Fordele og ulemper ved tandkroner?
Kroner bruges tit og ofte i tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvende plastløsninger. Men faktisk har tandkroner den fordel, at materialer såsom porcelæn og guld holder markant længere end plastfyldninger, og derudover er det ingen risiko for, at kroner bliver misfarvede.
En klar fordel ved behandling med tandkroner er også, at fremstilles de i porcelæn, er det muligt for en tandtekniker at ramme en nuance, der giver kronen en farve, der næsten perfekt matcher de andre tænder i munden.
Desuden er en krone fordelagtig på den måde, at til trods for at den dækker hele tanden, sker det kun yderst sjældent, at der opstår problemer med tandkødet.
Ulemper ved behandling med kroner
Generelt er det en ulempe, at det i mange tilfælde er nødvendigt at fjerne og slibe rask tandsubstans for at gøre plads til tandkronen.
Derudover afhænger ulemperne ved behandling med tandkrone i høj grad af hvilken type krone, der er tale om.
- Porcelænskroner: Risiko for at en flig går af samt revner i materialet.
- Metalkeramikkroner: Risiko for at kronen får en svag grå/mørk farve. Dette skyldes, at den mørke farve fra metallet i midten kan skinne igennem porcelænet i det yderste og omsluttende materiale.
- Guldkroner: Da materialet er guld, vil kronen fremstå meget tydeligt blandt de andre tænder.