Hvad er paradentose?
Hvad er paradentose? Paradentose er en betændelsestilstand i tandkødet, som er forårsaget af bakterier. Paradentose starter ofte som tandkødsbetændelse, der bevæger sig ned i kæbeknoglen, hvor bakterierne nedbryder knoglevævet. Dette medfører, at tænderne i første omgang bliver løse. Ved et slemt tilfælde af paradentose kan tænderne ende med at falde helt ud. Paradentose, de tandløses sygdom er også kendt under navnet parodontose eller parodontitis,
Hvad er paradentose?
Paradentose er en sygdom, som udvikler sig over længere tid. Tandsygdommen ses derfor sjældent hos patienter, før de er i midten af 30’erne. Skulle det alligevel ske at tandsygdommen måtte opstå tidligere, kan der være tale om en særlig aggressiv form, hvor tandløsningen går specielt hurtig. Dette vil kræve en ekstra ihærdig indsats med hensyn til mundhygiejne, hyppige tandlægebesøg samt behandling med antibiotika. Er du yngre kan paradentose opstå i forbindelse med indtaget af den populære røgfri tobak snus. Nedenfor kan du blive meget klogere på, hvad paradentose er, hvorfor man får det samt hvordan tandsygdommen behandles.
Hvordan foregår behandling af paradentose?
Paradentosebehandlingen afhænger af, hvor fremskreden tandsygdommen er. Hos VORES TÆNDER Tandklinik vil vi altid undersøge dit tandkød, før vi påbegynder en eventuel behandling. Diagnosen stiller vi ved at måle dine tandkødslommer. Hvis disse er mere end 3 mm dybe, vil vi stille diagnosen ”begyndende paradentose”.
I tilfælde af begyndende paradentose vil behandlingen bestå af en dybdegående tandrensning. Her vil vi fjerne tandsten og bakteriebelægninger i tandkødslommerne med det formål at fjerne selve årsagen til paradentosen – nemlig bakterier. Efterfølgende vil vi pudse tænder og fyldninger for at undgå, at der sætter sig bakterier fast, som kan medføre, at paradentosen får lov at bryde frem igen. Hvis paradentosen viser sig at være meget fremskreden, vil en tandrensning ikke være nok. Her vil paradentosebehandlingen bestå i en mindre operation, hvor vi fjerner en smule af dit tandkød for at gøre tandkødslommerne mindre og nemmere at holde bakteriefrie. Operationen har desuden til formål at genetablere tændernes fæste.
Hvorfor får man det?
Paradentose skyldes bakterier i munden, som opstår på grund af belægninger på tænderne – også kaldet plak. Belægningerne er et naturligt resultat af indtag af mad og drikkevarer. Hvis tænderne, gennem en grundig mundhygiejne bliver holdt rene hver dag, er der ingen risiko for, at der opstår paradentose. Hvis belægningerne derimod får lov at blive siddende, vil der udvikle sig affaldsstoffer, som efterhånden vil nedbryde tandknoglen.
Alle kan udvikle paradentose. Dog kan en række livsstils- og sundhedsmæssige faktorer være med til at fremme risikoen. Eksempelvis er rygere, diabetespatienter og mennesker med knogleskørhed særligt udsatte for at udvikle paradentose. Ligesom nedsat immunforsvar også er med til at højne risikoen, da dette muliggør, at paradentosen får lov at udvikle sig mere aggressivt. Mundtørhed er også en kendt årsag til paradentose. Dette skyldes at tilstanden bevirker, at de dårlige bakterier nemmere kan få fodfæste i munden. Desuden er ældre mennesker mere udsatte for at udvikle almensygdomme, som kan være skyld i, at tandknoglerne er mere eksponerede for paradentosebakterier.
Hvornår er paradentose fremskreden?
Hvis paradentose får lov at gå ubemærket hen, vil sygdommen med tiden udvikle sig til fremskreden paradentose, hvilket er et udtryk for, at tilstanden er så alvorlig, at bakterierne er begyndt at nedbryde tandknoglen. Det er, når paradentosen er fremskreden, at du kan risikere at miste dine tænder. Dette sker simpelthen fordi tænderne ikke har noget at sidde fast i, når tandknoglen går til grunde.
Mistede tænder kan erstattes med implantater, men det er en langvarig behandling, som de fleste nok gerne vil være foruden. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du får undersøgt dine tænder med jævne mellemrum for at forebygge, at dine tandknogler bliver angrebet af paradentosebakterier.
Værd at vide om paradentose – Hvad er paradentose?
I starten kan paradentose ikke ses med det blotte øje, og derfor er det vigtigt, at du går til kontrol hos tandlægen mindst én eller to gange årligt. Paradentose er nemlig forholdsvis nemt at komme til livs, hvis det vel og mærke bliver opdaget i tide. Får sygdommen derimod lov til at udvikle sig vil behandlingen være mere omfattende. Dette skyldes at, paradentosebakterierne begynder at nedbryde tandknoglerne. Desuden kan det tabte knoglevæv ikke genetableres. Derfor er der god grund til at få en professionel vurdering af dit tandkød med jævne mellemrum.
Som erfaren tandlægeklinik er vi uddannet i at opdage symptomer på paradentose, som du ikke selv kan opdage. Det gør os i stand til at behandle sygdommen i opløbet – før den får lov at udvikle sig til fremskreden paradentose, og du i værste tilfælde mister én eller flere tænder. Har du yderligere spørgsmål til paradentose eller andre tandbehandlinger er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at rådgive dig i din pågældende situation.