Tandlæge og Tandlæger Paulina Kempa

Sunde tænder hele livet

Vil du gerne booke tid til en undersøgelse, eller har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at give dig vores bedste behandling.

Ring 45 87 22 61

... eller indtast telefonnummer og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.


Forside » Blødende tandkød

Blødende tandkød

Oplever du at have blødende tandkød? Hvis dit tandkød bløder, når du børster dine tænder kan det være et typisk tegn på tandkødsbetændelse (gingivitis). Betændelsen skyldes i langt de fleste tilfælde, at der gennem længere tid har siddet bakterier og madrester i området, som ikke er blevet fjernet i tide. Hævet eller blødende tandkød er meget almindeligt, men skal behandles, da det således kan være et tidligt tegn på tandkødsbetændelse eller anden form for tandkødssygdom. I dette blogindlæg kan du blive meget klogere på, hvad et blødende tandkød kan skyldes, hvad du bør gøre samt hvordan du kan forebygge en eventuel tandkødsbetændelse.

BLØDER DIT TANDKØD VED TANDBØRSTNING?

Hvis du oplever, at dit tandkød bløder ved tandbørstning eller ved brug af tandtråd er det vigtigt at være opmærksom, da det kan være et tegn på tandkødsbetændelse. Blødende tandkød kan dog også være et tegn på at din tandbørste er for hård eller at din anvendelse af tandtråd ikke er korrekt. Der kan således være flere årsager til blødende tandkød. Uanset hvilken årsag, som er den bagvedliggende anbefaler vi, at du kontakter din tandlæge eller tandplejer for råd og vejledning. I langt de fleste tilfælde vil det anbefales, at du kommer til en konsultation så du kan få en faglig vurdering af din specifikke tandsituation.

Er du gravid? Hormonelle forandringer øger risikoen for blødende tandkød. Således vil nogle kvinder under en graviditet opleve, at deres tandkød bløder mere end normalt, og at dette ofte fortsætter, til amningen stopper. Derudover har enkelte medicinpræparater samme effekt på tandkødet. Der kan såfremdeles være flere grunde til et blødende tandkød. Det vigtigste er dog, at du er opmærksom og heller sørger råd og vejledning hos din tandlæge én gang for meget end én gang for lidt.

SÅDAN UNDGÅR DU AT DIT TANDKØD BLØDER:

For at undgå blødende tandkød skal du holde dit tandkød sundt. Dette gøres gennem den rette tandpleje, hvor du kan passe på dine tænder og dit tandkød. I den forebyggende tandpleje er det afgørende at du børster dine tænder to gange dagligt og bruger tandtråd eller mellemrumsbørster, der hvor din tandbørste ikke kan komme ind. Ved at anvende både den rigtige form for tandbørste samt tandtråd sørger du for at rense alle steder i munden. Ikke kun på overfladen af tænderne, men også mellem og under tandkødsranden.

De regelmæssige tandlægebesøg hos din tandlægeklinik er også af afgørende betydning. Det er her du kan få foretaget tandrensning, hvor du forebygger eventuelle tandskader. Tandlægebesøgene er vigtige da det giver din tandlæge eller tandplejer mulighed for at opdage tidlige tegn på tandkødsbetændelse eller andre former for tandsygdomme.

HVAD BØR JEG GØRE? 

Først og fremmest er det vigtigt, hvis du har blødende tandkød, at du ikke bliver panisk. Som skrevet tidligere er blødende tandkød normalt og kan skyldes helt almindelige årsager men det kan samtidig også betyde en begyndende tandsygdom. Det bedste du kan gøre er derfor at booke en aftale med din tandlæge eller tandplejer, som således kan hjælpe dig med at finde frem til den bedste løsning.

Indtil du kommer til en konsultation på klinikken er det vigtigt at du fortsætter med dine normale tandplejerutiner hver eneste dag. Du skal således hverken stoppe med at børste dine tænder eller rense mellem tænderne med tandtråd. Hvis børstningen er så smertefuld at det er uudholdeligt kan du med fordel bruge en ultra blød tandbørste. Du kan også bruge en tandpasta, der er tilpasset tandkødsproblemer.

HVORFOR HAR JEG BLØDENDE TANDKØD?

Normalt er blødende tandkød en reaktion på betændelse i tandkødet. Betændelse i tandkødet kan opstå i alle aldre. De mest almindelige risikofaktorer for et blødende tandkød er:

  • Dårlig mundhygiejne.
  • Tandkødsbetændelse eller andre former for tandkødssygdomme.
  • Rygning.
  • Stort indtag af sukkerholdige mad/drikkevarer.
  • Forkert børsteteknik eller brug af tandtråd.

Tandkødsbetændelse kan kureres, hvis den endnu ikke har angrebet knoglen. Stopper man ikke betændelsen med en bedre mundhygiejne, vil den brede sig til knoglen og bane vej for en begyndende paradentose.

SÅDAN BEHANDLER DU BLØDENDE TANDKØD

Hvis du har problemer med et blødende tandkød så er første skridt på vejen, at du sørger for at børste dine tænder to gange dagligt. Det er vigtigt at du benytter en blød tandbørste og vinkler den 45 grader mod tandkødet. Den bløde tandbørste masserer nemlig dit tandkød og fjerner ophobede affaldsstoffer. Valget af tandbørste samt børsteteknik har stor betydning for den forebyggende tandpleje. Flere undersøgelser peger på at el-tandbørsten er det bedste valg af tandbørste.

Tandbørstningen fjerner også bakteriebelægninger (plak), som i løbet af dagen samler sig på tændernes overflade. Fjernes belægningerne ikke vil tandkødet reagere ved at øge blodtilstrømningen til tandkødet. Dette skaber en øget tendens til blødning og herved blødende samt tandkød. Tandbørsten kan ikke fjerne bakterier inde i mellem tænderne. Kun tandtråd gør det muligt at fjerne bakterierne der. Du skulle gerne i form af god mundhygiejne opnå et sundt tandkød uden blødning i løbet af få uger. Hvis det ikke lykkedes, så bør du kontakte din tandlægeklinik for råd og vejledning.

Er du i tvivl om du har tandkødsbetændelse, parodontose eller anden form for tandsygdom, så kontakt din tandlæge eller tandplejer hos VORES TÆNDER Tandklinik for svar og råd om behandling.

HVAD KAN JEG SELV GØRE?

Blødende tandkød forebygges bedst ved at du sørger for at have en god mundhygiejne og ved at gøre dig umage med din tandbørstning og brug af tandtråd. Selvom du udfører en perfekt tandbørstning er det desværre ikke muligt at fjerne alle tændernes belægninger, hvorfor det er vigtigt at bruge tandstikker eller tandtråd, der hvor tandbørsten har svært ved at nå ind. På den måde bliver du også automatisk bedre til at fjerne belægninger på tænderne og derved mindsker du samtidig risikoen for tandkødsbetændelse samt andre former for tandkødssygdomme.

Trods god mundhygiejne og tandbørstning er dine kostvaner også vigtige. Dit forbrug af mad og drikke med højt sukkerindhold bør derfor indskrænkes. Det er meget forskelligt fra person til person hvor ofte man bør besøge sin tandlæge. De fleste kan nøjes med at gå til tandlæge to gange om året, men har man stor tilbøjelighed til tandkødsbetændelse, bør tandrensningen hos tandlægen foretages hyppigere. Det er op til din tandlæge eller tandplejer at vurdere hvor ofte.

TEST DIG SELV 

Er du i tvivl, hvorvidt du bør kontakte din tandlæge, hvis du døjer med blødende tandkød? Nedenfor har vi lavet en form for test til dig, som er i tvivl omkring din pågældende situation. Kan du svare ja til én eller flere af nedenstående spørgsmål, skal du således være ekstra opmærksom på plejen af dit tandkød.

1) Er dit tandkød ømt ved mad- eller drikkeindtag?
2) Bløder dit tandkød ved tandbørstning?
3) Glemmer du at bruge tandtråd?
4) Ryger du?
5) Er du gravid?

Viser det sig at du kan svare ja til én eller flere af ovenstående spørgsmål så bør du være opmærksom på dit tandkød. Der kan dog være flere grunde til blødende tandkød. Se hvordan du kan behandle dette under punktet ”Sådan behandler du blødende tandkød” eller under “Hvad kan jeg selv gøre”  i dette indlæg. Du er også meget velkommen til at kontakte os – vi er altid klar til at hjælpe dig.

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Book tid