Afblegning af tænder, også kaldt tandblegning, er en populær og kosmetisk tandbehandling for dem med misfarvede tænder. Behandlingen er til for dig, der er træt af gule og mørke tænder og i den forbindelse ønsker sig et hvidere tandsæt. De seneste år er der kommet en lang række udbydere på markedet. Fælles for dem er at de reklamerer med produkter, som tandpasta, der har til formål at hjælpe dig til det hvide tandsæt, du går og drømmer om. Problemet er blot at flere at disse blegningsmetoder ikke har nogen synlin effekt. Således er der nogle faktorer du bør være opmærksom på i dit valg af tandblegningsmidler og produkter.
Nedenfor kan du blive meget klogere på hvad det koster at få bleget sine tænder hos tandlægen, hvordan en blegning foregår, om det er skadeligt og hvilke producenter du bør være særlig opmærksom på.
Hvordan foregår blegning af tænder?
Ved en professionel tandblegning hos tandlægen får du taget et aftryk af dine tænder, som efterfølgende bliver til en præcis tilpasset blegeskinne. Skinnen får du med hjem sammen med blegemidlet til hjemmeblegning. Skinnen er således fremstillet ud fra et individuelt aftryk, hvorfor den kun passer til dine tænder og mund. Inden du får din skinne og blegegel med hjem vil tandlægen udføre en nøje vejledning og guide dig i hvilke opmærksomhedspunkter du skal følge. Dette er blandt andet at blegemidlet ikke kommer i kontakt med tandkødet.
Afblegning af tænder hos tandlægen sker i samråd med patienten. Selvom det er tandlægen, der er den professionelle og dermed ved, hvad der vil være bedst og hvad der kan lade sig gøre, så er det selvfølgelig med afsæt i dine ønsker og behov som patient. Tandlægen vil dog altid vejlede og råde dig til det resultat, som vil være det bedste og mest veltilpasse til dine tænder. En hjemmeblegning tager oftest 2-3 uger, hvor skinnen med blegemidlet sidder på tænderne i 1-2 timer om dagen eller hele natten. Man bør aldrig blege tænder hjemme uden først at have talt med en tandlæge.
Er blegning af tænder skadeligt?
Det aktive stof i tandblegemidler er brintoverilte, men det kan også påvirke tandkød ved forkert anvendelse. Dette stof trænger ind i tænderne og kan fjerne eventuelle farvestoffer, der er trængt ind. Som udgangspunkt er selve stoffet ikke skadeligt, så længe det anvendes i de rette mængder og på korrekte måder. Når det er sagt så opløses ganske lidt af tændernes emalje, hver gang tænderne bleges. Derfor må behandlingen ikke gentages for ofte, hvorfor det kan vise sig at være skadeligt for tænderne. Problemet med opløst emalje er at den ikke gendannes. Derfor er det endnu vigtigere at passe på og være omhyggelig, når tænderne skal bleges. I forlængelse heraf er det vigtigt at vælge en professionel behandlingsmetode og ikke lade sig nøjes med en af de mange udbydere på internettet, som tilbyder tandblegning til billige priser.
Det er ikke alle, hvis tænder kan tåle at blive afbleget. Derfor er det vigtigt, at du får en professionel tandlæge til at vurdere, om en blegning er mulig. Heraf om din tandemalje kan tåle behandlingen. Hvis tandlægen vurderer at dine tænder godt kan tåle behandlingen bør du vide at mange oplever komplikationer som lidt ondt i tænderne i perioden, hvor der bleges. Dette kan specielt være slemt, hvis man i forvejen har følsomme tandhalse. Derfor er det endnu vigtigere at få professionel hjælp og vejledning hos tandlægen.
Vær omhyggelig i dit valg af tandblegning – Afblegning af tænder
Som nævnt ovenfor er der de sidste par år kommet rigtig mange udbydere på markedet. Hvilket også har medført at flere har forsøgt at lade sin tænder blege med produkter som enten har vist sig at være skadelige. Eller produkter uden virkning. Derfor anbefaler vi altid, hvis ønsket er at reducere misfarvning og få et hvidere tandsæt, at få foretaget hjemmeblegning eller tandblegning hos en professionel tandlæge.
I november 2012 besluttede miljø og sundhedsstyrelsen, at det kun er tandlæger, der må blege tænder med produkter, der indeholder over 0,1% hydrogenperoxid (brintoverilte). De anvendte tandblegemidler må maksimalt indeholde eller frigive 6% hydrogenperoxid. Det er desuden ikke tilladt at få bleget tænder på en hudplejeklinik eller lignende, medmindre det er en tandlæge, der udfører tandblegningen, eller det sker under en tandlæges direkte opsyn. Personer, der ønsker en tandblegning, skal være over 18 år for at kunne få bleget tænder.
Blegemidler med brintoverilte i lavere koncentrationer kan lovligt fås i håndkøb, såsom tandpasta, men har ikke nogen evidens for at skulle virke. Derfor vil der ikke være nogen synlig effekt på tænderne. Forskellen på de blegemidler, man kan købe i håndkøb og de blegemidler, der anvendes hos tandlægen er således koncentrationen af brintoverilte.
Individueller blegeskinner
En andet vigtigt og afgørende element, som har stor betydning for din tandblegningsproces er blegeskinnerne. Hos mange udbydere tilbydes der unisex-skinner, som langt de fleste vil opleve slet ikke passer. At blegeskinner er unisex har afgørende betydning for dit resultat. På den måde vil du som forbruger opleve, at du slet ikke kan benytte det valgte produkt. Hvis skinnerne på mirakuløsvis skulle passe til dit tandsæt, bør du stadig have in mente, at disse ikke er individuelt fremstillet. Derfor er udfaldet oftest heller ikke som ønsket. Desuden bør du være opmærksom på, at typen af blege-gel eller blegegel heller ikke er individuelt valgt til dine tænder, hvilket har stor betydning for det færdige blegningsresultat.
Dette er blot nogle af flere faktorer som har stor betydning for, hvordan dit tandblegningsresultat ender med at blive. Derfor kan vi ikke sige det nok gange: vær omhyggelig i dit valg af tandblegning og tænk over at det er bedre at betale lidt mere for en professionel og æstetisk flot behandling. Husk desuden, at hvis du får fremstillet individuelle skinner kan du altid blege tænderne igen.
Hvad koster blegning af tænder?
Hvis du er på udkig efter en professionel tandlæge, der tilbyder tandblegning nær København til en god og patientvenlig pris, så tøv ikke med at kontakte os. Hos VORES TÆNDER Tandklinik kan du få en helt uforpligtende samtale om hvad vi kan gøre for dig og dine tænder.
Hvis du nogle år efter din første tandblegning får lyst til at blege tænderne igen, kan du overveje hjemmeblegning, da du allerede har dine individuelle blegeskinner, hvorfor du kun skal ud og købe blegegel. Behandlingen kan derfor siges at være en livsinvestering.
Tandregulering behandling og afblegning
En ortodontisk konsultation kan også spille en central rolle i planlægningen af din tandblegning. Dette især hvis der er underliggende tandretning, tandbøjle, eller bidproblemer, der kan påvirke det endelige resultat. Ved at konsultere en ortodontist, kan du få en grundig vurdering af din tandsituation. Det vil sikre, at der ikke er nogen skjulte problemer, der kan kompromittere blegningsprocessen.
En ortodontisk konsultation kan også hjælpe med at forudsige, hvordan dine tænder vil reagere på behandlingen, og sikre, at du får et sundt og flot smil.
Gennem vores lange erfaring ved vi hvor betydningsfyldt det kan være, hvis ens tandsæt ikke er som ønsket. Hvide tænder betyder enormt meget for et menneskes udseende, selvværd og æstetik, og den kosmetiske værdi af et flot smil er indiskutabel. Af denne grund tilbyder vi tandblegning så du kan få det smil du går rundt og drømmer om.
Gode råd om afblegning af tænder
- Blegegel kan bruges til at blege tænder, men kun hvor det er nødvendigt.
- Hvis du har behov for tandblegning, så tal med din tandlæge om, hvorvidt tænderne kan bleges, og eventuelle bivirkninger.
- Ved hjemmeblegning: følg tandlægens blegeanvisninger nøje.
- Gentag kun blegning sjældent.
- Køb aldrig blegemidler på nettet. De er oftest ulovlige og kan indeholde stoffer, der skader dine tænder.
Efter en blegning vil tænderne i de første dage være mere modtagelige for nye farvestoffer, såsom dem der findes i kaffe og rødvin. Holdbarheden af en blegning afhænger af, hvor mange farvestoffer tænderne udsættes for. En genblegning kan blive aktuel efter 2-3 år.
Har du yderligere spørgsmål efter at have læst ovenstående blogpost er du mere end velkommen til at kontakte os. Uanset om du har spørgsmål eller blot har brug for specifik råd og vejledning, så sidder vores kompetente team klar til at hjælpe dig.
