Hvad er plak?

Langt de fleste mennesker vil på et tidspunkt opleve plak på tænderne. Nedenfor kan du læse mere om plak og hvordan du på bedst mulig vis forebygger det. 

Plak er den klæbrige og hvidlige belægning, der dannes på tandoverfladerne af bakterier. Plakken er årsagen til huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse og paradentose (parodontitis). Når der udfældes kalk i plakken fra spyttet, bliver den til tandsten. Plak på tænderne indeholder bakterier, der danner syrer, som angriber tændernes emalje. Dette kan i værste tilfælde skade tandkødet. Denne skade kan blive permanent, hvis den ikke behandles. Det er den grundlæggende årsag til mange sundhedsproblemer i munden. Det er derfor af stor vigtighed at du kontakter din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik, så vi kan forekomme plak og dermed undgå caries.   

Det er nemt at konstatere, at man har plak. Med tungespidsen kan man føle at tænderne er ru langs tandkødskanten og med en fingernegl kan man skrabe belægningen af tandoverfladen.

Forebyggelse af plak

Hvis du ikke fjerner plak fra dine tænder ved at børste tænder og bruge tandtråd, så forøger du risikoen for huller i tænderne (caries). Caries er blandt de mest almindelige tandproblemer, men god mundhygiejne, inklusiv korrekt brug af tandtråd virker forebyggende. 

Når det kommer til caries, er forebyggelse den bedste beskyttelse. Forebyg huller i tænderne ved at holde plakdannelse under kontrol, ved at børste tænder to gange om dagen og bruge tandtråd. Og glem ikke regelmæssige tandlægebesøg, så du kan få renset dine tænder professionelt samt få identificeret eventuelle tandproblemer, før de bliver alvorlige. 

Hos VORES TÆNDER Tandklinik sidder vi altid klar til at hjælpe dig! Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille en tid til et tandeftersyn.

Læs mere

Har du isninger i tænderne?

Isninger i tænderne er kendetegnene ved hurtige, jagende og yderst ubehagelige smerter. Langt de fleste mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve at få isninger i en eller flere tænder. Ofte er det kolde og varme drikke samt søde og syrlige fødevarer, der trigger isningers opståen. Der er således tale om et udbredt fænomen, men ikke desto mindre er det samtidig et fænomen, som kun få kender årsager til. Nedenfor kan du læse meget mere om isninger i tænderne, hvilke årsager det kan skyldes samt behandlingsmetoden for isningerne. Har du spørgsmål til emnet er du altid meget velkommen til at kontakte os. Som erfaren tandlægeklinik sidder vi klar til at dele ud af vores høje faglighed.

Isninger i tænderne – Tre årsager til isningers opståen

  • Forkert børsteteknik

Børster du dine tænder i en skurende bevægelse frem for i små cirkelbevægelser, stiger risikoen for, at dit tandkød trækker sig tilbage. Tilbagetrukket tandkød blotter tandhalsene, og denne forkerte børsteteknik er i mange tilfælde årsagen til isninger i tænderne.

  • Revner eller huller i tænderne

Både revner og huller i tænderne skaber uregelmæssigheder i tændernes emalje. Emaljen har til formål at beskytte dine tænder, men er emaljen ikke intakt, kan den ikke yde sin isolerende effekt. Du vil således kunne opleve, at tændernes nerver påvirkes, hvilket viser sig i form af isninger.

Har du haft caries i en tand og i denne forbindelse fået behandling med en fyldning, er der risiko for, at fyldningsmaterialet kan forårsage, at varme og kulde ledes ind mod tandes nerve og herved give dig isninger.

Der findes en række forskellige årsager til isninger i tænderne. Ovenstående tre årsager er blot de hyppigste. Oplever du at have isninger i tænderne, er det vigtigt, at du får en individuel undersøgelse af dine tænder for at finde frem til din specifikke årsag til problemet. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til isninger, eller ønsker at bestille en tid til tandeftersyn.

Behandling af isninger i tænderne

Generelt er der gode muligheder for behandling af følsomme tandhalse, hvorfor vi anbefaler dig at tale med din tandlæge, hvis du oplever tilbagevendende isninger. Tandlægen vil indledningsvis undersøge, om smerterne skyldes huller i tænderne, en dårlig plastfyldning eller måske en revne i tanden. Hvis dette er tilfældet, er det nødvendigt med behandling.

Hvis isningerne kun forekommer en gang imellem, og du ikke videre oplever ubehag, behøver du som regel ikke nogen behandling. Hvis smerterne tværtimod er kraftige og længerevarende, bør du få behandling. Det er imidlertid altid en god idé at kontakte tandlægen, hvis du er det mindste i tvivl. Heller kontakte tandlægen en gang for meget end en gang for lidt!

Hvordan undgår man isninger?

For at undgå isninger i tænderne er der ting, som du selv kan gøre derhjemme. Tjek for eksempel, om du børster dine tænder for hårdt. Dette kan man ofte se på tandbørsten, hvor børstehårene gerne skulle stritte lige ud, og ikke ud til siderne. Din børsteteknik bør være skånsom. Hvis du er i tvivl om din egen børsteteknik kan du altid spørge din tandlæge til råds, som vil vejlede dig til den korrekte og mest effektive børsteform.

Overvej, om du bør købe en anden tandpasta. En tandpasta med et højt indhold af fluor og minimal slibemiddel er god for dine følsomme tænder. Dette vil mindske isninger i tænderne, og fluoren danner et beskyttende lag på dine tandhalse. Samtidig kan du til hverdag også holde lidt igen med mad og drikke, der generelt indeholder meget syre, som f.eks. sodavand og juiceprodukter.

Hvis du er generet af isninger i tænderne, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan undersøge dine tænder og overveje behandlings- og forebyggelsesmuligheder sammen med dig. Du kan læse meget mere om behandlingsmetoder nedenfor.

Behandlingsmetode – I hjemmet og hos tandlægen

I kampen mod isninger er det væsentligt, at du bruger en tandpasta, der indeholder fluor. Desuden bør du skære ned på søde og syrlige drikke- og fødevarer. Din tandlæge kan minimere dine isninger, ved at benytte sig af fluorlak og kan samtidig vise dig, hvordan du børster dine tænder mest hensigtsmæssigt.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vi altid klar til at hjælpe dig med at finde roden til problemet.

Har du akutte isninger i tænderne, som er generende for resten af din dag kan du benytte os som din akut tandlæge. Som erfaren akut tandlæge kan vi hjælpe dig med dine akutte tandproblemer næsten uagtet dag og tidspunkt.

Læs mere

Hvad er tandsten

Tandsten – hvad er det for noget?

Langt de fleste er klar over, at tandsten er noget, vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå. Men hvorfor opstår tandsten egentlig? Og hvordan kan vi forebygge det bedst muligt? Disse spørgsmål giver vi hos VORES TÆNDER Tandklinik dig svar på i nedenstående blogindlæg.

Hvad er tandsten?

Tandsten er forkalkede bakterier, som opstår når tænderne ikke rengøres ordentligt. Kalk fra vores spyt forkalker gamle bakterier, som ikke er fjernet tilstrækkeligt og lejres omkring tænder og tandkød. Jo bedre mundhygiejne desto færre tandsten. De fleste af os danner dog alligevel tandsten i større eller mindre grad. Tandsten kan både lejres over og under tandkødet og give anledning til betændelse i tandkødet og i værste fald paradentose. Det er derfor vigtigt at få fjernet tandsten regelmæssigt hos din tandplejer eller tandlæge.

Der er et hav af forskellige bakterier i din mund. Nogle af dem har du brug for, mens andre af dem helst skal holdes nede.

Hver gang du spiser og drikker ophobes bakterier på tænder, tunge og kinder. Tandlægen kalder disse bakterier ’plak’. Plak må helst ikke få lov til at sidde på dine tænder i længere tid af gangen, da bakteriemassen udgør fundamentet for tandstens opståen. Tandsten opstår nemlig, når kalk fra dit spyt aflejres i plakken på dine tænder. Kalken har gode betingelser for at sætte sig fast her, og gøres der intet for at komme plakken til livs, vil tandens overflade blive rå og desuden få en gullig farve.

Tandsten kan i modsætning til andre tandproblemer opstå på ganske få dage. Derfor er forebyggelsen noget, du bør have i baghovedet hele tiden og ikke mindst handle på dagligt. Hvordan du bedst gør dette, kan du læse mere om nedenfor.

Forebyggelse er vejen frem

Det bedste, du kan gøre for at forebygge tandstens opståen, er at børste dine tænder grundigt to gange dagligt. Sørg for at komme hele vejen rundt i munden – også de steder der ikke er lettest at børste. Samtidig er tandtråd et godt supplement til tandbørstning, da du ved brug af tandtråd kan få bugt med den sidste plak i krogene. Desuden er det centralt for forebyggelsen, at du regelmæssigt får foretaget tandrensning hos tandlægen.

Giver rygning tandsten?

Rygning giver ikke som sådan tandsten. Dog har man konstateret en sammenhæng mellem de to, som viser at rygere danner flere tandsten end ikke-rygere. Derudover påvirker rygning både tænder, tandkød og slimhinder.

Den umiddelbare synligste påvirkning fra cigaretterne i munden er misfarvning af tænderne. Rygning giver tendens til farvede belægninger, som ikke kan fjernes med tandbørsten. De overfladiske misfarvninger kan fjernes ved en tandrensning. Ved rygning i længere perioder, vil misfarvningerne ofte trænge længere ind i tanden og give den en gullig/brun nuance. Endvidere kan tobak misfarve plastfyldninger. Er man ked af dette vil løsningen i de fleste tilfælde være udskiftning af gamle fyldninger og eventuelt tandblegning. Rygere har endvidere større risiko for at udvikle paradentose og kræft i mundhulen.

Kan jeg selv fjerne tandsten?

Du kan ikke selv fjerne tandsten, men du kan selv gøre noget for at minimere dannelsen af det. Ved god tandbørstning og dagligt renhold imellem tænderne med tandtråd eller mellemrumsbørster, kan du sørge for at holde dannelsen nede. De fleste af os vil dog stadig danne tandsten i et større eller mindre omfang. Det er derfor vigtigt at besøge din tandplejer eller tandlæge for regelmæssige tandrensninger. På tandklinikken har de nemlig de korrekte instrumenter til fjernelse af belægninger, så dine tænder eller tandkød ikke tager skade. Under en tandrensning benyttes ofte en speciel ultralydsrenser og særlige curetter (håndinstrumenter) til fjernelse af de hårde og bløde belægninger på tænderne. Ultralydsrenseren har små vibrationer som skånsomt løsner tandsten og bakterier fra tandoverfladen. Der findes desuden et utal af forskellige curetter (håndinstrumenter), som via håndkraft fjerner tandsten. Det er vigtigt at instrumenterne bruges korrekt, således at tændernes emalje og rodoverflader ikke skades. Det anbefales derfor aldrig at man selv forsøger at fjerne tandsten.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du skulle sidde tilbage med yderligere spørgsmål. Vi er altid klar til at hjælpe dig!

 

Læs mere

Fluor i tandpasta

Fluor i tandpasta – Hvad er det egentlig? Under tandpastaens hvide farve og skummende konsistens gemmer der sig et stof, der er en fast bestanddel i langt de fleste typer af tandpasta. Men hvad gør fluor egentlig godt for? Det og meget mere kan du blive klogere på i nedenstående blogindlæg.

FLUORID I TANDPASTA

Fluor eller fluorid bruges i små mængder i tandpasta. Denne lave koncentration gør stoffet helt ufarligt. Trods megen diskussion i medierne er der således intet at frygte, når du står med munden fuld af tandpasta morgen og aften. Selvom fluor i sig selv heller ikke er et helt uskyldigt stof så skal der en hel tube med 100g fluor tandpasta til, før du kan blive lidt syg og få maveonde af det. Undersøgelser har endvidere vist, at der skal et helt gram fluorid til, før du kan få en akut forgiftning og komme i livsfare – altså, mere end seks tuber tandpasta på en gang. Du har således intet at være nervøs for, når du morgen og aften kommer fluortandpasta på din tandbørste.

HVAD GØR FLUOR GODT FOR?

Når langt de fleste typer af tandpastaer på markedet indeholder fluor, skyldes det, at dette stof kan gøre noget helt særligt for vores tænder. I dag får færre mennesker huller i tænderne, end hvad der tidligere var tilfældet. Denne effekt kan blandt andet tilskrives fluortandpastaen. Tandpastaen har en unik evne til effektivt at beskytte mod dannelsen af caries.

Effekten af fluor opstår, når du bruger tandpasta med fluor over en længere periode. Indholdet af fluor vil beskytte emaljen på dine tænder. Dette er særligt godt i kampen for at undgå syreangreb ved indtagelse af blandt andet syreholdige drikkevarer såsom juice og sodavand. Samtidig har det vist sig, at fluor i tandpasta kan forhindre udviklingen af caries i den tidlige udviklingsfase. Dermed kan fluor altså spille en betydningsfuld rolle i forebyggelsen af tandproblemer.

Er du i tvivl om hvilken tandpasta du bør bruge til dit tandsæt så kan din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik med garanti vejlede dig til det helt rette valg.

BEDSTE TANDPASTA?… ER DEM MED FLUOR!

Mange danskere fravælger fluor i tandpasta, fordi de er bekymrede over den tilsatte fluor. Af den grund vælger flere at bruge en naturtandpasta eller hjemmelavet fluorfri tandpasta. Dette anbefaler vi dog ikke vores patienter. Fluor i tandpasta er altså helt ufarlig i de mængder, som vi mennesker bruger til at børste vores tænder. Og man skal huske på, at alting kan blive sundhedsskadeligt, hvis vi indtager det i enorme mængder. Teoretisk set skal et barn spise mere end to hele tuber, før der er tale om, at fluorid i tandpasta overhovedet kan være livsfarligt. Voksne skal endnu højere op. Derfor er det også urealistisk at tale om, at tandpasta med fluor i udgør en sundhedsrisiko, da det vil kræve enorme mængder tandpasta indtaget på én dag.

Forskningen i fluortandpasta på verdensplan er så enormt overbevisende, at ingen forskere betvivler resultaterne. Der er mindst 100 forsøg, hvor folk har børstet tænder med og uden fluortandpasta. Det var tydeligt i alle tilfælde, at der var langt flere huller, hvis ikke man brugte fluortandpasta. Den bedste type tandpasta er altså den med tilsat fluor!

VELDOKUMENTERET EFFEKT

Hos VORES TÆNDER Tandklinik anbefaler vi, at du bruger en tandpasta, der indeholder fluor. Dette gør vi af den simple årsag, at det er veldokumenteret, at fluor har en beskyttende effekt mod caries. For at opnå den bedste effekt af fluoren i din tandpasta, anbefaler vi desuden, at du ikke skyller din mund med vand efter tandbørstning. Dette vil nemlig forhindre fluoren i at blive siddende på dine tænder, hvor stoffet yder sin beskyttelse.

Kunne du tænke dig at høre mere om fluor i tandpasta og blive klogere på dette omdiskuterede stof, er du velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at råde og vejlede dig til det korrekte valg til dit tandsæt.

VALG AF TANDPASTA

Dit valg af tandpasta kan have stor betydning for dine tænders fremtid. Brug derfor tandpasta fluorid, da fluorid i tandpasta hæmmer udviklingen af caries. Mængden af fluorid i din tandpasta fremgår af indholdsfortegnelsen. Du er også altid meget velkommen til at spørge din tandlæge til råds og derefter bruge tandlægens anvisningen til mængde af fluortandpasta. Brug 1 cm tandpasta hver gang. Mange natur- og økotandpastaer indeholder ikke fluorid og kan derfor ikke anbefales.

Der kan være forskellige grunde til, at en bestemt tandpasta er velegnet til dig. Spørg eventuelt din tandlæge til råds således at du sikrer at vælge den helt korrekte tandpasta til dit tandsæt.

DIN TANDPASTA INDEHOLDER MEGET LIDT FLUORID

Forskerne i fluorid fortæller, at vi ikke skal bekymre os for at gnubbe tænderne med fluortandpasta. Grunden til dette er at fluortandpasta kun indeholder så lidt fluor at det ikke er farligt. Den tandpasta du bruger har således ikke ret meget at gøre med den dødsensfarlige gas fluor eller hormonforstyrrende fluorstof.

Har du yderligere spørgsmål om fluor i tandpasta er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vores største interesse er at dele ud af vores erfaring og hjælpe dig!

TANDPASTA TIL BØRN

Ligesom så meget andet, så skal man være særligt opmærksom på, at børn lettere kan få for meget fluor end vokse. Børn har en tendens til at spise meget tandpasta under tandbørstning, hvilket kan være farligt. Faktisk spiser helt op til 60% af børn deres tandpasta. Hvis man som barn bliver udsat for alt for store mængder fluor, kan man nemlig risikere at opleve fluoridforgiftning.

Dette kan medføre sygdommen fluorose, som er en forstyrrelse i dannelsen af den beskyttende emalje på børnenes blivende tænder. Det ses ved, at de blivende tænder har hvide pletter eller i svære tilfælde andre voldsommere misfarvninger. Der stilles derfor også større krav til tandpasta til børn, og det anbefales kun at bruge en meget lille mængde tandpasta med fluor ved hver tandbørstning.

Læs mere

Tandhalse

Værd at vide om tandhalse

Ordet ’tandhalse’ er hyppigt brugt blandt tandlæger og fagfolk, og du har måske oplevet at få af vide, at dine tandhalse er ’blottede’. Men ved du egentlig, hvad tandhalse er? Læs nedenstående blogindlæg og bliv meget klogere på hvad tandhalse er, og hvilke hyppige årsager der er at finde i forbindelse med tandsygdommen.

Læs mere

Sukker og tænder

Sådan påvirker sukker dine tænder

Et flertal af undersøgelser peger på, at sukker er den ultimative synder, når det kommer til udvikling af caries (huller) i tænderne. Vi vil i dette indlæg forsøge at gøre dig klogere på, hvordan sukker påvirker dine tænder samt rådgive om, hvordan du kan forebygge denne påvirkning.

Læs mere

Kan man se huller i tænderne?

Caries – også kaldet huller i tænderne – er en tandsygdom med et langsomt forløb. På grund af den langsomme udvikling, kan caries standses med god mundhygiejne og brug af fluor – hvis det vel at mærke opdages i de tidlige stadier. Desværre opdager de fleste ikke caries i tide, da caries ofte er symptomfri i lang tid. Desuden kan man ikke altid se, at man har huller i tænderne med det blotte øje.

Læs mere

Myter om tandpleje

Myter om tandpleje

Der findes overraskende mange myter om tandpleje. Flere af dem har stor betydning for dine tænders fremtid og vi vil derfor gerne være med til at aflive nogle af de mest almindelige. Læs om de mest almindelige myter nedenfor: 

Læs mere

Rygning og tænder

Sådan påvirker rygning din mundsundhed

Der er bred videnskabelig enighed om, at tobaksrygning er skadeligt for vores generelle helbred. Men vidste du, at rygning også er skadeligt for munden og tændernes sundhed? I værste fald kan rygning forårsage kræft i mundhulen. Det er desuden også bevist, at rygere oftere får paradentose og dermed har større chance for at miste tænderne end ikke-rygere. Rygning medfører desuden også kosmetiske gener i form af misfarvninger af tænder og fyldninger.

Læs mere

Kan man selv fjerne tandsten?


Hvad er tandsten og kan man selv fjerne det?

Hver gang du drikker og spiser, dannes der belægninger på tænderne. Disse belægninger kaldes plak og består af bakterier. Plak er ikke noget du kan undgå helt, men med en grundig omgang tandbørstning og omhyggeligt brug af tandtråd, kan du nemt komme plakbelægningerne til livs. Fjerner du ikke belægningerne giver du kalk mulighed for at ophobe sig i plakken. Dette kan hurtigt føre til tandsten. Du kan kende tandsten på en ru overflade, som du tydeligt mærker, når du kører tungen henover tænderne.

Effektiv forebyggelse

Når først du har udviklet tandsten, kan du ikke selv fjerne det. Her er det nødvendigt med professionel indgriben og vi anbefaler derfor, at du kontakter din tandlæge hurtigst muligt.
Der er dog meget du selv kan gøre for at forebygge tandsten, så problemet bliver taget i opløbet. Det er først og fremmest vigtigt, at du børster dine tænder grundigt to gange om dagen og bruger tandtråd til at fjerne plak de steder, hvor tandbørsten ikke kan nå ind. Mængden af tandsten er i høj grad varierende fra person til person, men med en god mundhygiejne vil du ikke alene forebygge tandsten men også mange andre tandproblemer.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik siger vores erfaring os, at den vigtigste tandbehandling er den forebyggende behandling. Dette skyldes at en grundig forebyggende tandbehandling hos din tandlæge, kan gøre hele forskellen for, hvilket tandsæt du sidder tilbage med, når du bliver gammel. Vi ved, at noget af det vigtigste, du kan gøre for at bevare dine tænder flotte og stærke er at prioritere en regelmæssig forebyggende tandbehandling. Ydermere er det også af stor vigtighed, at du selv sørger for at give dine tænder en grundig rengøring hver dag. Dette gør du blandt andet med den rigtige tandbørsteteknik samt brugen af tandtråd og fluortandpasta. Desuden har din livsstil og dit valg af føde- og drikkevarer også en stor betydning for dine tænders velbefindende. Det samme har faktorer som medicin og tobak.

Sådan skal du håndtere tandsten

Du bør altid undgå at få tandsten. Men er skaden sket, er der flere ting du kan gøre.
I de tilfælde hvor ophobninger af plak blot har siddet på tænderne i nogle dage, er det muligt at børste plakken væk, inden den hårde belægning får helt fat i dine tænder. Har du ikke været opmærksom på udviklingen af tandsten, er den bedste løsning at få foretaget en grundig tandrensning hos tandlægen. Hos VORES TÆNDER Tandklinik udfører vi mange tandrensninger og vi er derfor specialister inden for området.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på klinikken.

Fjern tandsten med en effektiv tandrensning

Tandsten kan fjernes ved en grundig tandrensning hos din tandlæge. Når du får renset tænderne i dybden, kan det både fjerne genstridigt tandsten og forebygge mere alvorlige tandproblemer som eksempelvis paradentose. Har du behov for en tandrensning eller har du brug for hjælp til din børsteteknik? Så kan du altid kontakte os og få hjælp og vejledning.

VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder billig og nem finansiering af din behandling

Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi dig i samarbejde med Sundhed+ en attraktiv betalingsordning, der gør det muligt at dele betalingen for din behandling op i mindre bidder. Sundhed+ hjælper dig med finansiering af vores behandlinger. Det er gratis og uforpligtende at blive medlem af Sundhed+ og ansøge om en kredit. Afhængigt af din økonomi kan du blive godkendt til en kredit på op til 50.000 kr. Det kræver blot et MitID og et par minutter af din tid.


Ansøg om en Sundhed+ Kredit


Ansøg om en Sundhed+ Kredit

Læs mere

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Book tid