For mange danskere er prisen på en implantatbehandling af afgørende betydning. Dette medfører, at vi desværre ofte oplever, at den rette løsning fravælges, fordi prisen på behandlingen synes at være for høj. Prisen kan for nogle patienter få dem til at vælge en løsning af billige implantater hvilket oftest ikke er noget vi anbefaler. Som for mange andre ting gælder det også for en implantatbehandling, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Som patient skal man huske på, at en implantatbehandling er en livsinvestering og at man af denne grund ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Ydermere er en implantatbehandling ikke blot en enkelt operation men et behandlingsforløb, som strækker sig over en længere periode. Derfor er det desuden vigtigt, at man som patient vælger den rigtige og måske lidt dyrere løsning. På den måde er man også sikker på, at implantatbehandlingen holder hele livet og er af bedste kvalitet.
Forskel på priserne
Der kan være stor forskel på tandimplantatpriserne i Danmark. Dette skyldes at implantatbehandlingerne i Danmark ikke er omfattet af overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og den offentlige danske sygesikring. Hvilket betyder, at tandklinikken selv fastsætter prisniveauet. I Danmark varierer prisen på et enkelttandsimplantat inklusiv porcelænskorne typisk mellem 12.000 og 22.000 kroner. Der kan ligge mange forhold bag denne store forskel. Et af disse er selvsagt tandlægernes fortjeneste, men der er også stor forskel i indkøbsprisen på forskellige implantatsystemer og på hvor porcelænskronerne fremstilles. Vidste du at vi hos VORES TÆNDER Tandklinik selv producerer en krone på blot 2-3 timer?
Hvad vil en implantatbehandling koste mig?
Alt efter hvilken løsning med tandimplantat, som er den rigtige for dig, vil prisen naturligt variere. Tænder er individuelle og sværhedsgraden af behandlingen varierer derfor også fra patient til patient. Vi benytter kun de bedste implantater på markedet, henholdsvis Astra, Nobel og Straumann. På trods af dette kan vi stadig tilbyde tandimplantater til en fair pris. Hos VORES TÆNDER Tandklinik går vi meget op i, at du som patient er medbestemmende i hele behandlingsforløbet. For os er det af stor vigtighed, at du er tryg og altid føler dig hørt og velinformeret. Af denne grund udformer vi altid en behandlingsplan og et prisoverslag inden vi påbegynder en behandling. Planen udarbejdes som et tilbud til dig som patient, og du kan altså helt fri acceptere eller afslå den. På den måde får du som patient mulighed for at være med i beslutningsprocessen omkring både forløb og pris.
Hvis den høje pris er en forhindring for dig, så er der mulighed for at dele behandlingens pris op. Gennem vores samarbejdspartner Sundhed+ tilbyder vi dig finansiering af din behandling. På baggrund af det har du altså mulighed for at få den behandling du har brug for. Læs meget mere om dine muligheder for markedets billigste finansiering af din tandlægebehandling. Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for en tandimplantatbehandling.