Tandlæge og Tandlæger Paulina Kempa

Sunde tænder hele livet

Vil du gerne booke tid til en undersøgelse, eller har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at give dig vores bedste behandling.

Ring 45 87 22 61

... eller indtast telefonnummer og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.


Forside » Gule tænder

Gule tænder

For mange er gule tænder et stort æstetisk problem. Dette fordi et gulligt tandsæt tit har indflydelse på selvtilliden. Der kan være mange grunde til at man har gule tænder. Nogle mennesker har fra naturens side mere gule tænder end andre. Men der findes også en del faktorer, som har stor indflydelse på farven af dine tænder, herunder: alder, mundhygiejne og store syndere som kaffe, te, alkohol og rygning. Heldigvis kan du gøre meget for at forebygge gule tænder. Dette kan du læse meget mere om i nedenstående blogindlæg. Er du allerede generet af gule tænder, er der heldigvis også hjælp at hente.

Misfarvede tænder – Hvorfor får man gule tænder?

Nogle har fra naturens side, tendens til at have gule tænder. Hvis du er i tvivl om du er en af dem, kan du nemt tjekke det ved at se, om alle dine tænder har samme gullige farve. Har de samme gule farve, har du tendensen. Er det kun enkelte tænder der er gule, er der højest sandsynligt nogle andre faktorer der spiller ind. Disse faktorer kan du læse mere om nedenfor.

Alder

Når det kommer til gule tænder spiller alder en stor rolle. Jo ældre du bliver, jo mere slid kommer der på dine tænder, hvilket kan være med til at gøre dem gullige i sit udseende.

Dårlig mundhygiejne

Dårlig mundhygiejne er også en af hovedårsagerne til gule tænder. Har du tendens til at springe tandbørstningen over og udeblive fra dine tandlægetider vil dette ofte have betydning for tandsættets farve. Desuden kan en manglende tandpleje medføre andre og større tandproblemer. Det er derfor vigtigt at få børstet sine tænder, hvilket anbefales, at man gør to gange dagligt. Ligesåvel som det anbefales, at gå til tandlægen regelmæssigt. Mundhygiejnen har således stor betydning for dine tænders udseende.

Stress, medicin og dårlig ernæring

Søvnmangel, stress og dårlig ernæring er også alle faktorer, der har indflydelse på tændernes farve og kan gøre dem gullige i sit udseende. Medicin, herunder antihistaminer, lægemidler mod forhøjet blodtryk og typer af antipsykotika kan også påvirke emaljen og give misfarvninger. Ligeledes kan kemoterapi og strålebehandling også have indflydelse på emaljen og gøre den brunlig. Oftest er dette noget der kan forbedres med en tandblegning.

Hvordan undgår man at få gule tænder?

Går du til tandlægen regelmæssigt og børster dine tænder som anbefalet, er du allerede godt stillet i forhold til at undgå gule tænder. Dog har dine levevaner og madvaner også en stor indflydelse på dine tænders farve. Herunder kan du se hvilke mad- og drikkevarer, der påvirker tændernes farve:

  • Kaffe og sort te

Kaffe og sort te er en af de helt store syndere, når det kommer til misfarvninger og gule tænder. Sort te og kaffe indeholder garvesyre, hvilket gør det nemmere for kromogener, at sætte sig fast på emaljen. Dermed opstår den gule farve på tænderne.

  • Alkohol

Rødvin er uden tvivl den type alkohol, der påvirker tændernes farve mest. Ligesom sort te og kaffe, indeholder rødvin også en hel del garvesyre, som påvirker emaljen negativt.

  • Syreholdigt mad og drikke

Dine tænder påvirkes også af for meget syreholdigt mad og drikke. Herunder sodavand. Særligt cola er en synder, når det kommer til gule tænder. Cola har nemlig en PH-værdi på 2,4 og ligger derfor i den syrlige del af PH-skalaen. Af denne grund er cola noget af det værste du kan udsætte dine tænder for.

Frugt er sundt og godt for kroppen. Dog er der visse frugter der indeholder mere frugtsyre end andre. Meget syrlige frugter, såsom citroner, æbler og vindruer indeholder særligt meget frugtsyre og kan derfor give syreskader, hvis de indtages i overdrevene mængder.

Du kan selv gøre meget for at forebygge gule tænder. Undgå at indtage for mange drikke og madvarer, der kan give misfarvninger. Hvis du ligeledes formår at opretholde en god mundhygiejne er du godt stillet i forhold til forebyggelse af gule tænder.

Interne eller eksterne misfarvninger?

I dag er der heldigvis meget at gøre, hvis du oplever at dine tænder er blevet gule. Det mest optimale og effektive er at få lavet en tandblegning. Hos VORES TÆNDER tandklinik skelner vi mellem to forskellige årsager til misfarvninger af tænderne.

  • Interne misfarvninger
  • Eksterne misfarvninger

Interne misfarvninger er de misfarvninger du ikke selv er skyld i. De kommer inde fra selve tanden, hvilket betyder at det kan være aldersbetinget eller en død tand, som er skyld i misfarvningerne. Eksterne misfarvninger er de misfarvninger der påvirkes af syre, usunde vaner samt mad og drikkevarer.

Kan gule tænder blive hvide igen?

Svaret er ganske enkelt ja. Uanset om du har interne eller eksterne misfarvninger, kan du få lavet en tandblegning. På den måde kan du få det hvide tandpasta smil, som du går og drømmer om. På en professionel tandklinik kan du få lavet en tandblegning, hvor du opnår et smukt og effektivt resultat, uden at skade tænderne.

Desværre findes der også mange firmaer i dag, der reklamerer med at man med deres produkter, kan blege sine tænder hjemmefra. Det er dog langt fra alle produkter, som er sikre, hvorfor du kan ende med at få ødelagt din emalje. Det er derfor altid en god idé at få lavet det hos en professionel, der er uddannet i at udføre individuelle tandblegninger. Desuden har tandlægen effektive og sikre produkter, der giver gode resultater. Endvidere får du fremstillet individuelle blegeskinner efter dit tandsæt. Derved sikrer du at skinnerne passer til dit tandsæt. Desuden får du altid den rette mængde blege-gel hos tandlægen. Selvom det oftest er dyrere at få lavet en tandblegning på en tandklinik, kan det både betale sig og anbefales, hvorfor du med garanti aldrig vil risikere at skade dine tænder

Whitening tandpasta?

Går man i sit lokale supermarked, finder man også utallige produkter, der lover hvidere tænder på kort tid. Men virker disse produkter egentlig? Whitening tandpasta er noget mange mennesker gør brug af i håbet om et hvidere smil. Dog er der ingen evidens for, at det virkelig giver hvide tænder, som produktet lover. Man skal også passe på med Whitening tandpasta, da det indeholder mange slibemidler og det derfor kan være skadeligt for tænderne. Undersøgelser viser også at Whitening tandpasta ikke har større effekt i form af at blege tænderne, i forhold til almindelig tandpasta.

Sådan foregår en tandblegning

Har du bestemt dig for at du gerne vil have foretaget en tandblegning hos en professionel tandlæge og er interesseret i at vide mere om det kan vi hjælpe dig. Som erfaren tandlægeklinik er vores team af behandlere specialiserede i at fremstille individuelle blegeskinner til perfektion. Ved en konsultation med et ønske om hvidere tænder, vil vi først tale om hvad du ønsker at opnå med resultatet. Efterfølgende vil vi undersøge dine tænder grundigt for at se om dine tænder er egnet til en tandblegning. Efterfølgende vil vi vurdere farvebestemmelsen på dine tænder, så du opnår det bedste resultat.

Når farvebestemmelsen er på plads, laver vi et aftryk af dine tænder og dermed får du din helt egen individuelle blegeskinne, som du kan tage med hjem. Med den kan du selv selv lægge den blegende gele i skinnen og blege dine tænder over natten. Har du benyttet blegeskinnen i 2 uger, vil du opnå et effektivt og flot resultat, uden at skade tænderne. Ønsker du at vedligeholde dine hvide tænder, kan du flere år efter din første blegning, få det endnu billigere, da du allerede har skinne og derfor kun behøver den blegende gele.

Tandblegning pris?

Hvide tænder gør en stor forskel for hele dit udseende og udstråling, når du smiler, og derfor vælger mange mennesker at få lavet en tandblegning.

Som erfaren tandlægeklinik er vi helt klar over, at det kan lyde fristene at få bleget sine tænder til den nette sum af 400 kr. Der er dog nogle ting du bør vide, inden du benytter dig af internettes mange fristelser. Ved at købe et af de mange blegningsprodukter på internettet får du en universal bideskinne. Dette har stor betydning for det færdige tandblegnings resultat. I og med at skinnen ikke er individuelt fremstillet efter dit tandsæt og mængden af blege gele ikke er reguleret efter dine ønsker og behov vil de fleste opleve, at det ønskede resultat ikke opnås. Så trods det at prisen på tandblegning kan variere meget så har dette også en sammenhæng med kvaliteten af tandblegningen.

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Book tid