Moderne tandbehandlinger giver dig som patient mange forskellige muligheder for at få lavet nye tænder. Er du således ked af dit tandsæt kan du få lavet en behandling, hvis formål er at eksistere syge tænder, “grimme tænder” eller tænder som helt mangler. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi stor erfaring med at foretage disse tandbehandlinger, hvorfor du med fordel kan benytte os som din foretrukne tandlæge. Vi anbefaler at du booker tid til en forundersøgelse, hvor du på den måde kan få afdækket hvilke behandlingsmuligheder du har, for at få lavet nye tænder.
Nedenfor har vi samlet de forskellige behandlingsmuligheder, som vi tilbyder i forhold til nye tænder. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information om en eller flere af behandlingerne, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vores kompetente team sidder klar til at hjælpe dig.
Nye tænder – Implantatbehandling
Med en tandimplantatbehandling kan du få en ny tand, flere nye tænder eller erstattet alle dine tænder. Et tandimplantat er en titaniumskrue, der sættes ned i kæben. Efterfølgende vokser skruen sammen med knoglen og fungerer som en kunstig rod. Oven på implantatet påsætter tandlægen en tandkrone.
Hvis løsningen på nye tænder skal være et tandimplantat skal du have en indledende konsultation hos tandlægen. Her vil det vurderes om din knogle har en passende højde og bredde til behandlingen. Er dette ikke tilfældet vil det i nogle tilfælde kunne lade sig gøre at udbedre det. Desuden kigger tandlægen på dit genereller helbred. Endvidere har din munds tilstand og mundhygiejne betydning for en eventuel behandling. Ved en implantatbehandling er det nemlig vigtigt, med en meget god mundhygiejne og at eventuel parodontose også er under kontrol.
Nye tænder? En tandbro kan være din behandlingsløsning
Som nævnt i indledningen findes der forskellige behandlingsmetoder, hvis ønsket er nye tænder. Hvis du har brug for flere nye tænder, kan det enten laves som enkeltvis tandimplanter eller som en tandbro, hvor eksempelvis to implantater bærer tre tandkroner. Hvis du mangler alle dine tænderne er det også en mulighed at få lavet en fuldkæbebro. En fuldkæbebro består af 2-3 broer, der hviler på et antal implantater og erstatter alle tænderne i en kæbe.
Har nabotænderne store fyldninger eller er rodbehandlet, men er ellers sunde og stabile, er bro en oplagt og rigtig god løsning. Hvis nabotænderne ikke har nogen fyldninger, bør man overveje implantat, da man ellers skal bore i en del af de sunde nabotænder, for at lave broen. En bro der erstatter en manglende tand, eller et implantat der erstatter en tand, ligger prismæssigt på det samme niveau.
Fordele ved behandlingen
I sjældne tilfælde, er det også muligt at lave en bro, selvom du kun har én nabotand. Det er dog altid at foretrække, at en bro hviler på 2 tænder. Derfor anbefaler vi, hvis du skal have en ny tand et sted, hvor du kun har en eller ingen nabotand, at udføre en implantat eller protesebehandling. Din tandlæge vil råde og vejlede dig i henhold til den bedste løsning i din konkrete situation.
Fordelene ved en tandbro, er at det er en god og holdbar løsning, som sidder fast i munden. En bro kan laves på kort tid, helt ned til 1-2 uger fra start til slut. Ulemperne ved en bro, er at man får nye tænder, men de er afhængige af nogle andre tænder, som skal bores på. Broen er ligeledes en kostbar løsning.
Hvad er en tandprotese?
Hvis du mangler flere tænder, er det også muligt at få nye tænder med en tandprotese. En protese fremstilles af akryl og skal tages ud om natten. Hvis der mangler flere tænder, kan man lave de nye tænder som en del-protese. Det vigtigste ved en tandprotese er, at den kan bruges som et almindeligt tandsæt. Da der er tale om kunstige tænder, vil det aldrig være helt den samme oplevelse, som hvis du havde dine naturlige tænder. Med moderne tandteknologi kan vi dog sørge for, at din protese bliver så behagelig og giver dig en så naturlig oplevelse som muligt.
Fordelene ved en protese, er at man kan få flere nye tænder til en mindre pris. Hvis det ikke er muligt at lave en bro eller implantat, er en protese ligeledes et oplagt alternativ. I nogle tilfælde er det også muligt at udvide en eksisterende protese, hvis flere tænder senere mistes. Ulemperne ved en protese er at den sidder mere løst, fylder mere i munden, kræver ekstra renhold, og at du skal tage de nye tænder ud om aftenen. I forhold til renhold vil tandlægen guide dig således, at du ved hvordan du bør opretholde en sund og forebyggende tandpleje samt rengøre din protese.
Hvad koster nye tænder?
Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vi blandt Københavns billigste tandlægeklinikker, selvom vores behandlinger udføres af dygtige danske tandlæger, med de bedste og mest veldokumenterede materialer. Grundet gode indkøbsaftaler lykkes det os at holde priserne nede således at du ikke betaler mere hos os end hos andre tandlægeklinikker. Det synes vi kun er fair.
Helt generelt varierer behandlingspriserne i og med at alle behandlinger og patienter er forskellige. For at vi kan give dig en reel pris, er vi derfor nødt til at se dig til en konsultation. Ved en undersøgelse af dine tænder får du et prisoverslag, som giver dig vished over både pris og procedure for behandlingen.
Det er vigtigt at du husker på at det i vores fag gør sig gældende, at pris og kvalitet i høj grad hænger sammen. Ved en større tandbehandling kan det således ikke betale sig at gå på kompromis. Vi ser desværre en del patienter, som har fået en alternativ løsning i udlandet, som ikke holder eller giver store gener både kosmetisk og funktionelt. For at få et langvarigt og flot resultat uden komplikationer, er det afgørende at vælge en behandling af højeste kvalitet. Samtidig kræver det et godt håndværk med ultimativ præcision. At gå op i detaljen, have god tid og have det bedst uddannede personale. Høj kvalitet i alle led er vores mantra, hvorfor du kan føle dig tryg ved en behandling hos os.
Nogle af vores patienter vælger også at få lavet nye tænder i hele munden. Prisen for dette varierer alt afhængig af, hvor kompleks operationen er.
Smertefri behandling i et rart miljø
Hvis ønsket er nye tænder, skal du være klar over at dette er en større behandling. Derfor anbefaler vi at du finder en tandlæge, hvor du føler dig tryg og veltilpas. Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vores fokus tillid, faglighed og kvalitet. Er du ikke glad for at gå til tandlæge eller døjer du med tandlægeskræk, kan vi hjælpe dig. Vores behandlere er specialiserede til at behandle patienter med tandlægeskræk. Det er vigtigt at du fortæller os om det forinden en behandling eller undersøgelse, således at vi kan tilrettelægge behandlingen efter dine ønsker og behov.
For at afklare hvordan vi kan hjælpe dig, tilbyder vi en uforpligtende konsultation. Vores fokus er at finde en løsning, der tilgodeser dine behov både menneskeligt, funktionelt, kosmetisk og økonomisk.
Moderne teknikker giver dig mange forskellige muligheder for at få lavet nye tænder. Ved en konsultation kan du således få afdækket hvilke muligheder du har, for at få lavet nye tænder. Vi håber på at høre fra dig!