundhygiejne, hvor du særligt søger for at tænder, tunge og mundhule rengøres grundigt.
  • Børst dine tænder to gange om dagen. Brug desuden tandtråd eller mellemrumsbørster/dentalbørster til de steder, hvor tandbørsten ikke kan komme ind.
  • Plej dine læber. Sarte, tørre og sprukne læber er hyppige gener, hvis man lider af mundtørhed. Disse kan lindres med vaseline, læbepomade, læbebalsam eller fed fugtighedscreme.
  • Undgå søde sager og sukkerholdig drikke. Disse produkter forværrer mundtørheden. Hvis du alligevel indtager nogle af disse produkter, bør du skylle munden grundigt i vand bagefter.
  • Drik den anbefalede mængde vand hver dag. Skyl også gerne munden i vand, efter at du har spist eller drukket noget sødt/surt, fx juice.
  • Fugt tænder og mund med mundspray, mundgel, mundskyllevæske eller sugetabletter.
  • Hold igen med tobak, alkohol og kaffe. Dit forbrug af tobak og alkohol kan begge forværre mundtørheden. Hold desuden igen med kaffe og koffeinholdig te, da koffeins vanddrivende effekt ligeledes kan gøre tilstanden værre.
  • Stimuler spytproduktionen. Dette kan du gøre ved at tygge sukkerfrit tyggegummi eller sutte på sukkerfrie pastiller og sugetabletter. Pas på med syrlige bolsjer og lignende. Selvom de er sukkerfrie, indeholder de fortsat syre, der kan ætse emaljen på dine tænder (syreskader).
  • Opsøg din tandlæge for at få gode råd om optimal tand- og mundpleje.

Den hyppigste årsag til mundtørhed er bivirkninger af medicin. Man regner med, at omkring 1500 typer medicin kan have mundtørhed som bivirkning. Viser det sig således at din mundtørhed skyldes et medicinindtag anbefales det at finde en anden løsning i samråd med din læge. Mundtørhed behandles således først og fremmest ved, at du selv forsøger at følge nogle af ovenstående gode råd eller at du får ændret på din medicin, hvis dette viser sig at være den bagvedliggende årsag.

Tal med din tandlæge!

Hvis du ofte eller konstant er generet af mundtørhed, er det vigtigt, at du  gør din tandlæge opmærksom på dette. Dels fordi mundtørheden kan skade dine tænder og mundslimhinder, og dels fordi mundtørheden kan være et symptom på en anden sygdom, som tandlægen således skal gøre dig opmærksom på. Det er derfor vigtigt, at du får målt din spytproduktion og undersøgt, hvad årsagen til din mundtørhed og eventuelt nedsatte spytproduktion kan skyldes. Mundtørhed og lav spytproduktion er ikke bare generende, men øger også risikoen for huller i tænderne, svampeinfektioner i munden, syreskader og tandkødsbetændelse. Du har dog mulighed for selv at gøre noget så tilstanden forbedres og risikoen ligeledes sænkes. Din mundhygiejne har særlig stor betydning for eventuel mundtørhed.

Grundig mundhygiejne 

Grundig mundhygiejne er særdeles vigtig. For at have en grundig og forebyggende tandpleje er det vigtigt at du børster dine tænder med tandpasta med fluor. Dette skal gøres to gange om dagen, som anbefalet men evt. også efter måltider. Brug desuden mellemrumsbørster eller tandtråd de steder, hvor tandbørsten ikke nå ind. Desuden kan det være nødvendigt at gå hyppigere til kontrol og tandrensning hos tandlægen. Typisk vil dette være hver 3.-4. måned i stedet for kun hver halve år.

Brug desuden din tandlæge som ekspert få vist og fortalt, hvordan lige netop dine tænder og mund helt skal passes. I nogle perioder kan tandlægen vurdere, at der kan være behov for at supplere mundskyllevæske med klorhexidin med ekstra fluorbehandling. Dette vil dog altid ske i samråd med din tandlæge.

Tilskud til tandbehandling

Måtte din tørhed i munden skyldes behandling med kemoterapi eller strålebehandling i hoved- og halsområde kan du ansøge regionen om til tilskud til tandbehandling. Dette skal udelukkende være, hvis dette således har medført væsentlige skader på dine tænder. Hvis du lider af Sjögrens syndrom, der giver mundtørhed, og har fået betydelige tandproblemer som følge heraf, kan du også få et særligt tilskud fra regionen. Kontakt evt. din region for nærmere information om mulighederne for tilskud til tandbehandling.

Læs mere

Pris på tandudtrækning

Har du søgt pris på tandudtrækning eller tandudtrækning pris? I dette blogindlæg kan du blive meget klogere på tandudtrækning, formålet med behandlingen samt prisen på tandudtrækning. Der kan være mange forskellige årsager til tandudtrækning. De mest almindelige årsager er cariesangreb, visdomstænder, tandkødsbetændelse eller forkert bidfunktion. Uanset hvilken årsag, der ligger til grund for dine eventuelle tandgener er det vigtigt, at du kommer til en konsultation hos tandlægen. Her kan tandlægen vurdere din specifikke situation og ligeledes afgøre om din tand skal trækkes eller opereres ud. Dette sker selvfølgelig efter dine egne ønsker og behov i samråd med din tandlæges anbefaling.

PRIS PÅ TANDUDTRÆKNING VARIERER

Som det er tilfældet med de fleste behandlinger hos tandlægen, afhænger prisen af din specifikke tandsituation. Først og fremmest er det afgørende om din tand skal trækkes eller opereres ud. Desuden har den bagvedliggende årsag også en betydning for prisen. Prisen skal således udregnes individuelt ud fra din specifikke tandsituation ved en konsultation hos tandlægen. Dette fremgår gennem et behandlingsoverslag, hvor tandlægen udregner prisen ud fra din pågældende situation. Ved en undersøgelse hos tandlægen tages der indledningsvis et røntgenbillede for at identificere den pågældende tands rødder og omkransende knogle. Ved mere komplicerede fjernelser kan det være nødvendigt at supplere med en fuldkæberøntgen (OP-røntgen). Vi informerer dig herefter om, hvad det er mest hensigtsmæssigt at gøre, hvor det efterfølgende er helt op til dig om du ønsker behandling. Hos VORES TÆNDER Tandklinik kender du altid til både pris og procedure forinden en behandling. På den måde er det helt op til dig selv, hvorvidt du ønsker at takke ja til behandlingen ud fra priskendskabet.

Er du medlem af den private Sygeforsikring danmark kan du få mellem 150 kr. og 1600 kr. tilbage fra Danmark efter endt behandling. Læs mere om Sygeforsikringen Danmark og fordelene ved at være medlem.

SIMPEL TANDUDTRÆKNING ELLER TANDOPERATION? 

Som skrevet ovenfor vurderer din tandlæge ved en konsultation, hvorvidt der er tale om en simpel tandudtrækning eller en mere kompliceret operation. Er det en simpel fjernelse, kan tandlægen som regel udføres med det samme. Men ved mere komplicerede fjernelser kan det være nødvendigt for tandlægen at afsætte ekstra tid til indgrebet. Vores kompetente team af tandlæger udfører alle former for tandbehandlinger, hvorfor vi med sikkerhed kan være dig behjælpelig uanset situation.

Tandudtrækning pris? Hos VORES TÆNDER Tandklinik koster en simpel tandudtrækning 353 kr., hvor Sygeforsikringen Danmark giver 150 kr. tilbage efter endt behandling. Er der tale om en mere avanceret form for tandudtrækning koster denne behandlingstype 1877 kr., hvor Danmark tilbagebetaler de 800 kr. af dem. Vurderer din tandlæge i samråd med dine ønsker og behov, at en tandoperation vil være den bedste løsning i din pågældende situation vil dette koste 3.588 kr. Du kan dog få mellem 800-1600 kr. tilbage fra Sygeforsikringen Danmark alt efter, hvilken gruppe du er medlem af.

BLANDT DE BILLIGSTE TANDLÆGER I KØBENHAVN 

Hos VORES TÆNDER Tandklinik leverer vi godt håndværk af dygtige medarbejdere. Vi anvender materialer af god kvalitet og med langvarig klinisk dokumentation. Vores priser på de frie ydelser er sat så du i gennemsnit ikke kommer til at betale mere hos os end hos andre tandlægeklinikker. Det synes vi kun er fair. På sundhed.dk kan du sammenligne behandlingspriserne, som selv er prissat af hver enkel tandlægeklinik. Kan du ikke finde prisen på netop den behandling du søger, er du meget velkommen til at kontakte os med henblik på et gratis prisoverslag. Vores priser er patientvenlige, hvorfor du i gennemsnit aldrig kommer til at betale mere hos os end hos andre tandklinikker. Vidste du, at vi er blandt de billigste tandlæger i København?

En stor del af vores behandlinger er overenskomstmæssigt aftalt mellem Tandlægeforeningen og den offentlige sygesikring. Dette er således ens for alle tandlæger i Danmark. Ligesom det er fælles for alle tandklinikker, at det er Sundhedsstyrelsen, som udstikker retningslinjerne. Dertil kommer nogle behandlinger, som tandlægen selv kan prisfastsætte og give rabat på. Du kan læse meget mere om de former for tilskud og rabatter, som vi tilbyder nedenfor:

20% I STUDIERABAT, TILSKUD & FINANSIERING  

Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi både studierabat, tilskud til din tandhandling samt finansiering gennem vores samarbejdspartner DENTI. Du kan læse mere om hver enkel mulighed nedenfor:

STUDIERABAT

Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi forståelse for, at det kan være en vanskelighed at prioritere sine tandlægebesøg under studietiden, da den månedlige SU har sine naturlige begrænsninger. Derfor imødekommer vi dit studieliv ved at være en tandlægeklinik, der tilbyder studierabat for alle studerende. Således behøver økonomien ikke nødvendigvis at sætte en stopper for din tandsundhed, mens du studerer. Er du studerende, og går du op i at give dine tænder det bedste udgangspunkt for at være sunde resten af livet? Så er der således en fordel at hente for dig i form af en tandlæge med studierabat.

TILSKUD

Der findes forskellige former for grupper, som er omfattet af tilskud. Modtager du således ydelse enten i form af aktivitetstillæg, integrationsydelse, barselstillæg eller andet kan du få tilskud til din tandbehandling på op til 10.000 kr. Ved et besøg på vores klinik kan du snakke med en af vores tandlæger om et evt. behandlingsforløb og derefter vil det være muligt at ansøge om tilskud til behandling via almindelig kommuneprocedure.

Har du spørgsmål angående tilskud til din tandbehandling er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig!

FINANSIERING AF DIN TANDBEHANDLING

Hos VORES TÆNDER Tandklinik afregner vi med kort eller kontant efter endt behandling. Når det er sagt så er vi godt klar over, at tandlægeregningen kan være en stor økonomisk udgift, hvorfor flere vælger at udskyde eller droppe tandlægebesøgene helt. Men vidste du, at det på sigt kun bliver en dyrere løsning at udskyde de årlige tandlægebesøg? Får du ikke dine regelmæssige eftersyn hos tandlægen er chancen for at udvikle caries samt andre former for tandsygdomme stor. Heldigvis findes der en løsning for dig, som er økonomisk udfordret, men som stadig vil gøre klogt i at prioritere de årlige tandlægebesøg. Løsningen hedder Sundhed+ og er en af markedets billigste finansierings muligheder.

Gennem Sundhed+ kan du få et uforpligtende tilbud på din tandlægeregning, hvor du kan se dine muligheder i forbindelse med et tandlægelån. Det vigtigste for os er, at du har flere betalingsmuligheder i forhold til at få behandlet dine tænder – da det ofte er økonomien, der ligger til grund for, at mange får store tandskader eller undlader at få ordnet tænderne. Det vil vi gerne lave om på, og af denne grund samarbejder vi med Sundhed+ om at give dig markedets billigste finansiering af din tandlægebehandling.

TANDUDTRÆKNING PRIS – KENDSKAB TIL PRIS OG PROCEDURE PÅ FORHÅND 

Det er vigtigt for os, at du altid selv har vished over både pris og procedure forinden en behandling. Det er således altid dit valg, hvorvidt du ønsker behandling. Hos VORES TÆNDER Tandklinik er din tandsundhed vores fælles ansvar. Vores største ønske er altid at levere en ærlig og samvittighedsfuld behandling således, at der aldrig opstår nogle uventede overraskelser. Ved at kommunikationen mellem patient og behandler er tryg og ærlig formår vi altid at levere den bedste behandling til hver enkelt patient. Skal du være patient hos os?

Vi håber på at høre fra dig!

Læs mere

Søvnapnø

Lider du af søvnapnø? Vidste du at ca. 40% af alle mænd og 30% af alle kvinder snorker? Snorken opstår på grund af en apslapning i musklerne i halsen. Afslapningen i svælget mindsker svælgvolumen og dette får således det bløde væv i halsen til at vibrere, når man trækker vejret. Hos næsten halvdelen af dem, som snorker er problemet mere en blot social snorken. Der er således tale om søvnapnø.

Hvad er søvnapnø, hvilke symptomer er der forbundet med sygdommen og hvilken behandling kan jeg få? Disse er blot nogle af flere spørgsmål, som nedenstående blogindlæg har til formål at besvare.

HVAD ER SØVNAPNØ?

Søvnapnø er en tilstand, som forhindrer kroppen i at nå ned i en dyb søvn. “Apnø” er betegnelsen for de gange du stopper med at trække vejret under din nattesøvn. Hver apnø varer cirka 30 sekunder. Undersøgelser viser dog, at der i nogle tilfælde er målt apnøer på hele 2-3 minutter. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat.

Ved at din krop ikke når den dybe søvn får hjernen ikke den effektive restitution, som ellers er tilfældet ved en god og tung nattesøvn. Dette betyder ligeledes at de lange perioder uden ilt er en ganske stor belastning for kroppen og du derfor af god grund vil føle dig træt og udmattet hver dag.

Hjernen bliver vækket hver gang du har en apnø, selvom du ikke selv mærker det. For selvom du selv tror, at du sover i mange timer hver nat er det ikke tilfældet. Udover forringet søvn kan sygdommen også resultere i morgenhovedpine, manglende energi og udtalt træthed. Se desuden yderligere symptomer nedenfor.

SYMPTOMER

Ved søvnapnø er der flere symptomer, som du og din partner kan være særlige opmærksomme på:

Symptomer mens du sover:

  • Snorker højlydt.
  • Har pauser i vejrtrækningen.
  • Ligger uroligt og har livlige kropsbevægelser.
  • Skal ofte op om natten og lade vandet.

Når du er vågen:

  • Manglende energi og overskud.
  • Konstant træthed.
  • Falder uønsket i søvn.
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær.
  • Har følelsen af aldrig at være frisk og udhvilet.
  • Morgenhovedpine.
  • Forhøjet blodtryk.
  • Manglende sexlyst.
  • Mentale forstyrrelser.

HVEM FÅR SØVNAPNØ?

Hos 30-50% er snorkeproblemet mere end blot social snorken. Hos den gruppe er snorken et tegn på søvnapnø, som i de fleste tilfælde kan føre til for højt blodtryk og/eller kolesterol og andre sygdomme, der kan lede til diabetes 2. Faktisk viser undersøgelser at hele 200.000 har søvnapnø uden at have fået stillet diagnosen. Snorken er således ikke for sjov. Særligt ikke hvis du hører til den kvarte million danskere, som lider af søvnapnø. Søvnapnø er en diagnose, som er stillet hos 60.000 mennesker i Danmark.

HVAD KOMMER SYGDOMMEN AF?

Søvnapnø kan opstå af forskellige årsager. Nedenfor kan du se de hyppigste årsager:

  • ​​Stor overvægt.
  • Lokaliserede forandringer i den øvre luftvej såsom forstørrede mandler og polypper (dette ses særligt hos børn).
  • Forsnævringer i næsen eller svælget.
  • Nedsat stofskifte eller overforbrug af anabole steroider eller væksthormon.
  • Alkohol og sovemedicin.
  • Dårligt hjerte (dårlig pumpeevne).

BEHANDLING – SØVNAPNØ SKINNE

Søvnapnø er en sygdom, der findes en effektiv behandling for. Almindelig snorken uden tegn på søvnapnø og uden væsentlige dagsymptomer skal almindeligvis ikke behandles. I enkelte tilfælde af snorken med ingen eller beskeden søvnapnø kan der eventuelt foretages kirurgisk indgreb fx på den bløde gane eller korrektion af forsnævringer i næsen.

Den mest anvendte behandling af især voksne med søvnapnø er i dag CPAP (continuous positive airway pressure), der er en overtryksbehandling med luft givet på en ansigtsmaske, som dækker næsen. Et CPAP-apparat er en pumpe med opmonteret slange og maske, der skaber et let tryk både ved ind- og udånding, så svælget holdes åbent. Iltmasken skal påføres hver aften og være en del af dine daglige nattesøvn. Men er iltmaske den eneste behandlingsmetode mod søvnapnø? Svaret er nej.

Heldigvis kan snorken behandles – også uden kirurgisk indgreb eller brug af ilt-apparat, som ellers i mange år har været gængse metoder for folk med søvnapnø. Både snorken og søvnapnø kan i mange tilfælde afhjælpes ved at sove med snorkeskinne, som er fremstillet individuelt. Skinnen hedder en OSS-skinne og bliver således specialfremstillet til hver enkelt patient. Skinnen er udviklet i samarbejde med flere tandlægeklinikker, Tandlægeskolen samt Odense Universitetshospital, hvor den også indgår i et forskningsprojekt. OSS-skinnen virker ved at sørge for bedre plads i mund og svælg til vejrtrækning. Når du således bruger snorkeskinnen om natten, sørger den for at holde underkæben lidt længere fremme end normalt. Dette medfører friere luftveje ned til lungerne. Denne enkle løsning, som endvidere ikke føles ubehagelig, men hurtig bliver til en vane kan såfremdeles forbedre din søvn dramatisk. Skal vi hjælpe dig og fremstille en snorkeskinne til dig?

HVEM STILLER DIAGNOSEN?

Har du eller din partner en mistanke om, at du kunne have sygdommen søvnapnø er der således flere steder at hente hjælp. Du kan kontakte din læge, som vil be eller afkræfte din mistanke og som endvidere vil anbefale dig at et ilt-apparat. Du kan også kontakte din tandlæge, som vil undersøge din mund og kæberegion, hvorefter tandlægen kan tilbyde dig en individuel fremstillet skinne, som vil hjælpe dig med søvnapnø. Skinnen skal du sove med hver nat, men du undgår således også at skulle påføre dig selv et ilt-apparat hver nat. Hos VORES TÆNDER Tandklinik kan vi hjælpe dig. Vores kompetente team af behandlere har stor viden og erfaring inden for området, hvorfor du trygt kan komme til en konsultation og høre hvordan vi kan hjælpe dig.

JEG LIDER AF SØVNAPNØ – HVAD KAN JEG GØRE?

Nedenfor kan du læse en række råd, som er til for dig med søvnapnø:

  • Vægtreduktion kan bedre søvnapnø hos overvægtige.
  • Dyrk regelmæssig motion.
  • Undgå alkohol før sengetid.
  • Indtag IKKE sovemidler da disse kan forværre søvnapnø.
  • Undgå rygning da dette øger risikoen for hjerte-karsygdomme.

HAR JEG SØVNAPNØ?

Er du i tvivl om, hvorvidt du har søvnapnø kan du således nævne dine bekymringer for din tandlæge, tandplejer eller klinikassistent , så kan de ved en hurtig undersøgelse finde frem til, om du har søvnapnø og endvidere om du er egnet til at få en individuel snorkeskinne, som således kan afhjælpe dig dine problemer.

Har du yderligere spørgsmål angående søvnapnø eller OSS-skinnen, som kan afhjælpe dine problemer er du i såfald meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at give dig den rådgivning du måtte have brug for. Du er også meget velkommen til at booke en tid, hvor vi i fællesskab kan finde ud af hvad du har brug for og efterfølgende imødekomme dine ønsker og behov. Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vores største interesse at hjælpe dig med dine gener.

Læs mere

Tandrodsbetændelse

Tandrodsbetændelse? Faktisk siges det at op mod halvdelen af voksne danskere skønnes at gå rundt med en uopdaget tandrodsbetændelse. Dette skyldes, at man ofte ikke selv mærker betændelsen. I nogle tilfælde kan du dog risikere at betændelsen blusser op og bliver en yderst generende oplevelse, som samtidig vil kræve en hurtig og mere omfattende behandling hos tandlægen. Men hvad er rodbetændelse egentlig? Hvilke symptomer giver tandsygdommen? Og hvad kan jeg selv gøre? Disse spørgsmål kan du få svar på i dette blogindlæg, som omhandler tandrodsbetændelse.

HVAD ER TANDRODSBETÆNDELSE?

Som det ligger lidt i ordet er tandrodsbetændelse, betændelse omkring roden af en tand, som følge af et dybt cariesudbrud. Bakterier fra det pågældende hul breder sig, som betændelse videre til tandens nerve, der efterfølgende med tiden vil dø helt. Breder betændelsen sig således til tandens knogle, opstår en tandrodsbetændelse.

Tandpine eller en øm tand kan være tegn på en uopdaget rodbetændelse. Tandrodsbetændelse kan opstå på grund af et dybt cariesangreb, efter et tandtraume (et hårdt slag på tanden) eller revner i den pågældende tand. Men rodbetændelse kan også ses efter en tand, som er blevet rodbehandlet eller hvis man har fået foretaget en kronebehandling. Mange får ingen eller kun få symptomer på tandrodsbetændelse. Af denne grund er de regelmæssige undersøgelser hos din tandlæge afgørende. På den måde kan tandlægen opdage en eventuel tandrodsbetændelse i tide. Du bør være opmærksom på at tandrodsbetændelse, dog i meget sjældne tilfælde, kan føre til voldsom hævelse, høj feber og være livstruende. Den bedste måde at forhindre rodbetændelse på er således ved at undgå huller i tænderne og desuden få hullerne behandlet, inden de når at udvikle sig yderligere.

TANDRODSBETÆNDELSE I EN RODBEHANDLET TAND

I langt de fleste tilfælde vil tandrodsbetændelse opstå, som følge af et dybt cariesangreb. Men rodbetændelse kan også opstå i en tand, som allerede er blevet rodbehandlet ved tandlægen. Dette skyldes, at ikke alle bakterier i rodkanalen blev fjernet ved den første rodbehandling. Hvis bakterierne således kommer uden for rodkanalen, vil der opstå en ny betændelse omkring roden.

TANDRODSBETÆNDELSE SYMPTOMER – ONDT I TANDKØD?

Rodbetændelse giver ofte symptomer, men behøver ikke at gøre det og opdages da tilfældigt ud fra et røntgenbillede ved en konsultation. Uanset om betændelsen giver symptomer eller ej, skal den behandles. Ellers breder betændelsen sig videre i knoglen, hvor den kan være meget svær at stoppe.

Symptomer på rodbetændelse kan således variere utrolig meget. Nedenfor kan du se de hyppigste årsager til tandrodsbetændelse:

  • Ømhed/smerte ved tygning
  • Dunkende og konstante smerter
  • Farveændring på tand
  • Øm hævelse (tandbyld)
  • Ømhed ved synkning
  • Ømhed, hævelse og smerter under kæben
  • Dårlig smag i munden
  • Ondt i tandkødet

HVORDAN BEHANDLES TANDRODSBETÆNDELSE?

Tandrodsbetændelse behandles hos din tandlæge og kun et røntgenbillede kan afsløre rodbetændelsens eksistens. Uanset om rodbetændelse medgiver symptomer eller ej, skal tandsygdommen således behandles. Ellers vil resultatet være at betændelsen breder sig videre til knoglen, hvor den kan være meget vanskelig at stoppe. Bliver en rodbetændelse derimod behandlet i tide med en rodbehandling, hvor nerven fjernes og den tomme rodkanal bliver renset og fyldt så der ingen bakterier kan komme ind, er der normalt ingen følgevirkninger. Selve rodbehandlingen er normalt også helt ukompliceret. Dog kan der opstå rodbetændelse på samme tand mere end en gang. Man skelner mellem behandling af tandens første rodbetændelse og den behandling, som foretages, hvis tanden allerede har været rodbehandlet før. Det er afgørende, at du holder øje med den eller de tænder, som således måtte være i risikozonen for en eventuel tandrodsbetændelse.

BEHANDLINGEN TRIN FOR TRIN

Formålet med en rodbehandling er såfremdeles, at fjerne alt det døde nervevæv fra tandens rodkanal. Nedenfor kan du læse hvordan behandlingen af en tandrodsbetændelse foregår trin for trin:

  • Konsultation hos tandlægen, hvor et enkelt røntgenbillede vil vise om du har tandrodsbetændelse i en eller flere tænder
  • Indledningsvis en snak med behandleren omkring den specifikke situation samt dine ønsker og behov for behandlingen
  • Bliver der i fællesskab mellem patient og tandlæge besluttet, at der skal foretages en behandling starter tandlægen indledningsvis med at fjerne den betændte nerve ved at bore et hul ned til tandens rodkanal, hvor nerven er placeret
  • Efterfølgende fjernes nerven og det betændte væv
  • Rodkanalen desinficeres
  • Den betændte nerve erstattes med et materiale, som fylder hele nervekanalen ud
  • Behandlingen afsluttes med, at tanden bliver bygget op på ny med en plastfyldning eller en krone

BEHANDLING HVIS TANDEN ALLEREDE ER RODBEHANDLET? 

Det kan af og til ske, at der opstår rodbetændelse på en tand, som allerede er rodbehandlet. Årsagen til dette er, at der fortsat gemmer sig dødt væv og dermed bakterier i rodkanalens små kroge. Hvis der opstår rodbetændelse på en tand, som allerede er rodbehandlet, kan man enten vælge at foretage en ny rodbehandling, gennemføre en rodspidsoperation eller trække tanden helt ud. Hvis tandlægen skønner, at rodfyldningen kan gøres mere tæt, forsøger man at fjerne den gamle rodfyldning og lægge en ny. Dette vil selvfølgelig hos VORES TÆNDER Tandklinik ske i samråd med dig som patient.

HVAD KAN JEG SELV GØRE?

Først og fremmest er det alt afgørende at du har en god og sund forebyggende tandpleje. Herunder hører det rette tandbørstevalg, børsteteknik, fluorholdig tandpasta samt brugen af tandtråd. Ved at have en forebyggende tandpleje kan du i højere grad undgå cariesangreb, hvilket i langt de største tilfælde er årsagen til tandrodsbetændelse. Desuden er de regelmæssige tandeftersyn hos din tandlæge eller tandplejer afgørende for at forebyggende større tandproblemer. Ved at blive undersøgt et par gange om året forsikrer du dig selv og dine tænders fremtid.

TANDSMERTER – AKUT TANDLÆGE LYNGBY 

Selvom rodbetændelse i langt de fleste tilfælde slet ikke medgiver smerter så kan det ske at din tandnervebetændelse er ledsaget af generende smerter. Er dette tilfældet vil det være en nødvendighed med almindelig smertestillende medicin.

Ved rodbetændelse med tandbyld, som ikke kan tømmes, og hvor du har feber eller større hævelse i ansigtet, er det nødvendigt at behandle med antibiotika. Antibiotika virker kun i vævet omkring den pågældende tand og kommer ikke ind i tandrøddernes hulrum, hvor bakterierne er. Derfor er en rodbehandling hos tandlægen også en nødvendighed. Da der kan være tale om mange forskellige slags bakterier i tandrødderne, kan det være nødvendigt at kombinere forskellige antibiotika – ofte penicillin og metronidazol dette kan din tandlæge vejlede dig omkring.

Har du så generende tandsmerter, at det er svært at gennemføre selv de mindste hverdagsrutiner så bør du kontakte akut tandlægen, som omgående kan være dig behjælpelig. Som akut tandlæge har vi udvidede åbningstider, hvorfor du aldrig skal gå rundt med en tandpine eller et betændt område i længere tid end højest nødvendigt.

Har du yderligere spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig!

Læs mere

Slidte tænder

Slidte tænder opstår naturligt i takt med alderen. Ud over det naturlige slid kan du være ude for, at dine tænder slides mere end normalt, hvilket kan påvirkes af forskellige faktorer. Tænderskæren samt forkert børsteteknik er nogle af de faktorer, som således medfører et hurtigere slid end normalt. I dette blogindlæg kan du læse meget mere om de hyppigste årsager til tandslid samt, hvordan du kan blive behandlet, hvis du har slidte tænder. Uanset årsagen til slid, er det ikke noget du behøver at leve med, specielt ikke, hvis det hæmmer dit selvværd. Du skal kunne smile med velbehag uden at tænke på dine tænder. Har du slidte tænder kan det således være fordelagtigt at læse nedenstående.

HVORFOR BLIVER MINE TÆNDER SLIDTE?

Der kan være forskellige årsager til slidte tænder. Slibeskader opstår i langt de fleste tilfælde, fordi du går for hårdt til den ved tandbørstning. De fleste tror jo hårdere, der trykkes, jo mere grundigt udføres tandbørstningen. Dette er dog slet ikke tilfældet. Tværtimod. Din munds bakterier fjernes nemlig ved at benytte flourtandpasta, tandtråd og samtidig sørge for at komme rundt på alle tændernes overflader med din tandbørste. At du trykker hårdt med tandbørsten hjælper således ingenting. Dine slidte tænder kan også skyldes et hårdt bid, en uhensigtsmæssig tandstilling eller tænderskæren. Er dette tilfældet udsætter du således dine tænder for en ekstra belastning hver dag, året rundt. Blot i løbet af 10-15 år vil sliddet være synligt og 50% af den naturlige tandemalje vil være forsvundet på dine tænder.

RELEVANTE BEHANDLINGSFORMER AF SLIDTE TÆNDER

Alt efter din specifikke situation findes der forskellige relevante behandlingsformer for slidte tænder:

  • Plastfyldning. I de lidt lettere tilfælde, hvor sliddet er lokaliseret til overmundens fortænder, kan din tandlæge ofte genopbygge den tabte tandemalje med plast.
  • Tandkrone. I de lidt sværere tilfælde, hvor det typisk er kindtænderne, der bærer biddet og dermed tager den største belastning. Er dette tilfældet anbefaler vi oftest at udføre tandkroner på tænderne. Ved denne behandling bliver tænderne mere modstandsdygtige overfor et stærkt bid.
  • Bideskinne. Er sliddet på dine tænder relateret til tænderskæren, vil tandlægen i langt de fleste tilfælde anbefale en bideskinne, som du kan sove med om natten. Vidste du, at langt de fleste som skærer tænder om natten slet ikke selv er klar over det? De regelmæssige konsultationer hos din tandlæge eller tandplejer er således afgørende for at opdage slibeskaderne i tide.
  • Tandregulering. I de sværeste tilfælde af slibebeskadigede tænder kan det være nødvendigt at supplere ovenstående behandlinger med tandregulering. På den måde kan hele eller dele af tandstillingen igen harmoniseres.

SLIDTE TÆNDER – TANDEMALJE 

Skader på emaljen kan være medfødt eller påført som følge af indtagelse af syreholdig mad- og drikke, eller som en bivirkning af sure opstød eller opkast. Hertil kommer naturligvis almindeligt slid, jævnfør afsnittene ovenfor.

Udover det visuelle aspekt ved ødelagt tandemalje vil tænderne også svækkes i takt med at emaljen ikke længere er beskyttende. Syreskader på emaljen kan behandles, men kan medføre store reparationer, da ødelagt emalje ikke kan genetableres. Det er derfor selvsagt et godt råd at holde igen med at påvirke sine tænder for syre. Læskedrikke, syrligt slik, frugt og vin er alle elementer som bevirker syreskader. Skader på emaljen kan variere så meget, at det er helt afgørende med en individuel rådgivning hos din tandlæge eller tandplejer. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vores kompetente team den rette viden og erfaring, hvorfor vi med garanti kan være dig behjælpelige. Du er meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål, vejledning, specifikke behandlinger eller mere viden. Du kan også booke en tid til en regelmæssig undersøgelse.

BIDHÆVNING 

Dine tænder kan blive så nedslidte, at kun dele af tændernes kroner står tilbage i munden. Er dette tilfældet kan dit bids højde blive mindre, fordi dine tænders substans og højde således bliver mindre. Dette kraftige slid kan forekomme, hvis du skærer meget tænder. Hvis tænderskæren (bruksisme) kombineres med, at du jævnligt drikker læskedrikke eller spiser- og drikkes meget syre-holdigt, kan denne nedslidning af tænderne ske relativt hurtigt. Tandslid er ikke kun et æstetisk problem. Ved tandslid kan du opleve problemer med dine kæbeled samt være mærket at smerter fra tyggemuskler og tænder. Har du generende smerter kan du benytte os som akut tandlæge. På den måde kan vi standse sliddet og efterfølgende behandle skaden heraf.

Stort tandslid kan behandles med såkaldt bidhævning. En bidhævning drejer sig om, at bidhøjden hæves. Måden, hvorpå dette gøres, er ved at bygge de nedslidte tænder op igen i fuld højde. Denne opbygning af tænderne kan ske både med tandkroner og med plastfyldninger. Dette vil tandlægen i fællesskab og samråd med dig som patient afgøre ved en konsultation. Hos VORES TÆNDER Tandklinik får du en både funktionel og æstetisk løsning, som er efter dine ønsker og behov. Ved at behandle tandsliddet med bidhævning, hvor tandfarvede løsninger vælges, får du et flot resultat, som ligner dine naturlige tænder. Efter en afsluttet behandling anbefaler vi at du får en bideskinne for at undgå, at dine tænder igen nedslides. På den måde hindres det, at du slider på tænderne, dine nye kroner og derved beskytter dine opbyggede tænder.

Har du yderligere spørgsmål til slidte tænder er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at rådgive dig i din specifikke situation.

Læs mere

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Skriv til os

Book tid