Tandlæge og Tandlæger Paulina Kempa

Sunde tænder hele livet

Vil du gerne booke tid til en undersøgelse, eller har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at give dig vores bedste behandling.

Ring 45 87 22 61

... eller indtast telefonnummer og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.


Forside » Tandblegning pris?

Tandblegning pris?

Tandblegning pris?
Drømmer du om et hvidt tandpastasmil så kan tandblegning være din foretrukne løsning. Få således det tandsæt du drømmer om med en tandblegningsbehandling hos din tandlæge.

Mange vil med alderen opleve at få mørkere og mere misfarverede tænder end tidligere. Det er naturligt og kan opstå af mange forskellige årsager. Misfarvede tænder kan både komme grundet rygning, et stort indtag af farvende føde- og drikkevarer samt på grund af medicinindtag. Nogle er også født med tænder, som er sværere at holde hvide end andre. Der kan derfor være mange grunde til, at man har misfarvede tænder. Er du ked af farven på dit tandsæt kan den rette løsning i såfald være gennem tandblegning hos tandlægen. Der findes forskellige former for tandblegning. Hvilken type tandblegning, som passer til dig og dine tænder afgøres i samråd med tandlægen. Ved en tandblegning er første skridt at dine tænder farvebestemmes, hvorefter tandlægen vil vurdere om dine tænder er velegnet til blegning samt hvilken type blegning, der vil give dig det bedste resultat. Når du og din behandler er blevet enige om en velegnet metode, er du således klar til at få foretaget tandblegningen.
Nedenfor kan du læse meget mere om tandblegningsmetoder, tandblegning pris samt fordele og ulemper ved behandlingen.

Tandblegning København 

Hvide tænder gør en stor forskel for hele dit udseende og udstråling, når du smiler, og af denne grund vælger mange mennesker i dag at få lavet en tandblegning. Det er i dag muligt at blege sine tænder derhjemme med blegmidler fra internettet. Dette er ikke noget vi anbefaler hos VORES TÆNDER Tandklinik. Det sikreste resultat opnås ved at få foretaget en professionel tandblegning hos tandlægen. Behandlingen er skånsom, men meget effektiv, og giver synlige resultater på bare to uger.

Når du skal have bleget dine tænder, bør du gøre det hos en tandlæge da behandlingen er individuel og tager afsæt i dine ønsker og behov. Du kan købe blegemiddel på internettet, men dette er en dårlig idé, for der kan være skadelige midler i disse produkter, og du bør altid få en vurdering af dine tænder hos tandlægen, inden du får tænderne bleget. Hos os får du en grundig instruktion i, hvordan du bleger dine tænder, men selve blegningen foregår hjemme hos dig selv. Ved at benytte internettets mange muligheder for tandblegning bør du huske på, at metoden aldrig udføres ud fra dine tænder, hvorfor resultat i langt de fleste tilfælde ikke bliver som ønsket. Ønsker du således en tandblegning anbefaler vi, at dette gøres professionelt hos tandlægen.

Tandblegning hos tandlægen – Klinikblegning

Som skrevet ovenfor findes der forskellige tandblegningsmetoder. Nogle tandlægeklinikker tilbyder klinikblegning, hvor selve blegningen foretages på klinikken. Klinikblegning er en måde at blege tænderne, hvorpå du påfører mellem 30-40% brintoverilte på tænderne og derefter udsætter tænderne for UV-lys. Ulemperne ved klinikblegning er, at du ikke ved hvordan dine tænder reagerer på den påførte brintoverilte. Ydermere så kender du ikke til resultatet før behandlingen er helt færdig. Du kan altså ende med et resultat som viser sig ikke at være det ønsket. Af denne grund benytter vi os kun af hjemmeblegning, hvor du får dine egne individuelle skinner samt den rette mængde gel til dit ønskede resultat.

Ønsker du en tandblegning med individuelle blegeskinner? Kontakt os i dag og hør mere om dine muligheder. Dette er selvfølgelig helt gratis og uforpligtende.

Tandblegning hjemme

En hjemmetandblegning er en komfortabel behandling, som du selv styrer i samråd med din tandlæge. Indledningsvis vil tandlægen foretage en grundig undersøgelse af dine tænder for at vurdere dine muligheder for tandblegning. Det er nemlig ikke altid, at en tandblegning kan anbefales. Samtidig vil der blive foretaget en tandrensning og afpudsning, så tænderne er helt rene, så behandlingen kan virke optimalt. Vurderer tandlægen, at der er mulighed for tandblegning laves der først en farvebestemmelse af dine tænder. På den måde er du helt sikker på at få den rigtige nuance i blegningen. Du vil således ikke ende med en blegning, der er for svag eller alt for voldsom, så du ender med unaturligt hvide tænder. Vi tager derefter et aftryk af dine tænder, og ud fra dette laver vi en blegeskinne. Den får du med hjem sammen med en blegende gele, som du skal lægge i skinnen. Du skal tage skinnen i munden hver aften inden du skal sove i en to ugers periode, så får du et flot resultat.

Blegeskinnen udformes i tynd gennemsigtig akryl og tilpasses præcist til dine tænder. Skinnen sidder til rundt om tænderne og lukker til, så blegegelen ikke kommer ud på tandkødet under blegningen.

Fremgangsmåde samt gode råd

Tandblegning fremgangsmåde:

  • Børst tænderne, så de er helt rene inden blegningen foretages.
  • Læg blegegelen i hver skinne med tandlægens anviste mængde.
  • Placer efterfølgende skinnen i munden på tørre tænder og fjern den overskydende gel med en vatpind således, at det ikke sidder på tandkødet eller synkes.
  • Imens du har skinnen på må du ikke ryge, drikke eller spise.
  • Når du tager skinnen af skal du børste den og dine tænder med en ren tandbørste uden tandpasta.

Regler og gode råd for tandblegning:

  • Der er forskellige anvendelsesmetoder for blegeskinnerne. Du kan sove med skinnen i eller anvende den 1-2 gange dagligt i ca. 1 time i 1-2 uger. Det er dog vigtigt at du snakker med din tandlæge om, hvad der er bedst for dig og dit ønskede resultat.
  • Under blegningsprocessen og i en periode efterfølgende kan der i nogle tilfælde opstå isninger i tænderne. Op til 60% af de patienter, som får en tandblegning oplever således disse isninger.
  • Under en blegning og i dagene efter er tænderne meget modtagelige for farvestoffer og det anbefales derfor, at man holder sig fra farvede mad- og drikkevarer samt rygning i nogle dage efter behandlingen.
  • Der ses rigtig stor succes med tandblegninger og 95 % af de patienter, som får en behandling med tandblegning, er meget tilfredse med resultatet.

Billig tandblegning – Tandblegning pris?

Tandblegning pris? Er du på udkig efter en tandlæge, der tilbyder tandblegning i Lyngby til en god og patientvenlig pris. I såfald er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om hvad vi kan gøre for dine tænder.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik ved vi hvor betydningsfyldt det kan være, hvis ens tandsæt ikke er som ønsket. Hvide tænder betyder enormt meget for et menneskes udseende og selvværd, og den kosmetiske værdi af et flot smil er indiskutabel. Af denne grund tilbyder vi tandblegning så du kan få det smil du går rundt og drømmer om.

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Book tid