Halitosis, bedre kendt som dårlig ånde, er noget som mange mennesker kender til og døjer med. Op mod halvdelen af alle mennesker er generet af dårlig ånde. Hos 90% af alle, som lider af halitosis, skal årsagen findes i munden. Manglende mundhygiejne kan forårsage en dårlig og karakteristisk lugt fra munden. Desuden er mangelfuld tandbørstning, huller i tænderne, samt plak og tandsten blandt de hyppigste årsager til halitosis. Hermed ikke sagt at det lige netop er det, som forårsager din dårlige ånde. Der kan være mange ting, som kan være ildelugtende og dermed forårsage en dårlig lugt. Paradentose med ophobning af bakteriebelægninger på tænderne, kan medføre dårlig ånde. Desuden kan tungens overside med dybe furer give grobund for dårlig ånde. Hvis årsagen til halitosis skal findes, er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandlæge. Ved de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen får du et grundigt tjek af mundhulen. På den måde kan tandlægen finde frem til årsagen bag den voldsomme lugt.
Dårlig ånde er en ubehagelig og frastødende lugt ud af munden, hvorfor det anbefales at finde frem til årsagen og eventuelt blive behandlet. Som erfaren tandlægeklinik kan vi hjælpe dig!
HVAD SKYLDES DÅRLIG ÅNDE?
Der kan være mange årsager til dårlig ånde. Nogle af de hyppigste årsager er listet op nedenfor:
- Dårlig mundhygiejne
- Mundtørhed
- Rygning
- Tandkødsbetændelse og parodontose
- Mundsygdomme
- Indtagelse af drikke- og fødevarer
Det sidste punkt omhandler det rette indtag af mad- og drikke. Drikker du ikke nok væske, kommer du til at mangle spyt i munden og du kan derved risikere at fremtvinge en dårlig lugt i munden. De antibakterielle egenskaber i spyt, hjælper med at bekæmpe bakterier i munden, hvorfor det er vigtigt at drikke vand og samtidig undgå syreholdige drikke som sodavand og saftevand. Det anbefales ligeledes at begrænse indtagelsen af kaffe, koffeinholdig te samt alkohol. Når du er sulten, er risikoen for dårlig ånde større. Der produceres derved mindre spyt, og det fremmer bakterierne i munden. Regelmæssige måltider kan afhjælpe problemet.
Uagtet hvad der ligger til grund for den dårlige ånde, så er det vigtigt at tandlægen får lov til at finde den bagvedliggende årsag. Findes årsagen ikke, kan du være sikker på at den dårlige ånde vil forsætte med at optræde i munden og være til gene for din dagligdag.
BEHANDLING AF HALITOSIS?
Først og fremmest er det vigtigt at du bliver tilset af din tandlæge eller tandplejer, hvorfor de kan afhjælpe dig den dårlige ånde. Hvis der ligger en årsag bag den dårlige ånde, som er til at finde, er det naturligvis dén, der skal fjernes. Hvis den dårlige ånde ikke skyldes en tandsygdom, kan det være din mundhygiejne, som ikke er grundig nok.
Det kan være din tandbørsteteknik, samt anvendelse af hjælpemidler herunder tandtråd eller interdentalbørster, som kan forårsage den dårlige ånde. Din tandlæge kan derfor instruere dig i brugen af den rigtige børsteteknik samt hvilke områder som er særligt vigtige af få gjort rene. Det er vigtigt at børste den bageste del af tungen, for det er her, de dybe furer i tungen er, og her bakterierne stortrives og slutteligt producerer halitosis. Husk desuden at skifte tandbørste jævnligt, så du ikke vasker gamle bakterier rundt i munden. Det er således altafgørende med en god mundhygiejne for at nedbryde eller helt undgå dårlige ånde. Den gode mundhygiejne hjælper således med at holde bakterieniveauet i skak.
AFHJÆLPENDE MIDLER MOD DÅRLIG ÅNDE
Der findes mange afhjælpende midler mod dårlig ånde. Man kan blandt andet skjule den dårlige ånde ved brug af forskellige former for vellugtende pastiller, tyggegummi eller mundskyllevæsker. Du skal dog tage forbehold for nogle ting, ved indtag af disse afhjælpende midler. Hvis du benytter mundskyl anbefales det ikke, at du bruger det kontinuerligt ligesom tandbørstning. Du skyller nemlig fluor i tandpastaen ud ved at bruge mundskyl lige efter tandbørstning, hvorfor dette ikke anbefales.
Mange skjuler den dårlige lugt ved at bruge forskellige former for vellugtende pastiller, mundskyllevæsker eller tyggegummi. Benytter du tyggegummi til at forfriske munden med, så anbefaler tandlægen at du anvender sukkerfrit tyggegummi for at mindske risikoen for huller i tænderne. Sukkerholdige halspastiller skal man normalt være forsigtig med af samme årsag. Brugen af pastiller, tyggegummi eller mundskyllevæsker er ikke nær så effektivt, som hvis selve årsagen findes og behandles.
HVORDAN UNDGÅR MAN AT FÅ DÅRLIG ÅNDE?
Som nævnt tidligere er god mundhygiejne særlig vigtigt for at undgå halitosis. Det er vigtigt at være omhyggelig med sin tandbørstning, så en sund mundhygiejne derved opretholdes. Desuden skal du sørge for regelmæssige undersøgelser hos din tandlæge eller tandplejer. Hvis man har mistanke om at den dårlig ånde opstår af det man spiser, kan man naturligvis forsøge sig med omlægning af kosten. Det bedste er helt klart at finde frem til årsagen frem for at sløre den med afhjælpende midler, og her vil din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik meget gerne hjælpe dig!
GODE RÅD MOD DÅRLIG ÅNDE
Nedenfor kan de få et par gode råd mod dårlig ånde:
- Børst dine tænder efter korrekt anvisning.
- Brug tandtråd eller mellemrumsbørster (dentalbørster) for at rense mellem tænderne.
- Børst din tunge med tandbørsten eller brug en speciel tungeskraber til at fjerne bakterierne.
- Drik masser af vand i løbet af dagen. Dette vil skylle bakterier væk og holde munden frisk.
- Spørg altid din tandlæge eller tandplejer om råd, hvis du oplever at have dårlig ånde.
Dårlig ånde kan i værste fald for den enkelte medføre psykiske problemer og en social tilbagetrækning fra andre mennesker. Det er ikke nemt for nogle at fortælle et menneske, at vedkommende har dårlig ånde, selvom det er en tjeneste, man forsøger at gøre for den pågældende. Nogle vil måske føle sig fornærmet og andre vil snarere føle sig taknemmelig for oplysningen. Uanset hvad tilfældet måtte være er det vigtigt at der bliver gjort noget for at komme den dårlige ånde til livs.
Det bedste råd er således: Spørg tandlægen om råd, hvis du har problemer med dårlig ånde.
ERFAREN TANDLÆGEKLINIK – LAD OS HJÆLPE DIG!
Som erfaren tandlægeklinik med et team af kompetente tandlæger, tandplejere og klinikassistenter kan vi med sikkerhed hjælpe dig med din dårlige ånde. Uagtet årsag kan vi enten finde frem til den konkrete bagvedliggende årsag til problemet og ellers kan vi råde og guide dig til, hvad du bør gøre i din konkrete situation. Vores største interesse er at hjælpe dig efter dine ønsker og behov.
Lyder vi som en tandlægeklinik for dig er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at dele ud af vores ekspertise og lange erfaring inden for tandlægefaget. Ønsker du at booke en tid er du også meget velkommen til at ringe til os eller benytte vores online bookingsystem, hvor du nemt kan finde en tid, tilpasset til din dagligdag. Uagtet om du er eksisterende eller ny patient kan vi være dig behjælpelig.
Vi ser frem til at behandle dig på vores moderne tandlægeklinik i hjertet af Kongens Lyngby!