Langt de fleste mennesker vil på et tidspunkt opleve plak på tænderne. Nedenfor kan du læse mere om plak og hvordan du på bedst mulig vis forebygger det.
Plak er den klæbrige og hvidlige belægning, der dannes på tandoverfladerne af bakterier. Plakken er årsagen til huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse og paradentose (parodontitis). Når der udfældes kalk i plakken fra spyttet, bliver den til tandsten. Plak på tænderne indeholder bakterier, der danner syrer, som angriber tændernes emalje. Dette kan i værste tilfælde skade tandkødet. Denne skade kan blive permanent, hvis den ikke behandles. Det er den grundlæggende årsag til mange sundhedsproblemer i munden. Det er derfor af stor vigtighed at du kontakter din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik, så vi kan forekomme plak og dermed undgå caries.
Det er nemt at konstatere, at man har plak. Med tungespidsen kan man føle at tænderne er ru langs tandkødskanten og med en fingernegl kan man skrabe belægningen af tandoverfladen.
Forebyggelse af plak
Hvis du ikke fjerner plak fra dine tænder ved at børste tænder og bruge tandtråd, så forøger du risikoen for huller i tænderne (caries). Caries er blandt de mest almindelige tandproblemer, men god mundhygiejne, inklusiv korrekt brug af tandtråd virker forebyggende.
Når det kommer til caries, er forebyggelse den bedste beskyttelse. Forebyg huller i tænderne ved at holde plakdannelse under kontrol, ved at børste tænder to gange om dagen og bruge tandtråd. Og glem ikke regelmæssige tandlægebesøg, så du kan få renset dine tænder professionelt samt få identificeret eventuelle tandproblemer, før de bliver alvorlige.
Hos VORES TÆNDER Tandklinik sidder vi altid klar til at hjælpe dig! Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille en tid til et tandeftersyn.