Hævet tandkød er en inflammatorisk reaktion. Denne inflammation på tandkødet forekommer, ved kroppens egen reaktion på indtrængen af fremmede mikroorganismer eller ved en skade. Der kan være flere årsager til hævet tandkød. Uanset årsag bør du som patient reagere for at standse tandkødssygdommen i et tidligt stadie. Ændringen af tandkødet ved hævelse skyldes ofte manglende mundhygiejne, hvor tandkødet bliver mørkerødt, hævet samt bløder ved tandbørstning og ved brug af tandtråd eller mellemrumsbørster (interdental-/approximal børster).
Årsagerne kan være mange, men hævet tandkød er altid et tegn på, at der er brug for ekstra opmærksomhed til dine tænder og din generelle mundhygiejne. Hvis du således har ømt, hævet eller rødt tandkød, er det vigtigt at du opsøger din tandlæge. Således kan den bagvedliggende årsag identificeres og efterfølgende behandles, hvis dette er en nødvendighed. Dermed forebygger du, at problemet bliver værre og slipper således for yderligere ømhed og smerte.
Hævet tandkød må ikke ignoreres. Oplever du at have hævet tandkød er det således vigtigt at du opsøger din tandlæge!
HÆVET TANDKØD ER OFTE ET TEGN PÅ TANDKØDSBETÆNDELSE
Det ses dog oftest at det hævede tandkød er et tegn på tandkødsbetændelse. Rødme og hævelse samt blødende tandkød efter tandbørstning eller brug af tandtråd kan alle være symptomer på tandkødsbetændelse (gingivitis). Tandkødsbetændelse er en almindelig lidelse, som får tandkødet til at hæve og blive rødt på grund af en bakterieinfektion, som regel over tandkødsranden, hvor tandbørste og tandtråd ikke kan nå.
Er dit tandkød hævet langs med tænderne eller imellem dine tænder viser årsagen sig tillige at være tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse er den hyppigste årsag til hævet tandkød. Symptomerne på tandkødsbetændelse er som regel, at dit tandkød føles ømt at røre ved. Dette skyldes, at området omkring tænderne er hævet en smule op. Du kan også opleve at bløde under tandbørstning, når du har tandkødsbetændelse. Bliver du ikke behandlet for tandkødsbetændelse i tide, kan betændelsen sprede sig og langsomt bevæge sig ned langs tænderne og derved udvikle sig til paradentose.
Har tandsygdommen udviklet sig til parodontose kan dine tænderne ende med at blive løse og i sidste ende falde helt ud. Man kan oftest ikke selv mærke begyndende parodontitis, hvorfor du skal reagere på det allerede hævede tandkød. I så fald kan din tandlæge eller tandplejer i de fleste tilfælde nå at opdage tandsygdommen i tide og sørge for at den ikke udvikler sig yderligere.
ÅRSAG TIL HÆVET OG FØLSOMT TANDKØD
Trods dét at årsagen bag det hævede tandkød i de fleste tilfælde er tandkødsbetændelse, så kan der være andre årsager til et hævet og følsomt tandkød. Caries som ikke er blevet behandlet er en anden årsag til hævet tandkød. Det, der i begyndelsen er en øm eller følsom tand, kan hurtigt blive til et mere indviklet problem, hvis det ikke behandles i tide.
Udover ovenstående årsager til hævet tandkød, kan det også skyldes andre faktorer, som:
- Indtagelse af visse typer medicin
- Graviditet
- For voldsom tandbørstning
- Rygning
- Diabetes
- Defekt fyldning eller tandprotese.
- Stort indtag af sukkerholdige mad- og drikkevarer.
HVORDAN BEVARES SUNDT TANDKØD?
Første skridt for at undgå et hævet og irriteret tandkød, er at blive bedre til at rengøre din tænder tilstrækkeligt. Dette gør du ved at børste cirkulært langs tandranden, på både inder- og ydersiden. På den måde sikrer du at tandkødet børstes og lommerne mellem tænder og tandkød renses. Først og fremmest skal du børste tænder to gange om dagen, både morgen og aften. Dette skal være med en almindelig eller elektrisk tandbørste. Undersøgelser viser, at en elektrisk tandbørste er mere effektiv end en almindelig tandbørste. Du kan altid forhøre dig om valg af tandbørste hos din tandlæge, samt hvordan du anbefales at børste dine tænder.
Endvidere bør du rengøre mellemrummene mellem tænderne med tandtråd. Hvis du synes det er svært, findes der praktiske tandtrådsholdere, der gør processen nem. Det er dog vigtigt, at du ikke børster og renser hverken for meget eller for hårdt. Gør du det, risikerer du nemlig at tandkødet trækker sig tilbage, hvormed du kan få blottede tandhalse. Det giver ikke alene knapt så pæne tænder, men gør også tænderne følsomme overfor påvirkning af koldt og varmt mad- samt drikke indtag.
HÆVET TANDKØD PÅ TRODS AF GOD TANDHYGIEJNE
Nogle gange kan det hævede tandkød alligevel opstå, selvom du er god til at holde dine tænder rene. Uanset hvor grundig tandbørstning du udfører, er det nemlig svært at komme alt snavs til livs. Snavs som på sigt bliver til aflejringer på tænderne, kaldes tandsten. Tandsten er en anden årsag til hævet tandkød, fordi disse belægninger kan sidde på tænderne langs tandkødsranden og gøre det svært at holde lommerne herunder rene. Dermed ophobes snavs og madrester, som både kan irritere tandkødet og gøre det betændt. Tandsten kan også sidde i selve lommen og genere.
Du kan ikke selv fjerne tandsten og derfor har du brug for hjælp fra en tandplejer eller tandlæge. Mange patienter får en forebyggende tandrensning, som fjerner tandsten, når det regelmæssige eftersyn alligevel finder sted.
CARIES OG TANDKØD
Når der er hul i en tand, er der fri adgang for bakterier og snavs ned i selve tanden og dermed grobund for betændelse. Hævet tandkød omkring en enkelt tand bør du derfor reagere på med det samme. Ellers risikerer du i langt de fleste tilfælde yderligere problemer i takt med at betændelsen breder sig til tandens rod og i værste fald kæbeknoglen. Begge dele kan være både smertefuldt og omkostningstungt og at søge tandlæge i tide kan således skåne dig både helbredsmæssigt og økonomisk.
HÆVET TANDKØD VED ÈN ELLER FLERE VISDOMSTÆNDER
En anden årsag til hævet tandkød kan være isoleret betændelse omkring en tand. Særligt visdomstænder er udsatte i takt med, at de vokser frem. Fra de er brudt igennem tandkødet og indtil de er fuldt fremvoksede eller bliver fjernet, kan der nemlig opstå små lommer langs eller over tanden, der kan gemme sig snavs og madrester i. Sker dette, vil tandkødet blive irriteret og ømt, ligesom en betændelse nemt vil kunne udvikle sig. Hævet tandkød ved en visdomstand behandles i første omgang ved, at tandlægen skyller omkring tanden og får renset de urenheder væk, der er mulige at fjerne.
Oplever du hævet tandkød bør du dog altid besøge din tandlæge for at få fundet den specifikke årsag i dit tilfælde. Dermed kan du hurtigst muligt slippe af med ubehaget. Hos VORES TÆNDER Tandklinik ved vi hvor meget smerte ømt eller hævet tandkød kan fremtvinge, hvorfor vi sidder klar til at hjælpe dig. Kontakt os i dag for tidsbestilling eller hvis du har yderligere spørgsmål til emnet. Vi råder og vejleder dig også meget gerne i henhold til din specifikke tandsituation. Vores største interesse er at hjælpe dig!