Hvad er tandkirurgi?
Tandkirurgi er et særligt felt indenfor tandlægefaget, som kun kan varetages af specialtandlæger med en videreuddannelse i oralkirurgi.
Begrebet er en fælles betegnelse for en række operative indgreb i munden, kæben og tandkødet, og derfor kan der også være mange forskellige sygdomme og årsager, som kan ligge til grund for at få foretaget tandkirurgi. Ligeledes er det udstyret på den enkelte tandlægeklinik samt tandlægens erfaring og uddannelse, der afgør, hvilke tandkirurgiske indgreb og behandlinger han eller hun er i stand til at udføre.
Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi dog alle former for tandkirurgi, og vi har både erfaring og nødvendig uddannelse til at lave kirurgiske indgreb med stor præcision og høj succesrate.
Tandkirurgi kan ofte undgås med god mundhygiejne, men hvis det alligevel bliver nødvendigt at udføre et kirurgisk indgreb, vil vi altid tage beslutningen ud fra et professionelt synspunkt – og altid i dialog med dig. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi god erfaring med at afgøre, hvilken behandling, der egner sig bedst.
Hvilke behandlinger kræver en kirurgisk tandlæge?
Da tandkirurgi er en forholdsvis bred betegnelse, er det også en længere opremsning at nævne alle tandkirurgiske indgreb. Der er dog en række almindelige behandlinger, som kun kan udføres af en tandlæge med kirurgisk erfaring.
Fjernelse af visdomstænder er nok en de mest velkendte behandlinger, som kræver et kirurgisk indgreb. Det kan være nødvendigt at fjerne en visdomstand, hvis den skaber komplikationer i munden. Eksempelvis kan en delvis frembrudt visdomstand medføre betændelse i det omkringliggende tandkød. I andre tilfælde kan der opstå en fordybet tandkødslomme mellem visdomstanden og nabotanden, og så er det nødvendigt at fjerne visdomstanden for at undgå cariesangreb.
Et andet kendt eksempel på en behandling, der kræver et kirurgisk indgreb, er implantatbehandling, hvor vi som kirurgiske tandlæger indopererer en kunstig tandrod af metal, som skal erstatte én eller flere manglende tænder. Øvrige eksempler på tandkirurgi tæller eksempelvis bortoperation af cyster, operativ tandudtrækning på grund af pladsmangel, rodspidsoperation og parodontosekirurgi.