Tandlæge og Tandlæger Paulina Kempa

Sunde tænder hele livet

Vil du gerne booke tid til en undersøgelse, eller har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at give dig vores bedste behandling.

Ring 45 87 22 61

... eller indtast telefonnummer og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.


Forside » Ondt i kæben

Ondt i kæben

Ondt i kæben kan skyldes flere forskellige årsager. Alt efter hvad din ømhed og smerte må skyldes er der en række ting du bør være opmærksom på og gode råd du bør kende til. Nedenfor kan du læse meget mere om, hvilke faktorer som kan medføre ondt i kæben samt gode råd fra tandlægen om, hvad du bør gøre i din pågældende situation. Hvis du har spørgsmål eller brug for mere viden herom, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig i henhold til din specifikke tandsituation.

Hvorfor får man ondt i kæben?

Der kan være mange grunde til, at man oplever smerter i kæben. De hyppigste årsager til smerterne, ses ved sygdom, herunder forkølelse, influenza, bihule- og kæbehulebetændelse, samt ved slid i form af slidgigt, ved frembrud af en visdomstand og tandskæren. I andre tilfælde kan det også skyldes, at kæben er delvist eller helt ude af led. I disse tilfælde kan man opleve stor ubehag ved kæben. At have kæbesmerter er ofte meget ulideligt, da det som regel også fører til hovedpine, smerter ved øret og generel ubehag. Har du smerter i kæben anbefaler vi hos VORES TÆNDER Tandklinik at du kontakter din tandlæge. Tandlægen kan hurtigt afgøre, hvad smerterne skyldes og dermed smertelindre dig.

Ondt i kæben ved sygdom

Er du ramt af en forkølelse eller influenza, kan det i nogle tilfælde føre til bihulebetændelse eller kæbehulebetændelse, som er betændelse i bihulerne. Dette kan forsage en ubehagelig trykken bag øjnene, i hovedet, kinderne og herunder også kæben. Føler du dig syg og oplever trykken anbefaler vi at du kontakter din læge, hvorved du kan få udskrevet smertestillende medicin. På den måde vil smerterne hurtigt aftage igen.

Hvis der er tale om kæbehulebetændelse, kan det skyldes tandrodsbetændelse. Tandrodsbetændelse skyldes, at der er opstået betændelse omkring roden af en tand. Det kan skyldes et dybt cariesudbrud, hvor betændelsen først går til tandens nerve og efterfølgende yderligere til tandens knogle. Hvis betændelsen når til tandens knogle, er den meget vanskelig at stoppe. Derfor er det nødvendigt at tanden bliver rodbehandlet, så snart der er tegn på tandrodsbetændelse. Dette så betændelsen ikke breder sig til tandens knogle.

Tandlægen, kan med ét enkelt røntgenbillede, se om der er tale om tandrodsbetændelse og dermed vejlede dig til, hvad der kan hjælpe dig af med smerten.

Frembrud af en visdomstand kan give smerter i kæben

Det er ikke alle, der får sine visdomstænder. Men hvis du er en af dem der gør, kan du godt opleve smerter ved frembruddet. Smerten opstår, når tanden så småt begynder at bryde frem fra tandkødet. Processen kan være lang, da tanden oftest bryder frem i etaper. Derfor kan du også godt have en lang periode uden smerter. Det er vigtigt ved en visdomstands frembrud, at holde området fri fra madrester, da det kan være med til at gøre frembruddet mere smertefuldt. Af denne grund er det vigtigt, at du børster området grundigt, så bakterier ikke hober sig op og giver betændelse.

Det er ikke altid, at man har plads til sine visdomstænder og derfor kan det være nødvendigt at fjerne dem. Andre gange kan de ligge skævt og dermed være til mere irritation end gavn. Hvis du er i tvivl, om du har plads til dine frembrudte visdomstænder, eller er i tvivl om de ligger skævt, kan du kontakte tandlægen og få taget et røntgenbillede. Derved kan vi nemt guide dig til, hvad der vil være det bedste i dit tilfælde.

Tandskæren og tandpres

Mange mennesker, har tendens til at skære tænder/presse tænder, når de sover. Hvis du ofte oplever en slem hovedpine og ømhed i kæberne når du vågner, kan dette være et tegn på, at du skærer tænder når du sover. Udover smerter i kæbeled og hovedpine, kan tandskæren i længere tid, være med til at beskadige emaljen på tænderne. Emaljen er det der beskytter tænderne fra ydre faktorer, såsom kulde og varme. Hvis emaljen bliver meget slidt, kan du opleve mere følsomme tænder, der reagerer kraftigere på høje og lave temperaturer.

Hvis du oplever hovedpine, samt kæbesmerter når du vågner, kan det være en god idé, at få det undersøgt hos tandlægen og dermed finde ud af hvad smerterne skyldes. Hvis de skyldes tandskæren, vil tandlægen oftest anbefale en individuel bideskinne, du kan bruge om natten. Skinnen vil beskytte mod slitage og beskytte emaljen.

Smerter i kæbeleddet

Vi bruger kæbeleddet meget i løbet af dagen. Både når vi spiser og taler. Derfor oplever mange også slid, der kan medføre smerte i og omkring kæberne. Slidgigt er en hyppig årsag, til smerter i kæbeleddet. Symptomer på slidgigt i kæbeleddet ses ved nedsat gabeevne og smerter der forværres, når kæben er i bevægelse. Tandlægen vil oftest behandle slidgigt, med smertestillende tabletter og i nogle tilfælde med en bideskinne, der kan aflaste kæbeleddet.

I andre tilfælde kan det være ledskiven i kæbeleddet der er blevet forskudt. Dermed kan du opleve knæk/grus- lyde fra kæben, når du åbner munden eller tygger. Lydene opstår når ledhoved og ledskive falder på plads og forskydes, ved mundåbning- og lukning.
Kæben kan også gå af led, hvilket vil sige at kæben “låser” fast når munden åbnes og dermed forhindrer kæben, i at lukke munden. Dette kan ske hvis du har hypermobile led, eller har skadet kæben.

Gode råd til hvad du kan gøre, hvis du oplever knæklyde fra kæben

Hvis du oplever knækkende eller gruslyde fra dine kæber, er det altid en god idé at få det tjekket hos tandlægen. Det er desværre ikke altid, at der findes en behandling for de knækkende lyde, men hvis knækkende er generende høje, kan tandlægen forsøge at behandle det på bedste vis. Har man nedsat gabeevne, kan man forsøge med diverse gabeøvelser, for større gabefunktion.
Hvis kæben er gået af led skal du hurtigst tilses af en tandlæge, der kan sætte kæben på plads igen.
Hvis du ønsker at skåne dit kæbeled i hverdagen er der følgende råd vi anbefaler:

  • Riv eller kog dine grøntsager
  • Små bidder, frem for store
  • Undgå hårde/seje fødevarer, såsom karameller og lakrids
  • Benyt ikke tænderne som værktøj

Betændelse i tandkød

Hvis du har betændelse i tandkødet, vil du opleve dårlig ånde og let blødning ved tandbørstning. Hvis der er opstået en tandbyld, kan det give smerter og hævelse, som kan irritere og genere kæben. For at undgå tandkødsbetændelse, er det vigtigt at holde tænderne rene, så der ikke opstår tandsten ved tandkødsranden. Tandsten er plak der er forkalket og når man først har fået tandsten, kan man ikke selv fjerne det ved tandbørstning. Man skal derimod, have det fjernet med en tandrensning hos tandlægen.

Paradentose, der ikke er blevet behandlet, kan også give anledning til kæbesmerter. Får man ikke behandlet sin tandkødsbetændelse i tide, begynder det at sprede sig til de dybtliggende væv, nede ved tandroden. Det resulterer i  at tandkødslommerne bliver dybere. Derved sidder tænderne ikke lige så godt fast og har derfor lettere ved at falde ud.
Manglende tænder i tandsættet kan også give kæbesmerter, da bidfunktionen nedsættes og kan gøre at du tygger forkert sammen. Musklerne i kæben, begynder derfor at kompensere for hinanden, hvilket kan give anledning til kæbesmerter.

Hvad kan jeg gøre for at forebygge parodontose?

Parodontose udvikler sig, hvis din mundhygiejne ikke er eksisterende eller meget dårlig. Derfor er god mundhygiejne nøglen til at undgå parodontose og mange andre tandsygdomme. Børst derfor altid tænderne grundigt og gør brug af tandtråd. Samtidig har rygning også en stor indflydelse på udviklingen af parodontose og man kan derfor mindske sandsynligheden ved at undgå rygning.
Samtidig er det vigtigt at overholde sine regelmæssige tandlægebesøg, hvormed tandlægen kan fjerne tandsten, som særligt er med i udviklingen af parodontose. Viser dine tandkødslommer sig at være meget dybe, kan tandlægen også udføre en parodontitisbehandling, så sygdommen ikke får lov til at videreudvikle sig.

Går du og har ondt i kæben og har svært ved at finde ud af hvad det skyldes?

Overstående er en masse grunde til, at man kan have ondt i kæben. Er du i tvivl om hvilke af problemerne, der er skyld i din smerte, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan vejlede dig så din smerter forsvinder hurtigst muligt. Som erfaren tandlægeklinik kan vi hjælpe dig med dine smerter. I fællesskab kan vi finde ud af årsagen til smerterne og dermed lave en behandlingsplan, der passer til dine ønsker og behov.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores klinik i hjertet af Kongens Lyngby.

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Skriv til os

Book tid