Hvilke fordele og ulemper er der ved behandling med tandbro?
Som med alle andre former for tandbehandlinger, kan der være både fordele og ulemper ved en tandbro behandling. I langt de fleste tilfælde er der mange flere fordele end der er ulemper. Vi mener dog, at det er vigtigt at kende til begge slags, forinden en behandling. I dette blogindlæg får du et indblik i de mest markante af slagsen, hvilket kan hjælpe dig med at afgøre, om et tandlægebesøg er nødvendigt før behandlingen. Desuden får du klarhed over, hvad du skal gøre efter endt behandling samt hvor længe en tandbro i gennemsnit holder.
Fordele ved tandbro behandling
Den største fordel ved at få foretaget en æstetisk tandbro er, at den kan laves med et naturligt udseende, således at den erstattede tand er diskret og falder naturligt ind blandt de andre tænder. Dette gøres typisk ved brug af porcelæn, der udseendemæssigt ligner naturlige tænder. En tandbro sættes fast helt oppe ved tandkødet, hvilket også er afgørende for, at tandbroen kommer til at synes som en almindelig tand.
Samtidig bevares den gode tyggefunktion, når du får lavet en tandbro, og dette skaber i kombination med det naturlige look en tanderstatning, der føles, synes og ikke mindst fungerer som en almindelig tand. Med en tandbro som behandlingsløsning kan hverken du eller andre se at der ikke er tale om dine egne tænder. Dette er en stor æstetisk fordel ved behandlingen.
Behandlingstiden kan desuden holdes på helt ned til to uger, da en tandbrobehandling kan foretages på blot to behandlinger hos tandlægen, hvilket gør det til en effektiv løsning for erstatning af en manglende tand. Behandlingen er således en hurtig måde at erstatte en manglende tand på.
En yderligere fordel ved tandbrobehandling er, at en tandbro kan holde helt op til 25 år, afhængig af, hvor god du er til at passe på samt vedligeholde tandkroner og tandbroen, hvilket kan reducere de samlede omkostninger over tid, og spare dig mange kroner i det lange løb. Dette har vi uddybet yderligere nedenfor under overskriften: hvor længe holder broer?
Ulemper ved tandbro behandling
En ulempe ved tandbrobehandling er, at tandbroens levetid i høj grad er afhængig af nabotændernes tilstand. Det er således nødvendigt, at disse er sunde og velfungerende, hvis tandbroen skal holde i mange år. For at nabotænderne kan fungere som bropiller, er det nødvendigt at slibe disse tænder kraftigt. Nabotænderne udgør nemlig basen for tandbroen. Men ikke desto mindre kan dette indgreb i nogle tilfælde medføre, at man sliber på sunde tænder.
En ulempe ved tandbrobehandling er desuden, at forinden en tandbro kan laves, er det nødvendigt at fjerne sund tandstruktur, for at kunne indsætte bropiller, således at der er plads til etableringen af en tandbro, hvilket kan påvirke æstetik og funktionalitet.
Bivirkninger ved traditionelle tandbroer
Ekstra følsomhed for kulde og varme er normalt i de første måneder efter behandlingen. Tilstanden er ubehagelig, men kræver ingen behandling og går i sig selv.
Broen kan gå løs. Det sker utrolig sjældent for moderne tandbroer, som er limet med nye teknikker af tandlæger, at broen går løs. Men skulle det uheldigvis ske er det vigtigt at du ved hvad du bør gøre i den pågældende situation. Viser det sig, at din bro er gået løs bør du kontakte din lokale tandlæge hurtigst muligt. Har din tandlæge lukket, når uheldet er ude kan du med fordel benytte dig af os som akut tandlæge. At vi fungerer som både almindelig og akut tandlæge sikrer dig hjælp uanset dag og tidspunkt. Du bør huske på, at hvis broen er gået løs kan den i langt de fleste tilfælde genindsættes. Da der nemt kommer bakterier og caries under en løs bro, er det meget vigtigt, at du hurtigt får den sat fast igen.
Ved hårdt bid eller tænderskæren er der risiko for brud på broen, roden eller kæbeknoglen. For at forhindre dette skal man i sådanne tilfælde bruge en bidskinne til aflastning. Risikoen for brud af porcelæn er størst på broer, som sidder på de bageste kindtænder på grund af stort tyggetryk. Hvis broen knækker, kan den ikke repareres og skal laves om. Det er derfor vigtigt at du bruger penge på en individuel bideskinne, som kan beskytte din tandbro og sikre den længst mulig holdbarhed.

Hvad skal jeg gøre efter behandlingen?
Efter du har fået foretaget en tandbehandling er det vigtigt at holde de nye tænder rene. Dette gøres ved en sund og forebyggende tandpleje. Tænder med broer skal derfor passes som naturlige tænder. Det betyder, at du skal børste dem omhyggeligt med tandbørste og tandpasta med fluorid og desuden supplere med fx tandstikker eller tandtråd. Det er desuden vigtigt at du benytter den korrekte tandbørste samt børsteteknik, således at du sikrer dig selv den bedst mulige tandpleje af dit tandsæt. Hvis du er i tvivl om hvorvidt du benytter den rigtige tandbørste samt teknik bør du altid forhøre dig hos din tandlæge.
Fordele og ulemper ved tandbro – Hvad kan gå galt?
Ved en tandbro behandling kan der ske det, at broen kan gå løs, hvilket kræver korrekt vedligeholdelse for at undgå. Men som skrevet tidligere i indlægget så er det meget sjældent at en tandbro, som er fremstillet ud fra de nye behandlingsmetoder samt med de bedste materialer er sandsynligheden for at din bro går løs, meget lille. Hvis ellers alt er i orden, kan du få cementeret den fast igen.
Omkring hver tiende tand, der får sat en tandkrone på eller støtter en bro, skal senere rodbehandles. Dette skyldes, at nerven i tanden dør, hvilket kan ske dels på grund af slibningen, men også fordi tænder, der får kroner på, ofte allerede er dårlige. Ved porcelænskroner og -broer er der desuden en risiko for, at porcelænet brækker. Det kan ofte repareres, uden at broen skal laves om.
Hvis det er nødvendigt at forsyne tanden med en rodstift for at få broen til at sidde fast, er der en risiko for, at roden kan brække efter nogen tid. 10 pct. af tænderne vil være mistet efter ti år. Risikoen for at miste tanden er dog meget større, hvis tanden ikke er blevet forsynet med en tandbro, men kun har fået en rodstift og en stor fyldning.
Hvor længe holder en tandbro? Fordele og ulemper ved tandbro
Hvis din bro eller implantat skal holde i lang tid, er det nødvendigt, at du er omhyggelig med din mundhygiejne. Efter 15 år vil cirka tre ud af fire broer stadig fungere. Holdbarheden for de fleste broer er således lang, men du kan ikke i alle tilfælde regne med, at en bro vil fungere resten af livet. Særligt ikke, hvis du ikke selv gør en indsats for at bevare dine tænders tilstand bedst muligt.
Brug din tandlæge til at få råd og vejledning
Som patient bør du vide at det hos din tandlægeklinik hos VORES TÆNDER Tandklinik i Lyngby er i vores største interesse at være dig behjælpelig. Dette er uanset om det drejer sig om råd og vejledning i forhold til din individuelle mundhygiejne, om du har spørgsmål til en eller flere behandlinger eller ønsker at få en specifik pris oplyst.
En behandling hos os vil altid tage udgangspunkt i den enkelte patient, hvorfor dine ønsker og behov er i højsædet, når du besøger os til en konsultation. Har du spørgsmål som ikke bliver besvaret i dette eller et af vores andre blogindlæg, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at høre fra dig!
Implantat som alternativ til tandbro
Selvom tandbroer kan være en fantastisk løsning for mange, er det vigtigt også at overveje alternativer, såsom tandimplantater. Et implantat kan nemlig være en anden mulighed, hvis du har mistet en tand. Denne behandlingsform har sine egne fordele og ulemper, som du bør tage i betragtning, før du beslutter den rette løsning for dig. Det er i visse tilfælde også vær at overveje facader eller kroner.
Fordele ved implantat
En af de primære fordele ved at vælge et implantat er, at det ikke kræver tilpasninger eller ændringer til de omkringliggende tænder. I modsætning til en tandbro, hvor nabotænderne bliver slebet, står implantatet helt for sig selv. Det betyder, at du ikke nødvendigvis behøver at påvirke sunde tænder for at erstatte en manglende.
Implantater er også kendt for deres holdbarhed og stabilitet. Når de er placeret korrekt, kan de holde i mange årtier, og de føles ofte som dine egne naturlige tænder. Den forbedrede tyggekapacitet og det naturlige udseende, de tilbyder, bidrager til, at du vil føle dig både komfortabel og selvsikker i din dagligdag.
Ulemper ved implantat
Som med enhver behandling kommer implantater med nogle udfordringer. For det første kan det tage længere tid at få et implantat sammenlignet med en tandbro, da kæbeknoglen først skal hele efter implantationen, inden selve tanden kan monteres.
Derudover kan initialomkostningerne være højere, selvom den lange levetid og reduktion i fremtidige tandbehandlinger ofte kan opveje prisen på længere sigt. Det er også vigtigt, at dine knogler og tandkød er sunde nok til at kunne bære implantatet. Derfor er det nødvendigt med en grundig forundersøgelse, som ofte omfatter røntgenbilleder og måske endda en CT-scanning.
Overvej dine muligheder
Når du overvejer, om du skal vælge en tandbro eller et implantat, er det vigtigt at tale med din tandlæge om dine specifikke behov og forudsætninger. Hos VORES TÆNDER Tandklinik vil vi gerne hjælpe dig med at finde den løsning, der bedst passer til dine personlige forhold, livsstil og økonomi.
Vi opfordrer dig til at tage kontakt og få en konsultation, hvor vi sammen kan gennemgå mulighederne. På den måde sikrer vi, at du føler dig fuldt informeret og tryg i din beslutning. Din tandpleje og din tilfredshed er vores førsteprioritet, og vi er her for at støtte dig på vejen mod et sundt og smukt smil. Lad os finde den bedste løsning sammen, så du kan nyde alle de fordele, der følger med en veludført tandbehandling.
Fordele og ulemper ved tandbro
Hvis du har brug for at vi uddyber yderligere fordele, ulemper og tandbehandling erfaringer ved behandlingen gør vi meget gerne det. Vi mener, at man som patient bør kende til både fordele og ulemper forinden en behandling påbegyndes. På den måde har du altid vished over hele behandlingens indhold og potentiale. Som din erfaren tandlæge er vi således klar til at hjælpe dig!