Parodontitis, også kendt som paradentose eller de løse tænders sygdom er alle betegnelser for tandkødsbetændelse (gingivitis), der har spredt sig til de dybereliggende væv, dvs. ned omkring tandroden. For at forebygge og undgå parodontitis er sunde tænder og tandkød en forudsætning. Hvis ikke du formår at opretholde en sund og forebyggende tandpleje er der stor risiko for at du vil udvikle en mild eller voldsom grad af paradentose.
Bakterier som findes i munden kan med en manglende og grundig tandbørstning sætte sig på tandoverfladen og producere en klæberig substans, som dermed holder på madpartikler og skaber plak. Det er på den måde at parodontitis opstår. Netop når der opbygges plak på tænderne. Tandkødsbetændelse giver hævelse, rødme, blødninger og infektion i det angrebne område.
Risikofaktorer for at udvikle tandkødsbetændelse er skader mod tandkødet, særligt efter intens tandbørstning eller brug af tandtråd samt ved visse medicinske tilstande. Tandkødsbetændelse er første tegn på en såkaldt periodontal sygdom. Denne tilstand kan skade tænder, rødder og nerver og kan i værste tilfælde føre til tab af tænder. Dette kan ske hvis ikke tilstanden behandles i tide og korrekt. Nedenfor kan du læse meget mere om paradentose, hvilke symptomer du bør være opmærksom på samt hvordan det behandles. Endvidere giver vi dig gode råd til hvad du kan gøre ved paradentose og ikke mindst for at forebygge tandkødssygdommen.
Hvad er parodontitis?
Parodontitis er som kort beskrevet oven for tandkødsbetændelse, der har spredt sig til de dybereliggende væv. Med dette menes at tandkødsbetændelsen har spredt sig ned omkring tandroden. Dette medfører varigt tab af tandens rodhindefibre med efterfølgende nedbrydning af knoglen. Tandkødslommen bliver således dybere, og tanden sidder ikke længere lige så godt fast. Hvis tandsygdommen ikke helbredes kan tanden i sidste ende med at falde helt ud.
Med andre ord kan tandkødsbetændelse, der ikke behandles, udvikle sig til parodontitis. Og jo mere alvorlig paradentosen er, jo dybere bliver tandkødslommerne – og jo mere løse bliver tænderne. Ved alvorlig parodontitis kan tandkødet trække sig tilbage og gøre tandens rod synlig. Nogle patienter oplever desuden, at tænderne flytter sig, og at de får dårlig ånde. Det er blot en af flere symptomer, som du kan opleve. Du kan læse meget mere om symptomerne ved paradentose nedenfor.
Parodontitis giver som nævnt sjældent gener, før sygdommen er meget fremskreden og alvorlig. Det er derfor vigtigt, at du regelmæssigt får kontrolleret tandkødslommernes dybde (pochemåling) og får taget røntgenbilleder hos tandlægen. På den måde kan din tandlæge eller tandplejer hurtigt opspore tandkødssygdommen.
Symptomer på paradentose
Tandkødsbetændelse er meget almindeligt og giver kun få symptomer i den tidlige fase. Blødende tandkød er et af de første symptomer, som du bør være opmærksom på. Tandkødsbetændelse går over igen, hvis man sørger for at rense sine tænder godt og have en god mundhygiejne. Endvidere har dit tandbørstevalg og metode stor betydning for din forebyggende tandpleje. Tandtråd er også et vigtigt supplement til din tandbørstning, hvorfor du kan fjerne madrester, der hvor tandbørsten ikke selv kan nå ind.
Hvis du har mistanke om påbegyndende eller udviklet paradentose anbefaler vi at du kontakter tandlægen. Således kan vi hurtigst muligt hjælpe dig. Hos VORES TÆNDER Tandklinik fungerer vi både som almindelig og akut tandlægeklinik. Derfor kan vi næsten med garanti hjælpe dig selv samme dag, som du kontakter os. Dette gør sig også gældende om lørdagen.
Hvem rammes af parodontitis?
Tandkødsbetændelse og parodontitis hører til blandt de hyppigst forekommende tandkødssygdomme hos mennesker overhovedet. I undersøgelser har man fundet tandkødsbetændelse hos 90 pct. af de 20-årige. Tandkødet viser sig ofte at tage skade i forbindelse med blandt andet snusindtag, hvor den røgfrie tobak vil danne ramme for tandkødsbetændelse. Ofte udvikler tandkødsbetændelsen sig ubemærket til parodontitis. Jo tidligere i livet parodontitis udvikler sig, jo mere alvorlig er den, og desto mindre modstandskraft har man mod sygdommen. Parodontitis opstår oftest hos personer i 30-40-års alderen. Efter 40-års alderen er parodontitis den hyppigste årsag til tandtab.
Du har særlig risiko for at udvikle parodontitis, hvis du:
- Ryger
- Er arveligt disponeret
- Har dårlig mundhygiejne
- Har systemiske sygdomme, fx diabetes
- Har nedsat immunforsvar
- Lider af stress
Hvordan behandles parodontitis?
Paradentose kan på et tidligt stadie gå i sig selv, hvis din mundhygiejne vel og mærke er sund og forebyggende. Dette indebærer blandt andet en god børsteteknik, supplerende brug af tandtråd og et mindsket indtag af sukker. Formår du ikke at standse en eventuel tandkødsbetændelse vil vi som erfaren tandlægeklinik stå klar til at hjælpe dig. Formålet med behandlingen af parodontitis er at standse sygdommen, så tænderne ikke mister mere fæste.
Hvis paradentosen ikke er særlig fremskreden, vil det mange gange være nok med en grundig rensning af tænder og tandkød for at få genskabt balancen i dit tandkød. Det omfatter fjernelse af tandsten og belægninger på tænderne, samt en rensning af tandkødslommerne og en pudsning af tænder og eventuelle tandfyldninger. Desuden kan en opfriskning af, hvordan du bedst muligt børster tænder, også hjælpe med at forhindre betændelsen i at sprede sig og forhindre yderligere udvikling af paradentose.
Andre gange er paradentosen mere fremskreden, og her kan det være nødvendigt med en mere dybdegående tandrensning. Det kan især være nødvendigt, hvis knoglerne i kæben også har taget skade af betændelsestilstanden. I nogle tilfælde vil det her også være nødvendigt at operere for at sikre, at du kan bevare dine tænder. Det sker ved at fjerne noget af det angrebne væv i tandkødet.
Efter en parodontitisbehandling er det vigtigt hurtigst muligt at komme i gang med tandbørsten igen, så tandsættet holdes helt rent. Din tandlæge kan som tidligere nævnt vise dig, hvilke hjælpemidler der er bedst at bruge til lige netop dit tandsæt.
Kan jeg få sundt tandkød igen?
Hvis parodontitis behandles i tide, kan tandkødet igen blive sundt. Du bør dog være opmærksom på at det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelse ikke kan gendannes. Det betyder, at løse tænder i nogle tilfælde kan blive mindre løse, hvis de behandles, og du selv gør en indsats. Eftersom at parodontitis er en kronisk sygdom, vil der desværre altid være risiko for, at sygdommen blusser op igen – især hvis tænderne forsømmes det mindste.
Hvis paradentosen ikke er særlig fremskreden, vil det mange gange være nok med en grundig rensning af tænder og tandkød for at få genskabt balancen i dit tandkød. Det omfatter fjernelse af tandsten og belægninger på tænderne, samt en rensning af tandkødslommerne og en pudsning af tænder og eventuelle tandfyldninger. Desuden kan en opfriskning af, hvordan du bedst muligt børster tænder, også hjælpe med at forhindre betændelsen i at sprede sig og forhindre yderligere udvikling af paradentose.
Hos VORES TÆNDER Tandklinik i Lyngby har vi en stor viden om og erfaring med behandling af parodontitis, og vi giver dig en grundig og effektfuld behandling, så balancen i dit tandkød bliver genoprettet hurtigst muligt. Hos os er du i trygge hænder, og vores professionelle og kompetente klinikpersonale sørger for at give dig den bedst mulige behandling. Vores mål er at have afslappede og trygge patienter, og vi har derfor en omsorgsfuld og forstående tilgang. Hos os behøver du derfor ikke at frygte dit tandlægebesøg.
