Cerec krone teknologi tog sin begyndelse i starten af 1980’erne. I dag er systemet udviklet til at være en gennemprøvet teknologi, som kort fortalt fremstiller fuldkeramiske tandkroner på kun én time. Cerec teknologien sikrer et højt kosmetisk niveau til en meget konkurrencedygtig pris. Der er således ingen traditionelle aftryk, ingen midlertidige kroner men i stedet stærke materialer med knivskarp præcision, som fremstilles efter dit tandsæt. I dette blogindlæg kan du læse meget mere om hvordan behandlingen foregår trin for trin, behandlingens formål samt fordelene ved at få foretaget en kronebehandling.
OM CEREC
Cerec blev opfundet i Schweiz for snart 30 år siden og er sidenhen blevet videreudviklet og produceret af Sirona i Tyskland. Cerec er verdens mest avancerede og mest gennemprøvede teknologi-system til fremstilling af kroner, facader og store fyldninger i porcelæn. Med Cerec tages der digitale aftryk af dine tænder. På den måde undgår tandlægen at skulle tage de konventionelle og ubehagelige tandaftryk. Et digitalt aftryk fotograferer således tænderne, hvorefter alle billeder og datamaterialer konverteres og uploades i et computerprogram. På den måde er det muligt for tandlægen at arbejde med materialet i en 3D model. Tandlægen kan således vende og dreje 3D-billederne, forstørre enkelte tænder op og ned og derved arbejde med mikroskopiske detaljer således at kronefremstillingen udføres til præcision. Med Cerec bestemmer tandlægen selv, hvordan tanden præcis skal formes, hvor hårdt tanden skal ramme nabotænderne, hvilken farve samt hvor meget belastning den pågældende tandkrone skal udsættes for. Dermed får den kompetente og faglige tandlæge 100% kontrol over hele behandlingen, hvilket er en fordel for dig som patient da tandlægen kender dig og dit tandsæt fuldstændig.
KRONENS FORMÅL
En Cerec krones formål er at bevare en beskadiget tand. Tandkronen fungerer som en hætte, der lægges uden på den pågældende tand. Hvis du således har en tand, som er meget beskadiget kan det være en nødvendighed med en kronebehandling. En tandkrone beskytter den skadede eller skrøbelige tand, så tanden stadig bevares og ikke skal skiftes ud med en kunstig tand. Har du fået foretaget en rodbehandling, er tanden knækket eller på anden måde så skadet eller slidt kan tanden reddes ved at få sat en krone på. Det er vigtigt at få behandlet din tand, hvis den er skadet eller ødelagt, da problemet ellers kan udvikle sig og skabe flere skader på de omkringsiddende tænder og på tandkødet, hvilket kan resultere i, at tanden mistes.
CEREC KRONE BEHANDLING HOS VORES TÆNDER TANDKLINIK
Hos VORES TÆNDER Tandklinik kan du få lavet en procelænskrone på kun et enkelt tandlægebesøg. Med Cerec-teknologien kan vi klaregøre din krone på cirka 2 timer. Dette er efter, at tanden er præpareret og der er taget aftryk. Vores faglige og kompetente team af tandlæger er alle specialiserede i at lave Cerec kroner af højeste kvalitet og præcision. For mange patienter betyder det æstetiske udtryk meget, hvorfor en tandkrone behandling er en fordelagtig løsning. De fuldkermiske kroner i glaskeramik har intet mørkt metal som inderkappe, hvorfor vi kan lave en tandkrone præcis ligeså naturlig som de resterende tænder.
Med en Cerec tandkrone kan du få rettet op på din ødelagte tand, så den bliver stærk og holdbar igen. Du undgår på den måde gener og yderligere tandproblemer, og du får en tand, som fungerer til perfektion, er til at tygge med og samtidig har et æstetisk flot udtryk, som passer perfekt til resten af dit tandsæt.
FORDELE VED CEREC
Der er en lang række fordele ved Cerec-systemet, som ekspliciteres yderligere nedenfor:
INGEN UBEHAGELIG AFTRYK
Med Cerec tager vi billeder af din tand med et lille 3D-kamera. Det tager få sekunder og er helt smertefrit. Herefter kan Cerec-computeren fremstille en 3D-model af den pågældende tand.
FÆRDIG TANDKRONE PÅ UNDER 3 TIMER
Med Cerec-systemet kan vi designe og fræse din nye krone med det samme på klinikken. Det er en stor fordel, da vi på den måde altid har mulighed for at rette til, hvis der er behov for ændringer. Oftest tager det kun 1,5 time at lave en ny krone. Men fordi kronen i langt de fleste tilfælde skal bemales og tilpasses nabotænderne tager den samlede behandling lidt under 3 timer.
INGEN MIDLERTIDIG KRONE
Da din nye krone kan færdiggøres på et enkelt tandlægebesøg, er en midlertidig krone overflødig. Det betyder, at du undgår de gener, som ofte er forbundet med en midlertidig krone. Og herudover er påsætningen af den nye krone på en helt frisk og ren tandoverflade langt nemmere og giver et stærkere resultat, end hvis der har været en midlertidig krone på tanden først.
STÆRKE MATERIALER OG ÆSTETISKE FLOTTE RESULTATER
På klinikken anvender vi udelukkende de bedste porcelænsmaterialer til kronebehandlingen. Materialevalget afhænger af den enkelte behandling, hvor i munden kronen skal påsættes samt hvor beskadiget tanden viser sig at være. At Cerec-kronerne er fuldkeramiske betyder, at du undgår synlige metalkanter, som man ellers ser ved traditionelle kroner. Alle de fuldkeramiske materialer vi anvender er desuden allergivenlige.
STOR PRÆCISION
Med brugen af Cerec-systemet bliver din tandkrone behandling yderst nøjagtig og af bedste resultat. Med det nyeste udstyr fra Cerec er det således muligt for tandlægen at lave tandkroner til perfektion.
KRONEBEHANDLING TIL EN FAIR PRIS
Cerec-kroner er ikke dyrere end traditionelle kroner, selvom kvaliteten er i top. En dedikeret Cerec-klinik som VORES TÆNDER Tandklinik har krævet store investeringer i udstyr, tid og kurser. Men vi har valgt, at priserne skal være på et niveau, hvor alle forhåbentligt kan få glæde af teknologien.
HVORDAN LAVES KRONEN TRIN FOR TRIN?
- Du kommer til en konsultation på klinikken, hvor den pågældende tand undersøges. Ud fra denne undersøgelse vurderer tandlægen om det er muligt at lave en fuldkeramisk krone på tanden. Dette bliver afgjort ud fra et røntgenbillede, som tages af tanden, hvor det bliver tydeligt for tandlægen at se om kronen kan cementeres på et sund fundament.
- Når tandlægen har vurderet at der kan foretages en kronebehandling, lægges der en bedøvelse. Dette foregår med en meget tynd og fin nål, hvorfor behandlingen bliver 100% smertefri.
- Den pågældende tand slibes til i højde og bredde, så den nye krone kan fremstilles med de helt rigtige dimensioner. Det er vigtigt, at der skabes plads til den nye tandkrone for at kronen kan sidde godt fast og passer perfekt til den resterende tandsæt.
- Efterfølgende tages der et digitalt aftryk med et 3D kamera, som scanner den tand, hvor kronen skal påsættes. Samtidig scannes nabotænderne, så kronen får de helt rigtige dimensioner og matcher i udseende til det fulde tandsæt. Der tages også digitalt aftryk af sammenbiddet, så kronen kommer til at passe præcist i tandrækken og biddet. De digitale billedeaftryk samt datamateriale sendes til computeren.
- Der tages en farveprøve, hvorpå tandlægen kan sikre sig at den nye tandkrone matcher til de resterende tænder.
- Tandlægen tilpasser og designer kronen i computerprogrammet og sender det til fræseren, som fræser kronen ud. Dette tager præcis 14 minutter.
- Kronen prøves på tanden og tilpasses efterfølgende ud fra patientens ønsker og behov samt tandlægens faglige vurdering.
- Tandkronen males og brændes derefter i en special ovn ved 1.250 grader. Dette tager cirka 25 minutter.
- Kronen cementeres på tanden og cementoverskud fjernes og kronen kan anvende som normal tand.
VIL DU VIDE MERE? KONTAKT OS HOS VORES TÆNDER TANDKLINIK
Mange steder tager det flere uger at få lavet en tandkrone – i vores klinik i Lyngby kan vi lave det på blot 3 timer! Kontakt os allerede i dag for rådgivning og et uforpligtende tilbud.