Slidte tænder opstår naturligt i takt med alderen. Ud over det naturlige slid kan du være ude for, at dine tænder slides mere end normalt, hvilket kan påvirkes af forskellige faktorer. Tænderskæren samt forkert børsteteknik er nogle af de faktorer, som således medfører et hurtigere slid end normalt. I dette blogindlæg kan du læse meget mere om de hyppigste årsager til tandslid samt, hvordan du kan blive behandlet, hvis du har slidte tænder. Uanset årsagen til slid, er det ikke noget du behøver at leve med, specielt ikke, hvis det hæmmer dit selvværd. Du skal kunne smile med velbehag uden at tænke på dine tænder. Har du slidte tænder kan det således være fordelagtigt at læse nedenstående.
HVORFOR BLIVER MINE TÆNDER SLIDTE?
Der kan være forskellige årsager til slidte tænder. Slibeskader opstår i langt de fleste tilfælde, fordi du går for hårdt til den ved tandbørstning. De fleste tror jo hårdere, der trykkes, jo mere grundigt udføres tandbørstningen. Dette er dog slet ikke tilfældet. Tværtimod. Din munds bakterier fjernes nemlig ved at benytte flourtandpasta, tandtråd og samtidig sørge for at komme rundt på alle tændernes overflader med din tandbørste. At du trykker hårdt med tandbørsten hjælper således ingenting. Dine slidte tænder kan også skyldes et hårdt bid, en uhensigtsmæssig tandstilling eller tænderskæren. Er dette tilfældet udsætter du således dine tænder for en ekstra belastning hver dag, året rundt. Blot i løbet af 10-15 år vil sliddet være synligt og 50% af den naturlige tandemalje vil være forsvundet på dine tænder.
RELEVANTE BEHANDLINGSFORMER AF SLIDTE TÆNDER
Alt efter din specifikke situation findes der forskellige relevante behandlingsformer for slidte tænder:
- Plastfyldning. I de lidt lettere tilfælde, hvor sliddet er lokaliseret til overmundens fortænder, kan din tandlæge ofte genopbygge den tabte tandemalje med plast.
- Tandkrone. I de lidt sværere tilfælde, hvor det typisk er kindtænderne, der bærer biddet og dermed tager den største belastning. Er dette tilfældet anbefaler vi oftest at udføre tandkroner på tænderne. Ved denne behandling bliver tænderne mere modstandsdygtige overfor et stærkt bid.
- Bideskinne. Er sliddet på dine tænder relateret til tænderskæren, vil tandlægen i langt de fleste tilfælde anbefale en bideskinne, som du kan sove med om natten. Vidste du, at langt de fleste som skærer tænder om natten slet ikke selv er klar over det? De regelmæssige konsultationer hos din tandlæge eller tandplejer er således afgørende for at opdage slibeskaderne i tide.
- Tandregulering. I de sværeste tilfælde af slibebeskadigede tænder kan det være nødvendigt at supplere ovenstående behandlinger med tandregulering. På den måde kan hele eller dele af tandstillingen igen harmoniseres.
SLIDTE TÆNDER – TANDEMALJE
Skader på emaljen kan være medfødt eller påført som følge af indtagelse af syreholdig mad- og drikke, eller som en bivirkning af sure opstød eller opkast. Hertil kommer naturligvis almindeligt slid, jævnfør afsnittene ovenfor.
Udover det visuelle aspekt ved ødelagt tandemalje vil tænderne også svækkes i takt med at emaljen ikke længere er beskyttende. Syreskader på emaljen kan behandles, men kan medføre store reparationer, da ødelagt emalje ikke kan genetableres. Det er derfor selvsagt et godt råd at holde igen med at påvirke sine tænder for syre. Læskedrikke, syrligt slik, frugt og vin er alle elementer som bevirker syreskader. Skader på emaljen kan variere så meget, at det er helt afgørende med en individuel rådgivning hos din tandlæge eller tandplejer. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vores kompetente team den rette viden og erfaring, hvorfor vi med garanti kan være dig behjælpelige. Du er meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål, vejledning, specifikke behandlinger eller mere viden. Du kan også booke en tid til en regelmæssig undersøgelse.
BIDHÆVNING
Dine tænder kan blive så nedslidte, at kun dele af tændernes kroner står tilbage i munden. Er dette tilfældet kan dit bids højde blive mindre, fordi dine tænders substans og højde således bliver mindre. Dette kraftige slid kan forekomme, hvis du skærer meget tænder. Hvis tænderskæren (bruksisme) kombineres med, at du jævnligt drikker læskedrikke eller spiser- og drikkes meget syre-holdigt, kan denne nedslidning af tænderne ske relativt hurtigt. Tandslid er ikke kun et æstetisk problem. Ved tandslid kan du opleve problemer med dine kæbeled samt være mærket at smerter fra tyggemuskler og tænder. Har du generende smerter kan du benytte os som akut tandlæge. På den måde kan vi standse sliddet og efterfølgende behandle skaden heraf.
Stort tandslid kan behandles med såkaldt bidhævning. En bidhævning drejer sig om, at bidhøjden hæves. Måden, hvorpå dette gøres, er ved at bygge de nedslidte tænder op igen i fuld højde. Denne opbygning af tænderne kan ske både med tandkroner og med plastfyldninger. Dette vil tandlægen i fællesskab og samråd med dig som patient afgøre ved en konsultation. Hos VORES TÆNDER Tandklinik får du en både funktionel og æstetisk løsning, som er efter dine ønsker og behov. Ved at behandle tandsliddet med bidhævning, hvor tandfarvede løsninger vælges, får du et flot resultat, som ligner dine naturlige tænder. Efter en afsluttet behandling anbefaler vi at du får en bideskinne for at undgå, at dine tænder igen nedslides. På den måde hindres det, at du slider på tænderne, dine nye kroner og derved beskytter dine opbyggede tænder.
Har du yderligere spørgsmål til slidte tænder er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at rådgive dig i din specifikke situation.