Forside » Paradentose

Paradentose behandling pris

Paradentose behandling pris. Paradentose, også kaldet parodontose, parodontitis eller de løse tænders sygdom er en betændelsestilstand, som opstår i tændernes omgivende støttevæv. Vævet omfatter tandkødet, fibrene omkring tandrødderne samt den omgivende kæbeknogle.

Betændelsestilstanden medfører, at den knogle, der omgiver tænderne, langsomt nedbrydes og tændernes støttevæv forsvinder langsomt. En fremskreden paradentose medfører, at tænderne løsnes og kan flytte sig i tandrækken. I værste tilfælde kan tænderne ende med at falde helt ud. Tandsygdommen er helt almindelig blandt danskerne, hvorfor det kan være relevant at læse med nedenfor, hvor vi går meget mere i dybden med tandsygdommen. Hvis du sidder tilbage med yderligere spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vores team er erfarne og kompetente, når det omhandler tandsygdommen paradentose, hvorfor du trygt kan benytte os som din foretrukne tandlæge.

Hvad er paradentose?

Paradentose opstår i forbindelse med, at dit tandkød har været ramt af tandkødsbetændelse i en længere periode, uden at det er blevet behandlet. På denne måde har bakterierne, spredt sig til de dybereliggende væv i tandkødet og ned mod tandroden. Eftersom at begyndende paradentose ikke efterlader mange symptomer med sig, så kan det være svært at opdage tandsygdommen før den er meget fremtræden. Det er her dine årlige undersøgelser hos tandlægen eller tandplejeren kommer ind i billedet. Sørger du for at opretholde disse konsultationer kan du være sikker på, at din behandler vil opdage en begyndende paradentose og omgående behandle tandsygdommen, således at den ikke udvikler sig yderligere.

Når du ikke at få stoppet tandsygdommen i tide vil det på sigt føre til at knoglen bliver nedbrudt og tanden løsner sig. Tandsygdommen kaldes også for “de løse tænders sygdom”, da mange desværre vil kunne opleve, at parodontosen påvirker tændernes fæste, hvorfor tænderne vil kunne blive løse og i værste tilfælde falde ud.

Hvordan opstår parodontose?

Tandsygdommen opstår ved, at bakterier, over en længere periode, får lov at samle sig langs tandkødsranden, og giver anledning til en betændelsestilstand. Betændelsestilstanden karakteriseres i første omgang som tandkødsbetændelse. Forbliver tandkødsbetændelsen ubehandlet, kan den udvikle sig til paradentose.

Vidste du at en nyere undersøgelse fra bl.a. Tandlægeskolen i Århus påpeger, at ca. 12% af befolkningen har paradentose i større eller mindre grad? Hos denne andel af befolkningen vil en ubehandlet tandkødsbetændelse med tiden udvikle sig til paradentose. Det er derfor vigtigt, at du holder en god mundhygiejne, herunder at du børster dine tænder to gange dagligt og benytter den korrekte børstemetode. Desuden er det vigtigt at du benytter et supplement, som eksempelvis tandtråd til at komme ind de steder, hvor tandbørsten ikke kan nå ind men hvor der kan sidde mange bakterier. I forlængelse heraf er de regelmæssige undersøgelser og tandrensninger hos tandlægen vigtige for at opretholde en sund og forebyggende tandpleje.

Har du en mistanke om at, du har paradentose? Så tøv ikke med at kontakte os hos VORES TÆNDER Tandklinik i dag!

Hvordan foregår paradentosebehandlingen?

Behandlingen af paradentose omfatter i første omgang en kortlægning af sygdommens omfang. Dette gøres ved at opmåle tandkødslommerne, også kaldet pochemåling. Tandkødslommernes dybde er et udtryk for, hvor meget kæbeknoglen omkring tænderne er blevet nedbrudt. Det kan endvidere være nødvendigt at få taget røntgenbilleder af tænderne for at få et mere præcist billede af sygdommens omfang.

En almindelig behandling af parodontose foregår på den måde at din behandler fjerner tandsten og bakteriebelægninger på tandkroner og rodoverflader i de fordybede tandkødslommer. Tænder og fyldninger pudses glatte, evt. fjernes overskud på fyldninger, så bakterierne ikke så nemt sætter sig fast. Afslutningsvis får du kyndig instruktion i din fremtidige tandpleje, således at du kan forebygge at tandsygdommen kommer igen, ligesom du ved den rette tandpleje forebygger andre former for tandsygdomme.

Hvem bliver ramt af paradentose?

Paradentose opstår oftest hos folk i 30-40 års alderen. Efter 40 års alderen er paradentose den mest almindelige årsag til tab af tænder. Jo tidligere du får paradentose, jo mere aggressiv vil sygdommen være og jo mindre modstandsdygtig vil du være over for den. Selvom tandsygdommen som oftest opstår hos de 30-40 årige så findes der også en aggressiv form for paradentose, som ofte har en tidlig debut hos unge mennesker. Dennes type kaldes “hurtigt udviklende paradentose” eller “ungdomsparadentose”.

Ungdomsparadentose begynder ofte i en meget tidlig alder. Faktisk kan den begynde mens du fortsat har dine mælketænder. Studier viser at den aggressive form af paradentose ofte er arvelig. Udover at tandsygdommen har vist sig at være arvelig så er især rygning en af de ydre faktorer, der har vist sig at kunne udløse problemer med parodontose.

Paradentose behandling pris?

Paradentose behandling pris? Prisen på en parodontose behandling afhænger af, hvor mange fordybet tandkødslommer med aktiv parodontose, der kræver en tandrodsrensning. En tandkødslomme på over 4 millimeter, som viser tegn på aktivitet, i form af blødning, ville skulle renses i dybden. Således kan prisen på behandlingen først fastsættes, når tandlægen har vurderet, hvor mange tænder der skal tandrodsrenses.

Derfor kan prisen på en paradentosebehandling variere meget og afhænge af, hvor mange tænder der er aktiv paradentose på. Sygeforsikringen “danmark” dækker næsten 50 pct. af regningen på paradentosebehandlingen i alle tre grupper. Er du således medlem af “danmark” er der penge at spare for dig som patient.

Kan jeg selv gøre noget for at forebygge paradentose?

En række forskellige faktorer har vist sig at medvirke til at øge risikoen for at udvikle paradentose. Nogle har man selv stor indflydelse på, andre har man ikke. Nogle mennesker lider f.eks. af en sjælden arvelig disposition for at udvikle en særligt aggressiv form for paradentose. Denne disposition kan man naturligvis ikke fjerne ved f.eks. at holde tænderne rene og huske sine tandlægebesøg. Med det in mente, så kan det altid anbefales at opretholde en sund og forebyggende tandpleje da din forebyggende tandpleje også sikrer dig mod andre tandsygdomme.

På samme måde er alderen en risikofaktor. Man kan godt få paradentose som ung, men når man når 30-40 års alderen, er risikoen større. Desuden stiger risikoen senere hen i livet. Denne risikofaktor er det også være svært at ændre ved. Studier viser også at diabetes øger risikoen for paradentose. Diabetes kan svække immunforsvaret og gøre, at helingsprocesser trækker længere ud. Har man diabetes, er det vigtigt, at denne kontrolleres. Der er således faktorer du selv kan have indflydelse på og andre som ikke er mulige at gøre noget ved. En ting er dog sikkert. Hvis du har den mindste mistanke om paradentose eller en anden form for tandsygdom, så tøv ikke med at kontakte din tandlæge. Jo hurtigere du reagerer på sygdommen, desto hurtigere kan tandlægen udbedre problemet.

Nedenfor giver vi dig fem gode råd om nogle af de vigtigste ting, du selv kan gøre, hvis du vil mindske risikoen for at udvikle paradentose ‒ eller ønsker at bremse dens videre forløb:

Fem gode råd om forebyggelse af paradentose

  • Børst tænder to gange om dagen samt brug tandtråd og andre hjælpemidler
    Ved at fjerne bakterier i munden nedbringes risikoen for udvikling af tandkødsbetændelse, som er forstadie til egentlig paradentose. Tal med din tandlæge eller din tandplejer om, hvordan du bedst kan renholde tænderne optimalt. Derved reducerer di risikoen for løse tænder eller at miste tænder senere hen i livet.
  • Besøg din tandlæge eller tandplejer efter det interval du bliver anbefaler
    Nogle behøver kun at gå til konsultationer en gang om året, andre bør få tjekket sine tænder og tilhørende tandkød hver tredje eller fjerde måned. Undgår man de regelmæssige tandlægebesøg, kan det medføre, at en eventuel betændelsestilstand i munden får lov at udvikle sig. Dermed øges risikoen for paradentose.
  • Besøg tandlægen hvis du har tandkødsbetændelse
    Tandkødsbetændelse (rødt, ømt, hævet, evt. blødende tandkød) kan være tegn på begyndende paradentose. Det kan derfor være en god idé at opsøge en tandlæge eller tandplejer, hvis du oplever en eller flere af disse symptomer.
  • Undgå rygning
    Det er videnskabeligt dokumenteret, at rygning øger sandsynligheden for udvikling af paradentose. Har man allerede paradentose, bør man holde op med at ryge omgående. Har man ikke udviklet paradentose, kan man forebygge ved at holde op med at ryge.
  • Undgå stress
    Stress påvirker immunforsvaret og dermed helbredstilstanden. En betændelsestilstand i munden opstår lettere og får lettere spillerum for videreudvikling, hvis det viser sig at du er stresset i længere tid.

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne være din foretrukne tandlæge i hjertet af Kongens Lyngby!

Læs mere

Aggressiv paradentose symptomer

Aggressiv paradentose symptomer. Hvad bør jeg være opmærksom på? I nedenstående blogpost kan du blive meget klogere på den form for paradentose, som er kendetegnet den aggressive form. Paradentose er en meget almindelig tandsygdom, som kan forekomme hos alle mennesker. Tilstanden kan ikke helbredes, men kun bremses. Gøres der ikke noget ved tandsygdommen kan det i værste fald føre til tandtab. Nedenfor kan du blive meget klogere på tandsygdommen, hvem der oftest rammes af sygdommen samt hvordan tandlægen behandler paradentose. Du kan desuden læse meget mere om aggressiv paradentose symptomer.

Har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os. Eftersom at tandsygdommen er meget almindelig, har vi stor erfaring i at behandle patienter med paradentose. Vores team af tandlæger er kompetente og leverer altid behandlinger af højeste kvalitet. Vidste du at vi er blandt de billigste tandlægeklinikker i Storkøbenhavn?

Hvad er paradentose?

Paradentose også kendt som parodontose, parodontitis og de løse tænders tandsygdom er en meget velkendt tilstand blandt danskerne. Parodontose begynder som regel i 30-års alderen og har forskellige faser. Her skelnes mellem begyndende parodontose og parodontose. Desuden findes en særlig aggressiv form for parodontose. Denne form kommer vi mere detaljeret ind på i afsnitter “Ungdomsparadentose”. Parodontose er en betændelsessygdom, som ødelægger tandkød og kæbeknogle, hvorfor tænderne ikke længere kan sidde fast. Sygdommen skyldes bakterier, som samler sig i tandkødsranden. For at undgå parodontose er det vigtigt at fastholde en god mundhygiejne og i øvrigt gå til regelmæssig kontrol hos sin tandlæge eller tandplejer.

Ved de regelmæssige konsultationer kan din behandler opdage paradentose i den begyndende fase, hvis du vel og mærke holder disse undersøgelser ved lige et par gange om året. Går du ikke til tandlæge er det storset umuligt at opdage tandsygdommen, før den er meget fremskreden. Dette skyldes at paradentose næsten ingen symptomer giver.

Ungdomsparadentose – Aggressiv paradentose symptomer

Ungdomsparadentose eller bedre kendt som aggressiv paradentose har ofte en tidlig debut og angriber mere lokalt snarere end generelt i hele tandsættet. Dennes type kaldes “hurtigt udviklende paradentose” eller “ungdomsparadentose”. Lider man af denne form er udviklingen af sygdomsforløbet mere aggressivt og hurtigt forløbende. Ungdomsparadentose begynder ofte i en meget tidlig alder. Faktisk kan den begynde mens du fortsat har dine mælketænder. Udvikler et barn denne tandsygdom kaldes det præpubertal paradentose. Hvis tilstanden derimod begynder, når de blivende tænder er kommet frem, kaldes sygdommen juvenil paradentose eller ungdomsparadentose.

Studier viser at den aggressive form af paradentose ofte er arvelig. Sygdommen udvikler sig noget hurtigere og mere aggressivt end den almindelige form af paradentose.

Sammenhæng mellem sygdomme i hjertet, sukkersyge og paradentose

Studier viser, at der nu er etableret en direkte sammenhæng mellem ubehandlet paradentose og hjerte-/karsygdomme. Det er lykkes forskere at påvise paradentosebakterier fra mundhulen i åreforkalkninger i hjertets kranspulsåre. Disse åreforkalkninger mindsker tilførslen af blod og ilt til hjertet, som i sidste instans kan være livstruende.

Videnskabelige studier har ligeledes vist, at diabetikeres behov for insulin mindskes, såfremt deres paradentose er velbehandlet.
Disse nye videnskabelige gennembrud tyder på, at man i mange år har negligeret den reelle sundhedsrisiko ved at have paradentose, og dermed vigtigheden af behandling af sygdommen. Har du den mindste mistanke om at have paradentose bør du kontakte din tandlæge omgående. Det er vigtigt, at du får standset tilstanden hurtigst muligt, således at den ikke udvikler sig til en livstruende sygdom.

Hvem rammes af paradentose?

Faktisk skønnes det at ca. 50% af befolkningen udvikler paradentose i løbet af livet. Selvom alle mennesker kan rammes af tandsygdommen, så er der nogle grupper der er mere disponible for at tilegne sig sygdommen end andre. Hos mennesker med svækket eller nedbrudt immunforsvar kan paradentose udvikles hurtigere end hos mennesker med et normalt immunforsvar. Et svækket eller nedbrudt immunforsvar ses ofte i forbindelse med fx stress, rygning, HIV, kræft eller blodsygdomme. Dog kan behandlingsresultatet blive ligeså godt, som hos mennesker med et normalt immunforsvar.

Desuden er mennesker med diabetes (sukkersyge) i større risiko for at få en mere aggressiv form for paradentose. Dette skyldes det dårligt reguleret blodsukker, som diabetikere bærer på. Omvendt kan en ubehandlet paradentose også øge risikoen for en forværring af sukkersygen på grund af et øget antal bakterier i boldbanerne. Derudover kan en ubehandlet paradentose også øge risikoen for hjertekar sygdomme, igen på grund af det øgede antal bakterier i blodbanerne.

Paradentose udvikler sig over tid og starter oftest først i 30-40 års alderen hos både mænd og kvinder. Efter 40 års alderen er paradentose dén mest almindelige årsag til tab af tænder. Jo tidligere paradentose diagnosticeres aldersmæssigt, desto mere aggressiv er sygdommen og jo mindre modstandsdygtigt viser man sig også at være overfor sygdommen.

Hvordan behandles paradentose?

Hvis du har paradentose og det opdages i tide, er der rigtig gode chancer for at tandlægen kan udføre en vellykket behandling. Det kræver dog en indsats af den pågældende patient, hvor efterfølgende kontroller hos tandlægen er afgørende. Ved de efterfølgende konsultationer vil tandlægen sikre at tandsygdommen ikke blusser op igen og dermed risikerer at knogletabet øges. Det er utrolig vigtigt, at de aftalte kontrolbesøg overholdes for at sikre, at der ikke sker tilbagefald. Ved undersøgelserne skal tandkødslommernes dybde desuden måles og mundhygiejnen kontrolleres.

Når sygdommen er konstateret, skal omfanget kortlægges, hvilket bl.a. kan gøres ved at måle tandkødslommerne, da dybden på tandkødslommerene er et udtryk for, hvor meget kæbeknoglen omkring tænderne er nedbrudt. Det kan endvidere være nødvendigt at tage røntgenbilleder af tænderne for at få det præcise billede af sygdommens omfang.

Afhængig af sygdommens omfang, igangsættes enten en almindelig- eller udvidet paradentose behandling. Ved en almindelig paradentose behandling fjernes tandsten, bakteriebelægninger og eventuelle fyldninger pudses glatte, så bakterierne i fremtiden ikke kan sætte sig så nemt fast. Der skelnes oftest mellem fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger, der sidder på tænderne over tandkødet, samt fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger, der sidder på tændernes rodoverflader under tandkødet i tandkødslommerne.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Hvis parodontose opdages og behandles i tide, er der god chance for, at den bliver stoppet. Sygdommen skal hele tiden holdes under kontrol og der må ikke slækkes på mundhygiejnen. Ellers blusser parodontosen op igen og knogletabet øges gradvist. Ved en behandling af paradentose guider vi dig i din omlægning af din daglige tandpleje, således at du forebygger tandsygdommen bedst muligt.

Mange forsømmer desværre stadig deres tænder og bliver der ikke taget hånd om parodontose i tide, vil tænderne værst tænkeligt ende med at falde ud – en efter en. Til sidst kan det derfor ende med at man bliver tandløs og må have protese. Men hvis tænderne er mistet på grund af parodontose, kan det være ekstra vanskeligt for en protese at sidde fast, fordi en stor del af knoglen er gået tabt. Endelig skal tilføjes, at parodontose ikke kun øger risikoen for hjertekarsygdomme, men også kan påvirke forløbet af dem i negativ retning. Har du den mindste mistanke om paradentose, så tøv ikke med at kontakte os i dag.

En vellykket behandling kræver således at du som paradentose patient øger din mundhygiejne og foretager en omlægning af den daglige tandpleje. Har du spørgsmål til ovenstående indhold er du altid meget velkommen til at kontakte os helt uforpligtende. Leder du efter en ny tandlæge, så kan vi også hjælpe dig. Hos VORES TÆNDER Tandklinik håber vi på at være din foretrukne tandlæge i hjertet af Lyngby.

Læs mere

Tandkødslommer

Tandkødslommer, på fagsprog kaldet pocher er de spalter, der dannes mellem dine tænder og tandkød. Dine tandkødslommer er således det hulrum der er mellem tandkød og tand. Dette rum er et populært ansamlingssted for bakterier, hvorfor du bør være særlig opmærksom i disse områder, når du rengør din mund og tænder hver eneste dag. Lykkes det bakterierne at komme ned i tandkødslommerne vil du med stor sandsynlighed udvikle tandkødsbetændelse og sidenhen paradentose samt evt. tandtab. Din egen forebyggende mundhygiejne er således afgørende for, at dine tandskødlommer forbliver sunde og uden bakterier.

En sund tandkødslomme er på 0-3 mm. Viser det sig, at lommerne er dybere, er det meget sandsynligt, at man har udviklet parodontose. Diagnosen stilles typisk ved hjælp af en tandkødsmåler og en røntgenundersøgelse hos tandlægen. Jo dybere tandkødslommen er, desto mere alvorligt er det. Derfor er det alfa og omega, at du kommer i behandling så hurtigt som muligt, hvis det viser sig at være nødvendigt. Nedenfor kan du blive meget klogere på dine tandkødslommer og hvordan du holder lommerne sunde og raske og dermed undgår paradentose. Har du yderligere spørgsmål til tandkødslommer, paradentose eller noget helt tredje er du altid meget velkommen til at kontakte os. Hvis du har den mindste anelse om at have tandkødsbetændelse og dermed begyndende paradentose, hjælper vi dig også meget gerne med at finde en behandlingstid hurtigst muligt. Du er også meget velkommen til at booke en tid via vores online bookingsystem.

Hold dine tandkødslommer sunde og raske

For at undgå tandkødsbetændelse og dernæst parodontose er det vigtigt, at du holder dine tandkødslommer sunde og raske. Det er ikke en større videnskab at holde lommerne sunde og raske. Det kræver blot, at du formår at passe godt på dine tænder og tandkød. Dette gør du ved at opretholde en god og forebyggende mundhygiejne, hvor du børster dine tænder to gange dagligt og undgå for store mængder af syreholdige drikke og tobaksrygning. For at undgå at bakterier trænger ned i dine tandkødslommer skal du kort og godt sørge for at holde din mund rask.

Passer du godt på dine tænder og tandkød, er risikoen for, at du udvikler tandkødsbetændelse og sidenhen parodontose forsvindende lille. Dog bør du altid søge tandlæge, hvis du har mistanke om tandkødsbetændelse.

Begyndende tandkødsbetændelse skal straks behandles

Begyndende tandkødsbetændelse skal tages alvorligt. Ignorerer du symptomerne kan du risikere at tilstanden udvikler sig yderligere til parodontose, hvilket i sidste ende kan medføre tandtab. Det kan således have fatale konsekvenser ikke at skride til handling i tide.

Symptomerne på begyndende tandkødsbetændelse er ofte ømt og irriteret tandkød. Du kan desuden opleve blødning under tandbørstning, som et symptom. Hvis du oplever en eller flere af disse symptomer kan det være tegn på, at bakterierne er trukket ned i dine tandkødslommer. Jo længere tid du udskyder en behandling, desto sværere og dyrere bliver det også at behandle den pågældende lidelse. Derfor kan det i langt de fleste tilfælde svare sig at søge tandlæge i det øjeblik du mærker de mindste former for symptomer. Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vores team af tandlæger professionelle og højtuddannet inden for faget, hvorfor du er i helt trygge hænder hos os. Vi informerer dig hele tiden undervejs i din behandling, således at du kender til både pris og procedure og derved ikke oplever nogle uventede overraskelser. Vi leverer en ærlig og samvittighedsfuld behandling, hvor dine ønsker og behov er i vores største interesse.

Hvad er parodontitis?

Parodontitis også kendt som paradentose og parodontose er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv, ned omkring tandroden. Spreder betændelsen sig vil det medføre varigt tab af tandens rodhindefibre med efterfølgende nedbrydning af knoglen. Tandkødslommerne vil i takt hermed bliver dybere og tænderne løse.

Parodontitis er også kendt som de løse tænders tandsygdom. Navnet kommer sig af, at tandsygdommen i værste tilfælde kan medføre tandtab, hvis ikke en professionel tandbehandling kommer tandsygdommen i forkøbet. Tandkødsbetændelse, der ikke behandles vil således udvikle sig til parodontitis, som vil medføre dybe tandkødslommer og løse tænder. Som skrevet tidligere kan tandkødsbetændelse give få symptomer, men parodontitis giver som nævnt sjældent gener, før sygdommen er alvorlig. Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt får kontrolleret tandkødslommernes dybde (pochemåling) og får taget røntgenbilleder hos tandlægen. Paradentose er en meget almindelig tandsygdom blandt danskere, hvorfor vi hos VORES TÆNDER Tandklinik har stor erfaring med at behandle patienter med tandkødsbetændelse og paradentose.

Hvad er symptomerne på paradentose?

Det er sjældent at paradentose giver symptomer før tilstanden er meget fremskreden. Derfor er det også tit meget sent, at tandsygdommen opdages, særligt hvis du ikke går regelmæssigt til tandlægen. Dine regelmæssige tandlægebesøg har således afgørende betydning for dine tænders sundhed og ikke mindst fremtid. Ved de årlige undersøgelser hos tandlægen får du kontrolleret dine tænder og tandkøds sundhed. Hvis det ved en konsultation viser sig at være nødvendigt vil tandlægen igangsætte en behandling så tidligt som muligt i tilfælde af tandkødsbetændelse eller tegn på paradentose. Tandlægen kan bl.a. ved at måle dine tandkødslommer, opdage paradentose. En sund og rask tandkødslomme er 0-3 mm dyb, mens tandkødslommer over 5 mm kan være et tegn på paradentose. Ved meget fremskreden paradentose kan tandkødslommen være helt op til 12 mm dyb.

Er paradentosen allerede langt fremskredet, kan tænderne føles løse og tandkødet kan føles ømt ved tandbørstning eller ved indtagelse af mad. Bløder dit tandkød kan det ligeledes være et forvarsel om, at der er paradentose i optræk, og det er derfor vigtigt at opsøge en tandlæge. Endvidere kan dårlig ånde også være et tegn på begyndende paradentose.

Hvordan behandles paradentose?

Hvis paradentose opdages i tide, er der gode chancer for en vellykket behandling. For at tandlægen kan vurdere, hvorvidt der er tale om paradentose skal dine tandkødslommers dybde måles og mundhygiejnen kontrolleres. Hvis det viser sig, at du har paradentose er formålet med behandlingen at standse sygdommen, så dine tænder ikke mister mere fæste.

Når sygdommen er konstateret, skal omfanget kortlægges, hvilket bl.a. kan gøres ved at måle tandkødslommerne, da dybden på tandkødslommerene er et udtryk for, hvor meget kæbeknoglen omkring tænderne er nedbrudt. Det kan endvidere være nødvendigt at tage røntgenbilleder af tænderne for at få det præcise billede af sygdommens omfang.

Afhængig af sygdommens omfang, igangsættes enten en almindelig- eller udvidet paradentosebehandling. Ved en almindelig paradentose behandling fjernes tandsten, bakteriebelægninger og eventuelle fyldninger pudses glatte, så bakterierne ikke kan sætte sig så nemt fast fremover. Der skelnes oftest mellem fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger, der sidder på tænderne over tandkødet, samt fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger, der sidder på tændernes rodoverflader under tandkødet i tandkødslommerne.

Følg tandlægens anbefalinger så dine tandkødslommer forbliver sunde og raske

Det er vigtigt, at du børster dine tænder to gange dagligt og benytter tandtråd de steder, hvor tandbørsten ikke kan nå ind. Desuden er dine regelmæssige undersøgelser hos tandlægen afgørende for din munds sundhed. På trods af, at vi mennesker er blevet langt bedre til at passe på vores tænder. Så kan det alligevel ske, at en tandsygdom opstår. Det er her vi kommer ind i billedet, som din erfarne tandlæge i Kongens Lyngby. Har du brug for tandlægehjælp, så tøv ikke med at kontakte os.

En vellykket paradentosebehandling kræver, at du som patient i fremtiden øger din mundhygiejne og foretager en omlægning af den daglige tandpleje. Efter en behandling vil din tandlæge desuden instruere dig i, hvordan tænderne skal holdes rene. Efter en parodontitisbehandling er det vigtigt at komme i gang med tandbørsten igen, så tandsættet holdes helt rent. Din tandlæge kan som tidligere nævnt vise dig, hvilke hjælpemidler der er bedst at bruge til lige netop dit tandsæt.

 

Læs mere

Parodontitis

Parodontitis, også kendt som paradentose eller de løse tænders sygdom er alle betegnelser for tandkødsbetændelse (gingivitis), der har spredt sig til de dybereliggende væv, dvs. ned omkring tandroden. For at forebygge og undgå parodontitis er sunde tænder og tandkød en forudsætning. Hvis ikke du formår at opretholde en sund og forebyggende tandpleje er der stor risiko for at du vil udvikle en mild eller voldsom grad af paradentose.

Bakterier som findes i munden kan med en manglende og grundig tandbørstning sætte sig på tandoverfladen og producere en klæberig substans, som dermed holder på madpartikler og skaber plak. Det er på den måde at parodontitis opstår. Netop når der opbygges plak på tænderne. Tandkødsbetændelse giver hævelse, rødme, blødninger og infektion i det angrebne område.

Risikofaktorer for at udvikle tandkødsbetændelse er skader mod tandkødet, særligt efter intens tandbørstning eller brug af tandtråd samt ved visse medicinske tilstande. Tandkødsbetændelse er første tegn på en såkaldt periodontal sygdom. Denne tilstand kan skade tænder, rødder og nerver og kan i værste tilfælde føre til tab af tænder. Dette kan ske hvis ikke tilstanden behandles i tide og korrekt. Nedenfor kan du læse meget mere om paradentose, hvilke symptomer du bør være opmærksom på samt hvordan det behandles. Endvidere giver vi dig gode råd til hvad du kan gøre ved paradentose og ikke mindst for at forebygge tandkødssygdommen.

Hvad er parodontitis?

Parodontitis er som kort beskrevet oven for tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv. Med dette menes at tandkødsbetændelsen har spredt sig ned omkring tandroden. Dette medfører varigt tab af tandens rodhindefibre med efterfølgende nedbrydning af knoglen. Tandkødslommen bliver således dybere, og tanden sidder ikke længere lige så godt fast. Hvis tandsygdommen ikke helbredes kan tanden i sidste ende med at falde helt ud.

Med andre ord kan tandkødsbetændelse, der ikke behandles, udvikle sig til parodontitis. Og jo mere alvorlig paradentosen er, jo dybere bliver tandkødslommerne – og jo mere løse bliver tænderne. Ved alvorlig parodontitis kan tandkødet trække sig tilbage og gøre tandens rod synlig. Nogle patienter oplever desuden, at tænderne flytter sig, og at de får dårlig ånde. Det er blot en af flere symptomer, som du kan opleve. Du kan læse meget mere om symptomerne ved paradentose nedenfor.

Parodontitis giver som nævnt sjældent gener, før sygdommen er meget fremskreden og alvorlig. Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt får kontrolleret tandkødslommernes dybde (pochemåling) og får taget røntgenbilleder hos tandlægen. På den måde kan din tandlæge eller tandplejer hurtigt opspore tandkødssygdommen.

Symptomer på paradentose

Tandkødsbetændelse er meget almindeligt og giver kun få symptomer i den tidlige fase. Blødende tandkød er et af de første symptomer, som du bør være opmærksom på. Tandkødsbetændelse går over igen, hvis man sørger for at rense sine tænder godt og have en god mundhygiejne. Endvidere har dit tandbørstevalg og metode stor betydning for din forebyggende tandpleje. Tandtråd er også et vigtigt supplement til din tandbørstning, hvorfor du kan fjerne madrester, der hvor tandbørsten ikke selv kan nå ind.

Hvis du har mistanke om påbegyndende eller udviklet paradentose anbefaler vi at du kontakter tandlægen. Således kan vi hurtigst muligt hjælpe dig. Hos VORES TÆNDER Tandklinik fungerer vi både som almindelig og akut tandlægeklinik. Derfor kan vi næsten med garanti hjælpe dig selv samme dag, som du kontakter os. Dette gør sig også gældende om lørdagen.

Hvem rammes af parodontitis?

Tandkødsbetændelse og parodontitis hører til blandt de hyppigst forekommende tandkødssygdomme hos mennesker overhovedet. I undersøgelser har man fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Tandkødet viser sig ofte at tage skade i forbindelse med blandt andet snusindtag, hvor den røgfrie tobak vil danne ramme for tandkødsbetændelse. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til parodontitis. Jo tidligere i livet parodontitis udvikler sig, jo mere alvorlig er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen. Parodontitis opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er parodontitis den hyppigste årsag til tandtab.

Du har særlig risiko for at udvikle parodontitis, hvis du:

  • Ryger
  • Er arveligt disponeret
  • Har dårlig mundhygiejne
  • Har systemiske sygdomme, fx diabetes
  • Har nedsat immunforsvar
  • Lider af stress

Hvordan behandles parodontitis?

Paradentose kan på et tidligt stadie gå i sig selv, hvis din mundhygiejne vel og mærke er sund og forebyggende. Dette indebærer blandt andet en god børsteteknik, supplerende brug af tandtråd og et mindsket indtag af sukker. Formår du ikke at standse en eventuel tandkødsbetændelse vil vi som erfaren tandlægeklinik stå klar til at hjælpe dig. Formålet med behandlingen af parodontitis er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste.

Hvis paradentosen ikke er særlig fremskreden, vil det mange gange være nok med en grundig rensning af tænder og tandkød for at få genskabt balancen i dit tandkød. Det omfatter fjernelse af tandsten og belægninger på tænderne, samt en rensning af tandkødslommerne og en pudsning af tænder og eventuelle tandfyldninger. Desuden kan en opfriskning af, hvordan du bedst muligt børster tænder, også hjælpe med at forhindre betændelsen i at sprede sig og forhindre yderligere udvikling af paradentose.

Andre gange er paradentosen mere fremskreden, og her kan det være nødvendigt med en mere dybdegående tandrensning. Det kan især være nødvendigt, hvis knoglerne i kæben også har taget skade af betændelsestilstanden. I nogle tilfælde vil det her også være nødvendigt at operere for at sikre, at du kan bevare dine tænder. Det sker ved at fjerne noget af det angrebne væv i tandkødet.
Efter en parodontitisbehandling er det vigtigt hurtigst muligt at komme i gang med tandbørsten igen, så tandsættet holdes helt rent. Din tandlæge kan som tidligere nævnt vise dig, hvilke hjælpemidler der er bedst at bruge til lige netop dit tandsæt.

Kan jeg få sundt tandkød igen?

Hvis parodontitis behandles i tide, kan tandkødet igen blive sundt. Du bør dog være opmærksom på at det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelse ikke kan gendannes. Det betyder, at løse tænder i nogle tilfælde kan blive mindre løse, hvis de behandles, og du selv gør en indsats. Eftersom at parodontitis er en kronisk sygdom, vil der desværre altid være risiko for, at sygdommen blusser op igen – især hvis tænderne forsømmes det mindste.

Hvis paradentosen ikke er særlig fremskreden, vil det mange gange være nok med en grundig rensning af tænder og tandkød for at få genskabt balancen i dit tandkød. Det omfatter fjernelse af tandsten og belægninger på tænderne, samt en rensning af tandkødslommerne og en pudsning af tænder og eventuelle tandfyldninger. Desuden kan en opfriskning af, hvordan du bedst muligt børster tænder, også hjælpe med at forhindre betændelsen i at sprede sig og forhindre yderligere udvikling af paradentose.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik i Lyngby har vi en stor viden om og erfaring med behandling af parodontitis, og vi giver dig en grundig og effektfuld behandling, så balancen i dit tandkød bliver genoprettet hurtigst muligt. Hos os er du i trygge hænder, og vores professionelle og kompetente klinikpersonale sørger for at give dig den bedst mulige behandling. Vores mål er at have afslappede og trygge patienter, og vi har derfor en omsorgsfuld og forstående tilgang. Hos os behøver du derfor ikke at frygte dit tandlægebesøg.

Læs mere

Hævet tandkød

Hævet tandkød er en inflammatorisk reaktion. Denne inflammation på tandkødet forekommer, ved kroppens egen reaktion på indtrængen af fremmede mikroorganismer eller ved en skade. Der kan være flere årsager til hævet tandkød. Uanset årsag bør du som patient reagere for at standse tandkødssygdommen i et tidligt stadie. Ændringen af tandkødet ved hævelse skyldes ofte manglende mundhygiejne, hvor tandkødet bliver mørkerødt, hævet samt bløder ved tandbørstning og ved brug af tandtråd eller mellemrumsbørster (interdental-/approximal børster).

Årsagerne kan være mange, men hævet tandkød er altid et tegn på, at der er brug for ekstra opmærksomhed til dine tænder og din generelle mundhygiejne. Hvis du således har ømt, hævet eller rødt tandkød, er det vigtigt at du opsøger din tandlæge. Således kan den bagvedliggende årsag identificeres og efterfølgende behandles, hvis dette er en nødvendighed. Dermed forebygger du, at problemet bliver værre og slipper således for yderligere ømhed og smerte.

Hævet tandkød må ikke ignoreres. Oplever du at have hævet tandkød er det således vigtigt at du opsøger din tandlæge!

HÆVET TANDKØD ER OFTE ET TEGN PÅ TANDKØDSBETÆNDELSE

Det ses dog oftest at det hævede tandkød er et tegn på tandkødsbetændelse. Rødme og hævelse samt blødende tandkød efter tandbørstning eller brug af tandtråd kan alle være symptomer på tandkødsbetændelse (gingivitis). Tandkødsbetændelse er en almindelig lidelse, som får tandkødet til at hæve og blive rødt på grund af en bakterieinfektion, som regel over tandkødsranden, hvor tandbørste og tandtråd ikke kan nå.

Er dit tandkød hævet langs med tænderne eller imellem dine tænder viser årsagen sig tillige at være tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse er den hyppigste årsag til hævet tandkød. Symptomerne på tandkødsbetændelse er som regel, at dit tandkød føles ømt at røre ved. Dette skyldes, at området omkring tænderne er hævet en smule op. Du kan også opleve at bløde under tandbørstning, når du har tandkødsbetændelse. Bliver du ikke behandlet for tandkødsbetændelse i tide, kan betændelsen sprede sig og langsomt bevæge sig ned langs tænderne og derved udvikle sig til paradentose.

Har tandsygdommen udviklet sig til parodontose kan dine tænderne ende med at blive løse og i sidste ende falde helt ud. Man kan oftest ikke selv mærke begyndende parodontitis, hvorfor du skal reagere på det allerede hævede tandkød. I så fald kan din tandlæge eller tandplejer i de fleste tilfælde nå at opdage tandsygdommen i tide og sørge for at den ikke udvikler sig yderligere.

ÅRSAG TIL HÆVET OG FØLSOMT TANDKØD

Trods dét at årsagen bag det hævede tandkød i de fleste tilfælde er tandkødsbetændelse, så kan der være andre årsager til et hævet og følsomt tandkød. Caries som ikke er blevet behandlet er en anden årsag til hævet tandkød. Det, der i begyndelsen er en øm eller følsom tand, kan hurtigt blive til et mere indviklet problem, hvis det ikke behandles i tide.

Udover ovenstående årsager til hævet tandkød, kan det også skyldes andre faktorer, som:

  • Indtagelse af visse typer medicin
  • Graviditet
  • For voldsom tandbørstning
  • Rygning
  • Diabetes
  • Defekt fyldning eller tandprotese.
  • Stort indtag af sukkerholdige mad- og drikkevarer.

HVORDAN BEVARES SUNDT TANDKØD?

Første skridt for at undgå et hævet og irriteret tandkød, er at blive bedre til at rengøre din tænder tilstrækkeligt. Dette gør du ved at børste cirkulært langs tandranden, på både inder- og ydersiden. På den måde sikrer du at tandkødet børstes og lommerne mellem tænder og tandkød renses. Først og fremmest skal du børste tænder to gange om dagen, både morgen og aften. Dette skal være med en almindelig eller elektrisk tandbørste. Undersøgelser viser, at en elektrisk tandbørste er mere effektiv end en almindelig tandbørste. Du kan altid forhøre dig om valg af tandbørste hos din tandlæge, samt hvordan du anbefales at børste dine tænder.

Endvidere bør du rengøre mellemrummene mellem tænderne med tandtråd. Hvis du synes det er svært, findes der praktiske tandtrådsholdere, der gør processen nem. Det er dog vigtigt, at du ikke børster og renser hverken for meget eller for hårdt. Gør du det, risikerer du nemlig at tandkødet trækker sig tilbage, hvormed du kan få blottede tandhalse. Det giver ikke alene knapt så pæne tænder, men gør også tænderne følsomme overfor påvirkning af koldt og varmt mad- samt drikke indtag.

HÆVET TANDKØD PÅ TRODS AF GOD TANDHYGIEJNE

Nogle gange kan det hævede tandkød alligevel opstå, selvom du er god til at holde dine tænder rene. Uanset hvor grundig tandbørstning du udfører, er det nemlig svært at komme alt snavs til livs. Snavs som på sigt bliver til aflejringer på tænderne, kaldes tandsten. Tandsten er en anden årsag til hævet tandkød, fordi disse belægninger kan sidde på tænderne langs tandkødsranden og gøre det svært at holde lommerne herunder rene. Dermed ophobes snavs og madrester, som både kan irritere tandkødet og gøre det betændt. Tandsten kan også sidde i selve lommen og genere.

Du kan ikke selv fjerne tandsten og derfor har du brug for hjælp fra en tandplejer eller tandlæge. Mange patienter får en forebyggende tandrensning, som fjerner tandsten, når det regelmæssige eftersyn alligevel finder sted.

CARIES OG TANDKØD

Når der er hul i en tand, er der fri adgang for bakterier og snavs ned i selve tanden og dermed grobund for betændelse. Hævet tandkød omkring en enkelt tand bør du derfor reagere på med det samme. Ellers risikerer du i langt de fleste tilfælde yderligere problemer i takt med at betændelsen breder sig til tandens rod og i værste fald kæbeknoglen. Begge dele kan være både smertefuldt og omkostningstungt og at søge tandlæge i tide kan således skåne dig både helbredsmæssigt og økonomisk.

HÆVET TANDKØD VED ÈN ELLER FLERE VISDOMSTÆNDER

En anden årsag til hævet tandkød kan være isoleret betændelse omkring en tand. Særligt visdomstænder er udsatte i takt med, at de vokser frem. Fra de er brudt igennem tandkødet og indtil de er fuldt fremvoksede eller bliver fjernet, kan der nemlig opstå små lommer langs eller over tanden, der kan gemme sig snavs og madrester i. Sker dette, vil tandkødet blive irriteret og ømt, ligesom en betændelse nemt vil kunne udvikle sig. Hævet tandkød ved en visdomstand behandles i første omgang ved, at tandlægen skyller omkring tanden og får renset de urenheder væk, der er mulige at fjerne.

Oplever du hævet tandkød bør du dog altid besøge din tandlæge for at få fundet den specifikke årsag i dit tilfælde. Dermed kan du hurtigst muligt slippe af med ubehaget. Hos VORES TÆNDER Tandklinik ved vi hvor meget smerte ømt eller hævet tandkød kan fremtvinge, hvorfor vi sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt os i dag for tidsbestilling eller hvis du har yderligere spørgsmål til emnet. Vi råder og vejleder dig også meget gerne i henhold til din specifikke tandsituation. Vores største interesse er at hjælpe dig!

Læs mere

Parodontose

Parodontose er en betændelsestilstand i tandkødet. Nogle kender tandsygdommen, som ubehandlet tandkødsbetændelse. Uanset om tandsygdommen går under betegnelsen paradentose, parodontitis, parodontose eller pardontose, er det vigtigt at sygdommen behandles hurtigst muligt. Behandles betændelsestilstanden ikke i tide, kan bakterierne brede sig til kæbeknoglen samt det underliggende tandkødsvæv. Hvis dette sker vil udviklingen på sigt medvirke, at tænderne bliver beskadigede og i værste tilfælde ender med at falde helt ud. Desuden kan tandsygdommen sprede sig gennem blodet og trænge ind i hjertets kranspulsårer og derved skabe betændelse. Denne proces kan i værste tilfælde udvikle hjertekarsygdomme.

En vigtig del af forebyggelsen mod paradentose er de regelmæssige tjek hos tandlægen. Ved de regelmæssige undersøgelser kan tandlægen opdage paradentose på et tidligt stadie, hvorved du undgår at sygdommen udvikler sig og spredes til andre dele af munden.

HVAD ER PARODONTITIS?

Parodontose er en infektionssygdom ligesom huller i tænderne (caries). Tilstanden starter altid som tandkødsbetændelse og skyldes sygdomsfremkaldende bakterier i mundhulen. Parodontitis er også kendt som de løse tænders sygdom. Tandsygdommen rammer stort set hele befolkningen på et eller andet tidspunkt. Der findes flere stadier af sygdommen, hvorfor nogle mennesker rammes hårdere end andre. Dette er således meget individuelt. Tandsygdommen kan i værste tilfælde medføre tab af tænder samt udvikling af hjertekarsygdomme. Modsat oplever andre kun et mindre ubehag ved blottede, følsomme tandhalse, hvor tænderne i øvrigt bevares hele livet igennem.

HVORFOR OPSTÅR PARODONTOSE?

Parodontose kan opstå hos alle, men det er ofte mennesker over 35 år, som døjer med betændelsestilstanden. Derudover ses tandsygdommen i flere tilfælde hos unge mennesker, som til dagligt indtager snus. Snus kan få tandkødet til at trække sig tilbage. Tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage. Snus kan således være en betydningsfuld faktor for parodontose.

Det tager lang tid for sygdommen at udvikle sig, og i de fleste tilfælde skyldes dette en dårlig mundhygiejne. Der kan dog være andre årsager, som arvelige gener, rygning, diabetes, stress eller nedsat immunforsvar. Derfor er den vigtigste forebyggelse din egen grundige tandhygiejne i form af daglig tandpleje, herunder brug af den rigtige tandbørsteteknik samt brug af tandtråd eller mellemrumsbørster. Trods dét at du har en god mundhygiejne, kan du stadig udvikle paradentose. Du skal være særligt opmærksom på at sygdommen slet ikke har symptomer, før den er stærkt fremskreden og dine tænder begynder at blive løse. Hos VORES TÆNDER Tandklinik kan vi blandt andet ved hjælp af røntgenbilleder opdage, om du er ved at udvikle parodontose. Det er så fremdeles vigtigt, at du regelmæssigt går til tjek hos tandlægen, hvorfor det ellers kan være umuligt at opdage sygdommen i tide.

SYMPTOMER – KAN MAN MÆRKE PARODONTITIS?

Parodontose og tandkødsbetændelse går hånd i hånd. Tandkødsbetændelse er nemlig forstadiet til tandsygdommen. Dit tandkøds sundhed afslører om du har anlæg og symptomer. Hvis dit tandkød er rødligt, irriteret, hævet og derudover bløder i forbindelse med tandbørstning, er dette symptomer på tandkødsbetændelse og i de fleste tilfælde parodontose. Sundt tandkød sidder i modsætning til det hævede og ømme tandkød, stramt om tænderne, er lyserødt og bliver hverken irriteret eller bløder ved tandbørstning.

Hvis du har tandkødsbetændelse kan tilstanden forholdsvis nemt behandles ved at fjerne tandsten og plak. Det er dog vigtigt, at dette bliver behandlet, før det går hen og udvikler sig til parodontose. Foruden tandkødsbetændelse er der også andre symptomer, du skal være opmærksom på i forbindelse med tandsygdommen. Eksempelvis kan permanent dårlig ånde være et tegn på, at du er ved at udvikle parodontose. Der er dog mange, der slet ikke har symptomer på parodontose, før sygdommen har udviklet sig til at være fremskreden.

BEGYNDENDE PARODONTOSE – HVAD BØR JEG GØRE?

I og med parodontose er en tandsygdom, som udvikler sig langsomt hen over tid, vil de færreste mennesker selv opdage symptomerne i starten af forløbet. Dette betyder desværre også, at de fleste patienter først bliver opmærksomme på, at de har parodontose, når sygdommen er meget fremskreden. Begyndende parodontose er en betegnelse for den del af forløbet, hvor tandkødsbetændelsen endnu ikke har nået at sprede sig til tandknoglen. Som erfaren tandlægeklinik med et team af dygtige tandlæger og tandplejere er vi uddannet til at opdage parodontose allerede i de tidlige stadier. Vel og mærke, hvis du sørger for at gå til de regelmæssige undersøgelser. Begyndende parodontose diagnosticeres ved at måle dybden på tandkødslommerne. Hvis de er dybere end 3 mm, taler vi om begyndende parodontose. Er de dybere end 5 mm vil dette være betegnet som fremskreden parodontose. Nedenfor kan du læse om symptomerne på fremskreden parodontose.

FREMSKREDEN PARODONTOSE – HVILKE SYMPTOMER?

Fremskreden parodontose er en betegnelse for den del af tandsygdommen, hvor bakteriebelægningerne for alvor har fat i tandknoglen, som ifølge heraf begynder med tiden at blive opløst. Symptomer på fremskreden parodontose kan derfor være løse tænder og i værste tilfælde tandløshed til følge. Tandløshed og løse tænder er åbenlyse symptomer på, at sygdommen er fremskreden. Desværre oplever de fleste ikke andre parodontosesymptomer og derfor bliver sygdommen sjældent opdaget, før tandknoglen er så beskadiget, at tænderne ikke længere kan sidde ordentligt fast. Heldigvis er fremskreden parodontitis ikke altid ensbetydende med, at tænderne falder ud – hvis tilstanden vel at mærke bliver behandlet i tide. Hos VORES TÆNDER Tandklinik vil vi som nævnt tidligere behandle paradentose på baggrund af, hvor fremskreden tandsygdommen viser sig at være. Vi vurderer, hvor alvorlig og fremskreden sygdommen er, ved at måle dybden på tandkødslommerne. Hvis disse er dybere end 5 mm, vil vi stille diagnosen ”fremskreden parodontose”.

ER PARADENTOSE FARLIGT?

Er paradentose farligt? Til dels kan tandsygdommen vise sig at blive farlig, hvis den vel og mærke får lov til at udvikle sig. Forskere mener, at bakterier fra paradentose kan sprede sig gennem blodet og derved trænge ind i hjertets kranspulsårer og slutteligt skabe betændelse. Man ved i dag, at dybe lommer kan rumme mange sygdomsfremkaldende bakterier, som kan finde over i blodbanen og transporteres med blodet rundt i kroppen. Det kan være en medvirkende årsag til blodpropper i hjertet, hjerneblødninger og for tidlige fødsler. Man anbefaler derfor særligt de mennesker, som er i risikozonen at få kontrolleret deres tandkød og tandkødslommer.

SÅDAN BEHANDLES TANDSYGDOMMEN

Det er meget individuelt, hvordan parodontose behandles. Hvis tandsygdommen ikke er særlig fremskreden, vil det i de fleste tilfælde være nok med en grundig rensning af dine tænder samt det omkringliggende tandkød. Dette vil genskabe balancen i dit tandkød. En grundig rensning indbefatter fjernelse af tandsten og belægninger på tænderne, samt rensning af tandkødslommer og pudsning af tænderne. Derudover kan det være fordelagtigt at give en opfriskning af, hvordan du bedst muligt børster tænder, og dermed forhindre betændelsen i at sprede sig samt forhindre yderligere udvikling. I andre tilfælde er tandsygdommen så fremskreden, at det er nødvendigt at foretage en mere dybdegående tandrensning. Det kan især være nødvendigt, hvis knoglerne i kæben har taget skade af betændelsestilstanden. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at operere for at sikre, at du kan bevare dine tænder. Det sker ved at fjerne noget af det angrebene væv i tandkødet.

Hvis parodontose ikke behandles i tide, kan det i sidste ende med at du taber én eller flere tænder fra dit tandsæt. Sker dette er det ikke bare lige at erstatte disse tænder, da de netop tabes fordi kæbens knogle eroderer. Med dette menes, at der mangler et fast grundlag for at sætte et nyt tandimplantat fast, fordi der ingen knogle er, hvilket er denne som skal være holdepunkt for den kunstige tand.

VORES TÆNDER TANDKLINIK ER EKSPERTER I BEHANDLING AF PARODONTOSE

Hos VORES TÆNDER Tandklinik i Kongens Lyngby har vi en stor viden om og erfaring med behandling af parodontitis. Vi giver dig en grundig, tryg og effektfuld behandling, på den måde at balancen i dit tandkød igen bliver genoprettet hurtigst muligt. Har du spørgsmål om paradentose er du således altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at give dig råd og vejledning til din specifikke tandsituation.

Har du spørgsmål om eventuelle symptomer på parodontose, er du også altid mere end velkommen til at kontakte klinikken. Du kan også booke en tid gennem vores online bookingsystem.

Læs mere

Symptomer på paradentose?

Der findes flere symptomer på paradentose. Paradentose, også kaldet de tandløses sygdom er en infektionssygdom i tandkødet og i knoglen. Hvis tandsygdommen får lov til at udvikle sig, nedbrydes kæbeknoglen omkring tandrødderne, hvorfor tænderne risikerer at blive løse og i værste tilfælde falder helt ud. Betændelsessygdommen paradentose går under flere forskellige navne. Mange tror sygdommen hedder pardentose, da det er sådan det udtales. Faktisk er den korrekte betegnelse for sygdommen henholdsvis paradentose, parodontose eller parodontitis.

Nedenfor kan du læse meget mere om symptomer på paradentose. Herunder, hvad man særligt skal være opmærksom på, årsagerne til tandsygdommen samt hvilke få faktorer, som kan afgøre om du muligvis har paradentose.

De hyppigste symptomer på paradentose

Symptomer på paradentose. Hvad skal man egentlig være opmærksom på? Noget man særligt skal være opmærksom på er tandkødsbetændelse. Det er nemlig forstadiet til paradentose. Dit tandkøds sundhed, afslører derfor om du har anlæg og symptomer på paradentose. Sundt tandkød sidder stramt om tænderne, er lyserødt i farven og bliver ikke irriteret, når du børster tænder. Hvis tandkødet derimod er hævet og rødligt og desuden bløder i forbindelse med tandbørstningen, er dette symptomer på tandkødsbetændelse og muligvis paradentose.

Tandkødsbetændelse forårsager heldigvis ikke permanente skader på tandknoglen, og tilstanden kan forholdsvist nemt behandles ved at fjerne plak og tandsten. Men det er vigtigt, at det bliver behandlet, før det udvikler sig til paradentose. Både plak og tandsten er elementer, som du selv kan være med til at holde nede. Men det er vigtigt, at du også besøger din tandlæge eller tandplejer et par gange om året, hvor de gennem en tandrens kan fjerne plak og tandsten på en måde, som tandbørsten og de daglige tandplejerutiner ikke kan.

Foruden tandkødsbetændelse er der også andre paradentosesymptomer, du skal være opmærksom på. Eksempelvis kan permanent dårlig ånde være et tegn på, at du er ved at udvikle paradentose. Der er dog mange, der slet ikke oplever symptomer på paradentose, før sygdommen har udviklet sig til at være meget fremskreden.

Plak – En hyppig årsag til paradentose

Den største synder ved paradentose er plak. Når plak hober sig op, begynder tandkødet at blive betændt, hvilket fører til tandkødsbetændelse og til sidst en alvorlig tandkødssygdom. Hos kvinder kan hormonelle ændringer ved graviditet, overgangsalder eller menstruation medføre udvikling af paradentose. Desuden kan nogle medicintyper have bivirkninger, som resulterer i en reduktion af dit spyttet. Uden den rette mængde spyt kan der udvikle sig en vækst af tandkødsvæv eller forhindre madrester i at skylle ned i halsen, hvilket kan fremkalde paradentose. Vores spyt er således en afgørende faktor, hvorfor spyttet bruges til at beskytte tandkød og tænder.

Fremskreden paradentose – Hvad er symptomerne på det?

Fremskreden paradentose er en betegnelse for det stadie af sygdommen, hvor bakteriebelægningerne for alvor har fået tag i tandknoglen, som derfor begynder at blive opløst. Symptomer på fremskreden paradentose kan derfor være løse tænder og eventuel tandløshed til følge. Tandløshed og løse tænder er naturligvis ret åbenlyse symptomer på fremskreden paradentose. Desværre oplever mange slet ikke andre symptomer, hvorfor sygdommen sjældent bliver opdaget, før tandknoglen er så ramt, at tænderne ikke længere kan sidde ordentligt fast. Paradentose er også den hyppigste årsag til tandløshed hos voksne over 40 år.

Heldigvis er fremskreden paradentose ikke altid lig med, at tænderne falder ud, hvis tilstanden vel at mærke bliver behandlet i tide. Hos VORES TÆNDER Tandklinik vil vi behandle paradentose på baggrund af, hvor fremskreden sygdommen er. Vi vurderer, hvor alvorlig paradentosen er, ved at måle dybden på tandkødslommerne. Hvis de er dybere end 5 mm, vil vi stille diagnosen ”fremskreden paradentose”.

Begyndende paradentose – Hvilke symptomer bør man kigge efter?

Begyndende paradentose er betegnelse for den del af forløbet, hvor tandkødsbetændelse endnu ikke har spredt sig til tandknoglen. Når bakterierne når tandknoglen, vil den blive opløst på grund af de affaldsstoffer, som bakterierne udskiller. Da paradentose er en sygdom, som udvikler sig langsomt over tiden, vil de færreste selv opdage symptomerne i starten af forløbet. Det betyder desværre også, at de fleste patienter først bliver opmærksomme på, at de har paradentose, når sygdommen er meget fremskreden.

Som tandlæge og tandplejer er vi uddannet til at opdage paradentose allerede i de tidlige stadier. Begyndende paradentose diagnosticeres ved at måle dybden på tandkødslommerne. Hvis de er dybere end 3 mm, taler vi om begyndende paradentose, hvorimod en dybde på mere end 5 mm vil blive betegnet som fremskreden paradentose. Diagnosen kan også stilles ved hjælp af røntgenbilleder, som kan give os en bedre idé om, hvor alvorligt tandknoglen er angrebet af bakterier.

Har du spørgsmål om symptomer på paradentose er du altid velkommen til at kontakte klinikken på telefon 45 87 22 61. Du kan også booke en tid gennem vores online bookingsystem.

Hvad sker der, hvis jeg undlader at blive behandlet?

Tag symptomer på paradentose alvorligt. Hvis du undlader behandling, kan konsekvensen på sigt være, at tænderne bliver løse og falder ud – én efter én.

Paradentose er en tandsygdom, og kan defineres som en betændelsestilstand i tændernes omgivende støttevæv. Betændelsestilstanden medfører, at den knogle, der omgiver tænderne, langsomt nedbrydes, og tændernes støttevæv forsvinder. Symptomer på paradentose kan i de fleste tilfælde undgås, hvis du sørger for at gå regelmæssigt til tandlægen – og holder en god mundhygiejne med daglige tandbørstning og brug af tandtråd/-stikkere.

Hvem får paradentose?

Alle kan udvikle tandsygdommen paradentose. Er du ryger, har du ligeledes større risiko for at udvikle paradentose. Det er nemlig bevist, at rygere har signifikant mere knogletab, flere mistede tænder og dybere pocher (tandkødslommer) end ikke-rygere. Diabetes patienter uden et velreguleret blodsukker, har også høj risiko for at udvikle paradentose. Disse patienter reagerer ikke lige så godt på behandlingen, som patienter med et velreguleret blodsukker.

Er paradentose arveligt?

Selvom alle kan få tandsygdommen paradentose er nogle i en større risikogruppe end andre. Nogle mennesker er nemlig arveligt disponeret for at udvikle sygdommen. Hvis én af eller begge dine forældre har paradentose, er der forhøjet risiko for, at du selv får det. Selvom du har en god mundhygiejne og er flittig til at rengøre dine tænder, kan du stadig blive ramt af paradentose. Nogle mennesker er nemlig arveligt disponeret for at udvikle sygdommen. Nyere undersøgelser viser desuden, at paradentose kan være arveligt betinget. Så hvis én af dine forældre, eller måske endda begge, har eller har haft sygdommen, er risikoen, for at du selv udvikler tandsygdommen, høj. Derfor er det vigtigt, at du er ekstra varsom med plejningen af dine tænder. Det er især den aggressive form for paradentose, som ses at være arvelig, i sjældne tilfælde, kan dette også ramme børn.

Har jeg paradentose?

Paradentose opstår, hvis bakterier fra madrester og lign. i en længere periode får mulighed for at samle sig langs tandkødsranden. Oprindeligt klassificeres problemet som en tandkødsbetændelse med mulighed for at videreudvikle sig til egentlig paradentose, og derfor kan sygdommen behandles, såfremt der kun er tale om betændelse.

Tit opdager du først selv paradentosen, når den er langt fremskreden, fordi du kun mærker få smerter eller lidt ubehag i begyndelsen. Derfor er det vigtigt, at du går regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer, der vil kunne opdage og behandle sygdommen tidligere.

Det kan være tegn på paradentose, hvis:

  • Dit tandkød ser hævet, rødt og løst ud og bløder, når du børster tænder eller spiser.
  • Du har en dårlig (rådden) lugt eller smag i munden og dårlig ånde.
  • Dine tænder føles løse eller begynder at vandre.
  • Du får bylder langs tandkødet eller imellem tænderne.

Ønsker du at vide mere om paradentose er du meget velkommen til at kontakte os i dag. Vi sidder klar til at hjælpe dig!

 

 

Læs mere

Hvad gør tandsten

Hvad sker der, hvis tandsten ikke fjernes?

Hvis tandsten ikke fjernes, vil det sidde og irritere tandkødet på samme måde, som hvis man får en splint i fingeren. Tandkødet får betændelse og blødning og vil reagere mod det. Hvis man ikke får behandlet tandkødsbetændelse i tide kan det desværre i værste fald udvikle sig til paradentose.

Læs mere

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland

Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Skriv til os

Book tid