Forside » Andre behandlinger

Ondt i tanden

At have ondt i tanden, i det omkringliggende tandkød eller i andre dele af mundregionen er oftest af meget generende karakter. Der kan være flere forskellige årsager til tandsmerter. Fælles for dem alle er dog, at det er kroppens måde at fortælle dig, at noget er galt. Derfor bør du også reagere på dine smerter hurtigst muligt.
Med tandsmerter eller tandpine er det vigtigt at kende til en akut tandlæge, som kan træde til, når din egen tandlæge holder lukket. Den akut tandlæge kan med fordel være os. Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi akutte tandbehandlinger i aftentimerne samt i weekenden. Derfor bør du aldrig tøve med at kontakte os, hvis du eksempelvis har ondt i tanden.

Nedenfor kan du læse meget mere om tandsmerter, hvad du bør gøre samt hvilke bagvedliggende faktorer som medfører tandsmerter. Har du yderligere spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os. Dette er uagtet om du har brug for specifik råd og vejledning, har spørgsmål til vores specifikke behandlinger eller blot ønsker at bestille en tid hos en af vores kompetente behandlere.

Tandsmerter – Hvad kan det skyldes?

Tandsmerter kommer af en grund. Ligesom med alle andre former for smerter, så er tandsmerter også en indikation på at noget er galt. Når det er sagt så kan kraftige tandsmerter sagtens skyldes et mindre problem. Smerterne vil dog fortsat være voldsomme, hvorfor du bør kontakte tandlægen med det samme og dermed blive afhjulpet dine smerter.

Der kan være mange forskellige grunde til at du oplever smerter i tænderne. En af de hyppigste årsager er et ubehandlet cariesudbrud, der er vokset ind til nerven, hvorfor smerten er jagende og ofte føles konstant. Tandpine eller andre former for tandsmerter kan også skyldes revner eller en knækket/flækket tand. Når en tand med en revne begynder at gøre ondt, vil dette kunne mærkes ved sammentygning. Særligt hvis du tygger sammen på noget hårdt som fx en karamel. Hvis du ikke gør noget ved et ubehandlet hul i tanden, kan et hul der har fået lov til at vokse sig større udløse en tandrodsbetændelse. Dette er meget smertefuldt og kræver hurtig behandling.

Gør noget inden tandproblemet videreudvikler sig

En anden velkendt årsag til tandsmerter er tandkødsbetændelse, som kan videreudvikle sig til paradentose. Tandkødsbetændelse skyldes bakterier, der efterlades i munden og som efterfølgende angriber tandkødet. Hvis dit tandkød er blødende, rødt og hævet kan dette være tegn på tandkødsbetændelse. Hvis du som patient ikke retter henvendelse til tandlægen med disse symptomer vil tandsygdommen ofte videreudvikle sig til paradentose. Ved parodontitis går der betændelse i den pågældende knogle, som tænderne sidder fast i. I værste tilfælde kan tænderne blive så løse at de ender med at falde ud. Deraf navnet: de tandløses sygdom.

Afslutningsvis er visdomstænder også et velkendt problem. Hvis dine visdomstænder ikke er frembrudt og der mangler plads i munden til dem, kan dette medføre stort ubehag i det pågældende område.

De regelmæssige tandlægebesøg er vigtige!

De fleste mennesker lader sig begå den fejl først at kontakte sin tandlæge, når der er noget, der gør ondt. I størstedelen af tilfældene betyder det, at det pågældende tandproblem har vokset sig meget større end hvis, der var reageret på problemet i tide. Når det er sagt så har vi fuld forståelse for at det i langt de fleste tilfælde kan være rigtig svært selv at opdage eventuelle tandproblematikker i tide, eftersom de kan være svære at få øje på. Det er her de regelmæssige tandlægebesøg kommer ind i billedet. En til to gange om året bør du således få tjekket dine tænder og få foretaget en forebyggende behandling, som mindsker chancen for eventuelle tandproblemer. Den forebyggende tandpleje er afgørende for ikke at få caries, tandkødsbetændelse og andre former for tandsygdomme. Selvom størstedelen af din forebyggende tandpleje foregår hjemme ved at du børster dine tænder grundigt og supplerer med tandtråd så kan denne tandpleje ikke stå alene. Derfor er de årlige besøg hos tandlægen afgørende.

Hvad skal man gøre, hvis man har ondt i tanden?

Det bedste og mest effektive råd er at søge tandlæge hurtigst muligt. På den måde kan årsagen til dine smerter findes og efterfølgende behandles. Alt efter hvilke former for tandsmerter du måtte opleve, så anbefaler vi at du kontakter din egen tandlæge eller os som akut tandlæge. I langt de fleste tilfælde lykkes det os at hjælpe vores akutte patienter selv samme dag eller den efterfølgende morgen. Vi anbefaler således ikke, at du går og venter på at din egen tandlæge åbner igen. Dette fordi tandproblemet hurtigt kan vokse sig større og derved volde endnu flere problemer og i sidste ende blive en større økonomisk omkostning.

Indtil du kan komme til tandlæge kan du dulme dine tandsmerter med smertestillende. Vi anbefaler en kombination af Panodil (Pamol) og Ibuprofen (Ipren).

Generende tandsmerter – Lad akut tandlægen hjælpe dig

Som ikke-faglig person kan det være helt umuligt selv at gennemskue, hvorfor og hvor ens tandsmerter er opstået. Derfor anbefaler vi heller aldrig at man selv går i gang med at behandle området i munden med diverse midler. Dette fordi tandsmerter kan skyldes mange forskellige årsager og alt efter hvilken årsag der er tale om, vil tandlæge vurdere hvilken behandling, der vil være den bedste i det pågældende tilfælde. På baggrund heraf kan du som patient hos os slippe for mange smerter, hvis du vel og mærke husker at kontakte os ligeså snart du oplever dine tandsmerter første gang. I nogle få tilfælde vil tandsmerter i en periode kunne forsvinde igen. Her er det vigtigt at understrege at problemet fortsat eksisterer i din mund. Et tandproblem vil aldrig gå over af sig selv uden nogen form for behandling. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at du fortsat tilses af tandlægen, selvom dine smerter kan være så godt som forsvundet.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller blot brug for råd eller vejledning til din specifikke tandsituation er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at dele ud af vores erfaring og viden for dermed at hjælpe dig og dine tænder til en sund fremtid.

Gode råd mod ondt i tanden og akut tandpine

Der findes en række gode råd mod tandsmerter. Disse har vi listet op nedenfor:

  • Rens din mund med varmt vand
  • Fjern eventuelle madrester mellem tænderne med tandtråd
  • Brug mundskyllemidler indeholdende klorhexidin ved kraftig tandpine omkring visdomstænder
  • Søg specifik råd og vejledning hos din tandlæge eller hos akut tandlægen
  • Brug is til at mindske hævelser i eller omkring mundregionen
  • Tag smertestillende piller i form af Panodil (Pamol) og Ibuprofen (Ipren)
  • Bestil tid hos tandlægen eller akut tandlægen

Vi håber at ovenstående blogindlæg har gjort dig klogere og ikke mindst hjulpet dig, hvis du selv har tandsmerter. Husk at du altid er mere end velkommen til at tage kontakt til os uanset dag, tidspunkt eller situation.

Læs mere

Panoramarøntgen

Panoramarøntgen

Med et panoramarøntgen kan tandlægen se dine kæber i deres helhed. Røntgenmaskinen kan gengive alle anatomiske strukturer fra øre til øre i horisontal retning, samt fra hagespids til bunden af øjenhulerne i vertikal retning. Med andre ord giver et panoramarøntgen et komplet overblik af underansigtet, hvor alle tænder, kæbe og kæbeled kan ses. Hos VORES TÆNDER Tandklinik benytter vi almindelige røntgenbilleder dagligt, men ved f.eks. diagnosticering af kæbetraumer, fjernelse af visdomstænder samt større behandlingsbehov, kan det være nødvendigt at benytte panoramarøntgen, også kaldet ortopan (OTP).

Som supplement til en klinisk undersøgelse, er et røntgenbillede ofte nødvendigt. Dette for at udrede et eller flere konkrete tandproblemer, som kan være svære at se uden brugen af røntgenbilleder. Det er dog vigtigt for os at understrege, at vi udelukkende tager røntgenbilleder på indikation. Hos VORES TÆNDER Tandklinik afgør vores kompetente behandlere ved hver enkelt behandling, hvilken røntgenundersøgelse der skal foretages. Dette for at sikre, at den rette type røntgen benyttes. Nedenfor kan du læse meget mere om panoramarøntgen, samt hvordan vi benytter denne type røntgen på klinikken. Har du yderligere spørgsmål efterfølgende, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

SÅDAN BRUGER VI PANORAMARØNTGEN HOS VORES TÆNDER TANDKLINIK

Hos VORES TÆNDER Tandklinik kan vi tilbyde dig forskellige former for røntgenbilleder alt efter din pågældende tandsituation. I langt de fleste tilfælde tager vi et almindeligt røntgenbillede, også kaldet enoralt billede. Med denne type røntgen er det muligt for behandleren at se nærmere på en eller flere tænder samt de pågældende rodspidser. Modsat det almindelige røntgenbillede, giver et 2D-panoramarøntgen fuld oversigt over tænder og kæbeparti. Et 2D-billede kan desuden sektionsopdele kindtænderne, og dermed give behandleren det fulde overblik over både tænder og kæbedele. Denne type røntgenbillede kan være nødvendig at bruge ved f.eks. diagnosticering af kæbetraumer. Vi benytter desuden særligt panoramarøntgen til planlægning af større behandlinger, såsom operativ fjernelse af visdomstænder.

Vi udfører ikke panoramaoptagelser som erstatning for enkelttandsoptagelser, da et panoramarøntgen kan give et samlet overblik. Røntgenapparatet kan indstilles til at kunne tage præcist snit af et lokalt område, men her ville enkelttandsoptagelser (bite-wings) være mest optimale, hvis det udelukkende gælder præcise røntgenoptagelser. Med det in mente, så vil vi altid vurdere ud fra din konkrete tandsituation, hvilken type røntgenbillede der vil være den bedste i dit tilfælde.

SÅDAN FOREGÅR PANORAMA RØNTGEN

Når du skal have taget et panorama røntgen, tager selve billedet ikke mange sekunder at tage. Man tager røntgen uden for munden, hvilket vil sige, at man ikke har røntgenfilm inde i munden. Røntgenapparatet står i et seperat rum, hvor du som patient skal stå med hænderne på maskinens håndtag. Herefter kører maskinen rundt om kæben, og i løbet af under 20 sekunder er optagelserne fremstillet digitalt. Det er meget normalt, at der tages et panorama røntgen inden f.eks. en kirurgisk operation, fordi man på den måde kan minimere risici ved den gældende behandling. Det gør det nemmere for behandleren at planlægge og ikke mindst udføre en større tandbehandling, hvis der foreligger et op-røntgenbillede som behandlingen kan tage sit udgangspunkt i.

PANORAMARØNTGEN PRIS

Et panoramarøntgenbillede koster 998 kr. heraf kan du få en tredjedel af beløbet tilbage, hvis du er medlem af den private Sygeforsikring danmark. Et panorama billede er dyrere end et almindeligt enoralt røntgenbillede. Dette skyldes at billedet viser fuldt tandsæt og kæbeparti. Hos VORES TÆNDER Tandklinik vil vores behandlere altid informere dig om, hvorvidt det er nødvendigt at tage et panorama eller et almindeligt røntgenbillede. Herefter er det helt op til dig, hvorvidt du ønsker at takke ja til den pågældende behandlingsprocedure. Vi ønsker altid at levere en ærlig og samvittigheds behandling, hvorfor du altid kender til både pris og procedure forinden en behandling igangsættes. Har du spørgsmål til panoramabilleder generelt, eller vores konkrete procedurebeskrivelser, er du altid meget velkommen til at spørge os på klinikken eller kontakte os telefonisk.

STRÅLING UNDER PANORAMARØNTGEN

De mængder stråling, man får i forbindelse med undersøgelse af tænder og kæber hos tandlægen anses for så små, at en skadelig effekt ikke kan registreres. Strålingen ved behandlingen er minimal, og det svarer ca. til, at du får taget 2-3 almindelige røntgenbilleder. Der er altså ikke tale om særlig høj stråling ved panoramarøntgen.

Som patient hos os kan man naturligvis fravælge at få taget røntgenbilleder, ligesom man kan fravælge en behandling. Konsekvensen kan imidlertid være, at din behandler ikke kan gennemføre en tilfredsstillende undersøgelse og tandbehandling. Desuden kan fravælgelsen af røntgenbilleder betyde større tandproblemer i fremtiden, som med tiden kan vise sig at være livsfarlige.

Vi står klar til at hjælpe dig allerede i dag. Vi håber på at være din foretrukne tandklinik i hjertet af Lyngby!

Læs mere

Stort hul i tand

Stort hul i tand? Huller i tænderne, også kendt som caries er en velkendt og meget udbredt tandsygdom. Selvom vi mennesker med tiden er blevet langt bedre til at forebygge sygdommen, så har de fleste alligevel oplevet at have huller i tænderne på et tidspunkt. Tandsygdommen har normalt et langsomt forløb og kan i de tidligste udviklingsstadier standses ved at forbedre mundhygiejnen. Huller i tænderne opstår oftest i uvished. Dette skyldes, at man ikke selv kan mærke, at et hul er på vej og heller ej til at udvikle sig. Af denne grund er de regelmæssige undersøgelser hos din tandlæge eller tandplejer vigtige. Det er meget individuelt, hvor mange gange om året du bør besøge din tandlæge. Nogle kommer kun en gang om året, hvor det for andre er nødvendigt med flere årlige tandlægebesøg. Det vigtigste er dog, at du følger din tandlæge eller tandplejers råd og anvisning, således at du har den bedste forudsætning for at forebygge huller i tænderne samt andre tandsygdomme. Nedenfor kan du læse meget mere om hvordan vi hos VORES TÆNDER Tandklinik behandler caries, gode råd til dig som patient samt hvordan huller i tænderne egentlig opstår.

Har du yderligere spørgsmål eller på anden vis brug for vores råd og vejledning er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig i henhold til dine individuelle ønsker og behov.

Hvordan opstår huller i tænderne?

Caries opstår, når de bakterier, som sidder i madrester på tænderne, omdanner sukker til syre. Bliver bakterierne ikke børstet væk eller fjernet med tandtråd vil syredannelsen langsomt ætse emaljen (tandoverfladen). Er syren først trængt ind i tandens overflade og derefter ind i tandbenet (dentinet) vil der opstå et hul i tanden.

Det vil altså sige, at for at et hul i tanden eller caries kan opstå, skal der være 3 ting til stede:

  • Tand
  • Bakterier
  • Sukker

Der er altid bakterier i munden, som findes på tændernes belægning. Denne belægning kaldes plak. Disse bakterier skal hver morgen og aften børstes væk med fluorholdig tandpasta. Formår du at have en sund tandpleje kan du forebygge huller i tænderne. Du kan læse meget mere om hvordan du bedst muligt forebygger caries i dette blogindlæg.

Stort hul i tand – Profund caries

Et stort og dybt hul i tanden kaldes også profund caries på fagsprog. I tilfælde af at bakterierne har undermineret tanden indefra tilstrækkeligt brydes overfladen helt og hullet bliver derved rigtig stort. Har du et stort hul i tanden er der nemmere adgang til næring for bakterierne men omvendt også for tandbørsten til at fjerne bakterierne.

Et dybt hul er kendetegnet ved, at cariesangrebet er meget tæt på tandens nerve. Her kan man oftest se hullet med det blotte øje, som et brud på tandens overflade – gerne med en brunlig eller gullig misfarvning nede i hullet. Tandsmerterne for et dybt hul er tiltagende, jo tættere det kommer på tandens nerve. De typiske symptomer vil være smerte og følsomhed overfor varme, kulde og sødt. Du kan også opleve ømhed ved tygning.

Smerterne kan være af meget generende karakter, hvorfor du bør kende til en akut tandlæge, hvis uheldet måtte være ude i ydertimerne, herunder aften og weekend. Vidste du, at vi hos VORES TÆNDER Tandklinik også tilbyder akut tandlægehjælp? Vi er tilgængelige inden for normal åbningstid, men også i ydertimerne, hvor de fleste andre tandlægeklinikker har lukket. Desuden betaler du kun et fast lavt akut-gebyr, hvis du er ny patient og har brug for vores akutte tandlægehjælp. Er du derimod allerede eksisterende patient koster det dig intet ekstra at benytte os som din foretrukne akut tandlæge. Så tøv ej med at kontakte os, hvis du pludselig har brug for akut tandlægehjælp.

Gode råd til at undgå caries

Nedenfor har vores tandlæge opridset en række råd, som du kan benytte dig af for at forebygge caries.

  • Børst tænder inden indtagelse af større sukkermængder
  • Begræns dit sukker/syre indtag
  • Begræns tidsperioden med sukker/syre indtagelse. Drik heller en hel sodavand over en kortere periode end at drikke små slurke i en hel dag. Derved begrænses det tidsrum, hvor tænderne er under angreb af både sukker og syre
  • Anvend den korrekte tandbørste og børsteteknik. Følg din tandlæge eller tandplejers anvisning
  • Børst dine tænder to gange om dagen i to minutter med tandpasta indeholdende fluor
  • Brug tandtråd til at fjerne bakterierne mellem tænderne. Husk på, at din tandbørste ikke kan komme ind alle steder, hvorfor tandtråden er det perfekt supplement hertil
  • Gå regelmæssigt til tandlægen

Hvis du ønsker specifik råd og vejledning er du altid meget velkommen til at spørge din tandlæge eller tandplejer til råds ved næste eftersyn. Du kan også altid ringe, hvis du har spørgsmål, som ikke kan vente. Vi sidder klar til at tage os godt af dig.

Hvad koster det at få lavet et hul i tanden?

Prisen på at få lavet et hul i tanden varierer, alt efter hvor lille eller stort det er og afhængigt af hvilken tand der er cariesangrebet. Du kan få lavet en lille plastfyldning fra omkring 460 kr. og en stor plastfyldning koster mellem 1.600 og 2.700 kr. Deraf kan du få 20% i studierabat, hvis du er registreret på en videregående uddannelse. Er du medlem af sygeforsikringen Danmark kan du desuden få tilskud til din behandling.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik gør vi en dyd ud af at oplyse alle vores patienter om både pris og procedure forinden en behandling. Det skal således aldrig være en overraskelse, hvad du skal have lavet samt hvad prisen på den pågældende behandling er. Vi finder altid den mest fordelagtige løsning for dig som patient.

Sådan behandler vi huller i tænderne

Behandlingen af caries er helt afhængig af hvilket stadie det befinder sig på. Helt overfladiske, begyndende huller kan lukke sig selv ved hjælp af den kalk, som er i spyttet. En forudsætning er dog, at mundhygiejnen bedres og, at sukker og slikforbrug nedsættes. Du kan også være heldig at opdage et påbegynde hul så tideligt at det kan forsvinde igen ved hjælp af den rette mundpleje.

Oftest har hullet dog vokset sig så stort at der må en fyldning til. Dette fordi man i langt de fleste tilfælde slet ikke kan mærke hullet før det er for sent. En fyldning laves i et tandfarvet plastmateriale. Med en tandfyldning i plast får du et rigtigt flot resultat og en god holdbarhed. Materialet er af høj kvalitet, og vi laver din tandfyldning professionelt og skånsomt. Hos VORES TÆNDER Tandklinik starter vi med at undersøge dine tænder og vurdere, om en plastfyldning er den rigtige løsning. Vi vurderer altid behovet i den enkelte situation, så du får den fyldning, der er nødvendig for netop dig. Vi har en stor erfaring med at lave plastfyldninger, og hos os får du kun flotte, hvide fyldninger, som har samme farve som dit resterende tandsæt.

Udover en fyldning kan det også være nødvendigt for tandlægen at udføre en rodbehandling, hvis hullet fx er meget dybt og trængt ind i tandnerven. Er tanden meget ødelagt kan det også være nødvendigt at genopbygge den med en tandkrone. Vidste du at vi hos VORES TÆNDER Tandklinik kan lave en tandkrone på blot 3 timer?

Stort hul i tand? Sådan undgår du at få huller i tænderne

Den bedste måde, hvorpå du kan forebygge huller i tænderne er ved at have en god og sund tandpleje. Herunder er det utrolig vigtigt, at du formår at fjerne alle belægninger, når du børster dine tænder. Som supplement til din tandbørstning anbefaler vi tandtråd eller interdentalbørster til de steder, hvor børsten ikke kan komme ind. Vi anbefaler størstedelen af vores patienter at anvende en elektrisk tandbørste, hvorfor din tandbørstning bliver mere korrekt og ensformig eftersom at tandbørsten selv laver alle bevægelserne for dig.

Har du spørgsmål til din individuelle forebyggende tandpleje er du altid meget velkommen til at kontakte os for råd og vejledning. Vi ser frem til at hjælpe dig!

Læs mere

After

After, bedre kendt som blister, blegner eller blæner er sår, som opstår i mundregionen. Næstefter caries og tandsygdommen paradentose er arter den hyppigste sygdom i munden. Sårene smitter ikke, men kan optræde som smertefulde og generende. Dette skyldes, at der er betændelse det pågældende sted. Arter kan opstå på indersiden af munden, på læberne eller på tungen. Nedenfor kan du læse meget mere om blister, hvorfor de opstår, tandlægens behandlingsmetode samt hvad du selv kan gøre.

Hvis du har yderligere spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os for mere viden herom. Vores største interesse som erfaren tandlægeklinik er at hjælpe dig i din specifikke tandsituation.

Hvad er after?

After er mindre runde eller ovale sår på slimhinden i kinden eller læben. Sårene kan også sidde under eller på siden af tungen. I over 80% af tilfældene er sårene 2-8 mm i diameter. En mere sjælden form indebærer større sår på over 10 mm, der også heler langsommere og nogle gange efterlader ardannelse.

Du kan kende after ved at sårene har en skarpt afgrænset kant, er dækket af en hvidgul hinde og omgivet af en rød zone. Såret er meget følsomt i starten og gør derefter mere og mere ondt, indtil det heler og forsvinder af sig selv i løbet af 10-14 dage. After vender ofte tilbage, og der kan være alt fra få dage til måneder mellem episoderne.

Det er helt almindeligt at få blister i mundregionen. Desuden viser arter sig for de fleste, kun at have milde gener, som ikke kræver behandling. Er du i tvivl hvorvidt dine blister kræver behandling, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi råder og vejleder dig gerne i henhold til din specifikke situation, hvorfor vi kan hjælpe dig til en afklaring om, hvorvidt du behøver behandling.

Hvorfor opstår blister i mundregionen?

Faktisk kender man ikke altid årsagen til after. I nogle familier optræder det oftere. Her kan årsagen hænge sammen med både noget arveligt og miljømæssigt. Blisterne kan også skyldes en virusinfektion i mundregionen. Desuden peger nogle undersøgelser også på, at små skader, f.eks. rifter i munden og stress kan udløse after. Hos kvinder kan hormonelle forandringer som menstruation, p-pille forbrug, overgangsalder og graviditet også have indflydelse på mængden af arter i mundregionen.

After er i meget sjældne tilfælde forbundet med kroniske sygdomme. Nogle undersøgelser peger på, at after kan komme, hvis man mangler jern, vitamin B12, folinsyre og/eller vitamin D. Men der er også lavet andre undersøgelser, der ikke har kunnet bekræfte dette. Fødevareallergi, stærke madvarer, syreholdige føde- og eller drikkevarer er også mistænkt for at kunne udløse dannelsen af after eller blæner. Fx er der mistænkt en sammenhæng ved spisning af eksempelvis tomater, jordbær, ost, nødder og chokolade. Slutteligt ses after hyppigst blandt ikke-rygere.

Behandling af blister

Ved en eventuel behandling af arter vil formålet være at lindre smerterne. Der findes dog ingen effektiv kur.

Hvis du er meget generet af after, findes der forskellige former for midler, du kan prøve. Du bør dog vide at den videnskabelige dokumentation for effekten, ikke er overbevisende. Man kan fx prøve lokalbehandling med salve, som indeholder kortison. Kortison har en betændelsesdæmpende virkning og er receptpligtigt. Derudover kan der gives recept på lokalbedøvende gel, som kan smøres på sårene. Ved at skylle med mundskyllevæske, som indeholder klorhexidin, kan man muligvis forkorte forløbet af generne noget.

I sjældne tilfælde kan man være meget generet af smerter. Er dette tilfældet er du altid meget velkommen til at tage kontakt til os. Vi sidder klar til at afhjælpe dig dine gener.

Hvad kan jeg selv gøre?

Først og fremmest bør du stoppe med at bruge tandpasta, som indeholder skummemidler. Tandpasta, der indeholder detergenter kan påvirke proteiner i spyttet og på den måde nedsætte den beskyttende effekt. Man bør derfor bruge en fluortandpasta uden skummemiddel for at reducere antallet af after.

Desuden er det vigtigt at du benytter den korrekte børsteteknik, for at undgå at skade slimhinden i munden. Nogle mener også, at man bør være forsigtig med at drikke sure drikke og spise hårde fødevarer, som kan lave rifter i slimhinden i munden.

Derudover kan daglig indtagelse af kosttilskud med en bred vifte at vitaminer, mineraler og urter vil efter nogen tids indtagelse føre til markant reduktion i antallet af udbrud hos de fleste. Ved kosttilskud bliver mange endog helt fri for blisterne. Hvis patienter med blister i munden har en konstateret vitamin og/eller jernmangel, vil tilskud føre til en bedring af sygdommen – ellers ikke.

Hvor hyppig er after?

After er som skrevet tidligere meget normalt. Faktisk er det omkring 15-20% af befolkningen, som er generet af after i mere eller mindre grad. After kan opstå i alle aldre, men det ses hyppigere hos børn og unge i 10-20 årsalderen. Sårene vender ofte tilbage med forskelligt mellemrum hos forskellige mennesker.

Kan tandlægen gøre noget?

Har ens egne tiltag ikke virket godt nok, må man spørge sin tandlæge til råds. Dog vil behandling af de meget svære tilfælde oftest være en specialistopgave. Dette vil din tandlæge vurdere ved en konsultation, hvor tænder og mundregionen undersøges detaljeret. Har du således problemer med blister i mundregionen anbefaler vi at du tager kontakt til din lokale tandlæge, således at problemet kan bedres. Skal vi være din lokale tandlæge og hjælpe dig med problemet? Din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik kan således være dig behjælpelig!

Læs mere

Tandkirurgi i Lyngby – Sikre og skånsomme indgreb

En tandkirurg eller bedre kendt som kæbekirurg er en tandlæge, der har specialiseret sig i kirurgiske indgreb i tandlægepraksis. Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi tandkirurgi i Lyngby nord for København af høj kvalitet med fokus på høj kvalitet og tryghed. Tandkirurgi er nødvendigt, når behandlingen er så kompleks, at tandlægen eller nogle gange specialtandlæger skal skære i vævet. Dette kan eksempelvis være ved fjernelse af visdomstænder, der ligger kompliceret, eller det kan være genopbygning af knogler eller generel rekonstruktion af kæbe og mundregion. Årsager til kirurgiske tandbehandlinger kan være mange, hvorfor vi tilbyder flere forskellige former behandlinger inden for tandkirurgi.

Nedenfor giver vi dig et indblik i hvad tandkirurgi i Lyngby er, hvilke behandlinger der kræver en kirurgisk tandlæge, samt priserne på kirurgiske tandbehandlinger. Har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at besvare eventuelle spørgsmål samt råde og vejlede dig i henhold til din tandsituation.

Hvad er tandkirurgi i Lyngby?

Begrebet tandkirurgi er kirurgi, som foregår i mundregionen, herunder kæben eller tandkødet. Af denne grund består tandkirurgi af mange forskellige slags behandlinger. Det er kun særligt erfarne tandlæger med en stor viden på området, som foretager kirurgiske indgreb. Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vi et trygt tandlægevalg. Det gælder også for dig, som skal have foretaget en tandkirurgisk behandling, fx implantater. Vi arbejder professionelt og omsorgsfuldt, hvorfor du kan føle dig tryg ved at få lavet et kirurgisk indgreb af vores kompetente tandlægeteam.

Hvilke behandlinger kræver en kirurgisk tandlæge?

Da tandkirurgi er en forholdsvis bred betegnelse, er det også en længere opremsning at nævne alle tandkirurgiske indgreb. Der er dog en række almindelige behandlinger, som kun kan udføres af en tandlæge med kirurgisk erfaring (tandkirurg).

Fjernelse af visdomstænder er nok en de mest velkendte behandlinger, som kræver et kirurgisk indgreb. Det kan være nødvendigt at fjerne en visdomstand, hvis den skaber komplikationer i munden. Eksempelvis kan en delvis frembrudt visdomstand medføre betændelse i det omkringliggende tandkød. I andre tilfælde kan der opstå en fordybet tandkødslomme mellem visdomstanden og nabotanden. Det kan desuden være nødvendigt at fjerne visdomstanden for at undgå cariesangreb.

Et andet kendt eksempel på en behandling, der kræver et kirurgisk indgreb, er en implantatbehandling. Ved denne behandling vil vi som kirurgiske tandlæger indopererer en kunstig tandrod af metal – typisk en titanium-skrue, som skal erstatte én eller flere manglende tænder. Øvrige eksempler på tandkirurgi tæller eksempelvis operativ tandudtrækning, rodspidsoperation og parodontosekirurgi. Uagtet hvilken behandling, som vil være den bedste for dig og dine behov. Så kan vi som tandkirurg hjælpe dig i vores tandlægepraksis Lyngby!

Alle former for tandkirurgi hos VORES TÆNDER Tandklinik

Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi ud over den almindelige tandpleje, alle former for tandkirurgi, og vi har både erfaring og de nødvendige kompetencer til at udføre kirurgiske indgreb med stor præcision og høj kvalitet. Vi har god erfaring med at vurdere, hvilken behandling, der egner sig bedst til hver enkel af vores patienter. Beslutningen om et kirurgisk indgreb, vil vi tage ud fra et professionelt synspunkt. Dette er selvfølgelig i samråd med dig som patient, hvor ønsket er at imødekomme dine specifikke ønsker og behov.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har behov for et kirurgisk indgreb, er du altid velkommen til at komme ind til en konsultation hos os. Her får du professionelle øjne på dit tandproblem. Kontakt os i dag og lad os i fællesskab finde frem til, hvad vi kan gøre for dig.

Tandkirurgisk behandling – Tandimplantater

Et andet kendt eksempel på en behandling, der kræver et kirurgisk indgreb, er implantatbehandling. Her vil vi som kirurgiske og erfarne tandlæger indopererer en kunstig tandrod af metal, som skal erstatte én eller flere manglende tænder. Selve tandimplantatet indsættes i kæbens knogle som en skrue, og ovenpå dette placeres en tandkrone eller tandbro, alt efter om der mangler én eller flere tænder, som skal erstattes.

At vi hos VORES TÆNDER Tandklinik kan udføre stort set alle former for tandkirurgi skyldes blandt andet vores moderne og kvalitetsrige udstyr, vores erfaring samt uddannelse.

Vi har naturligvis også erfaring med andre typer af behandlinger, som ligger udenfor det kirurgiske. Det tæller tandretning med invisalign eller Clear Correct, rodbehandling og ikke mindst kroner som ikke er implantatkroner. Denne generalist tilgang, kombineret med adgang til specialtandlæger og en generel interesse for kirurgien blandt personalet giver os basis for at løse ethvert tandproblem.

Tandkirurgi priser – Professionel tandkirurg

Eftersom at der ligger mange forskellige behandlinger under kategorien kirurgi er det også svært at svare på, hvad hver enkel behandling koster. Dette fordi priserne varierer alt efter, hvor kompliceret selve behandlingen er. Desuden kan du få tilskud, hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark og hvis du yderligere er studerende, kan du også få 20% i studierabat på behandlingen. Grundet disse mange faktorer er det svært for os at give dig en generel pris. Dette vil vi også meget gerne undgå, da vi ved en konsultation hellere vil give dig et præcist behandlingsoverslag. Her vil både den specifikke procedure og pris fremgå. Du kan altid få et overblik over vores priser her.

Som patient hos os er der ingen uventede overraskelser, hvorfor vi altid leverer en ærlig og samvittighedsfuld behandling. Kontakt os i dag og hør nærmere om prisen på en specifik behandling, eller hvordan vi kan hjælpe dig i henhold til din tandsituation.

Vi håber på at høre fra dig og være din foretrukne tandlæge.

Søger priser på en invisalign behandling, der alternativt kan løses med Clear Correct som også er clear aligners? Så spørg i receptionen for en gratis konsultation omhandlende tandregulering.

Læs mere

Tandrensning pris

Tandrensning pris? Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vi blandt Københavns billigste tandklinikker, hvorfor du med ro i krop og sind trygt kan benytte os som din foretrukne tandlægeklinik. Selvom vi formår at holde vores priser nede er vores behandlinger af højeste kvalitet og udføres af dygtige danske tandlæger, med de bedste og mest veldokumenterede materialer. En professionel tandrensning hos tandlægen er nødvendig for at opretholde en god og forebyggende tandpleje. Selvom den daglige mundpleje foregår i hjemmet så kan denne ikke stå alene, hvorfor de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen er afgørende for at have sunde tænder hele livet. Nedenfor kan du læse meget mere om tandrensning som behandling, hvad behandlingen koster hos os samt gode råd til hvad du selv kan gøre i perioden mellem dine tandrensninger hos tandlægen.

Hvad er en tandrensning?

En tandrensning er kort sagt en rensning af tænderne, hvor man fjerner både de hårde belægninger (tandsten) og de bløde belægninger (plak). Overfladen på tænderne bliver med en tandrensning rene og glatte, og du vil efterfølgende have nemmere ved at holde munden fri for bakterier med almindelig tandbørstning. Desuden foretages der en afpudsning af tænderne for at fjerne eventuelle misfarvninger.

En professionel tandrensning hos tandlægen kan ikke stå alene, hvorfor din egen daglige tandpleje er mindst lige så vigtig. Omvendt kan din daglige mundpleje i hjemmet heller ikke undvære en professionel tandrensning hos tandlægen et par gange om året. Hvor tit du bør få foretaget en tandrensning anbefales efter tandlægens individuelle skøn. Ved en tandrensning benytter din tandplejer eller tandlæge professionelt udstyr, som kan fjerne de bakterier, som du ikke selv kan nå ind til med tandbørsten. En kombination af en grundig og forebyggende mundpleje samt de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen et par gange om året vil give dig det bedste resultat samt mulighed for at holde dine tænder sunde hele livet.

Det er vigtigt med de regelmæssige besøg ved tandlægen, så sygdoms tilstande kan opdages eller helt undgås. Vidste du at det hos VORES TÆNDER Tandklinik oftest vil være en af vores kompetente tandplejere, der foretager en tandrensning. De er eksperter i netop denne behandling, da dette er en af deres primære arbejdsopgaver. Vores tandplejer Julie blev kåret til bedste tandplejer i 2019. Vi ved således at vi har de dygtigste tandplejere til at udføre professionelle tandrensninger. Skal du have en tid?

Tandlæge priser – Tandrensning pris?

Som det er tilfældet med de fleste behandlinger hos tandlægen, afhænger prisen meget af din specifikke tandsituation. Prisen på en professionel tandrensning afhænger af hvilken aldersgruppe du er i samt om du er medlem af Sygeforsikringen Danmark. En professionel tandrensning koster 224 kr. Er du mellem 18-25 år og medlem af Sygeforsikringen kan du få din tandrensning til 0 kr. Ja du læste rigtigt! Uagtet hvilken gruppe du er medlem af, kan du få en tandrensning med 100% refundering fra Danmark. Så kan det vidst ikke blive mere fordelagtigt. Er du 26 år eller op efter koster tandrensningen fortsat 224 kr. Her kan du få 105 kr., tilbage hvis du er medlem af Sygeforsikringen. Er du således ikke medlem kan det absolut betale sig at blive det.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik leverer vi altid en ærlig behandling, hvor du har kendskab til både pris og procedure forinden behandlingen igangsættes. På den måde er det helt op til dig som patient, hvorvidt du ønsker behandling. Hos os er din tandsundhed vores fælles ansvar.

Den forebyggende behandling er den vigtigste

Hos VORES TÆNDER Tandklinik vægter vi en god forebyggende tandbehandling meget højt. Vi ved, at noget af det vigtigste, du kan gøre for at bevare dine egne tænder flotte og stærke livet ud, er at prioritere en regelmæssig forebyggende tandbehandling hos din tandlæge. Ved de regelmæssige undersøgelser kan tandsten og andet, som du ikke selv kan få bugt med med tandbørsten, blive fjernet. Herudover er det ligeså vigtigt, at du selv sørger for at give dine tænder en grundig rengøring hver dag. Det gør du gennem den rigtige tandbørsteteknik, brug af fluortandpasta og tandtråd. Din livsstil og dit valg af føde- og drikkevarer har også en stor betydning for dine tænders velbefindende, og det samme har faktorer som tobak og medicin.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du benytter den korrekte børsteteknik er du altid meget velkommen til at kontakte os. Ved de regelmæssige undersøgelser, vil vi guide og vejlede dig til den mundpleje, som vil være den bedste for dig. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi en stor viden om den rette forebyggende tandbehandling, så du kan holde dine tænder så pæne og sunde som muligt hele livet. Hos os får du en omsorgsfuld og professionel behandling, som du kan føle dig helt tryg ved. Du kan føle dig rolig og afslappet ved at skulle til undersøgelse og behandling hos os, og vi gør også vores bedste for at gøre vores behandlinger 100% smertefri.

Er det nødvendigt at få foretaget en tandrensning?

Ved et eftersyn hos VORES TÆNDER Tandklinik får du altid et valg om, hvorvidt du ønsker en tandrensning eller ej. Vi anbefaler dog på det kraftigste at få foretaget en tandrensning i forbindelse med et tandeftersyn. Det kan nemlig være rigtig svært at holde bakterier helt væk fra munden kun ved hjælp af almindelig tandbørstning. De bakterier, som ikke fjernes ved tandbørstning, forkalkes og bliver til tandsten. Tandsten har en meget ru overflade, og giver derfor yderligere grobund for bakteriebelægninger. Disse belægninger kan føre til tandkødsbetændelse.

Hvis du ikke får foretaget en regelmæssig tandrensning, hvor alle belægninger fjernes, kan der altså med tiden udvikles sygdomme i mundhulen såsom huller i tænderne (caries), paradentose og tandkødsbetændelse. Du bør tale med din tandlæge eller tandplejer, om hvor tit du bør få foretaget behandlingen, da behovet kan variere individuelt fra person til person. Uanset om dine tænder er i rigtig god tilstand, eller om du lider af en eller flere tand- og mundsygdomme, er tandrensning nemlig nødvendigt fra tid til anden.

Hvad kan jeg selv gøre mellem tandrensningerne?

Det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne ved at børste tænder mindst to gange om dagen, samt benytte tandtråd eller mellemrumsbørster mellem tænderne. Desuden skal du bruge fluorholdig tandpasta og undgå for mange sukkerholdige fødevarer. Faktisk har din tandbørste også stor betydning. Du bør skifte din tandbørste hver 3 måned eller, når tandbørsten mister sin naturlige form. Vidste du at vi anbefaler vores patienter at bruge en el-tandbørste? Læs meget mere i vores blogindlæg om, hvorfor du bør bruge en el-tandbørste fremfor en manuel tandbørste.

Hvor ofte anbefales det at få foretaget en tandrensning? Tandrensning pris

Hvor ofte det er nødvendigt at få foretaget en tandrensning, vurderes individuelt ud fra hvor god du er til at holde dine tænder rene. Har du en sund mundhygiejne, og er god til at børste tænder samt rense mellem tænderne med tandtråd eller mellemrumsbørster, behøver du typisk kun at få foretaget behandlingen en enkelt gang om året. Har du derimod aktiv sygdom i munden, såsom huller i tænderne eller tandkødsbetændelse anbefaler vi en tandrensning hyppigere. Hvor ofte en tandrensning vil være nødvendigt, vurderes altså fra gang til gang sammen med din tandplejer og tandlæge.

Kontakt os i dag for at få råd eller vejledning eller for at booke tid til en tandrensning hos din behandler. Vi håber på at høre fra dig!

Læs mere

Hvornår er en behandling med et tandimplantat nødvendigt?

Der kan være forskellige årsager til at få lavet en implantatbehandling. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med et traume, en tandkødssygdom, eller hvis en tand er gået til grunde af andre årsager. Formålet med tandimplantatbehandlingen er at erstatte én eller flere mistede tænder. Tandimplantatet fungerer som en kunstig tandrod, der skal kompensere for det hulrum i munden, som den tabte eller ødelagte tand har efterladt. Det er nødvendigt at lave en tandimplantatbehandling for at forhindre, at knoglen i det udsatte område forsvinder. Ved at indsætte et tandimplantat stimulerer vi knoglevæksten i hulrummet, hvilket forhindrer tab af den naturlige knoglesubstans.

Tandimplantater kan løse en del problemer for dig, der mangler en eller flere tænder. Ved en konsultation hos tandlægen vil det vurderes, hvorvidt en implantatbehandling er den rette løsning for dig. Nedenfor kan du læse meget mere om implantatbehandlingen. Hvis du måtte have yderligere spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at råde og vejlede dig i forhold til din specifikke tandsituation.

HVAD ER ET TANDIMPLANTAT?

Manglende tænder kan erstattes ved hjælp af implantater. Et implantat er en kunstig tandrod lavet af titanium. Det indopereres i kæbeknoglen og anvendes som støtte for kroner, broer eller proteser. Med implantatbehandling har vi således nu en god mulighed for at behandle tandtab og tandløshed. Implantater er ingen ny behandlingsmetode. Det er en særdeles veldokumenteret behandling til erstatning af tænder, og den type af implantater, vi benytter på klinikken, er blandt de bedste i verden. Med implantater er det muligt at erstatte en enkelt tand såvel som at rekonstruere et helt bid, hvis det skulle være nødvendigt.

KAN ALLE FÅ ET TANDIMPLANTAT?

Som udgangspunkt kan alle voksne mennesker over 18 år med fuldtudviklede kæbeben få tandimplantater. Det er dog nødvendigt, at der er en tilstrækkelig mængde og en tilpas kvalitet af knoglevæv, som vi kan sætte tandimplantatet fast i. Desuden vil det i visse tilfælde ikke være muligt at tandimplantatbehandle. Det kan være fordi patienten er storryger eller har et overdrevent alkoholindtag og derfor har nedsat helingsevne, fordi patienter lider af tandkødssygdomme, eller at patienten har et nedsat immunsystem. Endelig kan kronisk tænderskæren øge belastningen på tandimplantatet i sådan en grad, at det ikke vil være forsvarligt at udføre behandlingen.

FINDES DER ANDRE BEHANDLINGSMETODER END IMPLANTATBEHANDLING?

Der findes forskellige alternativer til tandimplantatbehandling, som alle har til formål at erstatte ødelagte eller mistede tænder. De fleste kender sikkert til proteser, måske bedre kendt som gebis, som er en aftagelig løsning til at erstatte manglende tænder. Af de mere permanente løsninger kan vi nævne kroner og broer, som begge er konstruktioner, der skal kompensere for defekte og manglende tænder. Det kan være svært at give et endegyldigt svar på, hvilken løsning, der er bedst, da det afhænger meget af den enkelte patient. Derfor vil vi også altid foretage en professionel vurdering af dit individuelle behov, når du besøger vores klinik.

FORDELE VED EN IMPLANTATBEHANDLING

Et implantat er som at få en ny tand, som kan holde i rigtig mange år. Knoglerne tilpasser sig kroppen og er påvirkede af, hvad der foregår i den. Derfor vil kæbebenet trække sig sammen, hvis der mangler en tand. Et implantat kan derfor både give dig dit smil tilbage, og forhindre ændringer i din kæbestruktur.

Fordelene ved at få et implantat forstår man måske først, når man har prøvet at mangle en eller flere tænder. Det helt åbenlyse er, at implantatet udfylder tomrummet i tandrækken. Da det er fastsiddende betyder det, at det føles og ser ud som en naturlig tand. Derfor vil bid- og tyggefunktionen være som den naturlige tand har været. At implantatet tilmed ligner en naturlig tand betyder, at ingen vil bemærke den. Det er især det sidste, vores implantatpatienter ofte nævner, når vi spørger til, om de er tilfredse med implantatet. Mange af patienterne oplever større livskvalitet efter implantatbehandlingen. De behøver ikke længere at skjule tandsættet, når de er sammen med andre. De kan tale, smile og selvfølgelig spise sammen med andre, uden at skulle bekymre sig og føle sig generet af, hvordan tænderne ser ud og føles, og om de bliver siddende.

HVOR LÆNGE HOLDER IMPLANTATER?

Implantater har en god holdbarhed. De fleste studier viser, at 90-95% af de indsatte implantater stadigt fungerer efter 10 år. Som patient bør du være opmærksom på, at selvom behandlingen anses som ”golden standard” for erstatning af manglende tænder, kræver de dog ekstra opmærksomhed og renholdelse i forhold til naturlige tænder. Dette stiller således større krav til den daglige renholdelse, da der er øget risiko for, at der samles bakterier i tandkødslommen. Ved svigtende renholdelse vil der være risiko for betændelse i tandkødet og knoglen. For at opretholde den bedst mulige tandsundhed anbefaler vi at følge tandlægens og tandplejerens instruktioner nøje, og daglig renholdelse med en bestemt type tandtråd eller mellemrumsbørster. Manglende renholdelse og fjernelse af bakteriebelægninger kan medføre, at der opstår betændelse omkring implantatet, og at dette på sigt tabes.

Har du yderligere spørgsmål eller på anden vis brug for vores hjælp er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig hvad end du måtte have brug for!

Læs mere

Hvordan foregår en paradentose behandling?

Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi stor erfaring i paradentose behandling. Undersøgelser viser at 12% af befolkningen har paradentose i større eller mindre grad, hvorfor det er relevant at kende til behandlingsprocessen. Formålet med dette blogindlæg er at give dig som patient klarhed over behandlingen trin for trin. Med dette ønsker vi at du kan føle dig tryg ved en eventuel paradentose behandling med afsæt i kendskabet til proceduren.

Hvad er paradentose?

Paradentose, også kendt som paradontose eller parodontitis, opstår i forbindelse med, at dit tandkød har været ramt af tandkødsbetændelse i en længere periode, uden at det er blevet behandlet. På denne måde har bakterierne, spredt sig til de dybereliggende væv i tandkødet, og ned mod tandroden.

Dette vil på sigt føre til at knoglen bliver nedbrudt og tanden løsner sig, hvis det ikke bliver behandlet. Tandsygdommen kaldes også for “de løse tænders sygdom”, da mange desværre vil kunne opleve, at parodontosen påvirker tændernes fæste, hvorfor tænderne vil kunne blive løse og i værste tilfælde falde ud. At tænderne bliver løse og falder ud sker kun ved meget fremtræden paradentose. Ved at gå til dine regelmæssige eftersyn hos tandlægen, sikrer du således at en eventuel tandkødsbetændelse vil opdages og dermed kan videreudviklingen til paradentose undgås.

Hvornår skal paradentose behandles?

Selvom vi lægger vægt på forebyggelse hos VORES TÆNDER Tandklinik, kan det desværre være nødvendigt at behandle paradentose, hvis tilstanden har fået lov at udvikle sig. Behandlingen afhænger dog af, hvor fremskreden paradentosen er.

Ved at måle dybden på tandkødslommerne kan vi afgøre, hvilken behandling, der egner sig bedst. Hvis tandkødslommerne er mellem 3-5 mm i dybden, vil behandlingen bestå i en mere dybdegående tandrensning, en såkaldt tandrodsrensning. Her fjerner vi de dårlige bakterier fra tandkødslommerne for at forhindre, at de angriber tandknoglen med det resultat, at tænderne mister deres fæste.

Hvis tandkødslommerne er mere end 5 mm i dybden, kan det være nødvendigt at fjerne det betændte tandkød kirurgisk for at få overblik og mulighed for at fjerne bakteriebelægningerne. Fordelen ved en kirurgisk paradentosebehandling er, at tandkødslommerne bliver mindre, hvilket gør det nemmere at forebygge paradentoseangreb i fremtiden.

En paradentosebehandling skal foretages, inden paradentosen har fået tag i tandknoglen. For når tandknoglen først er gået til grunde, er det ikke muligt at genetablere den.

Hvordan foregår en paradentose behandling?

Paradontosebehandlingen omfatter i første omgang en kortlægning af sygdommens omfang. Dette gøres ved at opmåle tandkødslommerne (seks mål for hver tand) ved hjælp af et millimetermål. Tandkødslommernes dybde er et udtryk for, hvor meget kæbeknoglen omkring tænderne er blevet nedbrudt. Det kan endvidere være nødvendigt at få taget røntgenbilleder af tænderne for at få et mere præcist billede af sygdommens omfang. Røntgenbilleder benyttes for at kunne diagnosticere tænder og knogle ved en konsultation hos tandlægen. Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi 2D-panorama røntgen, som giver tandlægen en fuld oversigt over tænder og kæbeparti. Et 2D-billede kan desuden sektionsopdele kindtænderne og på den måde give tandlægen det fulde overblik over både tænder og kæbedele.

På baggrund af de informationer man nu har indhentet, foretages selve parodentosebehandlingen, der består af en udrensning af tandkødslommerne samt rensning og afglatning af tændernes rodoverflader (tandrodsrensninger). Er lommerne meget dybe og betændte, kan det være nødvendigt at foretage behandlingen under lokalbedøvelse.

Paradentose behandling og lokalbedøvelse

Hvis det viser sig at din pågældende tandsituation kræver behandling under lokalbedøvelse, så frygt ej. Hos VORES TÆNDER Tandklinik håndterer vi bedøvelsesproceduren på en 100% smertefri måde. Vores team af tandlæger er eksperter i at levere veludførte bedøvelser, som tager udgangspunkt i den enkelte patient. Vi kan således tilbyde fuldkommen smertefrie tandbehandlinger. Vores behandlinger tager altid udgangspunkt i den enkelte patient. Vi anvender forskellige teknikker afhængig af den enkelte patients ønsker og behov. Vores største interesse er, at vores patienter ikke oplever nogen former for smerte eller ubehag før, under og efter en tandbehandling. På den måde bliver det en god og tryg oplevelse at gå til tandlæge.

Smertefri tandbehandling

Hos VORES TÆNDER Tandklinik er alle vores tandbehandlinger fuldkommen smertefrie. Vi håndterer ligeledes vores bedøvelsesprocedure på en smertefri måde, hvorfor du aldrig vil mærke smerter og ubehag ved en tandbehandling hos os. Måske har du tidligere oplevet at selve bedøvelsen var værre end selve behandlingen eller at dine tidligere tandlægebesøg har været lig med smertefulde tandbehandlinger. Dette er ikke tilfældet hos os. Vi udfører hun smertefrie behandlinger. Det er afgørende for os at kunne tilbyde dig den helt rette løsning med henblik på altid at sikre dig en smertefri bedøvelse uden nogen form for bivirkninger, som samtidig opfylder dine ønsker og behov.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik sørger vi for smertefri tandbehandling. Vi er opmærksomme på dig og lytter således til dine behov. Det skal altid være en god og tryg oplevelse at gå til tandlæge, hvilket er i vores største interesse at imødekomme. Skal vi være din lokale tandlæge?

Paradentose behandling – Er der smerter forbundet med behandlingen?

Mindre tandrodsrensninger gør for det meste ikke ondt, men hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det være nødvendigt at lægge en lokalbedøvelse. I forbindelse med kirurgiske paradentoseoperationer vil man kunne opleve svage smerter i dagene efter operationen. De er dog heldigvis ikke værre, end at almindeligt smertestillende medicin kan dæmpe dem. Det kan desuden være nødvendigt at skylle munden i klorhexidin og at supplere med antibiotika for at forbedre resultatet og nedbringe risikoen for infektioner, som kan medføre smerter.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik bestræber vi os på at tilbyde smertefri behandling – hver gang. Vi lægger desuden vægt på, at vores patienter er velinformerede inden en behandling, og derfor vil vi altid sætte dig grundigt ind i proceduren inden en paradentoseoperation, så du ikke står tilbage med nogle spørgsmål om hverken indgreb, eventuelle smerter eller det efterfølgende forløb.

Efter endt behandling vil vi naturligvis rådgive dig om smertestillende medicin og brug af antibiotika, hvis det er nødvendigt, ligesom vi selvfølgelig vil gøre alt for, at selve operationen forløber smertefrit.

Symptomer på paradentose

Problemet med paradentose er at tandsygdommen sjældent giver symptomer, før tilstanden er omfattende. Det er derfor vigtigt, at din tandlæge eller tandplejer regelmæssigt kontrollerer tandkødslommernes dybde, og behandler hvis nødvendigt. På den måde kan tandkødet forblive sundt. Dog kan det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelsen, desværre ikke gendannes.

Sådan undgår du paradentose og bevarer et sundt tandkød

For at undgå at få paradentose, er det vigtigste du kan gøre, at sørge for at du har god mundhygiejne. Det du selv bedst kan gøre er således at have fokus på din forebyggende tandpleje. Rygestop og god mundhygiejne er afgørende for at bevare et sund tandkød og undgå paradentose. Er du ramt af parodontose, bør du forebygge forværring og søge behandling.

Har du parodontose, vil tandsten og bakterier kunne kravle ned i dine tandkødslommer. Og så er en dybdegående rens hos tandlægen nødvendig for at forbygge at knoglen, som holder på tænderne, ikke trækker sig yderligere.

Under den forebyggende tandpleje hører det at børste sine 2-3 gange dagligt, efter tandlægens anvisninger. Desuden er det fordelagtigt at supplere med tandtråd eller andre former for mellemrumsbørster. Du kan altid forhøre dig hos din tandlæge, hvis du har brug for specifik råd og vejledning. Din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik vil altid hjælpe dig i forhold til at vælge hvilke hjælpemidler der er bedst for dig og hvordan de skal anvendes i netop dit tilfælde.

Læs mere

Hvad er en tandbro?

Hvad er en tandbro, hvordan fremstilles den og hvor lang tid holder behandlingen? Det og meget mere kan du få svaret på i nedenstående blogindlæg.

En tandbro er en erstatning af en manglende tand. For at kunne fungere er en tandbro afhængig af at kunne blive koblet fast på de omkringsiddende tænder. Dette betyder også, at en bro er en fast erstatningskonstruktion, der ikke kan tages ud af munden efter behov, men fungerer præcist som resten af dit tandsæt. Afhængigt af antallet af manglende tænder kan en tandbro laves, således at den erstatter op til flere manglende tænder. Med denne type behandling kan du både opnå et æstetisk resultat og få din optimale tyggefunktion, helt uden operation. Har du spørgsmål eller brug for råd og vejledning er du altid meget velkommen til at kontakte os. Hvis du ønsker at booke tid til en behandling kan vi også hjælpe dig. Du kan læse meget mere om alle vores specifikke behandlinger.

Hvad er en tandbro?

En tandbro hører ind under kategorien implantater. Som skrevet ovenfor bruges en tandbro som erstatning, når du har mistet én eller flere tænder. Tandbroen hviler på eksisterende tænder, og bliver modsat et enkelt tandimplantat ikke indopereret i kæben. I stedet limes/cementeres den fast på de naturlige tænder, og kan derfor ikke tages ud. Efter endt behandling er broen således en del af dit resterende tandsæt. Behandlingen giver med sin permanente løsning samme gode tyggefunktion som naturlige tænder.

En tandbro består af bropiller og mellemled. Bropillerne er de tænder der sidder ved siden af den eller de tænder, som du har mistet, og mellemledet er erstatningen for de mistede tænder.

Hvornår anvendes en tandbro?

Ved en konsultation hos tandlægen vurderes det ud fra din specifikke tandsituation, hvilken behandling som vil være den bedste for dig. Hvis det viser sig at dine omkringstående tænder i forvejen er meget udborede pga. store plomberinger anbefaler tandlægen som regel en tandbro.

Omvendt fravælges løsningen, hvis de omkringstående tænder, som skal bære broen, er sunde og uden plomberinger. Tilpasning af en tandbro kræver nemlig altid tilslibning af de omkringsiddende tænder, der skal bære broen. Der fremstilles tandformede skaller, der omslutter og beskytter de tilslibede tænder. Herefter pålimes de manglende tænder i porcelæn. Derfor vil en tandbro altid, som minimum, bestå af tre sammenhængende tænder og tandkroner, da det minimum skal udgøres af to bropiller og et mellemled. Man kan dog lave tandbroer med op til fjorten sammenhængende led, hvis det er nødvendigt at etablere en hel over- eller undermund.

Uanset hvilken form for tandbro, som må være den rette i dit tilfælde kan vi som erfaren tandlægeklinik være dig behjælpelig!

Få en naturtro tandbro, som passer til dit resterende tandsæt

Hvis du går rundt og frygter at en tandbro vil føre til et unaturligt tandsæt, så har du intet at frygte længere. Ligesom ved andre tandproteser, delproteser implantater og kroner, er det muligt at skabe naturtro tandbroer, hvor det ikke er muligt at se for hverken dig selv eller andre, at det ikke er dine naturlige tænder.

Man kan ikke tage en tandbro ud, men man vil opleve højere komfort ved en tandbro, da alle tænder føles som almindelige tænder og når man tygger vil trykket og dit bid føles ens.

Hvad skal man vælge?

Om du skal vælge en tandbro eller et tandimplantat kommer an på flere forskellige faktorer. Hvis tænderne til den tabte tand er svækkede, f.eks. af for store udboringer og plomberinger, kan man med fordel vælge at benytte sig af en tandbro, da nabotænderne under alle omstændigheder vil skulle bruge en krone. Et tandimplantat kan også være løsningen for en eller flere manglende tænder. Om dit tandsæt vil fungere bedst ved at få en implantatbehandling eller en tandbro er helt individuel. Derfor er det vigtigt at du kommer til en konsultation, hvor din tandlæge vil vurdere, hvilken behandling som vil være den bedste for dig. Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vores største interesse at en eventuel behandling tager udgangspunkt i dine ønsker og behov. Af denne grund er hver enkelt behandling skræddersyet specielt efter dig som patient.

Hvad er en tandbro? FORSKELLIGE TYPER TANDBROER

Støttetandbroer, extentionstandbroer og svævetandbroer er alle forskellige typer af tandbroer, der hver især er fordelagtige i forskellige tandtilfælde.

  • Støttebroen er særlig god til patienter med paradentose.
  • Extensionstandbroen er kendetegnet ved blot at hænge på én tand, og denne type tandbro anvendes derfor, når der kun er tænder på den ene side af den manglende tand.
  • Svævebroen adskiller sig fra de andre typer ved at være en tandbro bagtil i munden. Denne tandbro er fri fra tandkødet i mellemleddet, hvilket giver tandbroen et svævende udseende.

Hvis du har yderligere spørgsmål til de forskellige typer af tandbroer er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at dele ud af vores erfaring og kan råde og vejlede dig i forhold til din pågældende tandsituation.

TANDKRONE OG TANDBRO – HVAD ER FORSKELLEN?

Mange finder det vanskeligt at huske forskellen på en tandbro og en krone, men ikke desto mindre er der en markant forskel. En krone erstatter en del af en tand, hvorimod en tandbro erstatter en eller flere helt manglende tænder.

Derudover fungerer en krone som beskyttelse for den tilbageværende del af tanden, hvilket ikke er tilfældet med en tandbro, da denne bruges, når der ingen tand er tilbage. Tandkroner kan fremstilles i porcelæn, i metal eller plastik, mens tandbroer oftest fremstilles i en kombination af et metal og porcelæn. Både tandkroner og tandbroer fremstilles med øje for at skabe et naturligt og diskret udseende af højeste kvalitet.

Hvordan fremstilles tandbroen?

En bro fremstilles oftest grundet ønske om et pænere udseende eller for at få flere tænder at tygge med. Den fremstilles enten i en kombination af guld og porcelæn (metalkeramisk bro) eller i porcelæn (keramisk bro). Broer i ren keramik er mere naturtro og æstetiske end metalkeramiske broer, og anvendes derfor oftest, hvis målet er rent kosmetisk. Der fremstilles i dag færre tandbroer end tidligere, hvilket skyldes, at manglende tænder også kan erstattes med tandimplantater. Hvilken løsning der er den rigtige for dig, afgør du i samarbejde med din tandlæge.

Hvor lang tid holder en bro?

Hvor lang tid din bro holder, afhænger af flere forskellige faktorer. Jo stærkere bropillerne er, jo længere tid vil din bro holde. Den skal både være i god stand når den laves, men det er også vigtigt at holde den ved lige med en god mundhygiejne efterfølgende. Samtidig har det også en betydning hvor mange naturlige tænder du har. Jo flere naturlige tænder du har at tygge med, des mindre belastes tandbroen, da man fordeler arbejdsbyrden over alle tænderne.

Med alle behandlinger gør det sig gældende at mundhygiejnen og plejen af dine tænder skal være i centrum. Jo bedre du er til at passe på dine tænder og opretholde en sund tandpleje, jo længere tid vil behandlingen holde.

Læs mere

Hvordan foregår en kronebehandling?

En kronebehandling er en hel eller delvis erstatning for en naturlig tands krone. De fleste kroner er udformet som en” hætte”, der omslutter den bevarede del af tanden. En kronebehandling er indiceret, når der er for lidt tandsubstans tilbage til, at der kan fremstilles en holdbar fyldning, eller når en tand er for svækket til at modstå tyggetrykket uden risiko for at knække. Det er en behandling med god prognose og stor patienttilfredshed. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi det nyeste udstyr, hvorfor vi udfører kronebehandlinger af højeste kvalitet. Nedenfor kan du blive meget klogere på hvordan en kronebehandling foregår trin for trin, holdbarheden på behandlingen samt prisen. Hvis du har yderligere spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os for mere viden eller råd og vejledning. Vi sidder klar til at hjælpe dig!

Hvordan foregår en kronebehandling?

En tandkrone kan laves i forskellige materialer. Hos VORES TÆNDER Tandklinik fremstiller vi porcelænskroner. Porcelænskronen har en god holdbarhed og i modsætning til de to andre typer tandkroner et flot og meget naturligt udseende. En fordel ved porcelænskronen er, at den kan laves, så den nøjagtigt ligner en tand, og den kan laves i en farve, som passer præcis til farven på dit resterende tandsæt. På den måde skiller den sig ikke ud fra de andre tænder, og du vil som regel slet ikke kunne se forskel på tandkronen og dine almindelige tænder.

Tandkronen bliver fremstillet, så den passer nøjagtigt til din tand, og så den føles behagelig i dit tandsæt. Alt dette er muligt at lave på få timer, da vi på vores tandlægeklinik har den nyeste teknologi i fremstilling af kroner. Vi har mulighed for at scanne området, hvor kronen skal laves, uden brug af ubehagelige aftryksmaterialer. Herefter designer vi kronen, så denne får optimal form og farve, hvorefter denne bliver fremstillet i vores 3D fræser på under 3 timer.

Du kan således få lavet din tandkrone på under 3 timer hos VORES TÆNDER Tandklinik.

Hvad skal jeg gøre efter behandlingen?

Efter en kronebehandling er det vigtigt at holde de nye tænder rene. Tænder med tandkroner og broer skal derfor passes som naturlige tænder. Det betyder, at du skal børste dem omhyggeligt med tandbørste og tandpasta med fluorid og supplere med fx tandstikker eller tandtråd. Det er vigtigt at du benytter den korrekte børsteteknik for at holde tænderne rene og dermed opretholde en god mundpleje. Du er altid meget velkommen til at spørge din tandlæge til råds, hvis du har spørgsmål eller brug for specifik vejledning til din børsteteknik.

Hvornår er kronebehandling nødvendigt?

Der kan være forskellige årsager til, at det er nødvendigt at få en kronebehandling.

De mest typiske årsager er:

  • At tanden knækker eller revner, når man tygger i noget hårdt, at man falder i forbindelse med sport eller hvis det ikke er muligt at bygge op med plast.
  • At tanden er rodbehandlet, og derfor svagere, fordi tandens nerve er fjernet. Efter en rodbehandling bliver den udtørret og har derfor større risiko for at knække. Kronen er med til at styrke tanden, så den holder i mange år.
  • At tanden trænger til en kosmetisk opgradering på grund af misfarvninger. Det er muligt at få foretaget en farveprøve, så krones farve bliver helt perfekt og passer til resten af tandsættet.

HVOR LANG TID TAGER BEHANDLINGEN?

Hos de fleste tandlægeklinikker vil behandlingen strække sig over to besøg hos tandlægen. Men hos VORES TÆNDER Tandklinik er et enkelt besøg nok. Vi kan nemlig med det nyeste og professionelle udstyr fremstille en individuel tandkrone på under 3 timer. På den måde skal du ikke have en midlertidig tandkrone og vente 2-3 uger på den endelige behandling. Vi kan klare det hele på under tre timer.

BIVIRKNINGER VED BEHANDLING MED EN TANDKRONE

Behandling af tænder er altid individuel, og derfor varierer det også i høj grad fra person til person, hvorvidt folk oplever bivirkninger ved behandling.
Generelt er der ingen bivirkninger forbundet med denne form for behandling. Dog kan behandlingen medføre, at den pågældende tand udviser ekstra følsomhed over for varme og kulde de første dage efter endt behandling. Derfor anbefaler vi ligeledes at du tager det stille og roligt de første dage og holder dig til din tandlæges anbefalinger.

PRISER PÅ TANDKRONER

Priserne på tandkroner varierer alt efter, hvilken tand der har behov for behandling samt hvilket materiale, tandkronen skal produceres i. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker et prisoverslag på din behandling.

Det er meget forskelligt, hvad en tandkronebehandling koster. Dette skyldes at prisen udregnes efter din konkrete tandsituation. Prisen på en tandkrone hos VORES TÆNDER Tandklinik er 7.398 kr. Dette er eksklusiv røntgenbilleder samt bedøvelse. Dertil kan det ydermere være nødvendigt med en plastisk opbygning, hvis den pågældende tand er voldsomt nedcarieret. Dette vil koste dig omkring 1.000 kr. yderligere. Alt efter din situation varierer prisen således. Du kender altid til din individuelle pris forinden en behandling påbegyndes. Det er således på et oplyst grundlag, at du som patient kan takke ja til en behandling.

Kronebehandling – Pris og kvalitet hænger sammen!

En tandkrone er ikke bare en tandkrone. Der er meget stor forskel på kvaliteten af de materialer, der rundt omkring bruges ved fremstillingen af kroner, og den præcision, hvormed de laves. Disse forskelle har betydning for, hvordan kronen føles i munden, og hvordan den ser ud. Men først og fremmest er der en nøje sammenhæng mellem kronens kvalitet, og hvor længe den holder. Vi ønsker ikke at opnå en større fortjeneste på kroner end på de øvrige behandlinger, vi udfører. Prisen på en krone afspejler de udgifter, klinikken afholder til materialer og den tid, der anvendes til at udføre behandlingen. En lavere pris på en anden klinik vil som regel kunne forklares ved, at man på et eller andet punkt er gået på kompromis med kvaliteten. Der kan være tale om billigere og dårligere materialer, udenlandske og dårligere kontrollerbare dentallaboratorier, eller at der anvendes mindre tid og dermed mindre omhu på behandlingen.

Tandkronens holdbarhed

Prisen på en tandbehandling skal ses som andet end en engangsydelse; og når man skal tage stilling til, om behandlingen er prisen værd, er holdbarheden det centrale omdrejningspunkt. Ved en kvalitetskrone fremstillet af en dygtig dansk tandtekniker føler vi os mest sikre på, at materialer og præcision er i top. En sådan krone har en god prognose, ca. 95% overlevelsesrate efter 5 år. Sparer man på kvaliteten og vælger en krone fra et billigere dentallaboratorium i udlandet eller en krone, der er fremstillet af billigere materialer, vil holdbarheden forringes. På den måde kan en behandling, der her og nu synes billig, i det lange løb vise sig at blive væsentlig dyrere. Er holdbarheden ikke i orden, følger ulemper og risici. Det skal man også have med i sine overvejelser. Vil du bevare dine tænder, betaler det sig at vælge behandlinger og materialer af den bedste kvalitet.

Lyder en tandkronebehandling, som den rette behandling for dig er du altid meget velkommen til at tage kontakt til os.

Læs mere

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Book tid