Sunde tænder hele livet
Vil du gerne booke tid til en undersøgelse, eller har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at give dig vores bedste behandling.
Ring til os på
+45 45 87 22 61
... eller indtast telefonnummer og vi kontakter dig hurtigst muligt.
tilskud til tandbehandling
Tilskud til tandbehandling
tilskud til tandbehandling

Tilskud til tandbehandling

Du kan få tilskud til din tandbehandling på helt op til 10.000 kr., hvis du modtager en af nedenstående ydelser. Ved et besøg på vores klinik kan du snakke med en af vores tandlæger om et evt. behandlingsforløb og derefter vil det være muligt at ansøge om tilskud til behandling via almindelig kommuneprocedure. Din tandlæge hos os vil guide og hjælpe dig, hvis du har brug for hjælp til din kommuneansøgning.

Hvem kan få tilskud til tandbehandling?

Som udgangspunkt kan alle danske borgere over 18 år med et gult sundhedskort modtage tilskud til akutforebyggende eller behandlende tandpleje. Tilskuddets størrelse afhænger af, hvilken personkreds du tilhører og typen af behandling, da der er aftalt maksimalpriser på alle behandlinger og undersøgelser.

Visse udsatte grupper har ifølge lovgivningen, herunder bl.a. loven for aktiv socialpolitik (§82), pensionsloven (§14) og sundhedsloven (65§) – særlig ret til økonomisk tandlægehjælp. Nedenfor kan du se en liste over de bestemte grupper, der er særligt tilskudsberettigede.

Grupper som er omfattet af tilskud

  • Helbredstillæg
  • Aktivitetstillæg
  • Barselstillæg
  • Folkepensionister
  • Førtidspensionister
  • Sjögrens syndrom
  • Integrationsydelse
  • Kontanthjælpsmodtagere
  • Ledighedsydelse
  • Uddannelseshjælpsmodtagere
  • Ressourceforløbsydelse
  • Revalideringsydelse

Hvis du søger om tilskud til tandbehandling, kan det være forskelligt ud fra kommune til kommune. Du bør derfor altid forhøre dig hos din egen tandlæge om, hvilke tilskud du kan få eller kontakte den pågældende kommune.

Tilskud til tandbehandling

Ønsker du at søge om yderligere tilskud?

Husk altid følgende tre ting, inden behandlingen igangsættes:

  1. Få et tilbud hos din tandlæge.
  2. Ansøg om tilskuddet hos kommunen.
  3. Afvent svar.

På den måde undgår du uforudsete udgifter grundet potentiel afvisning ved kommunen.

Tandlægetilskud via private ordninger

Hvis du ønsker yderligere tilskud til tandlægebehandling, end hvad det offentlige kan tilbyde, kan du få det via private forsikringsordninger, herunder Sygeforsikringen ”danmark”. Som medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du få tilskud til tandbehandlinger. Hos “danmark” kan du vælge mellem fire forskellige grupper og supplere med tilvalgsforsikringer. Forsikringen giver tilskud til en lang række behandlinger hos tandlægen. For mange vil et medlemskab af Danmark Sygeforsikring være en fordel. Danmark yder nemlig tilskud til mange behandlinger. Tilskuddets størrelse afhænger af den valgte forsikringsgruppe.

  • Du er tilskudsberettiget, hvis du er medlem af enten gruppe 1, 2 eller 5.
  • Grupperne afgør, hvilke og hvor store tilskud du er berettiget til.
  • Det er en betingelse, at tandbehandling udføres af en privatpraktiserende tandlæge i et EU-/EØS-land.
  • De fleste tandlæger indberetter din regning digitalt til din private forsikringsordning, hvorefter du automatisk får pengene overført til din konto.
  • Har du modtaget kommunal økonomisk støtte til en betalingsudgift, der senere refunderes af din forsikringsordning, skal dette beløb som regel tilbagebetales.

Tal med din tandlæge om tilskud til tandbehandling

Hos VORES TÆNDER Tandklinik i hjertet af Kongens Lyngby anbefaler vi altid at du kontakter os, hvis der er noget du er i tvivl om i forhold til tilskud til din tandbehandling. Vi kan råde og vejlede dig samt afklare, hvorvidt du er berettiget til tilskud. Vi kan ligeledes hjælpe dig med din kommuneansøgning, hvis dette ønskes.

Ring til os på
+45 45 87 22 61