Tandlæge og Tandlæger Paulina Kempa

Sunde tænder hele livet

Vil du gerne booke tid til en undersøgelse, eller har du spørgsmål til vores behandlinger, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at give dig vores bedste behandling.

Ring 45 87 22 61

... eller indtast telefonnummer og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.


Forside » Bør jeg skifte mine sølvfyldninger?

Bør jeg skifte mine sølvfyldninger?

For bare få år siden brugte tandlægen sølvamalgam til at fylde huller i tænderne med. Amalgam må stadig bruges i særlige tilfælde, og Sundhedsmyndighederne mener ikke, at de mængder, der er tale om, er skadelige for vores tænders sundhed. Alligevel vælger de fleste at få udskiftet deres gamle sølvfyldninger med plast, da det med tiden har vist sig at være det bedste materiale til fyldninger. Herunder kan du læse meget mere om fyldninger og få svar på om du bør skifte dine gamle fyldninger ud.

Hvad er en fyldning?

En fyldning er oftest behandling af et hul (caries) i tanden. Formålet med fyldningen er at forhindre, at hullet bliver større, men også at bringe den normale funktion og form tilbage. Når tandlægen fremstiller en fyldning, fjernes den ødelagte tandsubstans og området renses, så der kun er en sund tand tilbage. En fyldning forhindrer yderligere skade, fordi den aflukker det område, hvor bakterierne tidligere var trængt ind.

Plastfyldninger – fordele og ulemper

Før i tiden fyldte man huller i tænderne med sølvamalgam. Siden da har videnskaben gjort store fremskridt, og i dag udføres langt de fleste fyldninger i et meget stærkt og holdbart plastmateriale. Man er altså i høj grad begyndt at forlade de meget omdiskuterede sølvfyldninger til fordel for plastfyldninger. Plast har en lang række fordele, og kun få ulemper. Én af ulemperne er, at plastmaterialet er en anelse mere teknikfølsomt end sølvmaterialet. Af denne grund stilles der altså større krav til din tandlæge, hvilket vi hos VORES TÆNDER Tandklinik er glade for. Vi ønsker nemlig kun at udføre vores behandlinger med de absolut bedste løsninger.

Den største fordel ved plastfyldninger er, at plasten har en limende effekt. Dette har den afgørende betydning, at din tandlæge ikke behøver at bore så meget tand væk, hvorved man skåner sund tandsubstans. Ved en gammeldags sølvfyldning er det nødvendigt at udbore en tand, for at sølvet ikke falder ud, da sølvamalgam ikke har nogen limende egenskaber. Plastens limende effekt har også en hæmmende virkning på revnedannelse i tænderne.

En anden betydelig fordel er, at en plastfyldning ligner en rigtig tand, hvorfor det kosmetisk er en bedre og mere anbefaleseværdig behandling. Mange patienter ønsker netop af denne grund at få udskiftet de gamle sølvfyldninger til tandfarvede plastfyldninger.

Hvor lang tid holder en fyldning?

Generelt har plastfyldninger en god holdbarhed, da den plast, der anvendes i dag, er udviklet med en høj styrke. Derudover gør dét, at plasten kan limes til tanden, plastløsningen meget holdbar.

Der er flere faktorer, der spiller ind på holdbarheden af en plastfyldning. Fyldninger i fortænderne kan forventes at holde funktionelt i lang tid, da disse ikke belastes af kraftigt slid og tyggetryk. Omvendt vil en plastfyldning i fortænderne, der involverer skærekanterne eller en fyldning i kindtænderne blive udsat for et større tyggetryk og slid, hvorfor der skal forventes oftere udskiftninger. Hos VORES TÆNDER Tandklinik siger vi generelt, at en plastfyldning i gennemsnit holder mellem 6-7 år.

Skal mine gamle sølvfyldninger skiftes?

Tidligere havde plastfyldningerne ikke den nødvendige styrke til fuldt ud at kunne erstatte sølvfyldninger. Rent teknologisk har plastmaterialet udviklet sig til nu at være bedre end materialet på de tidligere sølvfyldninger. Der findes ikke undersøgelser, der med stærk evidens påviser, at sølvfyldninger er sundhedsskadelige, men vi anbefaler alligevel at få skiftet sølvfyldninger til plast, da det altså har vist sig at være den bedste løsning til fyldinger i tænderne. Desuden anbefaler vi at du får skiftet dine sølvfyldninger til plast da en af de væsentlige ulemper ved sølvfyldninger er, at materialet amalgam udvider sig og trækker sig sammen i takt med skiftende temperaturer i mundhulen. Med tiden vil der opstå træthed i emaljen, som følge af disse påvirkninger, og der er desuden stor risiko for at tanden knækker.

Ønsker du at vide yderligere om fyldninger er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er altid klar til at hjælpe dig!

 

 

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Book tid