Blegning af tænder kan være med til at give dig det smil du drømmer om! For de fleste af os gælder det, at vores udseende og dermed også vores tænder betyder meget for både udstråling og selvtillid. Følelsen af at have gullige og misfarvet tænder kan betyde, at man smiler mindre med tænderne, fordi man grundet tændernes udseende ønsker at skjule dem. Dette kan have en betydning for selvværdet. I dette blogindlæg kan du læse meget mere om tandblegning, fordele og ulemper samt prisen for tandblegning. Desuden er der undervejs i indlægget gode råd fra tandlægen.
MISFARVET TÆNDER
De fleste mennesker, som oplever misfarvet tænder er forståeligt nok kede af synet og vil derfor gerne slippe af med misfarvningerne og ende ud med et hvidt og flot smil. Misfarvninger kan skyldes aflejring på overfladen af tænderne fra henholdsvis farvestoffer fra mad og drikkevarer såsom kaffe, rødvin og te. Også nydelsesmidler som tobak og lakrids kan medføre misfarvninger. Oplever du misfarvninger på tænderne så kan tandblegning være den helt rigtige løsning for dig.
HVAD ER TANDBLEGNING?
Tandblegning af tænder er en kosmetisk behandling, som vil gøre tændere mere hvide. Da behandlingen er et indgreb i tændernes emaljeoverflade, anbefaler vi altid at du bør rådføre dig med din tandplejer eller tandlæge før en blegning påbegyndes. Blegning er ydermere en kemisk proces, og det aktive stof i tandblegemidlet er brintoverilte. Hvis den rette metode ikke benyttes til tandblegning vil brintoverilten trænge ind i tænderne, og nå tandens nerve. Dette kan udløse stikkende smerter og isninger. Derfor har EU vedtaget at blegning med brintoverilte kun må foretages hos tandlæger, hvis koncentrationen af det aktive stof overstiger 0,1 procent. Blegemidler med brintoverilte i lave koncentrationer kan lovligt fås i håndkøb men har ingen synlig effekt på tænderne.
Ønsker du således at få bleget dine tænder bør dette gøres hos tandlægen. På den måde opnår du både det sikreste, pæneste og mest holdbare resultat.
KUN TADLÆGEN BØR BLEGE DINE TÆNDER
Hvis du overvejer at få lysnet dit smil, så tag tandlægen med på råd. Kaster du dig ud i et hjemmeblegningssæt fra internettet, risikerer du i bedste fald at købe et produkt, der ikke virker, og i værste fald at gøre skade på dine tænder og dit tandkød. Det bedste råd til dig, der gerne vil have lysere tændere, er altså at søge professionel hjælp hos din tandlæge. Hold dig til tandlægens anbefalinger, hvis du vil passe på dine tænder.
BLEGNING AF TÆNDER – KAN ALLE TYPER TÆNDER BLEGES?
Vi anbefaler ikke tandblegning til personer med større tobaks-/alkoholforbrug, tandkødsbetændelse, paradentose, følsomme slimhinder eller ved tegn på cancer i mundhulen. Derudover egner tænder med fyldninger og tænder med porcelænskroner sig heller ikke til tandblegning. Det er dog muligt at foretage blegning af en enkelt tand – en såkaldt intern tandblegning. Spørg din tandlæge eller tandplejer til råds herom. Det er helt gratis at kontakte os for råd og vejledning til din specifikke tandsituation.
FORDELE OG ULEMPER VED BLEGNING AF TÆNDER
Blegning af tænder er som udgangspunkt ikke farligt. Med dét sagt så skal der tages forbehold for de mange gør-det-selv løsninger af tandblegning, som faktisk godt kan være skadelige for dine tænder. Disse bør derfor undgås. Derimod er en tandblegning hos tandlægen ganske ufarlig, fordi den bliver udført af professionelle behandlere med stor forståelse for, hvordan behandlingen påvirker tænderne. Samtidig kan tandlægen vurdere risiciene ved tandblegning for hver eneste patient. På trods af at en tandblegning hos tandlægen ikke er farlig, anbefaler vi ikke, at du får bleget dine tænder for tit. For på sigt slider tandblegning en smule på tændernes emalje. Dette kan din tandlæge fortælle dig meget mere om. Du skal desuden huske på at alle tandsæt er forskellige, hvorfor det er forskelligt hvad der er muligt for hver enkelt patient. Dette kan tandlægen afgøre ved en konsultation med afsæt i dine ønsker og behov for tandblegning.
KLINIKBLEGNING ELLER HJEMMEBLEGNING?
Når du skal have foretaget en tandblegning, er der forskellige måder du kan få foretaget det på. Du kan enten benytte dig af en klinikblegning eller en hjemmeblegning. Hos VORES TÆNDER Tandklinik anbefaler og udfører vi kun hjemmeblegning.
Klinikblegning er en måde at blege tænderne, hvorpå du påfører mellem 30-40% brintoverilte på tænderne og derefter udsætter tænderne for UV-lys. Ulemperne ved klinikblegning er, at du ikke ved hvordan dine tænder reagerer på den påførte brintoverilte. Ydermere så kender du ikke til resultatet før behandlingen er helt færdig. Du kan altså ende med et resultat, som viser sig ikke at være det ønsket.
Hjemmeblegning er en måde at blege dine tænder på, som er en proces over fjorten dage. Hos VORES TÆNDER Tandklinik starter vi med at lave en farvebestemmelse af dine tænder, så vi er er sikre på at du får den rigtige nuance i blegningen. Hvis du skal blege dine tænder derhjemme, får du to bløde plastskinner med hjem. Skinnerne skal omslutte over- og undermund. I skinnerne lægger du den blegende gel i, som er den der gør at dine tænder bliver mere hvide. Plastiskskinnerne er fremstillet af et aftryk, som din tandlæge eller tandplejer tager af dine tænder. På den måde får du individuelle blegeskinner der passer til netop dine tænder. Du skal tage skinnerne i munden hver aften inden du skal sove i en to ugers periode. Herefter kan du se et flot resultat.
Fordelen ved hjemmeblegning er blandt andet at du dag for dag selv kan fornemme resultatet. På samme måde kan du selv være med til at afgøre, hvor hvide dine tænder skal blive.
HVOR LANG TID FORBLIVER MINE TÆNDER HVIDE?
En tandblegning er ikke en permanent behandling. Resultatet af blegningen er bestemt af både livsstil og vaner – herunder mundhygiejne. Blegningen kan virke fra et enkelt år og helt op til flere år. Dine tænder vil dog oftest forblive lysere, end de var før blegningen.
EFTER BLEGNING AF TÆNDER
Det er vigtigt at du i selve blegeperioden ikke indtager mad eller drikke, der kan farve tænderne. Desuden er rygning forbudt, da tobaksrøg også misfarver tænderne. Du må derimod gerne indtage hvide fødevarer såsom ris, pasta, kylling og mælk. Det er nødvendigt at overholde ovenstående, da blegemidlet trækker væske ud af tænderne, og derfor vil optage alle former for farvestoffer.
Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder for tandblegninger eller få mere viden herom.
PRIS PÅ TANDBLEGNING
Er du på udkig efter en tandlæge, der tilbyder tandblegning nær København til en god og patientvenlig pris. I såfald er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om hvad vi kan gøre for dine tænder. Hos VORES TÆNDER kan du få bleget dine tænder professionelt. Hvis du nogle år efter din første tandblegning får lyst til at blege tænderne igen har du allerede dine individuelle blegeskinner, hvorfor du kun skal ud og købe blegegel. Behandlingen kan derfor siges at være en livsinvestering.
Hos VORES TÆNDER Tandklinik ved vi hvor betydningsfyldt det kan være, hvis ens tandsæt ikke er som ønsket. Hvide tænder betyder enormt meget for et menneskes udseende og selvværd, og den kosmetiske værdi af et flot smil er indiskutabel. Af denne grund tilbyder vi tandblegning så du kan få det smil du går rundt og drømmer om.