Forside » Arkiver for admin » Side 2

Author Archive

Hvad er tandsten

Tandsten – hvad er det for noget?

Langt de fleste er klar over, at tandsten er noget, vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå. Men hvorfor opstår tandsten egentlig? Og hvordan kan vi forebygge det bedst muligt? Disse spørgsmål giver vi hos VORES TÆNDER Tandklinik dig svar på i nedenstående blogindlæg.

Hvad er tandsten?

Tandsten er forkalkede bakterier, som opstår når tænderne ikke rengøres ordentligt. Kalk fra vores spyt forkalker gamle bakterier, som ikke er fjernet tilstrækkeligt og lejres omkring tænder og tandkød. Jo bedre mundhygiejne desto færre tandsten. De fleste af os danner dog alligevel tandsten i større eller mindre grad. Tandsten kan både lejres over og under tandkødet og give anledning til betændelse i tandkødet og i værste fald paradentose. Det er derfor vigtigt at få fjernet tandsten regelmæssigt hos din tandplejer eller tandlæge.

Der er et hav af forskellige bakterier i din mund. Nogle af dem har du brug for, mens andre af dem helst skal holdes nede.

Hver gang du spiser og drikker ophobes bakterier på tænder, tunge og kinder. Tandlægen kalder disse bakterier ’plak’. Plak må helst ikke få lov til at sidde på dine tænder i længere tid af gangen, da bakteriemassen udgør fundamentet for tandstens opståen. Tandsten opstår nemlig, når kalk fra dit spyt aflejres i plakken på dine tænder. Kalken har gode betingelser for at sætte sig fast her, og gøres der intet for at komme plakken til livs, vil tandens overflade blive rå og desuden få en gullig farve.

Tandsten kan i modsætning til andre tandproblemer opstå på ganske få dage. Derfor er forebyggelsen noget, du bør have i baghovedet hele tiden og ikke mindst handle på dagligt. Hvordan du bedst gør dette, kan du læse mere om nedenfor.

Forebyggelse er vejen frem

Det bedste, du kan gøre for at forebygge tandstens opståen, er at børste dine tænder grundigt to gange dagligt. Sørg for at komme hele vejen rundt i munden – også de steder der ikke er lettest at børste. Samtidig er tandtråd et godt supplement til tandbørstning, da du ved brug af tandtråd kan få bugt med den sidste plak i krogene. Desuden er det centralt for forebyggelsen, at du regelmæssigt får foretaget tandrensning hos tandlægen.

Giver rygning tandsten?

Rygning giver ikke som sådan tandsten. Dog har man konstateret en sammenhæng mellem de to, som viser at rygere danner flere tandsten end ikke-rygere. Derudover påvirker rygning både tænder, tandkød og slimhinder.

Den umiddelbare synligste påvirkning fra cigaretterne i munden er misfarvning af tænderne. Rygning giver tendens til farvede belægninger, som ikke kan fjernes med tandbørsten. De overfladiske misfarvninger kan fjernes ved en tandrensning. Ved rygning i længere perioder, vil misfarvningerne ofte trænge længere ind i tanden og give den en gullig/brun nuance. Endvidere kan tobak misfarve plastfyldninger. Er man ked af dette vil løsningen i de fleste tilfælde være udskiftning af gamle fyldninger og eventuelt tandblegning. Rygere har endvidere større risiko for at udvikle paradentose og kræft i mundhulen.

Kan jeg selv fjerne tandsten?

Du kan ikke selv fjerne tandsten, men du kan selv gøre noget for at minimere dannelsen af det. Ved god tandbørstning og dagligt renhold imellem tænderne med tandtråd eller mellemrumsbørster, kan du sørge for at holde dannelsen nede. De fleste af os vil dog stadig danne tandsten i et større eller mindre omfang. Det er derfor vigtigt at besøge din tandplejer eller tandlæge for regelmæssige tandrensninger. På tandklinikken har de nemlig de korrekte instrumenter til fjernelse af belægninger, så dine tænder eller tandkød ikke tager skade. Under en tandrensning benyttes ofte en speciel ultralydsrenser og særlige curetter (håndinstrumenter) til fjernelse af de hårde og bløde belægninger på tænderne. Ultralydsrenseren har små vibrationer som skånsomt løsner tandsten og bakterier fra tandoverfladen. Der findes desuden et utal af forskellige curetter (håndinstrumenter), som via håndkraft fjerner tandsten. Det er vigtigt at instrumenterne bruges korrekt, således at tændernes emalje og rodoverflader ikke skades. Det anbefales derfor aldrig at man selv forsøger at fjerne tandsten.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du skulle sidde tilbage med yderligere spørgsmål. Vi er altid klar til at hjælpe dig!

 

Læs mere

Fluor i tandpasta

Fluor i tandpasta – Hvad er det egentlig? Under tandpastaens hvide farve og skummende konsistens gemmer der sig et stof, der er en fast bestanddel i langt de fleste typer af tandpasta. Men hvad gør fluor egentlig godt for? Det og meget mere kan du blive klogere på i nedenstående blogindlæg.

FLUORID I TANDPASTA

Fluor eller fluorid bruges i små mængder i tandpasta. Denne lave koncentration gør stoffet helt ufarligt. Trods megen diskussion i medierne er der således intet at frygte, når du står med munden fuld af tandpasta morgen og aften. Selvom fluor i sig selv heller ikke er et helt uskyldigt stof så skal der en hel tube med 100g fluor tandpasta til, før du kan blive lidt syg og få maveonde af det. Undersøgelser har endvidere vist, at der skal et helt gram fluorid til, før du kan få en akut forgiftning og komme i livsfare – altså, mere end seks tuber tandpasta på en gang. Du har således intet at være nervøs for, når du morgen og aften kommer fluortandpasta på din tandbørste.

HVAD GØR FLUOR GODT FOR?

Når langt de fleste typer af tandpastaer på markedet indeholder fluor, skyldes det, at dette stof kan gøre noget helt særligt for vores tænder. I dag får færre mennesker huller i tænderne, end hvad der tidligere var tilfældet. Denne effekt kan blandt andet tilskrives fluortandpastaen. Tandpastaen har en unik evne til effektivt at beskytte mod dannelsen af caries.

Effekten af fluor opstår, når du bruger tandpasta med fluor over en længere periode. Indholdet af fluor vil beskytte emaljen på dine tænder. Dette er særligt godt i kampen for at undgå syreangreb ved indtagelse af blandt andet syreholdige drikkevarer såsom juice og sodavand. Samtidig har det vist sig, at fluor i tandpasta kan forhindre udviklingen af caries i den tidlige udviklingsfase. Dermed kan fluor altså spille en betydningsfuld rolle i forebyggelsen af tandproblemer.

Er du i tvivl om hvilken tandpasta du bør bruge til dit tandsæt så kan din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik med garanti vejlede dig til det helt rette valg.

BEDSTE TANDPASTA?… ER DEM MED FLUOR!

Mange danskere fravælger fluor i tandpasta, fordi de er bekymrede over den tilsatte fluor. Af den grund vælger flere at bruge en naturtandpasta eller hjemmelavet fluorfri tandpasta. Dette anbefaler vi dog ikke vores patienter. Fluor i tandpasta er altså helt ufarlig i de mængder, som vi mennesker bruger til at børste vores tænder. Og man skal huske på, at alting kan blive sundhedsskadeligt, hvis vi indtager det i enorme mængder. Teoretisk set skal et barn spise mere end to hele tuber, før der er tale om, at fluorid i tandpasta overhovedet kan være livsfarligt. Voksne skal endnu højere op. Derfor er det også urealistisk at tale om, at tandpasta med fluor i udgør en sundhedsrisiko, da det vil kræve enorme mængder tandpasta indtaget på én dag.

Forskningen i fluortandpasta på verdensplan er så enormt overbevisende, at ingen forskere betvivler resultaterne. Der er mindst 100 forsøg, hvor folk har børstet tænder med og uden fluortandpasta. Det var tydeligt i alle tilfælde, at der var langt flere huller, hvis ikke man brugte fluortandpasta. Den bedste type tandpasta er altså den med tilsat fluor!

VELDOKUMENTERET EFFEKT

Hos VORES TÆNDER Tandklinik anbefaler vi, at du bruger en tandpasta, der indeholder fluor. Dette gør vi af den simple årsag, at det er veldokumenteret, at fluor har en beskyttende effekt mod caries. For at opnå den bedste effekt af fluoren i din tandpasta, anbefaler vi desuden, at du ikke skyller din mund med vand efter tandbørstning. Dette vil nemlig forhindre fluoren i at blive siddende på dine tænder, hvor stoffet yder sin beskyttelse.

Kunne du tænke dig at høre mere om fluor i tandpasta og blive klogere på dette omdiskuterede stof, er du velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at råde og vejlede dig til det korrekte valg til dit tandsæt.

VALG AF TANDPASTA

Dit valg af tandpasta kan have stor betydning for dine tænders fremtid. Brug derfor tandpasta fluorid, da fluorid i tandpasta hæmmer udviklingen af caries. Mængden af fluorid i din tandpasta fremgår af indholdsfortegnelsen. Du er også altid meget velkommen til at spørge din tandlæge til råds og derefter bruge tandlægens anvisningen til mængde af fluortandpasta. Brug 1 cm tandpasta hver gang. Mange natur- og økotandpastaer indeholder ikke fluorid og kan derfor ikke anbefales.

Der kan være forskellige grunde til, at en bestemt tandpasta er velegnet til dig. Spørg eventuelt din tandlæge til råds således at du sikrer at vælge den helt korrekte tandpasta til dit tandsæt.

DIN TANDPASTA INDEHOLDER MEGET LIDT FLUORID

Forskerne i fluorid fortæller, at vi ikke skal bekymre os for at gnubbe tænderne med fluortandpasta. Grunden til dette er at fluortandpasta kun indeholder så lidt fluor at det ikke er farligt. Den tandpasta du bruger har således ikke ret meget at gøre med den dødsensfarlige gas fluor eller hormonforstyrrende fluorstof.

Har du yderligere spørgsmål om fluor i tandpasta er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vores største interesse er at dele ud af vores erfaring og hjælpe dig!

TANDPASTA TIL BØRN

Ligesom så meget andet, så skal man være særligt opmærksom på, at børn lettere kan få for meget fluor end vokse. Børn har en tendens til at spise meget tandpasta under tandbørstning, hvilket kan være farligt. Faktisk spiser helt op til 60% af børn deres tandpasta. Hvis man som barn bliver udsat for alt for store mængder fluor, kan man nemlig risikere at opleve fluoridforgiftning.

Dette kan medføre sygdommen fluorose, som er en forstyrrelse i dannelsen af den beskyttende emalje på børnenes blivende tænder. Det ses ved, at de blivende tænder har hvide pletter eller i svære tilfælde andre voldsommere misfarvninger. Der stilles derfor også større krav til tandpasta til børn, og det anbefales kun at bruge en meget lille mængde tandpasta med fluor ved hver tandbørstning.

Læs mere

Tandhalse

Værd at vide om tandhalse

Ordet ’tandhalse’ er hyppigt brugt blandt tandlæger og fagfolk, og du har måske oplevet at få af vide, at dine tandhalse er ’blottede’. Men ved du egentlig, hvad tandhalse er? Læs nedenstående blogindlæg og bliv meget klogere på hvad tandhalse er, og hvilke hyppige årsager der er at finde i forbindelse med tandsygdommen.

Læs mere

Sukker og tænder

Sådan påvirker sukker dine tænder

Et flertal af undersøgelser peger på, at sukker er den ultimative synder, når det kommer til udvikling af caries (huller) i tænderne. Vi vil i dette indlæg forsøge at gøre dig klogere på, hvordan sukker påvirker dine tænder samt rådgive om, hvordan du kan forebygge denne påvirkning.

Læs mere

Hvad koster det at få lavet et hul i tanden?

Hul i tanden? Caries eller huller i tænderne, som det kaldes i dagligdags tale, er en af de mest gængse tandsygdomme. Caries opstår, når bakterier sætter sig fast på tændernes overflade, hvor de omdanner sukker til syre, som derefter ødelægger tænderne. Caries kan standses med god mundhygiejne og fluor, hvis det opdages i tide. Men hvis hullet får lov at trænge ind i tandbenet, bliver det nødvendigt for tandlægen at bore i tanden og erstatte det syge tandvæv med en tandfyldning.

De fleste mennesker har prøvet at få et hul i tanden, men hvordan opstår huller i tænderne egentlig, hvad koster det at få lavet et hul i tanden og er der overhovedet noget, du selv kan gøre for at undgå det? Læs med her og få svaret.

Hvordan opstår huller i tænderne?

I løbet af dagen opstår der helt naturligt bakteriebelægninger på tænderne. Disse belægninger kaldes plak. Får plakbelægningerne lov til at sidde for lang tid på tænderne, er der risiko for at de bryder igennem tandemaljen. Sker dette kan belægningerne ætse sig igennem tandens forsvar og forårsage et hul i den pågældende tand. Når et hul lige er opstået, er det ikke til at se med det blotte øje, men hvis det får lov til at udvikle sig kan hullet ses og mærkes. Hullet vil i langt de fleste tilfælde optræde som en sort prik nede i tanden.

Det kan som sagt være svært selv at opdage et hul før det har vokset sig meget stort. Sommetider kan et stort hul heller ikke mærkes. Du kan således i nogle tilfælde mærke hullet, hvor du i andre tilfælde slet ikke kan mærke det. Af denne grund er det vigtigt at opretholde sine årlige undersøgelser og eftersyn hos sin tandlæge eller tandplejer. Ved disse regelmæssige undersøgelser har behandleren mulighed for at opdage et eventuelt hul og derved komme udviklingen af caries i forkøbet. Desuden er det vigtigt, at din egen forebyggende tandpleje er god.

Hul i tanden? Hvilke symptomer kan jeg have?

Man kunne fristes til at tro, at et stort hul i tanden med garanti kan mærkes. Sådan hænger det dog ikke altid sammen. I nogle tilfælde kan et stort hul i tanden slet ikke mærkes, mens et lille hul andre gange giver anledning til tandsmerter. Grundet de ofte manglende smerter opdager de fleste slet ikke, at de har et hul før det er for sent. Et af de få symptomer de fleste dog vil lægge mærke til er smerte fra den pågældende tand, hvis du drikker noget koldt, varmt eller spiser fødevarer med meget sukker eller syre. Da det kan være svært selv at diagnosticere et hul i tanden, anbefaler vi dig at gå regelmæssigt til tandlægen, således at tandlægen kan opdage cariesangrebet inden det bliver stort og dermed skal bores væk.

Hvordan behandles et hul i tanden?

Begyndende huller i tænderne og inaktiv caries behandles som regel ikke, da mundens eget spyt vil forsøge at reparere caries angrebet. Her er det dog meget vigtigt, at du i forvejen har en god mundhygiejne. Er dette ikke tilfældet vil hullet med stor sandsynlighed udvikle sig til et større hul, som tandlægen skal bore væk. Hvis caries angrebet har udviklet sig til et hul i tanden, skal det behandles af tandlægen. Tandlægen vil bore det syge tandvæv væk og derefter lave en plastfyldning.

Hvad kan du gøre for at undgå caries?

Du kan selv forsøge at forhindre at bakterierne udvikler sig til et hul eller flere ved at følge disse råd:

  • Børst dine tænder med tandpasta indeholdende fluor to gange om dagen i to minutter.
  • Suppler tandbørstningen med tandtråd eller interdentalbørster.
  • Gå regelmæssigt til tandlægen.

Har du problemer med at finde den rette tandtråd, så spørg din tandplejer til råds ved næste eftersyn.

Hvad koster det at få lavet et hul? Prisen på en plastfyldning

Prisen på at få lavet et hul i tanden varierer, alt efter hvor lille eller stort det er og afhængigt af hvilken tand der er caries angrebet. Hvor meget en fyldning koster afhænger af flere ting, herunder omfanget af cariesangrebet, hvilke tænder, der er angrebet, samt hvor på tanden hullet sidder. Således kan prisen på en tandfyldning variere en del.

Hvis hullet sidder på en fortand, og det kun er én flade, der skal behandles, vil prisen ligge på omkring 460 kroner. Heraf kan du få dækket cirka 140 kroner af beløbet, hvis du er medlem af Sygeforsikringen ”danmark”. Hvis der er to flader, der skal behandles, vil prisen ligge på cirka 1.600. Heraf dækker ”danmark” 320 kroner.

Fyldninger i kindtænderne varierer en del afhængig af tandens størrelse og antal flader, der skal behandles. Men ofte ligger prisen cirka mellem 1.400 og 2.700 kroner. ”Danmark” dækker også her 320 kroner af behandlingens pris.

Tilbud, tilskud og finansiering af din tandbehandling

Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi en række tilskudsmuligheder. Dette gør vi fordi vi mener ikke, at økonomien skal sætte en stopper for din fremtidige tandsundhed. Det synes vi kun er fair. Som erfaren tandlægeklinik ved vi, hvor vigtigt det er at prisen ikke er sat så du i gennemsnit betaler mere hos os end hos andre tandlægeklinikker. Faktisk vil vi gerne være en lille smule billigere, hvilket lykkes os. Faktisk er vi blandt de billigste tandlæger i Storkøbenhavn. Trods de patientvenlige priser går vi ikke på kompromis med kvaliteten af vores tandbehandlinger. Vi leverer således behandlinger af højeste kvalitet.

Udover at levere en kvalitetsrig behandling til en skarp pris tilbyder vi også tilbud i form af 20% i studierabat, tilskud samt finansiering af din tandbehandling. Dette gør vi på baggrund af, at vi ønsker at levere de bedste behandlinger med de bedste økonomiske forudsætninger og løsninger. Ønsker du at høre mere er du altid meget velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.

Det betaler sig at holde tænderne rene

Det er altid kedeligt at bruge penge på tandbehandlinger, som kunne være undgået. Heldigvis kan caries nemt undgås med god mundhygiejne og regelmæssige undersøgelser.

Forebyggelse er en stor del af vores behandling, og i forbindelse med et besøg hos os, vil vi give dig et grundigt tandeftersyn, så du undgår cariesangreb. Hvis uheldet alligevel skulle være ude, udfører vi naturligvis også skånsom caries-behandling. Vi benytter altid fyldninger af plast, og vi tilstræber altid en smertefri behandling. Går du rundt med et hul i tanden er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi er altid klar til at hjælpe dig, uanset hvad det drejer sig om!

Du er altid velkommen på vores klinik i hjertet af Kongens Lyngby.

Læs mere

Kan man se huller i tænderne?

Caries – også kaldet huller i tænderne – er en tandsygdom med et langsomt forløb. På grund af den langsomme udvikling, kan caries standses med god mundhygiejne og brug af fluor – hvis det vel at mærke opdages i de tidlige stadier. Desværre opdager de fleste ikke caries i tide, da caries ofte er symptomfri i lang tid. Desuden kan man ikke altid se, at man har huller i tænderne med det blotte øje.

Læs mere

Myter om tandpleje

Myter om tandpleje

Der findes overraskende mange myter om tandpleje. Flere af dem har stor betydning for dine tænders fremtid og vi vil derfor gerne være med til at aflive nogle af de mest almindelige. Læs om de mest almindelige myter nedenfor: 

Læs mere

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er en behandling, hvor vi fjerner tandnerve og bakterier fra tandens rodkanal. En rodbehandling kan blive nødvendig i flere forskellige tilfælde. Eksempelvis hvis en tand er nedbrudt på grund af cariesangreb, eller hvis tandnerven er blottet. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at rodbehandle en tand, som har været udsat for et hårdt slag. Desuden kan der opstå behov for at rodbehandle tænder med kroner, da en krone i visse tilfælde kan medføre, at tandroden dør.

Læs mere

Rygning og tænder

Sådan påvirker rygning din mundsundhed

Der er bred videnskabelig enighed om, at tobaksrygning er skadeligt for vores generelle helbred. Men vidste du, at rygning også er skadeligt for munden og tændernes sundhed? I værste fald kan rygning forårsage kræft i mundhulen. Det er desuden også bevist, at rygere oftere får paradentose og dermed har større chance for at miste tænderne end ikke-rygere. Rygning medfører desuden også kosmetiske gener i form af misfarvninger af tænder og fyldninger.

Læs mere

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Book tid