Mundskyld er en del af den daglige rutine, hos en stor del af danskerne. Dette er en der flere gode grunde til. Væsken er et fint supplement til tandbørstning og kan yderligere reducere risikoen for tandkødsbetændelse og andre former for tandproblemer. Men hvor meget ved du egentlig om mundskyl? I dette blogindlæg kan du blive meget klogere på mundskyld, dets fordele samt hvad du bør være opmærksom på i dit valg af mundskyl.
MANGE FORSKELLIGE FORMER FOR MUNDSKYL – VÆR OPMÆRKSOM!
Som med så mange andre produkter findes der også et stort udvalg af mundskyllevæsker. Der kan således også være stor forskel på indholdet og kvaliteten af de forskellige produkter. Dette gør sig også gældende for mundskylningsprodukter. Mundskyl kan deles ind i to forskellige kategorier. Den kosmetiske og terapeutiske.
Kosmetisk mundskyl hjælper med at fjerne madrester, dårlig ånde og reducerer dine bakterier i munden. Mere kan den kosmetiske mundskyl ikke hjælpe dig med. Modsat kosmetisk indeholder den terapeutiske mundskyl ingredienser som klorhexidin og fluorid, som har bevist at kunne reducere plak og endvidere minimere risikoen for caries. Der er såfremdeles stor forskel på effekten af den mundskyl du vælger. Af denne grund kan det betale sig at være omhyggelig i sit valg. En god idé er således at læse produktets indhold inden du foretager dit valg.
MUNDSKYLLEVÆSKE KAN FJERNE DÅRLIG ÅNDE
En af de mest almindelige grunde til at anvende mundskyl, er at fjerne dårlig ånde. Mange mennesker døjer med dårlig ånde og ved ikke hvordan de skal komme den meget voldsomme og karakteristiske lugt til livs. Mundskyl kan således være svaret. Det er meget individuelt, hvor den dårlige ånde kommer fra. For nogle kommer den fra lungerne, hvor tandskylning derfor kun kan lindre ånden tilfældigt. Den dårlige lugt kan dog også komme fra dit spyt. Er dette tilfældet vil du ved hjælp af mundskyl kunne blande proteinerne fra dit spyt med dit mundvand og derved mindske effekten af de aktive ingredienser. For mange virker tandskylning således mod dårlig ånde.
KAN IKKE ERSTATTE ALMINDELIG TANDBØRSTNING
Mundskyl er et godt supplement til din tandbørstning men kan aldrig erstatte en almindelig tandbørstning helt. Flere studier viser således at tandskylning kan være med til at forbedre din mundhygiejne samt reducere risiskoen for tandkødsbetændelse. Dette er dog i anvendelse sammen med den generelle tandbørstning samt brugen af tandtråd eller mellemrumsbørster. Den to gange daglige tandbørstning og anvendelsen af tandtråd reducerer mere plak og urenhede, end hvis du anvender mundskyl alene.
SKYL DIN MUND I MINDST 30 SEKUNDER
Det er en myte at mundskyl er så stærkt et middel at det klæber sig fast i tandkødet og derfor kun skal være i munden i et par sekunder. For at få det meste ud af dit mundvand, bør du skylle i mindst 30 sekunder inden at du spytter det ud igen. På den måde får de aktive ingredienser i din mundskyl lov til at virke, og din mund bliver renere.
MUNDSKYL KAN HJÆLPE OS MED:
Nedenfor er de vigtigste ting, som mundskyllevæsker kan hjælpe os med:
- Rense og desinficere mund og hals.
- Fjerne plak.
- Modvirke dannelse af ny plak og tandsten.
- Styrke mundens forsvar mod dårlige bakterier.
- Holde tænder og tandkød sundt og rent.
- Beskytte tænderne mod caries og tandkødsbetændelse.
- Modvirke dårlig ånde – have frisk smag i munden.
- Lindre blister i munden.
- Forbedre din mundhygiejne.
- Virke der hvor tandbørsten ikke kan nå.
HVORDAN VIRKER MUNDSKYLLEVÆSKE?
Der er stor uenighed om effekten af mundskyl. Producenterne hævder således, at mundskyllevæske reducerer mængden af plak og bakterier, giver frisk ånde og desuden beskytter mod tandkødsbetændelse samt andre tandkødsproblemer. Det er dog vigtigt at du husker på, at den bedste metode til at forebygge ovenstående er ved hjælp af tandbørstning to gange dagligt suppleret med tandtråd eller interdentalbørster. Tandskylning er således fordelagtig at bruge som supplement til din tandbørstning men må aldrig være en erstatning for selve tandbørstningen.
HVORNÅR ER DET FORDELAGTIGT AT BRUGE MUNDSKYLLEVÆSKE? MUNDSKYL KLORHEXIDIN
Efter en større behandling eller operation hos tandlægen er mundskyl med klorhexidin fremmende for helingen af dit sår. Det kan i langt de fleste tilfælde føles umuligt at bruge tandbørsten til at rense det pågældende område, hvorfor klorhexidin mundskyl kan hjælpe. Væsken kan således være en erstatning indtil det igen er muligt at komme til med tandbørsten. Du bør dog være opmærksom på, at mundskyl med klorhexidin ikke bør benyttes i mere end to til tre uger da den påvirker den generelle baktierieflora i munden. I og med at nogle af de bakterier vi har i munden er nødvendige for at vi kan smage samt fordøje indtagen af mad er det vigtigt at overholde anbefalingen om brug af mundskyl med klorhexidin. Længerevarende brug kan således betyde en midlertidig forstyrret smagssans. Endvidere kan tænderne også blive misfarvet efter en lang periode med tandskylning.
HVILKEN MUNDSKYL BØR JEG BENYTTE?
Det er vigtigt du tænker over, hvilken mundskyl du anvender. Du bør ikke benytte en mundskyl med klorhexidin til daglig brug. Du bør ligeledes tænker over, at fluor i tandpasta beskytter dine tænder mod caries. Fluoren skylles væk, hvis du således skyller munden lige efter tandbørstning. Det anbefales derfor at du anvender en mundskyllevæske, som indeholder fluor.
Der er ikke et naturligt behov for at du supplerer din mundhygiejne med mundskyl, men hvis du i såfald mærker en positiv effekt så kan du sagtens benytte væsken i forlængelse af din rutine med tandbørstning og tandtråd. Det er blot vigtigt du er opmærksom i dit valg af mundskyl.
KAN JEG UNDGÅ AT BØRSTE TÆNDER VED ANVENDELSE AF MUNDSKYL?
Svaret er nej. Selvom du kan få mundskyl som indeholder klorhexidin eller fluor så fjerner disse ikke bakteriebelægningerne på dine tænderne. De har en bakteriedræbende effekt og er derfor fordelagtig at benytte i forlængelse af tandbørstning. Du bør dog aldrig lade tandskylning stå alene.
Fluor har en positiv effekt på at standse udviklingen af caries i tænderne. Men fluorholdig mundskyl kan dog ikke fjerne belægningerne og kommer ligeledes ikke ind til tændernes overflade. På den måde har den ikke den ønskede effekt således at kunne bruge alene. Der er altså ingen vej udenom. Tandbørste og tandtråd er således vejen frem. Begge dele fjerne bakteriebelægningerne og det er det eneste, der med sikkerhed virker effektivt. Benyt gerne mundskyl, som supplement til dine daglige rutiner.
TIPS OG GODE RÅD
Du kan købe mundskyl på apoteket. Det kan være fordelagtigt at rådgive dig med din tandlæge i valget af mundskyllevæske. Særligt klorhexidin mundskyl kan være god at have inden for rækkevidde. Du kan således anvende denne type tandskyl ved ømhed i tandkødet, i forbindelse med frembrud af visdomstænder eller efter en større operation hos tandlægen, hvor det efterfølgende sår skal plejes.
Der findes også tandpasta indeholdende klorhexidin. Denne kan med fordel benyttes ved tandkødsbetændelse. Vær opmærksom på at klorhexidin tandpasta ikke indeholder fluor, hvorfor det anbefales at man kun benytter sig af klorhexidin tandpastaen den ene af de to gange om dagen tænderne børstes.
Er der sår i munden der ikke vil hele eller vedvarende og tilbagevendende ømhed bør du tilses af en tandlæge. Har du spørgsmål angående mundskyl er du meget velkommen til at kontakte os. Hos VORES TÆNDER Tandklinik sidder vi altid klar til at rådføre samt vejlede dig ved behov.