Tandlæge og Tandlæger Paulina Kempa

Sunde tænder hele livet

Vil du gerne booke tid til en undersøgelse, eller har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at give dig vores bedste behandling.

Ring 45 87 22 61

... eller indtast telefonnummer og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.


Forside » Løse tænder

Løse tænder

Løse tænder kan være et tegn på paradentose. Men hvad er paradentose? Hvorfor får man løse tænder? Og hvorledes kan man forebygge samt behandle det? Alt dette og meget mere får du svar på i nedenstående blogindlæg. Har du yderligere spørgsmål efter at have læst indholdet nedenfor er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vores største interesse som erfaren tandlægeklinik er at hjælpe dig.

Hvorfor får man løse tænder?

Som skrevet ovenfor er løse tænder ofte et tegn på paradentose. Paradentose, også kendt som parodontitis og parodontose, er en betændelsestilstand i tændernes støttevæv. Efterhånden som sygdommen udvikler sig og støttevævet nedbrydes, bliver tænderne mere og mere løse. Hvis tandsygdommen ikke behandles i tide er der risiko for at dine tænder i sidste ende vil falde helt ud. Tilstanden skyldes, at bakterier får lov at trænge ned i tandkødslommerne. Med tiden vil bakterierne nedbryde kæbeknoglen, så tænderne mister deres fæstne, hvorfor de ikke har noget at sidde fast i på grund af knogletabet.
Ved en konsultation hos tandlægen vil din behandler vurdere, hvad de løse tænder skyldes i dit tilfælde. Alt efter din specifikke tandsituation vil vi finde den rette behandling for dit tandsæt. Hos VORES TÆNDER Tandklinik udfører vi stort set alle former for tandbehandlinger, hvorfor vi kan hjælpe dig.

Hvem er særligt udsatte for at få løse tænder?

Alle kan få løse tænder. Faktisk er paradentose så almindeligt, at stort set alle danskere vil blive ramt af sygdommen på et eller andet tidspunkt i deres liv, ligesom det er lige så hyppigt hos mænd som hos kvinder. Dog har paradentose tendens til at udvikle sig hurtigere hos gravide kvinder. Nogle er desuden arveligt disponerede for sygdommen.

Derudover er der en række livsstils- og helbredsmæssige årsager, der kan øge risikoen for at få løse tænder. Disse årsager har vi oplistet nedenfor:

Sådan forebygger du paradentose og løse tænder

Der er flere ting, du kan gøre for at forebygge løse tænder, ligesom der er en række tegn, du bør være opmærksom på for at komme paradentose i forkøbet. Det vigtigste du kan gøre for at undgå tandkødssygdomme, er at sørge for at opretholde en god mundhygiejne.

Være opmærksom på symptomer på tandkødsbetændelse

Tandkødsbetændelse er et forstadie til paradentose. Derfor er det først og fremmest vigtigt at være opmærksom på symptomer på betændelse i tandkødet som blødende, rødt og ømt tandkød. I modsætning til paradentose forsvinder betændelsen igen, når man genopretter en god mundhygiejne. Det er dog vigtigt at komme en eventuel tandkødsbetændelse til livs, før den eventuelt udvikler sig. Hvis du har spørgsmål til tandkødsbetændelse eller symptomer på sygdommen er du meget velkommen til at kontakte os.

Opretholde en god mundhygiejne

Ofte er det sjusk med tandbørste og tandtråd eller forkert børsteteknik, der forårsager betændelse i tandkødet og paradentose. Derfor er god mundhygiejne den bedste og mest effektive forebyggelse. Du opretholder din mundhygiejne ved at børste dine tænder grundigt mindst to gange om dagen og supplere med tandtråd eller interdentalbørster. Det er også vigtigt at børste tænderne korrekt.

Læs mere om korrekt børsteteknik her, eller tal med os, hvis du vil have god råd om tandpleje. Husk det kan være individuelt hvilke forebyggende midler, som specifikt vil hjælpe dig, hvorfor vi anbefaler at du snakker med din tandlæge. På den måde er du sikker på at få den rette vejledning.

Ændre livsstilsvaner og være opmærksom på risikofaktorer

Som nævnt er ældre mennesker, rygere, diabetikere og personer med nedsat immunforsvar, mundtørhed og knogleskørhed særligt disponerede for tandtab. Hører du selv til i en af kategorierne, skal du derfor være særligt opmærksom på tegn på paradentose. Som det gør sig gældende på flere andre faktorer skader rygning i høj grad også dine tænder og mundregion. Er du ryger, bør du kraftigt overveje helt at kvitte smøgerne.

Besøge tandlægen regelmæssigt

Paradentose er ofte uden symptomer i de tidligere stadier. Det betyder, at sygdommen kan få lov til at udvikle sig ubemærket. Som tandlæger og tandplejere er vi hos VORES TÆNDER Tandklinik uddannet i at opdage tidlige tegn og symptomer, der på sigt kan føre til løse tænder. Derfor er det vigtigt, at du besøger os regelmæssigt og får et grundigt tandeftersyn. Selvom en professionel undersøgelse kan medvirke til at opdage paradentose på et tidligt stadie, så er det vigtigt at pointere, at eftersom størstedelen af den forebyggende mundhygiejne foregår i hjemmet, er dette også den vigtigste opgave. En opgave som du vel og mærke selv skal mestre selvfølgelig i dialog og med råd og vejledning fra din tandlæge.

Løse tænder behandling

Forebyggelse er altid bedre end behandling. Er skaden først sket, vil en behandling dog være nødvendig. Parodontose behandles forskelligt afhængigt af, hvor fremskreden sygdommen er. Er der tale om en almindelig form for parodontose, vil tandlægen typisk behandle på følgende måde:

Selve behandlingen består af en grundig udrensning af tandkødslommerne samt rensning og afglatning af rodoverfladerne.

Behandlingen er et tæt samarbejde mellem dig som patient og os som behandlere. Det vil sige, at vi vil instruere dig i fremtidig forebyggelse og motivere til eventuelle livsstilsændringer. Hver eneste af vores behandlinger er individuelle, hvorfor vi vil tage højde for dine ønsker og behov.

Behandling af løse tænder er for det meste en smertefri proces, men i visse tilfælde kan det blive nødvendigt at lægge en lokalbedøvelse. Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi smertefri tandpleje, og du kan derfor trygt lægge dig til rette i tandlægestolen som patient hos os. Har du tandlægeskræk kan du også roligt besøge os i klinikken. Vi har stor forståelse for, at nogle finder det utrygt at gå til tandlægen, og vi bestræber os derfor altid på at give vores patienter en tryg og tillidsvækkende oplevelse.

Kan jeg få sundt tandkød igen?

Hvis parodontitis behandles, kan tandkødet igen blive sundt, men det fæste, som tanden har mistet på grund af betændelsen, gendannes ikke. Det betyder, at løse tænder i nogle tilfælde kan blive mindre løse, hvis de behandles, og du selv gør en indsats.

For at hindre sygdommen i at udvikle sig, bør du følge tandlægens 3 råd:

  1. Vær meget omhyggelig med mundhygiejnen og følg de instruktioner til at holde rent, som din tandlæge har givet dig. Dette gør sig både gældende i forhold til tandbørstning og yderligere hjælpemidler, fx tandtråd eller interdentalbørster.
  2. Gå regelmæssigt til tandlægen. På den måde er der større sandsynlighed for, at din tandlæge eller tandplejer kan opdage tandsygdommen på et tidligt stadie.
  3. Stop med at ryge.

Alle tre råd er særdeles vigtige at følge. For hvis du fx ikke selv holder tænderne grundigt rene mellem tandlægebesøgene, er parodontitisbehandlingen kun et indgreb, der får sygdommen til at udvikle sig langsommere, end den ellers ville have gjort. Da parodontitis er en kronisk sygdom, vil der desværre altid være risiko for, at sygdommen blusser op igen især hvis tænderne forsømmes det mindste.

Kontakt os for spørgsmål eller behandling

Har du mistanke om paradentose, eller har du spørgsmål om løse tænder så er du altid meget velkommen til at kontakte os. Som erfaren tandlægeklinik kan du vide dig sikker på, at vi altid kan hjælpe dig uanset hvilke behov og ønsker du måtte have. Det er vigtigt, hvis du har specifikke behov, som vi skal tage højde for og hensyn til at du fortæller os om det. På den måde har vi den bedste forudsætning for at gøre din behandling tryg og omsorgsfuld. Har du tandlægeskræk bør du altid være ærlig omkring det således at vi kan hjælpe dig på bedst muligvis og tilrette behandlingen efter dig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i behagelige rammer hos VORES TÆNDER Tandklinik i hjertet af Kongens Lyngby.

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Skriv til os

Book tid