Author Archive

Kan alle få tandblegning hos en tandlæge?

For de fleste af os mennesker betyder vores udseende, og dermed også tænder, meget for udstrålingen. At have gullige og misfarvede tænder kan betyde, at vi smiler mindre med tænderne, fordi ønsket er at skjule dem. Dette kan have en betydning for selvværdet. Løsningen finder du med en professionel tandblegning hos din tandlæge. I nedenstående blogindlæg kan du blive meget klogere på tandblegning, prisen på behandlingen samt hvilke faktorer der spiller ind for at du kan få en professionel tandblegning hos en tandlæge.

Misfarvede tænder? Svaret er tandblegning hos en tandlæge

Misfarvede tænder kan have stor indflydelse på dit selvværd og din lyst til at vise dit tandsæt frem til andre mennesker. Afhængig af årsagen til misfarvningerne fremstår tænderne i nuancerne gul og brun eller grå og sort. Misfarvningerne kan være placeret enten i emaljen eller dentin (tandbenet) og afhængig af, hvor dybt misfarvningerne sidder, kan det være sværere at blege dem. Af denne grund er det nødvendigt at komme til en konsultation hos tandlægen for at få vurderet, hvorvidt det er en mulighed at få bleget tænderne.

Misfarvning af tænder inddeles i uorganiske og organiske misfarvninger. De uorganiske misfarvninger opstår under tandens dannelse, når tanden bryder frem. Tænderne bliver misfarvet, fordi de bliver forstyrret under dannelsen i forbindelse med arvelige sygdomme eller medicin. Uorganiske misfarvninger ligger ofte dybt i tanden, og der skal derfor oftest bleges i længere tid for at opnå en ændring. Ved de organiske misfarvninger er det farvestoffer, som trænger ind i tænderne. Dette sker gennem hele livet. Farvestofferne stammer fra mad og drikkevarer som fx rødvin, gulerødder, te, kaffe, ketchup eller rygning. Nedenfor kan du læse meget mere om hvornår man ikke kan få en professionel tandblegning hos sin tandlæge.

Kan alle få tandblegning?

Det er ikke alle, hvis tænder egner sig til at blive bleget. Hvis du overvejer tandblegning, kan du starte med at forhøre dig hos din tandlæge. Tandlægen vil vurdere om en tandblegning er mulig, eller om dine tænders tilstand eller din situation betyder, at du ikke bør få bleget tænder på nuværende tidspunkt. Har du misfarvet tænder og skyldes disse udelukkende slid og aldring er det ikke muligt at blege tænderne. Fyldninger og keramiske kroner kan ikke bleges, og skal i værste fald skiftes efter en tandblegning. Derfor skal du altid rådføre dig med din tandlæge eller tandplejer, inden du starter på en tandbehandling.

For at være helt sikker på om dit individuelle tandsæt egner sig til en professionel tandblegning anbefaler vi at du kommer til en konsultation hos tandlægen. Her kan tandlægen vurdere om tænderne egner sig. Efterfølgende kan du i samråd med din tandlæge planlægge et tandblegningsforløb med afsæt i dine ønsker og behov.

Hvornår kan man ikke få en tandblegning?

Hvis du er under 18 år, kan du ikke få bleget dine tænder hos os. Man skal være myndig for at få foretaget en tandblegning på vores klinik. Derudover fraråder vi blegning af tænder hos gravide og kvinder der ammer. Dine tænder kan også være for skrøbelige til, at vi kan anbefale en blegning. Hvis du er ramt af huller i tænderne eller paradentose, vil det ikke være sundt for dine tænder at blive udsat for en blegning. Har du krone eller plastfyldninger, vil disse ikke ændre farve ved en blegning af tænderne. Derfor vil de have en anden farve end resten af tænderne, hvis du får foretaget en tandblegning. Det er dog muligt at få skiftet fyldningerne, så de matcher de blegede tænder. Vi foretager altid en individuel vurdering af din situation og dine tænder ved en forundersøgelse os.

Hvad er prisen på tandblegning hos din tandlæge? VORES TÆNDER Tandklinik

Prisen for blegning af tænder er 3.800 kr. For denne pris får du individuelt fremstillet blegeskinner og blegemiddel som er tilpasset til den periode, som tænderne skal bleges i. Blegningen foregår ved, at du får en skinne og blegemiddel, som du skal påføre tænderne derhjemme. Du får til start en grundig instruktion i, hvordan du skal blege dine tænder, så du er sikker på at vide, hvordan du skal gøre.

Forskellige former for tandblegning

På internettet tilbyder en masse udbydere forskellige former for tandblegning. Du bør dog være opmærksom på de mange udbydere kun tilbyder unisex skinner, hvorfor resultatet oftest ikke bliver som ønsket. Eftersom at skinnerne ikke er individuelt fremstillet bliver tænderne ikke bleget med samme tilfredsgaranti, hvorfor vi anbefaler hos VORES TÆNDER Tandklinik i Lyngby at få foretaget en professionel tandblegning, hvor resultatet med sikkerhed opnår dit ønskede resultat. Desuden blev det fra november 2012 pga. ændret lovgivning besluttet at det ikke længere er tilladt for andre end tandlæger at forhandle blegeprodukter, med mindre indholdet maksimalt er 0,1 % hydrogenperoxid. Hvis koncentrationen er så lav, har behandlingen ingen effekt. Er koncentrationen af hydrogenperoxid over 0,1 % må tandblegeprodukterne kun sælges til tandlæger og anvendes i forbindelse med tandblegning. Det er ikke tilladt at markedsføre tandblegeprodukter, der indeholder over 6 % hydrogenperoxid.

Tandblegning er en oplagt mulighed, hvis man ønsker hvidere tænder. Men hvis tandblegningsprodukter bruges uden den rette viden eller udstyr, løber man en unødig risiko. Det er derfor en god idé at opsøge en specialist (en tandlæge eller en tandplejer), hvis man ønsker hvide tænder, frem for at prøve lykken på egen hånd med et produkt, som ikke er sikkert.

Hvordan foregår tandblegning hos tandlægen?

Første skridt for en professionel tandblegning hos tandlægen er at booke tid til en konsultation. Ved undersøgelsen kan tandlægen vurdere, hvorvidt dine tænder egner sig til en tandblegning. Hvis det vurderes at dine tænder egner sig til en tandblegning laver vi en almindelig regelmæssig undersøgelse og tandrensning. Dette gør vi for både at sikre os at dine tænder egner sig til lysning og få at sikre det bedste resultat. Efterfølgende tager vi et aftryk af dit tandsæt med henblik på at fremstille individuelt tilpassede blegeskinner. Desuden laver vi en farveprøve således at du selv er med til at bestemme, hvordan det afsluttende resultat skal sigte mod. Når plastskinnerne og blegegelen udleveres, instruerer vi dig i, hvordan skinnerne skal anvendes og rengøres samt hvordan du bedst passer på dine tænder i den periode, hvor der bleges. Du lægger en lille dråbe blegegel ned til hver tand i blegeskinnerne, hvorefter de sættes på dine nybørstede tænder.

Hvor lang tid forbliver tænderne hvide med en tandblegning hos din tandlæge?

Tandblegning er ikke en permanent behandling. Resultatet af blegningen er bestemt af livsstil og vaner, herunder mundhygiejne. Blegningen kan virke fra et til flere år. Dine tænder vil dog oftest forblive lysere, end de var før blegningen.

Husk, at der kan være forskel på, hvor godt tænder tager imod tandblegningen. Generelt bleges gullige tænder nemmere end brunlige. Tænder med en grå tone kan også være lidt vanskeligere at blege.

Hvis du har lyst til at få bleget dine tænder efter at have læst ovenstående blogindlæg er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at dele ud af gode råd og erfaring men hjælper dig også gerne med at booke en tid til en forundersøgelse. Vores største interesse er således at være dig behjælpelig!

Læs mere

Hvad skal du gøre, når du har en løs tand?

En løs tand kan opstå ved slag mod tanden eller som følge af tandkødsbetændelse (paradentose). Paradentose, også kendt som parodontose eller parodontitis medfører, at tandens støttevæv og knogle nedbrydes. Af denne grund bør løse tænder altid undersøges og behandles af en tandlæge hurtigst muligt. Nedenfor kan du læse meget mere om hvad du skal gøre, når du har en løs tand. Desuden kan du blive klogere på, hvem der særligt kan være udsat for at få løse tænder.

LØSE TÆNDER KAN VÆRE ET TEGN PÅ PARADENTOSE

Paradentose er en udbredt tandsygdom, som rigtig mange bliver ramt af. Tandsygdommen optræder når det væv, som holder tanden fast, er betændt. Paradentose opstår fra bakterier i munden og er en sygdom, som kan ramme alle. Det kan være svært selv at se, om man er ved at udvikle tandkødssygdommen, da den udvikler sig langsomt over lang tid og oftest ikke giver symptomer før den er meget fremskreden. Faktisk viser vores erfaring os, at de færreste rent faktisk bemærker, at de lider af sygdommen, og det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt besøger tandlægen. På den måde har vi den bedste forudsætning for at hjælpe dig og opdage tandsygdommen på et tideligt stadie. Går du for længe uden behandling, kan det i værste fald betyde, at tænderne må fjernes eller ligefrem falder ud af sig selv.

HVEM ER SÆRLIGT UDSAT FOR AT FÅ LØSE TÆNDER?

Alle kan få løse tænder. Faktisk er paradentose så almindeligt, at stort set alle danskere vil blive ramt af sygdommen på et eller andet tidspunkt i deres liv. Tandsygdommen optræder ligeså hyppigt hos mænd som hos kvinder. Dog har paradentose tendens til at udvikle sig hurtigere hos gravide kvinder. Nogle er desuden arveligt disponerede for sygdommen. Derudover er der en række livsstils- og helbredsmæssige årsager, der kan øge risikoen for at få løse tænder, herunder rygning, diabetes, mundtørhed og alder.

Rygning
Ryger du? Vidste du at rygere har større risiko for at udvikle paradentose end ikke-rygere. Der er således god grund til at droppe smøgerne, hvis du har løse tænder eller hvis du ønsker at forebygge paradentose i fremtiden.

Diabetes
Mennesker med diabetes har både hyppigere og værre angreb af paradentose end andre. Omvendt har mennesker med paradentose også større sandsynlighed for at udvikle type 2 diabetes, hvorfor der er god grund til at være opmærksom på løse tænder, hvis du har diabetes.

Mundtørhed
Mundtørhed kan være til stor gene. Desuden har mundtørhed også indflydelse på din tandsundhed. Faktisk øger mundtørhed også risikoen for caries og andre tand- og tandkødssygdomme.

Alder
Der er en klar sammenhæng mellem alder og løse tænder. Dette skyldes ganske enkelt, at vi med alderen får større risiko for at udvikle sygdomme, der kan føre til tandtab. Vidste du at paradentose er den hyppigste årsag til tandtab efter 40-årsalderen?

HVORDAN BEHANDLES EN LØS TAND?

En grundig forebyggende tandbehandling, kan gøre hele forskellen for, hvilket tandsæt du sidder tilbage med, når du bliver gammel. Den vigtigste tandbehandling er den forebyggende, da den i høj grad vil kunne holde dine tænder sunde og stærke og forebygge større tandproblemer. I den forebyggende behandling ligger der både ens egen mundpleje og tandsundhed som opretholdes ved tandbørstning morgen og aften samt brug af tandbrød/mellemrumsbørster. Endvidere er det vigtigt at de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen opretholdes. Forebyggelse er således altid bedre end behandling. Men er skaden først sket, vil en behandling være nødvendig.

Selve behandlingen består af en grundig udrensning af tandkødslommerne samt rensning og afglatning af rodoverfladerne. Behandlingen er et tæt samarbejde mellem dig som patient og din behandler på klinikken. Det vil sige, at vi vil instruere dig i fremtidig forebyggelse og motivere til eventuelle livsstilsændringer. Behandling af løse tænder er for det meste en smertefri proces, men i visse tilfælde kan det blive nødvendigt at lægge en lokalbedøvelse. Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi smertefri tandpleje, hvorfor du trygt kan lægge dig til rette i tandlægestolen som patient hos os.

Har du tandlægeskræk kan du også roligt benytte os som din foretrukne tandlægeklinik. Vi har stor forståelse for, at nogle finder det utrygt at gå til tandlægen, og vi bestræber os derfor altid på at give vores patienter en tryg og tillidsvækkende oplevelse – hver gang.

ER DIN TANDKRONE LØS?

Hvis du har fået lavet en tandkrone og den pludselig viser sig at være løs, bør du kontakte din tandlæge hurtigst muligt. En tandkrone sættes fast på den resterende del af en naturlig tand ved brug af cement. Cement er et materiale, der stivner hurtigt, og samtidig fungerer det som lim, der får kronen til at sidde yderst godt fast på tanden. Til trods for cements gode holdbarhed er du aldrig garanteret, at tandkronen ikke går løs. Har du en tandkrone, vil du i langt de fleste tilfælde ikke opleve problemer med dennes holdbarhed, men skulle tandkronen under al forventning have løsrevet sig er det vigtigt at du kontakter din tandlæge. En løs krone vil nemlig ikke alene genere og forringe dit bid, men det vil også øge risikoen for, at den naturlige tand under kronen angribes af caries. Dette kan forårsage adskillige problemer og behov for yderligere behandling.

Har du mistanke om en løs tandkrone vil tandlægen undersøge kronen grundigt, og er det tilfældet, at den er gået løs, vil tandlægen rengøre den samt cementere den fast igen. Hos VORES TÆNDER Tandklinik anvender vi kun krone materialer af den bedste kvalitet og med klinisk dokumentation for lang holdbarhed.

LØS TAND? KONTAKT DIN TANDLÆGE HOS VORES TÆNDER TANDKLINIK

Oplever du at have en eller flere løser tænder så er der ingen tvivl om, hvad vi anbefaler dig at gøre. Du bør kontakte din lokale tandlæge hurtigst muligt for at blive afhjulpet problemet. Den bagvedliggende årsag til en løs tand er stort set umulig selv at finde frem til, hvorfor det er vigtigt at få professionel hjælp og vejledning i tide. Hvis du spørgsmål til din specifikke tandsituation er du også meget velkommen til at kontakte os helt uforpligtende. Vi deler gerne ud af vores lange erfaring inden for tandlægefaget, hvormed vi med garanti kan være dig behjælpelig.

Skulle uheldet være ude i weekenden, hvor din egen tandlæge holder lukket så tøv ikke med at tøv os. Vi fungerer også som akut tandlæge, hvorfor vi har udvidet åbningstider i hverdagene samt åbent i weekenden. Vi har åben tilgang til nye patienter og vi tillægger kun din behandling et beskedent gebyr. Trods det faste lave gebyr, formår vi alligevel at være blandt de billigste tandlæger i Storkøbenhavn? 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i behagelige rammer på vores moderne tandlægeklinik i hjertet af Kongens Lyngby.

 

Læs mere

Bidfunktion

Forkert bidfunktion kan give slid på tænderne og medføre at tandemaljen slides af. Hvis emaljen slides af vil der være åbent ind til tandknoglen, som slides op til seks gange hurtigere end emaljen. Det er derfor afgørende at du kontakter din tandlæge hurtigst muligt, hvis du har mistanke om forkert bidfunktion.

Det optimale bid, er et bid, hvor alle tænder rammer hinanden lige hårdt og samtidig mens kæbeleddene er på plads og intakt. Oplever du problemer med din bidfunktion kan din tandlæge hjælpe dig med problemet. Nedenfor kan du blive meget klogere på hvordan forkert bidfunktion opstår, hvilke symptomer du kan være opmærksom på samt hvilke muligheder der er for at løse et uhensigtsmæssigt bid.

Hvordan opstår forkert bidfunktion?

Der kan være mange årsager til forkert bidfunktion. Det kan for eksempel skyldes, at en fyldning eller en tandkrone ikke er tilpasset dit bid helt korrekt. Forkert bid kan også skyldes stress eller hverdagspres, som bevirker, at du ligger og spænder i kæben eller ligefrem skærer tænder, mens du sover. Det slider på tænderne, og bidfunktionen bliver forkert. Dette gør sig ligeledes gældende for tænderskæren. Vi er helt klar over, at det kan være svært selv at vide, hvorvidt man skærer tænder om natten. Men eftersom dette er en af de hyppigste årsager til uhensigtsmæssig bidfunktion er det vigtigt, hvis en partner eller anden form for familiemedlem påpeger tænderskæren om natten, at der bliver reageret hurtigst muligt.

Endvidere kan forkert bidfunktion skyldes, at man får trukket visdomstænderne ud i undermunden. Dermed har overmundens tænder ikke noget at ramme, hvorefter underkæben glider tilbage for at kompensere for de manglende tænder. Afslutningsvis kan forkert bidfunktion også opstå, hvis du som teenager har fået rettet dine tænder. Ofte ender en tandregulering nemlig i en bidfunktion, som ikke er helt hensigtsmæssig. Det har desuden også vist sig, at søvnapnø (når man holder vejret i perioder under søvn) kan bevirke til tænderskæren og derved forkert bid.

Symptomer

Der findes flere symptomer som kan være tegn på et forkert bid. Nedenfor har vi listet nogle af de hyppigste symptomer op i forbindelse med forkert bidfunktion.

  • Almindelig hovedpine/Spændingshovedpine
  • Ømme tænder og kæbeled
  • Knæk i kæbeleddene
  • Spænding i hals og nakke
  • Spændinger til ned omkring brystbenet

Hvordan behandles forkert bidfunktion?

Der findes forskellige måder, hvorpå en forkert bidfunktion kan behandles:

1. Ekvilibrering – Justering ved let beslibning udvalgte steder

I nogle tilfælde kan let beslibning af tænder være en mulighed. Dette kræver stor præcision og omhyggelighed for tandlægen. Hvis du vælger beslibning, er det en permanent løsning af det forkerte bid, og bidfunktionen vil efterfølgende være korrekt døgnet rundt. Hvis ens bid er synligt forkert er det oftest denne løsning som foretrækkes.

2. Opbygning af biddet ved hjælp af plast

Også dette foregår efter en nøje analyse af, hvor det er nødvendigt for tandlægen af bygge biddet op.

3. En kombination

Tandlægen vil på baggrund af analysen bygge nogle af tænderne op, mens andre beslibes.

4. Bideskinne

En bideskinne bør være individuelt fremstillet og tilpasset. Skinnen bruges om natten for at mindske generne af tandpres eller tænderskæren. Bideskinner virker naturligvis kun, når de er i munden.

Der er forskellige former for bideskinner, og prisen er afhængig af i hvor høj grad, der er tale om individuel tilpasning eller mere standardiserede skinner. Hvis du som patient vil være sikker på, at dine bideskinner er korrekt tilpasset dig og dit bid, og ikke skader mere end de gavner, så vil vi anbefale, at du kontakter din tandlæge. Der er meget stort forskel på både pris og kvalitet, og specielt den individuelle tilpasning har afgørende betydning, hvis bideskinnen skal afhjælpe din uhensigtsmæssige bidfunktion.

5. Tandregulering 

Andre gange vil der være indikation for, at tandregulering er den bedste fremgangsmåde for at opnå et optimalt sammenbid.

Uagtet hvilken løsningen, som vil være den bedste for dig så er det vigtigt at du i samråd med din tandlæge kommer frem til den helt rigtige løsning.

Lad os hjælpe dig, hvis du har problemer med forkert bidfunktion

Hvis du oplever problemer med din bidfunktion, er du altid velkommen til at kontakte os for en snak om dine muligheder, ønsker og behov. Hos VORES TÆNDER Tandklinik kan vi grundet vores erfaring hurtigt vurdere dit tandsæt og se, om du har en forkert bidfunktion. Hvis dette er tilfældet, har vi som nævnt ovenfor flere gode behandlingsmuligheder.

Hvis årsagen til din uhensigtsmæssige bidfunktion er manglende tænder, vil vi kunne behandle problemet ved at fremstille støtteområder i tandsættet. På den måde behøver din mund og kæbe ikke at kompensere for manglende støtte. Der er en række af muligheder i forhold til at erstatte manglende tænder, så dit tandsæt får den rette støtte. Det kan være implantater, kroner eller broer. Der er fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, og der er ligeledes forskel på prisklasserne for behandlingerne.

Hvis årsagen til den forkerte bidfunktion ikke er manglende tænder, har vi som skrevet tidligere også mulighed for at lave en bideskinne til dig. En skinne vil dække tyggefladerne, så de bliver beskyttet og dette vil også være en god løsning, hvis du eksempelvis skærer tænder, da tandsættet så herved også bliver beskyttet mod slid. En bideskinne vil kunne tages af efter behov, og den fremstilles i hårdplast.

Vi ser frem til at hjælpe dig på vores moderne tandlægeklinik i Kongens Lyngby.

Læs mere

Tandbeskyttere

Tandbeskyttere bæres oven på tænderne for at beskytte dem mod slag i ansigtet og hovedet. Tandbeskyttere er en vigtig del af sportsudstyr til alle, der dyrker en sport, der involverer fald, kropskontakt eller bevægelige genstande. Dette omfatter henholdsvis fodbold, amerikansk fodbold, basketball, baseball, (is)hockey, skateboard, gymnastik, mountainbike og en hvilken som helst aktivitet, der kan resultere i skade af munden. Tandbeskyttere dækker som regel de øvre tænder og er fremstillet til at beskytte mod brud på tænder, flækket læbe og anden skade af munden. Nedenfor kan du læse meget mere om hvilke typer tandbeskyttere vi fremstiller på klinikken, priser på de forskellige skinner samt garantifordele ved køb af individuelt fremstillet tandbeskyttere.

HVAD GØR EN TANDBESKYTTER?

Helt kort, så beskytter en tandbeskytter tænderne mod slag. Dyrker du kontaktsport er det særligt anbefalelsesværdigt med en tandbeskytter. Hos VORES TÆNDER Tandklinik kan du få lavet en skræddersyet tandbeskytter, som sidder helt perfekt til dit individuelle tandsæt. Vi kalder den skræddersyet fordi den er tilpasset lige præcis til dig og derved ikke skal forsøges at passe til alle, hvilket ofte betyder at skinnen ikke rigtig passer til nogen. Du vil opleve en tandbeskytter som ikke føles som en stor klods under overlæben og din vejrtrækning vil føles mere fri. Dette vil desuden give dig en konkurrencefordel.

Sport er sjovt og sundhedsfremmende. I flere sportsgrene er det dog fornuftigt at beskytte sit dyrebare tandsæt mod traumer. Hvert enkelt tandsæt er unikt og fortjener en individuel løsning. En individuelt fremstillet tandbeskytter er til enhver tid at foretrække mht. til pasform og komfort, sammenlignet med en standardfremstillet model forhandlet i f.eks. en sportsforretning.

FORSKELLIGE TYPER TANDBESKYTTERE

Der findes forskellige typer af tandbeskyttere. Nedenfor kan du få et overblik over de forskellige former for skinner. Du bør dog være opmærksom på, at vi hos VORES TÆNDER Tandklinik kun tilbyder to af skinnerne på klinikken.

  • Junior
  • Standard
  • Elite
  • Professionel

En juniorskinne er en enkel skinne til børn og unge, til brug ved almindelig sport uden hård kontakt. For at få fremstillet en sådan skinne kræver dette kun aftryk af overkæben. Som udgangspunkt tager vi ikke aftryk til juniorskinner på klinikken, da vi ikke behandler børn og unge. Der kan dog være få undtagelser for børn og unge, som dyrker elitesport. Kontakt os i dag for at høre, hvilke muligheder der er for at vi kan hjælpe med en juniorskinne.

En standardskinne er en universel skinne til beskyttelse ved alle typer sport. Denne skinne kræver ligeledes kun aftryk af overkæben. Dette er ikke en skinne, som vi som udgangspunkt fremstiller på klinikken. Du er dog altid meget velkommen til at kontakte os for en eventuel forespørgsel at netop denne type skinne.

En eliteskinne er med okklusionsrelief på undersiden, hvilket sikrer korrekt okklusion. At få fremstillet en sådan skinne kræver aftryk af både overkæbe, underkæbe og sammenbid. Vi tager aftryk og fremstiller denne type skinne på klinikken.

En professionelskinne er fremstillet med en hård frontplade til maksimal beskyttelse ved hård kontaktsport. Denne skinne kræver kun aftryk af overkæben. Vi tager aftryk og fremstiller denne type skinne på klinikken.

KOM SKADEN I FORKØBET MED EN TANDBESKYTTER

Hos VORES TÆNDER Tandklinik fremstiller vi individuelt tilpassede tandbeskyttere, som passer præcis til din mund og tandsæt. En speciallavet tandbeskytter nedsætter i høj grad risikoen for knækkede tænder, og derfor kan den være en rigtig god investering.

En tandbeskytter er nem at sætte i og tage ud. Den konstrueres efter et aftryk af tænderne og tilpasses til at modstå stort pres og hårde slag. Nogle sportsgrene kræver en tykkere tandbeskytter end andre på grund af øget chance for knækkede tænder. Dette gælder fx. i forhold til boksning og brydning. Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi tandbeskyttere i 3 lag.

2 ÅRS GARANTI PÅ TANDBESKYTTERE HOS VORES TÆNDER TANDKLINIK

Ved køb af en tandbeskytter hos VORES TÆNDER Tandklinik får du et holdbarhedsdokument, som sikrer dig garanti på skinnen i 2 år. Hvis skinnen mod forventning skulle knække under sport kan vi således hjælpe dig helt gratis. Desuden er det vigtigt at du passer godt på skinnen og medbringer den ved dine regelmæssige tandlægebesøg således at vi som din tandlæge har de bedste forudsætninger for kontinuerligt at tilpasse skinnen efter dit tandsæt. Skinnen kan slides ved brug eller miste optimal pasform ved ændret tandsæt, hvorfor skinnen altid bør tilpasses efterhånden som tandsættet kan ændre sig. Der er således flere ting, som gør sig gældende for effekt og holdbarhed af skinnen.

INDIVIDUELT FREMSTILLET SPORTSSKINNE

En sportsskinne, også kendt som en tandbeskytter er en individuelt fremstillet skinne til forebyggelse af tandskader og sportstraumer. Hos VORES TÆNDER Tandklinik anbefaler vi en sportsskinne som er udformet efter egne ønsker og behov samt har en optimal pasform og komfort. Dette i stedet for et produkt som er købt på nettet eller i en sportsbutik, hvor skinnen er universel og lavet efter standardmål. Eftersom den universelle skinne ofte ikke har den rette pasform vil de fleste opleve at skinnen sidder løst og falder ud i det øjeblik, hvor der er mest behov for at den skal beskytte tænderne.

Sportsskinner beskytter mod slag direkte på tænderne og slag på underkæben, der derved slår tænderne sammen. Der findes teorier om, at sportsskinner ligefrem kan forhindre en hjernerystelse, fordi de aflaster kæbeleddet under sammenslag. Som oftest anvender man kun en tandbeskytter i overkæben, da dette ellers kan føles for voldsomt og forstyrrende for vejrtrækningen.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik sender vi aftrykket af dit tandsæt videre til Elysee Dentals laboratorie, hvor de fremstiller sportsskinnerne af CE-certificerede materialer af høj kvalitet og i et varieret udvalg til forskellige ønsker og behov.

PRISER PÅ TANDBESKYTTERE HOS VORES TÆNDER TANDKLINIK

Prisen på en tandbeskytter afhænger af, hvilken type skinne, som du skal have fremstillet. Hos VORES TÆNDER Tandklinik fremstiller vi både elite- og professionel tandbeskyttere. Ved fremstilling af en professionelskinne er skinnen opbygget med en hård frontplade, som er til maksimal beskyttelse ved hård kontaktsport, hvorfor denne skinne er en lille smule dyrere end eliteskinnen. Skinnerne koster fra 3.875 kr. Den professionelle skinne anbefaler vi, som det ligger i ordets betydning, til de mennesker som dyrker hård kontaktsport på et professionelt plan. Er du medlem af Danmark kan du få 545 kr. i tilskud fra sygeforsikringen Danmark. Dette gør sig gældende for begge type skinner.

Ønsker du at vi skal hjælpe dig med at få fremstillet din egen individuelle tandbeskytter så tøv ikke med at kontakte os. Vi har åben tilgang for nye patienter, hvorfor du altid er meget velkommen som patient hos os.

Læs mere

Hvilke fordele og ulemper er der ved tandimplantater

Fordele og ulemper ved tandimplantater. Selvom du har mistet en hel tand, er det muligt at erstatte den. Ved hjælp af moderne tandteknologi kan du få et tandimplantat i stedet for én eller flere manglende tænder. Et tandimplantat giver dig en ny, kunstig tandrod af titanium. Selve implantatet indsættes i kæbens knogle som en skrue, og ovenpå denne placeres en tandkrone eller tandbro, alt efter om der mangler én eller flere tænder, som skal erstattes. Et tandimplantat er således den rette løsning for igen at opnå et funktionelt og ikke mindst æstetisk flot tandsæt. Nedenfor kan du blive meget klogere på fordele og ulemper ved behandlingen.

HVAD BESTÅR ET TANDIMPLANTAT AF?

En implantatkonstruktion består oftest af tre dele:

  • Selve implantatet, som er en kunstig tandrod. Denne kaldes fiksturen.
  • En mellemdel kaldet abutment, hvilket er den del, man sætter kronen, broen eller protesen fast på.
  • En krone, bro eller protese, som er det man tygger og smiler med. Dette kaldes suprastrukturen.

Selve implantatet er lavet af metallet titan. Titan er et særdeles vævsvenligt materiale og rustes ikke. Ved anvendelsen af titan kan knoglen vokse ind og fæstne sig på selve titanoverfladen og dermed stabilisere implantatet over tid. Tandimplantater indsættes som oftest med henblik på at erstatte en eller flere manglende tænder. Implantaterne kan også anvendes til at fastgøre enkelttandskroner eller broer, begge fastsiddende løsninger eller som forankring for aftagelige proteser.

SKRUEFORMEDE TANDIMPLANTATER

Praktisk talt alle implantattyper, der indsættes i dag, er skrueformede. I lighed med andre skruetyper udbores der i knoglen til en diameter, der er en anelse mindre end gevindets diameter. Herved sikres det, at implantatet er stabilt, når det skrues i og i helingsperioden. Den del af implantatet, der sidder i knoglen, er forsynet med en ru overflade, hvilket gør overfladen mere attraktiv for de knogledannende celler og øger overfladearealet på implantatet betragteligt.

FORDELE VED BEHANDLING MED TANDIMPLANTATER

Den mest åbenlyse fordel ved at få indsat et tandimplantat er, at du bevarer funktionaliteten og tyggefunktionen i dine tænder, og at du derfor er i stand til at bruge dine tænder på fuldstændig normal vis. Et tandimplantatbehandling er dog i høj grad også med til at styrke kæbeknoglen, fordi tandimplantatet stimulerer knoglevævet og forhindrer tab af knoglens substans. Desuden er et tandimplantat nemt at vedligeholde, da ganske almindelig tandbørstning og rengøring mellem tænderne i de fleste tilfælde er nok til, at resultatet holder resten af livet. Ikke mindst har en tandimplantatbehandling også en kosmetisk fordel, da du ikke vil kunne se forskel på tandimplantatet og dine naturlige tænder. Endelig kræver tandimplantatbehandling ikke slibning af sunde nabotænder.

ULEMPER VED BEHANDLING MED TANDIMPLANTATER

For de utålmodige er behandlingsprocessen den største ulempe ved en tandimplantatbehandling. Den er nemlig forholdsvis langvarig i forhold til alternative behandlingsmetoder. Selve indgrebet i sig selv tager ikke så lang tid. Efter indgrebet venter der dog en helingsperiode, hvor tandimplantaterne ikke må blive overbelastet, som regel 1-3 måneder i underkæben og 2-5 måneder i overkæben. Når helingsperioden er slut, kan vi afslutte resten af behandlingen. Øvrige ulemper ved en tandimplantatbehandling er af mere æstetisk karakter. For eksempel kan tandkødet i visse tilfælde trække sig en smule tilbage omkring de forreste tænder. Det skyldes, at tandimplantat og nabotænder vokser fra hinanden.

TANDIMPLANTATERS HOLDBARHED

Implantater findes i forskellige længder og diametre, alt efter hvilke tænder de skal erstatte, pladsforholdene, og hvilken type krone/bro/protese de skal holde fast. Tykkere og længere implantater er i sagens natur stærkere end tynde og korte. Implantater, der indsættes i kindtandsregionerne, hvor tyggetrykket og belastningen dermed er størst, skal overordnet set have en større diameter end fortandsimplantater. Af samme grund er det også vigtigt, at tandlægen er opmærksom på, om patienten udviser tegn på tænderskæren, da dette også vil kunne øge den fremtidige belastning på implantaterne.

Et implantat kan holde resten af livet, hvis du passer godt på dine tænder. Hos VORES TÆNDER Tandklinik benytter vi implantater af højeste kvalitet. Vi anvender de 3 mest anerkendte og veltestede implantater på markedet: Astra, Nobel og Straumann. Fordelen ved at anvende flere anerkendte er at vi kan kan vælge det, der passer bedst til dig og din situatioNår du får lavet en implantatbehandling vil du have svært ved at se og mærke forskel på den nye, kunstige tand i forhold til dine naturlige tænder. Efter kort tid glemmer de fleste helt, at de har fået indsat en kunstig tand, for det er nærmest ikke til at mærke i dagligdagen.

Et tandimplantat har samtidig en stærk holdbarhed, som kan vare resten af livet, og det gør det til en god og solid løsning på din manglende tand eller tænder. Derfor vælger de fleste mennesker, der har mistet en eller flere tænder, også at få erstattet de manglende tænder med implantater. På den måde kan du igen have et velfungerende og ikke mindst præsentabelt tandsæt.

PROFESSIONELLE TANDIMPLANTATER I HØJESTE KVALITET

Hvis du har været uheldig at miste en tand eller to, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores team af kompetente tandlæger har stor erfaring i at udføre professionelle tandimplantater i højeste kvalitet. Et tandimplantat vil gøre dig i stand til at leve videre som normalt uden at skulle bekymre dig om problemer med at tygge eller være bange for at vise tænderne frem i et smil. Du behøver ikke længere at forsøge at skjule dit smil, men får igen et naturligt, pænt tandsæt, som du kan vise frem.

Ved en behandling hos os vil vi gør os nøje umage for at udvælge det helt rigtige implantat til dig. Vi ønsker at give dig den optimale behandling med den bedst mulige langsigtet prognose. Vi hjælper dig med at vælge det rigtige implantat, til din behandling.

Læs mere

Hjemmeblegning eller klinikblegning?

Hjemmeblegning eller klinikblegning? Tandblegning er et populært foretagende blandt danskerne. Dette skyldes at mange af os mennesker ikke er givet et hvidt tandsæt på forhånd, hvorfor tandblegning kan være løsningen på ønsket om de hvide perlerækker af tænder. Har du et ønske om at få foretaget en tandblegning er der nogle ting, som du bør være opmærksom på. Der findes en forskellig række af tandblegningsmetoder og produkter. Nogle er bedre end andre. I nedenstående blogindlæg kan du blive meget klogere på tandblegning og dets mange muligheder. Nedenfor kan du få vished over de forskellige former for tandblegning samt fordele og ulemper ved behandlingen.

Professionel og skånsom hjemmetandblegning

Mulighederne for tandblegning er mange. Hos VORES TÆNDER Tandklinik anbefaler vi at få foretaget blegningen hos en tandlæge, som kan give dig en professionel og skånsom tandblegning. Du kan købe blegemiddel samt skinner på nettet, men dette er en dårlig idé, fordi der kan være skadelige midler i disse produkter. Desuden bør du altid få en vurdering af dine tænder hos tandlægen, inden du får tænderne bleget. Det er ikke alle, hvis tænder kan tåle at blive bleget. Hos os får du en grundig instruktion i, hvordan du bleger dine tænder, men selve blegningen foregår hjemme hos dig selv. Dette er en såkaldt hjemmeblegning.

Ved en hjemmetandblegning hos os starter vi med at lave en farvebestemmelse af dine tænder. Således får du den rigtige nuance i blegningen og ender ikke med en blegning, der er for svag eller alt for voldsom. Efterfølgende tager vi et aftryk af dine tænder, og ud fra dette laver vi individuelle blegeskinner. Disse får du med hjem sammen med en blegende gele, som du skal lægge i skinnen. Du skal tage skinnen i munden hver aften inden du skal sove i en to ugers periode, så du opnår et flot resultat. I og med at tandblegning er en meget individuel behandling kan der være andre forhold, som du skal følge. Det vigtigste er derfor, at du husker at følge din tandlæges anvisning.

Forskellige former for tandblegning – Vælg den rette tandblegningsmetode

Alle blegemetoder benytter hydrogenperoxid (brintoverilte), som det aktive blegende stof, når du skal have bleget dine tænder. Uagtet om du vælger at blege dine skinner hjemme eller får foretaget tandblegningen på klinikken, gør ingen forskel i forhold til det blegende stof, som anvendes. Forskellen fremstår i koncentrationen af stoffet.

På klinikken skal behandlingen udføres med det samme. Derfor er tandlægen nødsaget til at anvende meget høje og stærke koncentrationer af brintoverilte. Desuden holder blegningsresultatet ikke ligeså godt, som hvis du bleger tænderne over en længere periode med mindre blege-gel. Du får således et bedre og mere langtidsholdsbart resultat, når du anvender lave koncentrationer over længere tid. Høje koncentrationer giver også flere bivirkninger i forhold til lave koncentrationer.

Hjemmeblegning

Hjemmeblegning er en af flere måde at blege sine tænder på. Hjemmeblegning er en proces, som tager over fjorten dage. Dette er den mest effektive tandblegningsmetode og den eneste vi anbefaler. Ved denne blegningsmetode starter vi med at vurdere, hvorvidt dit tandsæt egner sig til tandblegning. Efterfølgende tager vi et aftryk af dine tænder for derefter at fremstille dine individuelle blegeskinner. Herefter laves der en farvebestemmelse af dine tænder på klinikken. På den måde er vi sikre på, at du får den rigtige nuance i blegningen. Vælger du hjemmeblegning, som den foretrukne blegningsmetode, får du to bløde individuelle plastskinner med hjem. Skinnerne skal omslutte over- og undermund. I skinnerne lægger du den blegende gel i, som er den der gør at dine tænder bliver mere hvide. Du skal tage skinnerne i munden hver aften inden du skal sove i en to ugers periode. Herefter kan du se et flot resultat. De specielt fremstillet skinner slutter tæt til tænderne og sikrer at blegemidlet kun kommer i kontakt med tænderne og ikke det omkringliggende tandkød. Inden du får blegeskinner samt blegemiddel med hjem får du en grundig instruktion i anvendelsen. Vi udleverer også en skriftlig vejledning.

Den største fordel ved hjemmeblegning er, at du dag for dag selv kan fornemme resultatet. På samme måde kan du selv være med til at afgøre, hvor hvide dine tænder skal blive.

I forbindelse med en hjemmeblegning skal du besøge din tandlæge to gange. Første gang tages der aftryk til skinner samt farveprøve. Anden gang udleveres dine skinner samt blege-gel. Herefter kan du påbegynde din tandblegning. HUSK at gemme dine blegeskinner. Det er disse, som er kostbare i første omgang og som sikrer dig, at du kun skal købe blegemidlet, hvis du en dag igen vil genopfriske blegningen.

Klinikblegning

Ved klinikblegning påføres mellem 30-40% brintoverilte på tænderne og tænderne udsættes efterfølgende for et stærkt UV-lys. For at opnå det hurtige resultat af hvide tænder er koncentrationen af brintoverilte meget stærkere end ved hjemmeblegning. Den høje koncentration af stoffet kan give noget eller en hel del ubehag i tænderne i form af en sviende og brændende fornemmelse. Smerter i tandkødet er også almindeligt ved denne blegningsmetode, fordi brintoverilte i høje koncentrationer virker ætsende, dog uden at give varige skader. Klinikblegning kan foretages i løbet af 1½-2 timer. Ulemperne ved klinikblegning er, at du ikke ved hvordan dine tænder reagerer på den påførte brintoverilte. Ydermere kender du ikke til resultatet før behandlingen er helt færdig. Du kan altså ende med et resultat, som viser sig ikke at være det ønsket.

Ved klinikblegning afdækkes tandkød og kinder således at blegemidlet ikke kommer i kontakt med blegemidlet. Herefter påføres blegemidlet på tænderne. I den første time efter behandlingen vil der forekomme et vist tilbagefald, fordi tandemaljen optager vand. Først herefter kan det endelige resultat vurderes.

Generelt bør du huske på, at tænderne er mere modtagelige for farvestoffer i det første døgn efter en tandblegning. Du bør derfor undgå kaffe, te, tobak, rødvin, lakrids og andre fødeemner som farver. Du kan desuden opleve øget følsomhed og isninger i tænderne samt lidt svien fra tandkødet. Dette vil forsvinde igen i løbet af få dage. Når du skal have foretaget en tandblegning, er der således forskellige måder du kan få foretaget dette på. Hvilken en metode er bedst? Hjemmeblegning eller klinikblegning? Hos VORES TÆNDER Tandklinik anbefaler og udfører vi kun hjemmeblegning.

Virker hjemmeblegning?

Svaret er ganske enkelt ja. Du opnår det bedste resultat ved hjemmeblegning, hvorfor vi hos VORES TÆNDER Tandklinik anbefaler hjemmeblegning fremfor klinikblegning. Vi udfører ikke klinikblegning, og vi fraråder denne metode, dels fordi resultatet er dårligere, og dels fordi processen kan være meget smertefuld, fordi der skal anvendes meget stærke koncentrationer af blegemiddel.

Du kan som sagt godt blege dine tænder uden hjælp fra os, men det kan ikke anbefales, da resultatet som regel ikke bliver særlig godt, hvis du gør det helt på egen hånd og med et tvivlsomt produkt. En tandblegning hos tandlægen foregår stort set altid som en hjemmeblegning, og så længe du følger vores anvisninger, vil du opnå et smukt og tilfredstillende resultat. Skal vi hjælpe dig med at blege dine tænder?

Gode råd til tandblegning

  • Undgå farvede fødeemner det første døgn efter blegningen.
  • Benyt ikke internettets mange tandblegningsmetoder, så du ender med unaturligt hvide og beskadiget tænder.
  • Kontakt din tandlæge, hvis du har spørgsmål til tandblegning.

Har du yderligere spørgsmål om tandblegning er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig!

Læs mere

Rodspidsamputation

Rodspidsamputation er en behandling, som er relevant for de patienter, hvor en rodbehandling ikke er gået, som tandlægen håbede. Dette skyldes ikke nødvendigvis at rodbehandlingen har været utilfredsstillende, da årsagen også kan skyldes biologiske faktorer. Hos en mindre del af de patienter, der har fået en rodbehandling, har behandlingen ikke været nok til at slå infektionen og betændelsen i tandens rodkanaler ned. Hvis en almindelig rodbehandling således fejler i at fjerne infektionen og en ny rodbehandling heller ikke er løsningen på problemet, kan det være nødvendigt med en rodspidsamputation. Nedenfor kan du læse meget mere om hvordan behandlingen foregår, hvilke faktorer du skal være opmærksom på samt eventuelle komplikationer efter endt behandling.

Hvad er en rodspidsamputation?

En rodspidsamputation er et mindre kirurgisk indgreb, hvor tandlægen forsøger at lave en tæt rodfyldning. Dette gøres ved at gå ind i rodkanalen nedefra. Målet i sig selv er ikke at fjerne infektionen ved at amputere rodspidsen, men derimod at lave en tæt rodfyldning i rodspidsen, såfremt der ikke kan trænge bakterier ind eller ud af rodspidsen. En rodspidsamputation er således en behandling, hvor du vil få fjernet rodspidsen af din tand. Dette kan være nødvendigt, hvis ikke rodkanalerne er blevet renset ordentligt ud under din rodbehandling, eller hvis det ikke har været muligt at få alt betændelsen væk omkring rødderne på din tand.

Hvornår har jeg brug for en rodspidsamputation?

Du vil oftest have brug for at få amputeret din rodspids, hvis en rodbehandling ikke er lykkedes og der af denne årsag opstår betændelse i tandroden.

Tandsmerter?

Du vil ofte have tandsmerter, hvis du har betændelse i din rodspids. Du kan også være en af de heldige, som slet ikke oplever smerter. Er dette tilfældet kan tandlægen diagnosticere en eventuel rodspidsbetændelse på et røntgenbillede.

Hvis du har brug for en rodspidsamputation vil du typisk opleve nogle af følgende symptomer:

  • Tandpine
  • Tandbyld
  • Smerter når du tygger på noget
  • Ømhed når du synker
  • Dårlig smag i munden

Hvordan forgår en rodspidsamputation?

Når du får fjernet rodspidsen vil dette foregå i lokalbedøvelse, således at der ikke er noget der kommer til at gøre ondt. Behandlingen vil være 100% smertefri. Under behandlingen vil du kunne mærke at tandlægen er i gang med at arbejde, men mere mærker du heller ikke. Det vil ikke gøre ondt eller være ubehageligt. Indledningsvis vil tandlægen lægge et lille snit i dit tandkød. På den måde kan der bores et lille hul ind igennem knoglen, så tandlægen kan komme ind til den betændte rod. Når det betændte stykke af din rodspids er blevet fjernet, vil du få lagt en lille fyldning. Dit tandkød vil afslutningsvis blive syet sammen med 2-4 sting. Hele operationen vil tage ca. en time, alt efter hvilken tand det drejer sig om. Din krop vil selv efter nogle måneder danne noget nyt knogle. Efter 7 dage skal du komme tilbage til klinikken, hvorved tandlægen kan se om helingen er gået som den skal. Er alt som det skal være bliver dine sting efterfølgende fjernet.

Hvis tandlægen ved en konsultation vurderer, at en rodspidsamputation vil være den bedste løsning i din pågældende tandsituation vil du altid blive nøje informeret om behandlingen. Du vil blive informeret af tandlægen både inden, under og efter din behandling. Desuden bør du vide at beslutningen om en behandling altid sker i samråd med dig som patient.

Efter rodspidsamputation- Hvordan har jeg det efter min behandling?

Efter en endt behandling vil du kunne opleve hævelse og have smerter. Du vil derfor blive anbefalet at tage smertestillende de første dage. Der er desuden nogle ting du kan gøre for at lindre dine smerter. Ved at sove med hovedet lidt højere end du plejer mindsker du hævelsen. Du kan endvidere lægge noget koldt på det pågældende område, for at mindske hævelsen og lindre de smerter du måtte have. Du vil være mest hævet på anden og tredjedagen. Hvis du oplever voldsom hævelse, skal du kontakte din tandlæge.

Du skal skylle din mund med klorhexidin morgen og aften, i 7 dage efter din behandling. Derved har du de bedste betingelser for at dit sår, heler som det skal. Du skal endvidere sørge for at børste dine tænder som anbefalet, da det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne efter din behandling. Du skal dog undgå at børste i dit opererede område. Det er vigtigt, at der går en time imellem du skyller med klorhexidin og børster dine tænder.

De første 24 timer skal du spise blød og tempereret mad. Du skal dog vente med at spise til bedøvelsen er aftaget. Du skal helst holde dig i ro de første dage så du ikke får pulsen for højt op. Du ville kunne opleve at der siver lidt blod ud af såret de første 24 timer. Er dette tilfældet kan du evt. lægge pres med et stykke gaze. Dette vil være noget du får med efter endt behandling på klinikken. Vi vil fraråde dig alle former for rygning, hvorfor såret vil have de bedste betingelser for at hele.

Komplikationer

Som det er tilfældet ved alle andre operationer vil der være en lille chance for komplikationer. Behandlingen lykkedes i 85% af tilfældene. Hvis du tidligere har fået lavet en rodspidsamputation af den tand der skal laves, er prognosen ikke lige så god. Det samme vil gøre sig gældende, hvis du har paradentose.

Efter en endt rodspidsamputation vil du kunne opleve, at du har lidt nedsat følelse i det opererede område. Denne følelse kan vare ved i et par måneder. I sjældne tilfælde vil du få føleforstyrrelser i tung og læbe. Efter et år anbefaler vi at du genbesøger klinikken for at få taget et kontrolrøntgen. Dette anbefaler vi for at sikre at betændelsen er helt væk og alt er, som det bør være.

Erfarne behandlere, som sikrer dig en omsorgsfuld behandling

Ved en rodspidsamputation skal tandlægen være meget forsigtig, når det drejer sig om at operere ved de bagerste tænder i undermunden. Dette for ikke at beskadige nogen nerver. Selve behandlingen er en større og omfattende behandling, hvorfor det er vigtigt, at det er en erfaren tandlæge, som udfører din behandling. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi erfarne og kompetente behandlere, som hver især har specialiserede sig i forskellige dele af tandlægefaget. Af denne grund kan vi med sikkerhed hjælpe dig med din tandsituation. Vores største interesse er at være dig behjælpelig.

Er du i tvivl skal have lavet en rodspidsamputation, står vi klar til at hjælpe dig. Vi deler også meget gerne ud af vores lange erfaring. Ønsker du således blot råd og vejledning til din pågældende situation er du meget velkommen til at kontakte os. Vi håber på at høre fra dig!

Læs mere

Gule tænder

For mange er gule tænder et stort æstetisk problem. Dette fordi et gulligt tandsæt tit har indflydelse på selvtilliden. Der kan være mange grunde til at man har gule tænder. Nogle mennesker har fra naturens side mere gule tænder end andre. Men der findes også en del faktorer, som har stor indflydelse på farven af dine tænder, herunder: alder, mundhygiejne og store syndere som kaffe, te, alkohol og rygning. Heldigvis kan du gøre meget for at forebygge gule tænder. Dette kan du læse meget mere om i nedenstående blogindlæg. Er du allerede generet af gule tænder, er der heldigvis også hjælp at hente.

Misfarvede tænder – Hvorfor får man gule tænder?

Nogle har fra naturens side, tendens til at have gule tænder. Hvis du er i tvivl om du er en af dem, kan du nemt tjekke det ved at se, om alle dine tænder har samme gullige farve. Har de samme gule farve, har du tendensen. Er det kun enkelte tænder der er gule, er der højest sandsynligt nogle andre faktorer der spiller ind. Disse faktorer kan du læse mere om nedenfor.

Alder

Når det kommer til gule tænder spiller alder en stor rolle. Jo ældre du bliver, jo mere slid kommer der på dine tænder, hvilket kan være med til at gøre dem gullige i sit udseende.

Dårlig mundhygiejne

Dårlig mundhygiejne er også en af hovedårsagerne til gule tænder. Har du tendens til at springe tandbørstningen over og udeblive fra dine tandlægetider vil dette ofte have betydning for tandsættets farve. Desuden kan en manglende tandpleje medføre andre og større tandproblemer. Det er derfor vigtigt at få børstet sine tænder, hvilket anbefales, at man gør to gange dagligt. Ligesåvel som det anbefales, at gå til tandlægen regelmæssigt. Mundhygiejnen har således stor betydning for dine tænders udseende.

Stress, medicin og dårlig ernæring

Søvnmangel, stress og dårlig ernæring er også alle faktorer, der har indflydelse på tændernes farve og kan gøre dem gullige i sit udseende. Medicin, herunder antihistaminer, lægemidler mod forhøjet blodtryk og typer af antipsykotika kan også påvirke emaljen og give misfarvninger. Ligeledes kan kemoterapi og strålebehandling også have indflydelse på emaljen og gøre den brunlig. Oftest er dette noget der kan forbedres med en tandblegning.

Hvordan undgår man at få gule tænder?

Går du til tandlægen regelmæssigt og børster dine tænder som anbefalet, er du allerede godt stillet i forhold til at undgå gule tænder. Dog har dine levevaner og madvaner også en stor indflydelse på dine tænders farve. Herunder kan du se hvilke mad- og drikkevarer, der påvirker tændernes farve:

  • Kaffe og sort te

Kaffe og sort te er en af de helt store syndere, når det kommer til misfarvninger og gule tænder. Sort te og kaffe indeholder garvesyre, hvilket gør det nemmere for kromogener, at sætte sig fast på emaljen. Dermed opstår den gule farve på tænderne.

  • Alkohol

Rødvin er uden tvivl den type alkohol, der påvirker tændernes farve mest. Ligesom sort te og kaffe, indeholder rødvin også en hel del garvesyre, som påvirker emaljen negativt.

  • Syreholdigt mad og drikke

Dine tænder påvirkes også af for meget syreholdigt mad og drikke. Herunder sodavand. Særligt cola er en synder, når det kommer til gule tænder. Cola har nemlig en PH-værdi på 2,4 og ligger derfor i den syrlige del af PH-skalaen. Af denne grund er cola noget af det værste du kan udsætte dine tænder for.

Frugt er sundt og godt for kroppen. Dog er der visse frugter der indeholder mere frugtsyre end andre. Meget syrlige frugter, såsom citroner, æbler og vindruer indeholder særligt meget frugtsyre og kan derfor give syreskader, hvis de indtages i overdrevene mængder.

Du kan selv gøre meget for at forebygge gule tænder. Undgå at indtage for mange drikke og madvarer, der kan give misfarvninger. Hvis du ligeledes formår at opretholde en god mundhygiejne er du godt stillet i forhold til forebyggelse af gule tænder.

Interne eller eksterne misfarvninger?

I dag er der heldigvis meget at gøre, hvis du oplever at dine tænder er blevet gule. Det mest optimale og effektive er at få lavet en tandblegning. Hos VORES TÆNDER tandklinik skelner vi mellem to forskellige årsager til misfarvninger af tænderne.

  • Interne misfarvninger
  • Eksterne misfarvninger

Interne misfarvninger er de misfarvninger du ikke selv er skyld i. De kommer inde fra selve tanden, hvilket betyder at det kan være aldersbetinget eller en død tand, som er skyld i misfarvningerne. Eksterne misfarvninger er de misfarvninger der påvirkes af syre, usunde vaner samt mad og drikkevarer.

Kan gule tænder blive hvide igen?

Svaret er ganske enkelt ja. Uanset om du har interne eller eksterne misfarvninger, kan du få lavet en tandblegning. På den måde kan du få det hvide tandpasta smil, som du går og drømmer om. På en professionel tandklinik kan du få lavet en tandblegning, hvor du opnår et smukt og effektivt resultat, uden at skade tænderne.

Desværre findes der også mange firmaer i dag, der reklamerer med at man med deres produkter, kan blege sine tænder hjemmefra. Det er dog langt fra alle produkter, som er sikre, hvorfor du kan ende med at få ødelagt din emalje. Det er derfor altid en god idé at få lavet det hos en professionel, der er uddannet i at udføre individuelle tandblegninger. Desuden har tandlægen effektive og sikre produkter, der giver gode resultater. Endvidere får du fremstillet individuelle blegeskinner efter dit tandsæt. Derved sikrer du at skinnerne passer til dit tandsæt. Desuden får du altid den rette mængde blege-gel hos tandlægen. Selvom det oftest er dyrere at få lavet en tandblegning på en tandklinik, kan det både betale sig og anbefales, hvorfor du med garanti aldrig vil risikere at skade dine tænder

Whitening tandpasta?

Går man i sit lokale supermarked, finder man også utallige produkter, der lover hvidere tænder på kort tid. Men virker disse produkter egentlig? Whitening tandpasta er noget mange mennesker gør brug af i håbet om et hvidere smil. Dog er der ingen evidens for, at det virkelig giver hvide tænder, som produktet lover. Man skal også passe på med Whitening tandpasta, da det indeholder mange slibemidler og det derfor kan være skadeligt for tænderne. Undersøgelser viser også at Whitening tandpasta ikke har større effekt i form af at blege tænderne, i forhold til almindelig tandpasta.

Sådan foregår en tandblegning

Har du bestemt dig for at du gerne vil have foretaget en tandblegning hos en professionel tandlæge og er interesseret i at vide mere om det kan vi hjælpe dig. Som erfaren tandlægeklinik er vores team af behandlere specialiserede i at fremstille individuelle blegeskinner til perfektion. Ved en konsultation med et ønske om hvidere tænder, vil vi først tale om hvad du ønsker at opnå med resultatet. Efterfølgende vil vi undersøge dine tænder grundigt for at se om dine tænder er egnet til en tandblegning. Efterfølgende vil vi vurdere farvebestemmelsen på dine tænder, så du opnår det bedste resultat.

Når farvebestemmelsen er på plads, laver vi et aftryk af dine tænder og dermed får du din helt egen individuelle blegeskinne, som du kan tage med hjem. Med den kan du selv selv lægge den blegende gele i skinnen og blege dine tænder over natten. Har du benyttet blegeskinnen i 2 uger, vil du opnå et effektivt og flot resultat, uden at skade tænderne. Ønsker du at vedligeholde dine hvide tænder, kan du flere år efter din første blegning, få det endnu billigere, da du allerede har skinne og derfor kun behøver den blegende gele.

Tandblegning pris?

Hvide tænder gør en stor forskel for hele dit udseende og udstråling, når du smiler, og derfor vælger mange mennesker at få lavet en tandblegning.

Som erfaren tandlægeklinik er vi helt klar over, at det kan lyde fristene at få bleget sine tænder til den nette sum af 400 kr. Der er dog nogle ting du bør vide, inden du benytter dig af internettes mange fristelser. Ved at købe et af de mange blegningsprodukter på internettet får du en universal bideskinne. Dette har stor betydning for det færdige tandblegnings resultat. I og med at skinnen ikke er individuelt fremstillet efter dit tandsæt og mængden af blege gele ikke er reguleret efter dine ønsker og behov vil de fleste opleve, at det ønskede resultat ikke opnås. Så trods det at prisen på tandblegning kan variere meget så har dette også en sammenhæng med kvaliteten af tandblegningen.

Læs mere

Tandforsikring

En tandforsikring kan være din økonomiske hjælp til tandlægeregningen. For de fleste viser tandlægeregningen sig ofte at være en dyr og uventet post i budgettet. Her kan din løsningen findes gennem en tandforsikring. Med en tandforsikring får du dækket langt de fleste udgifter, og du behøver derfor ikke at bekymre dig i samme grad om, hvordan du skal få råd til at betale din næste tandlægeregning. Kommer du pludseligt ud for en ulykke, hvor du forvolder dig selv en tandskade kan din tandforsikring også være dig behjælpelige. I nogle tilfælde kan en udvidet ulykkesforsikring også hjælpe dig ved en tandskadeulykke.

I nedenstående blogindlæg kan du læse meget mere om tandforsikring, hvilke fordele du kan benytte dig af samt hvad du bør gøre hvis en tandskade opstår.

HVAD DÆKKER EN TANDFORSIKRING?

Det vigtigste ved en tandforsikring er, hvad den dækker, og hvad den ikke dækker. I dine forsikringsbetingelser er det nærmere præciseret, hvordan din forsikring dækker, følgende forklaring er blot et kort uddrag. Desuden bør du være opmærksom på, at der kan være forskellige regler for hver enkelt forsikring. Som udgangspunkt dækker forsikringen alle almindelige tandbehandlinger, tandsygdomme, herunder slid-ældeskader. Det er således forskelligt hvilke behandlinger, som er dækket alt efter, hvilken tandforsikring du er indenunder. Er du blandt andet medlem af Dansktandforsikring dækker forsikringen behandlinger såsom: fyldninger, rodbehandlinger, tandudtrækninger, paradentosebehandlinger og meget mere. Du kan altid forhøre dig hos din konkrete forsikring i forhold til dækning af tandbehandlinger.

FORSIKRING TANDSKADE

En tandskade kan opstå på flere forskellige måder. Skaden kan være som følge af, at tænderne rammes af en genstand eller er forårsaget af fald på cyklen m.m. En tandskade kan således både være bevirket af en uheldig situation eller af en ulykke. Som oftest vil forsikringen dække tandskade, som følge af en ulykke. Er du således gledet på vej til arbejde og  i den forbindelse har påført dine tænder en tandskade, dækker din forsikring, som følge af faldet. Det er dog altid en god idé at tjekke, hvilke regler som forekommer hos din egen forsikring.

Står du pludselig og har brug for hjælp til din tandskade kan vi som akut tandlæge være dig behjælpelig. Hvad end der ligger til grund for en tandskade kan skaden resultere i, at tænderne bliver slået løse eller knækker helt. Er dette tilfældet er det afgørende, at du hurtigt bliver behandlet, da dette vil forbedre hele prognosen. Hvis én tand er slået helt ud, er det vigtigt at finde den, opbevare den og derefter medbringe den når du besøger tandlægen. På den måde er der større chance for, at akuttandlægen kan sætte den pågældende tand på plads igen.

BEHANDLINGER FORSIKRINGEN TYPISK DÆKKER:

Der findes forskellige typer tand forsikringer. Hvad de hver især indebærer, afhænger af hvilket forsikringsselskab, du køber din tandforsikring hos. Nedenfor kan du se hvilke behandlinger tandforsikringerne hyppigst dækker over:

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at ovenstående blot er de hyppigste behandlinger. Der kan således forekomme ændringer eller behandlinger som din konkrete tandforsikring ikke dækker. Derfor anbefaler vi altid at du kontakter din egen tandforsikring, hvis du måtte have spørgsmål eller brug for mere viden herom.

ULYKKESFORSIKRING OG TANDFORSIKRING

Hos nogle forsikringer tilbydes der en tandforsikring, når du tegner en ulykkesforsikring. Dette er dog meget forskelligt for hver enkelt tandforsikring. Flere tilbyder denne løsning, netop fordi tænderne er så skrøbelige og udsatte.

Hvis din tandskade er sket ved et ulykkestilfælde dækker din ulykkesforsikring muligvis den opstået tandskade. Dette kan være knækket tænder eller proteser, som er gået i stykker. Hvis din tandskade ikke er forårsaget af en ulykke, men derimod blot er sket ved et uheld så skal du vide at vi gerne hjælper dig med en forsikringserklæring i forbindelse med dit besøg hos os. Vi kan ved at lave et prisoverslag samt tage røntgenbilleder af den pågældende tand, sende oplysningerne direkte til din forsikring, ved oplysning af dit policenummer. På den måde skal du ikke gøre noget selv. De typiske forsikringsselskaber inden for tandskader er Dansk Tandforsikring og Tryg. Dansk Tandforsikring har alle finansielle medarbejdere tilknyttet deres forsikring, så er du en finansiel medarbejder er du automatisk dækket gennem deres forsikring. Er du i tvivl, hvorvidt din forsikring dækker din tandskade er du meget velkommen til at kontakte os eller den pågældende forsikring.

EN TANDFORSIKRING GIVER ØKONOMISK TRYGHED 

En tandforsikring giver økonomisk tryghed og bedre livskvalitet. En tandforsikring gør således en forskel for de forsikrede. At gå til tandlægen kan være en dyr fornøjelse, men med en tandforsikring og derigennem tilskud til tandlægeregningen bliver det noget nemmere at forholde sig til udgiften og komme af sted til tandlægen, når det er nødvendigt. Det er nemlig vigtigt at opretholde en god tandsundhed for at undgå tandsygdomme. Det er med til at forebygge udvikling af f.eks. caries og parodontose. Betændelse i og omkring tænder og implantater har desuden sammenhæng med udviklingen af hjerte-karsygdomme, diabetes og lungebetændelse. En tandforsikring og dermed en god tandsundhed – mindsker risikoen for følgesygdomme, og dette giver samtidig en øget livskvalitet

Hvis du har yderlige spørgsmål til tandforsikring eller mere viden herom er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig og besvare dine eventuelle spørgsmål.

Læs mere

Rodbehandling pris?

Rodbehandling pris? En rodbehandling, også kaldet endodontisk behandling på fagsprog, skal oftest laves i forbindelse med cariesudbrud. Hvis du har et dybt hul i en tand, kan der trænge bakterier ind i nerven, hvilket afslutningsvis vil medføre betændelse i det pågældende område. Når dette sker, er det ikke længere en løsning på problemet blot at fjerne det carierede væv og lave en fyldning. Hvis der først er en blivende infektion i tandens nerve, er en rodbehandling den eneste løsning, hvis tanden skal bevares. Det er bakterierne og deres affaldsstoffer, som giver betændelse i nerven. Hvis tanden ikke bliver rodbehandlet i tide, vil problemet kunne videreudvikle sig til rodspidsbetændelse. Din tand vil stadig godt kunne laves, men prognosen for det går godt er dog lidt dårligere. En rodbehandling kan også laves selvom nerven er død, da der kan stadig kan opstå betændelse. Nedenfor kan du læse meget mere om behandlingen, hvornår en tand bør rodbehandles samt prisen på en rodbehandling hos VORES TÆNDER Tandklinik.

Hvad er en rodbehandling? – Rodbehandling pris?

En rodbehandling er en procedure, hvor alt inficeret og betændt nervevæv renses ud fra tandens krone og rodkanaler. Når kronen og rodkanalerne er desinficeret og udrenset, fyldes rodkanalerne med et specielt rodfyldningsmateriale, som forhindrer bakterier i at geninficere kanalerne på ny. Efter en endt succesfuld rodbehandling er infektionen fjernet og den bakterielle trussel, der kan inficere knoglen, er således bortskaffet. Den omkringliggende knogle kan i den efterfølgende proces hele op igen på ny.

Når du har betændelse i nerven, vil du i de fleste tilfælde opleve at få tandpine. Det kan være meget smertefuldt at have betændelse i tandnerven, og det er derfor vigtigt at behandle betændelse i en tandrod for at forhindre følgesygdomme i munden og kroppen. Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi akut tandlægebehandling, hvorfor vi kan hjælpe dig, hvis du har tandpine eller andre former for akutte smerter. Vidste du, at ved at benytte os, som din foretrukne akut tandlæge sparer du akut-gebyret, hvis du i forvejen er vores patient. Hvis du er ny patient tilllæger vi blot din behandling et fast lavt gebyr. Desuden har vi udvidede åbningstider, hvorfor vi med sikkerhed kan imødekomme dine ønsker og behov.

Hvornår skal en tand rodbehandles?

Der kan være flere årsager til, at en tand har brug for en rodbehandling. Nedenfor er de hyppigste årsager til en rodbehandling oplistet:

  • Caries
  • Traume
  • Fraktur
  • Revner i tanden
  • Retentionsmæssige årsager

Rodbehandling pris – Hvad koster rodbehandling? 

En rodbehandling er en af de større typer af behandlinger vi udfører. Den givne tands tilstand er altafgørende for, hvor lang tid behandlingen tager. I nogle tilfælde er det muligt, at bevare dele af tanden og tandnerven, mens der i andre tilfælde må benyttes mere plastfyldning. Dette har betydning for længden af behandlingen. Generelt vil en behandling strække sig over flere uger, idet alle bakterier skal fjernes, og efter endt behandling observeres tanden typisk i adskillige måneder. Således at det sikres, at alt er som det skal være. På samme måde som varigheden af behandlingen afhænger af tandens tilstand, afhænger prisen også heraf. Prisen kan således variere efter, hvilken tand der skal rodbehandles.

En rodbehandling er naturligvis billigere, hvis det, som det ofte er tilfældet, er muligt at fjerne betændelsestilstanden i første behandling. Er det derimod tilfældet, at behandlingen må suppleres med en rodspidsoperation, vil behandlingens pris stige. Du kan se en udførlig liste over priser på vores behandlinger og se, hvordan dit medlemskab af Sygeforsikring Danmark har betydning for prisen på netop din behandling. Vidste du desuden at vi hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder studierabat, finansiering samt tilskud til din tandbehandling.

Har du spørgsmål hertil, eller ønsker du en uddybende forklaring, er du altid meget velkommen til at kontakte klinikken.

Efter behandlingen

Efter en rodbehandling kan du opleve lette forbigående smerter i et par dage. Hvis smerterne tager til, skal du kontakte din tandlæge. En rodbehandling kan være en kompliceret behandling alt efter hvordan din tandrod er formet. I nogen tilfælde kan det ikke lade sig gøre at lave en normal rodbehandling, da rodkanalerne kan være for krumme til at tandlægens udstyr kan få renset ordentligt ud. Af denne grund vil der være brug for, at der bliver lavet en operation. I en operation af rodspidsbetændelse er prognosen at 60-90% af operationerne går som de skal.

Når du får lavet en rodbehandling vil meget af din egen tand blive fjernet, dette for at tandlægen kan komme ned til rodkanalen. Hvis rodbehandlingen går som den skal, kan tandlægen erstatte det manglende tand med det samme. En rodbehandlet tand er lidt mere følsom overfor tryk. Det betyder du kan komme til at overbelaste den uden at tænke over det. I værste tilfælde kan dette betyde at tanden flækker. Hvis din tand flækker på langs, er der kun en ting at gøre, at trække tanden ud. Hvis din tand er meget skrøbelig, vil tandlægen som oftest anbefale dig at få en krone på. Derved er der en meget lille risiko for den vil flække.

Nogle rodbehandlede tænder vil skifte farve med tiden. Farven kan skifte så meget at det bliver nødvendigt med korrigerende behandling af kosmetiske grunde.

Læs mere

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Skriv til os

Book tid