Har du besvær med at læse din tandlægeregning efter et besøg hos din tandlæge? Det kan være svært for størstedelen at gennemskue sin tandlægeregning. Dette er ikke overaskende da regningen kan skrives på mange forskellige måder, herunder med op til flere faglige og ukendte betegnelser. Med dette blogindlæg ønsker vi at give dig en indsigt i, hvordan din regning bliver til, så du fremadrettet har lettere ved at forstå din tandlægeregning.
Jo mere gennemsigtig din tandlæge er med sine priser, jo mere tillid lægges der op til. Hos VORES TÆNDER tandklinik er vores priser tilgængelige for enhver, idet vi på vores hjemmeside har angivet alle behandlingspriser.
Vi har ikke en synlig prisliste i vores venteværelse, men du er altid meget velkommen til at spørge om en specifik behandlingspris i receptionen. Vi sidder altid klar til at hjælpe dig!
Inden din behandling påbegyndes får du altid oplyst prisen på den givende behandling. På den måde sikrer vi os, at du altid kender til pris og procedure på forhånd og derved ikke får nogle uventet overraskelser. Vidste du at vi hos VORES TÆNDER Tandklinik er blandt de billigste tandlæger i Storkøbenhavn?
Lær at læse din tandlægeregning
Ved at gennemgå ovenstående tandlægeregning trin for trin kan du i dette blogindlæg blive lidt klogere på, hvad din tandlægeregning egentlig viser. Fremover vil du forhåbentlig have en lettere tilgang til at forstå din regning, når du modtager den efter et besøg hos din tandlæge. Ovenstående tandlægeregning er en eksemplarisk regning fra vores klinik. Regningen vil i det følgende ekspliciteres yderligere ud fra de forskellige farver: rød, orange, grøn og gul.
Rød
De røde bokse på regningen viser oplysninger, herunder navn og adresse på henholdsvis patient og tandklinik. Øverst i højre hjørne af regningen ses patientens personnummer samt regningsnummeret. Nederst på regningen – på indbetalingskortet, er kreditornummer og beløbsmodtager, i dette tilfælde vores klinik ekspliciteret.
Orange
Midt på regningen i den store orange boks tydeliggøres selve behandlingens indhold samt prisen på hver enkel ydelse. Ydelsesnummerne henviser den offentlige sygesikring til, hvad der er udført af behandling på patienten. Ydelserne har enten en fast pris eller en pris, som fastsættes af hver enkelt tandlægeklinik. Ydelserne med en fast pris er gældende for alle tandlæger. Denne pris er reguleret af tandlægernes overenskomst og kan derfor ikke ændres ved.
På den pågældende regning har patienten fået foretaget en almindelig diagnostisk grundundersøgelse, en tandrensning samt en individuel forebyggende behandling. Den forebyggende behandling indeholder tandlægens vurdering og råd af patientens brug af tandtråd, børsteteknink, forbyggende huler mm.
Grøn
Den grønne boks, øverst i midten af regningen viser dato samt hvilken tandlæge, som har udført behandlingen. Vær opmærksom på, at du som patient fra regningen udskrives har 4 dage til at indbetale pengene. Vi har dog altid forståelse for, hvis noget kommer i vejen og betalingsdatoen derfor skal udsættes. Hvis betalingen af en eller anden grund er et problem finder vi altid en løsning sammen.
Yderst i højre side viser den aflange grønne boks den offentlige sygesikrings tilskudsandel af behandlingens pris. Hvis du ikke har det gule sygesikringsbevis vil der ikke være tilskud fra den offentlige sygesikring. Den grønne boks under regningens beløb ialt, fortæller hvor mange måneder der skal gå før patienten igen indkaldes til et nyt regelmæssigt tandtjek.
Gul
Afslutningsvis viser den lille gule boks i højre side af regningen, hvor meget tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, som gives til patienten. Vær opmærksom på at der kun er angivet et beløb i boksen, hvis du vel og mærke er medlem af henholdvis gruppe 1, 2 eller 5 hos Sygeforsikringen Danmark.
Kontakt VORES TÆNDER Tandklinik idag!
Vi håber ovenstående beskrivelser samt illustrationer af tandlægeregningen har gjort dig lidt klogere, så du næste gang har lettere ved at gennemskue din egen regning. Har du spørgsmål til din tandlægeregning, som ikke allerede er besvaret i dette blogindlæg, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi hører gerne fra dig!