Tandlæge og Tandlæger Paulina Kempa

Sunde tænder hele livet

Vil du gerne booke tid til en undersøgelse, eller har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at give dig vores bedste behandling.

Ring 45 87 22 61

... eller indtast telefonnummer og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Forside » Gingivitis

Gingivitis

Gingivitis, bedre kendt som tandkødsbetændelse udvikles, hvis tænderne ikke formår at holdes rene. Rene tænder forudsætter en god mundhygiejne samt rent tandkød. Tandkødsbetændelse opstår, når der opbygges plak på tænderne. Dette medgiver hævelse, rødme, blødning og infektion i det pågældende område. Risikofaktorer for at udvikle tandkødsbetændelse er skader mod tandkødet, fx ved voldsom eller forkert tandbørstning, forkert brug af tandtråd samt ved visse medicinske indtag. I nedenstående blogindlæg kan du blive meget klogere på gingivitis, hvordan det udvikles samt hvad du kan gøre for at undgå betændelse i tandkødet.

HVAD ER GINGIVITIS OG HVORNÅR UDVIKLES DET?

Gingivitis er tandkødsbetændelse. Betændelsen opstår oftest på grund af dårlig mundhygiejne, som er forårsaget af bakterier i munden. Disse bakterier sidder b.la. i madrester på tænderne. Hvis bakterierne ikke fjernes ved den daglige mundhygiejne, kan der opstå betændelse. Betændelse i tandkødet kan opstå i alle aldre. De mest almindelige risikofaktorer for tandkødsbetændelse er blandt andet dårlig mundhygiejne, rygning samt et stort indtag af sukkerholdige mad- og drikkevarer. Tandkødsbetændelse er første tegn på en såkaldt parodontal sygdom. Denne tilstand kan skade tænder, rødder og nerver og kan i værste tilfælde føre til tab af tænder, hvis tilstanden ikke behandles korrekt og i tide.

På tænderne og tandkødet dannes der helt naturligt plak, som er tændernes bakterier. Hvis disse bakterier ikke fjernes regelmæssigt ved hjælp af tandbørstning, tandtråd og regelmæssige besøg hos tandlægen vil plakken blive siddende og have tendens til at danne giftstoffer, som er til stor irritation for tandkødet. Det er giftstofferne (toksinerne), som forårsager betændelse i tandkødet. For at undgå tandkødsbetændelse bør man derfor dagligt børste sine tænder grundigt og bruge tandtråd/tandstikker. Et regelmæssigt besøg hos tandlægen er også med til at sænke risikoen for udvikling af betændelse i tandkødet. Det er derfor af afgørende betydning at du vedligeholder dine regelmæssige undersøgelser hos din tandlæge. I såfald er det muligt for tandlægen at opdage tandkødsbetændelse på et tidligt stadie og derved sætte ind, inden betændelsen eksempelvis udvikler sig til parodontitis.

SYMPTOMER PÅ GINGIVITIS

Der kan være flere tegn på tandkødsbetændelse. Rødme og hævelse samt blødning i munden efter tandbørstning eller brug af tandtråd kan alle være symptomer på gingivitis. Du kan endvidere opleve ømhed i forbindelse med tandbørstning og mad- og drikke indtag. I nogle tilfælde vil tandkødet også føles hævet. Tandkødsbetændelse giver nødvendigvis ikke andre former for symptomer. Forsvinder eventuelle symptomer ikke selv om mundhygiejnen forbedres, bør man straks opsøge sin tandlæge. Der kan nemlig være tale om begyndende paradentose eller andre tandsygdomme, som bør undersøges i henhold til ovenstående.

Tandkødsbetændelse kan kureres, hvis den endnu ikke har angrebet knoglen. Stopper man ikke betændelsen ved en bedre mundhygiejne, vil den brede sig til knoglen og bane vej for en begyndende parodontose.

BLØDENDE TANDKØD

Et blødende tandkød kan ofte være et tegn på tandkødsbetændelse. Med korrekt brug af tandtråd dagligt og god tandbørstning 2 gange om dagen, bør tandkødet ikke bløde, hvis det er sundt. Optimeres brugen af tandtråd og tandbørstning ses det i langt de fleste tilfælde, at tandkødet bliver bedre og stopper med at bløde efter en uges tid. Et sundt tandkød er kendetegnet ved et helt stramt tandkød, som er lyserødt og svagt nubret i overfladen. Har du et sund tandkød vil dette heller ikke bløde under eller efter grundig tandbørstning – heller ikke efter brug af tandtråd eller tandstikkere.

Er der noget du er i tvivl om, kan du altid spørge din tandplejer eller tandlæge. De kan give dig gode råd til at bekæmpe din tandkødsbetændelse og dermed opnå et sundt og smertefrit tandkød.

GOD MUNDHYGIEJNE ER ALTAFGØRENDE

Tandkødsbetændelse er som oftest kendetegnet ved hævet, mørkerødt og blødende tandkød, men kan også i nogle tilfælde være svært at få øje på. Mange er bange for at børste på tandkødet eller bruge tandtråd og mellemrumsbørster, når det bløder. Men det er netop her, at tandkødet trænger til at du er ekstra forsigtig. Tandkødet vil kun blive værre, hvis ikke man griber ind med tandbørsten og tandtråden. Det er vel at mærke vigtigt at benytte den korrekte teknik, således at tandkødet ikke bliver skadet. Brug altid el-tandbørste eller en blød tandbørste og pas på ikke at trykke for hårdt, når du børster på tandkødet. 2 minutters tandbørstning morgen og aften er som regel nok. Kig altid med i spejlet, når du børster tænder og vær opmærksom på, at børste grundigt på alle flader af tanden samt helt op til tandkødet, hvor bakterier også samles. Det er altid en god idé, at få din tandplejer eller tandlæge til at vise dig, hvordan du skal børste dine tænder eller bruge tandtråden korrekt, hvis du er det mindste i tvivl.

HVORDAN BEHANDLES GINGIVITIS?

Har du tandkødsbetændelse skal du alt efter din individuelle situation behandles. Formålet med behandlingen er at fjerne betændelsen og derved hindre, at den breder sig. Det vigtigste for at undgå og komme af med tandkødsbetændelse er god mundhygiejne. Det er normalt nødvendigt med tandlægebehandling, da der skal fjernes både hårde og bløde belægninger på tænderne. Ved en behandling af gingivitis foretager tandlægen en grundig tandrensning.

Hvis tandkødslommerne viser sig at være meget dybe, kan det være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation. Operationen gennemføres i lokalbedøvelse med 100% smertefri behandling. Ved behandlingen kan tandlægen rense ud i de fordybede lommer. Hvis man følger tandlægens råd og opretholder god mundhygiejne med regelmæssige kontroller hos tandlægen, vil behandlingen have den ønskede effekt. Det mest afgørende for at komme tandsygdommen til livs er, at man selv er omhyggelig med den daglige mundhygiejne.

HVAD KAN JEG SELV GØRE?

Tandkødsbetændelse forebygges ved at have en god mundhygiejne. En god mundhygiejne opretholdes ved at gøre sig umage med tandbørstningen. På den måde bliver du også automatisk bedre til at fjerne belægninger på tænderne og derved mindsker du samtidig risikoen for tandkødsbetændelse. Mange får en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk tandbørste. Du kan spørge din tandlæge til råds angående køb af elektrisk tandbørste.

Selvom du udfører en perfekt tandbørstning er det desværre umuligt at fjerne alle bakteriebelægninger mellem tænderne. Derfor bør du også bruge tandstikkere eller tandtråd, så du er sikker på at bakterierne også forsvinder der hvor tandbørsten har svært ved at nå ind.

HAR DU GINGIVITIS? TEST DIG SELV

Nedenfor kan du teste dig selv for gingivitis. Kan du svare ja til en eller flere af nedenstående fem spørgsmål bør du være opmærksom på, at du kan have tandkødsbetændelse. Se hvad du selv kan gøre ved tandsygdommen ovenfor. Du er også meget velkommen til at kontakte din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik. Vi er altid klar til at hjælpe dig med din konkrete tandsituation.

1) Er dit tandkød ømt når du spiser?
2) Bløder dit tandkød ved tandbørstning?
3) Glemmer du at bruge tandtråd eller mellemrumsbørster?
4) Ryger du eller indtager snus?
5) Er du gravid?

KONTAKT DIN TANDLÆGE OG FÅ RÅD OG VEJLEDNING

Alt efter betændelsens tilstand er det vigtigt, at du kontakter din tandlæge så betændelsen kan lindres og ikke når at videreudvikle sig til parodontose. Tandkødsbetændelse er ikke farligt og de fleste har sikkert oplevet lidt betændelse i tandkødet med blødning og ømhed ved tandbørstningen. Med fokus på en forbedring af mundhygiejnen er det også muligt selv at fjerne tandkødsbetændelse. Vi opfordrer dog hos VORES TÆNDER Tandklinik altid til at kontakte din tandlæge. Vi sidder klar til at råde og vejlede dig i forhold til din specifikke tandsituation.

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland

Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Skriv til os

Book tid