Author Archive

Skader e-cigaretter mine tænder?

E-cigaretter dukkede op på det danske marked i 2008 som et røgalternativ for almindelige cigaretter. Siden deres indtræden på markedet er de blevet stadig mere og mere udbredte og populære hos danskerne.

E-cigaretterne markedsføres ofte som en ikke-skadelig erstatning for rygning og som et rygestopmiddel. Dog er de ikke på Lægemiddelstyrelsens liste over godkendte rygestopmidler og der er desuden flere undersøgelser som viser, at e-cigaretterne også kan medføre store skader i munden.

Hvad er en e-cigaret?

En e-cigaret er en elektronisk cigaret. Den består overordnet af en beholder med e-væske, et batteri og en brænder, der opvarmer væsken og omdanner den til en aerosol. En aerosol er luftbårne partikler, ligesom f.eks. fra en hårspray. Aerosolen inhaleres ned i lungerne af e-rygeren. E-cigarettens væske kan fås både med og uden nikotin. Indeholder væsen nikotin, optages det i blodbanen ligesom ved almindelig tobaksrygning.

Skader e-cigaretter mundhulen?

”Mere og mere forskning peger på, at brugen af e-cigaretter kan give alvorlige skader i mundhulen, og derfor vil jeg gerne advare imod at tro, at e-cigaretter ikke har nogen konsekvenser. Vi kender ikke sundhedsrisikoen på lang sigt, så jeg frygter, at vi i løbet af de kommende år vil se følgevirkningerne,”

 Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg.

Forskning tyder på, at e-cigaretter kan øge risikoen for forskellige tandsygdomme og komplikationer. I enkelte tilfælde er e-cigaretten eksploderet i munden og har ødelagt tænder og mundhule.

Studier viser, at e-cigaretter kan:

  • Øge risikoen for paradentose og tandtab
  • Give DNA-skader, hvilket tyder på potentiel kræftdannelse på længere sigt
  • Skade cellerne i munden på samme niveau som tobaksrygning
  • Øge risikoen for caries
  • Give sår i mundhulen

Mange af e-cigaretterne indeholder nikotin, som især er farligt for unge menneskers hjerneudvikling. Undersøgelser giver også mistanke om, at brug af snus, e-cigaretter eller andre nikotinholdige produkter i en ung alder kan have langvarige negative konsekvenser for hjernes udvikling, fx i form af indlæring. Nikotinen er det de fleste bliver afhængige af og hvis man er begyndt at bruge e-cigaretter, kan det derfor virke mindre fremmed at ryge almindelige cigaretter.

Desuden er det stadig usikkert, hvordan dampe og partikler fra e-cigaretten påvirker helbredet hos børn og voksne, der bliver udsat for passiv rygning. Dog ved man, at de der står ved siden af, optager lige så meget nikotin i kroppen, som hvis man udsættes for almindelig tobaksrøg.

Kan e-cigaretter bruges til rygestop?

Der er ingen evidens for at e-cigaretter er et godt rygestopmiddel. Nogle starter med at bruge dem for at holde op med at ryge cigaretter, men der er ikke evidens for, at det er et godt rygestopmiddel. Tværtimod viser studier, at 70% af dem, der anvender e-cigaretter, også er tobaksrygere. Undersøgelser tyder på, at børn og unge, der bruger e-cigaretter, har større risiko for at begynde at ryge tobak. Man ved endnu ikke, om blandingen af stoffer i cigaretter og e-cigaretter kan give en sundhedsskadelig effekt.

Skader det mindre at ryge e-cigaretter end almindelige cigaretter?

Der findes næppe noget lovligt forbrugerprodukt, som er lige så skadeligt som almindelige cigaretter. Men e-røgen indeholder som nævnt tidligere partikler og en række skadelige stoffer og kemikalier, der inhaleres og kommer ned til lungerne og ud i resten af kroppen. Undersøgelser tyder af denne grund på, at e-rygning øger risikoen for f.eks. lunge- og hjertesygdomme.

Kontakt din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik hvis du har spørgsmål om e-cigaretter, rygestop eller mere viden herom.

 

Læs mere

Blegning af tænder

Blegning af tænder kan være med til at give dig det smil du drømmer om! For de fleste af os gælder det, at vores udseende og dermed også vores tænder betyder meget for både udstråling og selvtillid. Følelsen af at have gullige og misfarvet tænder kan betyde, at man smiler mindre med tænderne, fordi man grundet tændernes udseende ønsker at skjule dem. Dette kan have en betydning for selvværdet. I dette blogindlæg kan du læse meget mere om tandblegning, fordele og ulemper samt prisen for tandblegning. Desuden er der undervejs i indlægget gode råd fra tandlægen.

MISFARVET TÆNDER

De fleste mennesker, som oplever misfarvet tænder er forståeligt nok kede af synet og vil derfor gerne slippe af med misfarvningerne og ende ud med et hvidt og flot smil. Misfarvninger kan skyldes aflejring på overfladen af tænderne fra henholdsvis farvestoffer fra mad og drikkevarer såsom kaffe, rødvin og te. Også nydelsesmidler som tobak og lakrids kan medføre misfarvninger. Oplever du misfarvninger på tænderne så kan tandblegning være den helt rigtige løsning for dig.

HVAD ER TANDBLEGNING?

Tandblegning af tænder er en kosmetisk behandling, som vil gøre tændere mere hvide. Da behandlingen er et indgreb i tændernes emaljeoverflade, anbefaler vi altid at du bør rådføre dig med din tandplejer eller tandlæge før en blegning påbegyndes. Blegning er ydermere en kemisk proces, og det aktive stof i tandblegemidlet er brintoverilte. Hvis den rette metode ikke benyttes til tandblegning vil brintoverilten trænge ind i tænderne, og nå tandens nerve. Dette kan udløse stikkende smerter og isninger. Derfor har EU vedtaget at blegning med brintoverilte kun må foretages hos tandlæger, hvis koncentrationen af det aktive stof overstiger 0,1 procent. Blegemidler med brintoverilte i lave koncentrationer kan lovligt fås i håndkøb men har ingen synlig effekt på tænderne.

Ønsker du således at få bleget dine tænder bør dette gøres hos tandlægen. På den måde opnår du både det sikreste, pæneste og mest holdbare resultat.

KUN TADLÆGEN BØR BLEGE DINE TÆNDER

Hvis du overvejer at få lysnet dit smil, så tag tandlægen med på råd. Kaster du dig ud i et hjemmeblegningssæt fra internettet, risikerer du i bedste fald at købe et produkt, der ikke virker, og i værste fald at gøre skade på dine tænder og dit tandkød. Det bedste råd til dig, der gerne vil have lysere tændere, er altså at søge professionel hjælp hos din tandlæge. Hold dig til tandlægens anbefalinger, hvis du vil passe på dine tænder. 

BLEGNING AF TÆNDER – KAN ALLE TYPER TÆNDER BLEGES?

Vi anbefaler ikke tandblegning til personer med større tobaks-/alkoholforbrug, tandkødsbetændelse, paradentose, følsomme slimhinder eller ved tegn på cancer i mundhulen. Derudover egner tænder med fyldninger og tænder med porcelænskroner sig heller ikke til tandblegning. Det er dog muligt at foretage blegning af en enkelt tand – en såkaldt intern tandblegning. Spørg din tandlæge eller tandplejer til råds herom. Det er helt gratis at kontakte os for råd og vejledning til din specifikke tandsituation.

FORDELE OG ULEMPER VED BLEGNING AF TÆNDER

Blegning af tænder er som udgangspunkt ikke farligt. Med dét sagt så skal der tages forbehold for de mange gør-det-selv løsninger af tandblegning, som faktisk godt kan være skadelige for dine tænder. Disse bør derfor undgås. Derimod er en tandblegning hos tandlægen ganske ufarlig, fordi den bliver udført af professionelle behandlere med stor forståelse for, hvordan behandlingen påvirker tænderne. Samtidig kan tandlægen vurdere risiciene ved tandblegning for hver eneste patient. På trods af at en tandblegning hos tandlægen ikke er farlig, anbefaler vi ikke, at du får bleget dine tænder for tit. For på sigt slider tandblegning en smule på tændernes emalje. Dette kan din tandlæge fortælle dig meget mere om. Du skal desuden huske på at alle tandsæt er forskellige, hvorfor det er forskelligt hvad der er muligt for hver enkelt patient. Dette kan tandlægen afgøre ved en konsultation med afsæt i dine ønsker og behov for tandblegning.

KLINIKBLEGNING ELLER HJEMMEBLEGNING?

Når du skal have foretaget en tandblegning, er der forskellige måder du kan få foretaget det på. Du kan enten benytte dig af en klinikblegning eller en hjemmeblegning. Hos VORES TÆNDER Tandklinik anbefaler og udfører vi kun hjemmeblegning.

Klinikblegning er en måde at blege tænderne, hvorpå du påfører mellem 30-40% brintoverilte på tænderne og derefter udsætter tænderne for UV-lys. Ulemperne ved klinikblegning er, at du ikke ved hvordan dine tænder reagerer på den påførte brintoverilte. Ydermere så kender du ikke til resultatet før behandlingen er helt færdig. Du kan altså ende med et resultat, som viser sig ikke at være det ønsket.

Hjemmeblegning er en måde at blege dine tænder på, som er en proces over fjorten dage. Hos VORES TÆNDER Tandklinik starter vi med at lave en farvebestemmelse af dine tænder, så vi er er sikre på at du får den rigtige nuance i blegningen. Hvis du skal blege dine tænder derhjemme, får du to bløde plastskinner med hjem. Skinnerne skal omslutte over- og undermund. I skinnerne lægger du den blegende gel i, som er den der gør at dine tænder bliver mere hvide. Plastiskskinnerne er fremstillet af et aftryk, som din tandlæge eller tandplejer tager af dine tænder. På den måde får du individuelle blegeskinner der passer til netop dine tænder. Du skal tage skinnerne i munden hver aften inden du skal sove i en to ugers periode. Herefter kan du se et flot resultat.

Fordelen ved hjemmeblegning er blandt andet at du dag for dag selv kan fornemme resultatet. På samme måde kan du selv være med til at afgøre, hvor hvide dine tænder skal blive.

HVOR LANG TID FORBLIVER MINE TÆNDER HVIDE?

En tandblegning er ikke en permanent behandling. Resultatet af blegningen er bestemt af både livsstil og vaner – herunder mundhygiejne. Blegningen kan virke fra et enkelt år og helt op til flere år. Dine tænder vil dog oftest forblive lysere, end de var før blegningen.

EFTER BLEGNING AF TÆNDER

Det er vigtigt at du i selve blegeperioden ikke indtager mad eller drikke, der kan farve tænderne. Desuden er rygning forbudt, da tobaksrøg også misfarver tænderne. Du må derimod gerne indtage hvide fødevarer såsom ris, pasta, kylling og mælk. Det er nødvendigt at overholde ovenstående, da blegemidlet trækker væske ud af tænderne, og derfor vil optage alle former for farvestoffer.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder for tandblegninger eller få mere viden herom.

PRIS PÅ TANDBLEGNING

Er du på udkig efter en tandlæge, der tilbyder tandblegning nær København til en god og patientvenlig pris. I såfald er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale om hvad vi kan gøre for dine tænder. Hos VORES TÆNDER kan du få bleget dine tænder professionelt. Hvis du nogle år efter din første tandblegning får lyst til at blege tænderne igen har du allerede dine individuelle blegeskinner, hvorfor du kun skal ud og købe blegegel. Behandlingen kan derfor siges at være en livsinvestering.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik ved vi hvor betydningsfyldt det kan være, hvis ens tandsæt ikke er som ønsket. Hvide tænder betyder enormt meget for et menneskes udseende og selvværd, og den kosmetiske værdi af et flot smil er indiskutabel. Af denne grund tilbyder vi tandblegning så du kan få det smil du går rundt og drømmer om.

Læs mere

Av min tand

Har du tandsmerter? På trods af, at vi er blevet meget bedre til at passe på vores tænder så har vi næsten alle sammen oplevet at have generende smerter i tænderne på et eller andet tidspunkt. Oftest er årsagen til tandsmerterne ukendt. Faktisk kan det være rigtig svært at afgøre, hvor smerterne kommer fra. Af denne grund er det vigtigt at opsøge tandlæge hurtigst muligt, så årsagen til smerterne kan identificeres. Du bør huske på at tandsmerter er din munds måde at fortælle dig, at noget er galt. Derfor er det vigtigt at smerterne ikke ignoreres.

Hvis du har tandsmerter er det afgørende at du ved, hvad du skal gøre. Dette vil vi gøre dig meget klogere på i nedenstående blogindlæg, hvor fokus er på tandsmerter, årsagen til disse samt gode råd. Måtte du have yderligere spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål eller mere viden herom. Vi ser frem til at høre fra dig!

Opsøg din tandlæge!

Førhen var tandpine et stort problem. Det problem er dog i dag blevet mindre. Det skyldes at vi er blevet meget bedre til, at passe på vores tænder. Det sker blandt andet med hjælp fra tandbørsten, som de fleste bruger to gange dagligt samt den supplerende tandpleje i form af tandtråd eller interdentalbørster. Alligevel kan man dog godt være uheldig at få ondt i én eller flere tænder.

Når man begynder at få ondt i en tand, er det vigtigt at man opsøger sin tandlæge hurtigst muligt. Der er nemlig ikke noget mere irriterende end, at gå rundt med en øm tand. Derfor opfordrer vi hos VORES TÆNDER Tandklinik i Lyngby altid vores patienter til, at ringe for en akut tid, såfremt man oplever smerte i én eller flere tænder.

De hyppigste årsager til tandsmerter

Der kan være rigtig mange grunde til, at man oplever smerter i tænderne. Vi har listet de hyppigste årsager op herunder:

  • Hul i tanden. Små huller vil normalt ikke forårsage smerte, men når hullet får en hvis størrelse kan tanden forårsage mange smerter.
  • Tandrodsbetændelse. Hvis man har gået rundt med et hul i en tand i længere tid, der har fået lov til at vokse sig større, kan man risikere at blive ramt af tandrodsbetændelse. Dette er smertefuldt og kræver hurtig behandling.
  • Tandkødsbetændelse. Skyldes bakterier, som efterlades i munden og som derefter angriber tandkødet. Normalt vil tandkødet hæve op og blive ømt.
  • Paradentose. Hvis man igennem længere tid har døjet med tandkødsbetændelse uden at forbedre sin mundhygiejne, kan der gå betændelse i den knogle som tænderne sidder fast i.
  • Visdomstænder. Manglende frembrud af disse.
  • Følsomme tandhalse på grund af for kraftig tandbørstning – oftest er det dog lettere smerter.

Tandsmerter forsvinder ikke af sig selv

En ting du bør huske på med tandpine, er at smerten ikke forsvinder af sig selv. Hvis smerten forsvinder, vil den med garanti vende tilbage igen indtil den udløsende årsag er behandlet. Mange mennesker vælger ikke at gøre noget ved smerterne og gå med periodevise smerter igennem længere tid. Dette kan ikke anbefales, hvorfor dit pågældende tandproblem blot vil vokse sig større. Dermed vil din tandbehandling også blive af større økonomisk omkostning. Som erfaren akut tandlæge anbefaler vi derfor at opsøge tandlæge hurtigst muligt. På den måde forsvinder smerterne hurtigt og du undgår en større økonomisk tandbehandling.

Som nævnt tidligere så kan det være meget svært som ikke fag-person at finde frem til smerternes årsag, hvorfor du altid bør konsultere din tandlæge for den rette behandling. Også selv om de endnu ikke er vedvarende eller uudholdelige. Undgå at tandpinen kommer igen – måske endda i øget styrke. Pas på dine tænder og benyt dig af de regelmæssige eftersyn hos tandlægen, så opdages problemerne i tide – inden du står med en slem tandpine.

Tandsmerter? De regelmæssige eftersyn hos tandlægen er vigtige

Den forebyggende tandpleje er afgørende for dine tænders fremtid. Derfor er det vigtigt at du børster tænder to gange dagligt som anbefalet samt supplerer med tandtråd eller lignende. Desuden er de regelmæssige eftersyn hos din tandlæge vigtige. De fleste patienter anbefales at komme to gange årligt, hvorfor disse to besøg hos tandlægen kan være medvirkende til at du undgår tandpine og tandsmerter. Vil det så sige at man ikke kan få tandpine, hvis man kommer til regelmæssigt eftersyn hos tandlægen? Nej. Du kan stadig risikere at få akutte tandsmerter, men det sker mere sjældent. Det er ikke tandeftersynet, som gør, at du slipper for tandpine. Det er derimod den grundige mundhygiejne, og det at blive gjort opmærksom på ens blinde pletter med mulighed for at justere – inden eventuelle problemer opstår.

Hvornår har du sidst været til tandeftersyn? Du behøver ikke have tandsmerter eller opleve problemer for at gå til tandeftersyn – tvært i mod. Husk på at det er den forebyggende tandpleje som netop er med til at mindske din risiko for tandsmerter. Lad din tandplejer hos VORES TÆNDER Tandklinik hjælpe dig med at forebygge.

Specialiserede i at behandle patienter med tandlægeskræk

Dine regelmæssige tandlægekontroller har således afgørende betydning for dine tænders fremtid. Mange undlader desværre at gå til tandlægen regelmæssigt grundet tandlægeskræk. Dette synes vi er ærgerligt, hvorfor vi gennem årene har specialiseret os i at behandle patienter der døjer med tandlægeskræk. Gennem vores lange erfaring ved vi, hvordan vi bedst kan hjælpe hver enkelt patient til en god tandlægeoplevelse. At tandlægeoplevelsen er god hver gang er netop det vi stræber os efter. Uagtet hvad du måtte have brug for så vil vi imødekomme dine ønsker og behov. Hver enkelt behandling hos os er således tilrettelagt individuelt efter hver patient.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik gør vi meget for, at gøre dit regelmæssige tandlægebesøg til en god oplevelse. Således du trygt kan komme til os, hvis du skulle opleve problemer med tænderne. Skal vi hjælpe dig?

Akut tandpine

Ved akut tandpine skal du altid kontakte din tandklinik, så du kan blive behandlet hurtigst muligt. Hos VORES TÆNDER Tandklinik vil vi altid, uanset om du er patient hos os eller ej, bestræbe os på at finde en tid til dig samme dag, som du kontakter os. Vi har desuden lørdagsåbent, hvorfor vi kan hjælpe dig på dage og tidspunkter, hvor din egen tandlæge holder lukker.

Som erfaren tandlægeklinik er vores største interesse at afhjælpe dig dine smerter således at din almindelige hverdag igen kan fortsætte som normalt. Selvom der er tale om en akut tandbehandling betaler du intet akut-gebyr hos os, hvis du i forvejen er vores patient. Er du ny patient og ønsker du at benytte vores service som akut tandlæge, betaler du et fast lavt akut-gebyr. Du kommer således aldrig til at betale tårnhøje gebyrer hos os. Det synes vi kun er fair! Vi håber på at være din foretrukne akut tandlæge!

Kontakt din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik

Det er stort set umuligt selv at finde ud af hvorfor man har smerter. Heldigvis er vi hos VORES TÆNDER Tandklinik rigtig gode til, at gennemskue disse smerter. På baggrund af det kan du altså som patient hos os slippe for mange smerter, hvis du vel og mærke husker at kontakte os ligeså snart du oplever tandsmerter.

Det er dog ofte muligt, at forhindre tandpine. Dette gøres ved, at holde en god mundhygiejne. Det vil sige, at man sørge for, at børste tænderne grundigt flere gange om dagen, ligesom man også bør bruge tandtråd regelmæssigt.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller blot brug for råd eller vejledning til din specifikke tandsituation er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at dele ud af vores erfaring og viden for dermed at hjælpe dig og dine tænder til en sund fremtid.

Læs mere

Eltandbørste

Du har måske tænkt over hvilken tandbørste, der vil være bedst til at få dine tænder rene – en almindelig eller en elektrisk tandbørste? Hos VORES TÆNDER Tandklinik anbefaler vi dig at bruge en eltandbørste. Du kan læse mere om fordelene herunder, samt hvorfor tandlægen i langt de fleste tilfælde anbefaler patienter at bruge en el-tandbørste.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker specifik råd og vejledning i forhold til din børstemetode, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig!

Fordelene ved en eltandbørste

Ved at bruge en elektrisk tandbørste bliver din tandbørstning mere korrekt og ensformig. Fordelen ved eltandbørsten er nemlig, at den laver alle bevægelserne for dig. Du skal derfor kun sørge for at bevæge eltandbørsten rundt mellem tænderne og i mundregionen. Ydermere gør eltandbørsten den daglige tandbørstning mere dybdegående, hvilket medfører at du forebygger plak og bakteriebelægninger på tænderne.

Endvidere kan eltandbørsten hjælpe med, at du rent faktisk børster dine tænder de 2 minutter, som det anbefales. De fleste typer eltandbørster har nemlig en timer inkluderet. Undersøgelser har vist at tandbørstningen for nogle går lidt for stærkt. Dette er på trods af, at de selv er overbevist om at de bruger minimum to minutter, to gange dagligt på tandbørstning. Ved at have en eltandbørste med en timer sikrer du, at få større bevidsthed om, hvor længe du egentlig børster dine tænder.

Endelig kan nogle eltandbørster ved hjælp af en særlig indikator også fortælle dig, hvornår du børster for hårdt. Samtidig kan den bidrage til, at du får taget din børstemetode op til revision og får sagt farvel til gamle vaner og skurrende børstemønstre. Hvordan du børster dine tænder på bedst mulig vis, kan du læse meget mere om nedenfor.

Din børstemetode er vigtig!

Børster du i cirkelbevægelser eller skurrer du frem og tilbage, mens du presser mod tænder og tandkød? Den rigtige børstemetode har afgørende betydning for dine tænder. Børster du for hårdt kan du lave skader på både tandkød og tænder. Husk at du altid kan spørge din tandplejer eller tandlæge, hvis du er i tvivl om hvorvidt du benytter en optimal børstemetode. Hvis det konkluderes ved en konsultation, at din børsteteknik skal forbedres, vil din behandler guide dig til den børstemetode, som vil være den bedste for dine tænder.

Det vigtigste når du børster dine tænder er, at tandbørstningen er rolig. Husk desuden, at det ikke handler om at trykke tandbørsten hårdt mod tænderne. Det handler om at gøre det grundigt. Herunder er mængden af børstetid afgørende for et godt resultat hver eneste dag. For at holde flest mulige bakterier væk fra dine tænder, er det vigtigt at du børster dine tænder to-tre gange dagligt i 2 minutter ad gangen. Dette kan med fordel gøres morgen og aften.

Vidste du, at de nyeste typer af elektriske tandbørster har en indbygget bluetooth-teknologi, som gør det muligt for dig at tilslutte din eltandbørste til en app på din mobiltelefon. Appen lager informationer om, hvor længe du har børstet, hvornår det er tid til at skifte børstehoved og husker dig endvidere på at bruge tandtråd.

Tandlægen anbefaler eltandbørste

Der er mange gode grunde til, at få anskaffet sig en eltandbørste fremfor én almindelig tandbørste. De fleste tandlæger anbefaler deres patienter at benytte en el-tandbørste frem for en manuel. Men hvorfor er det egentlig sådan? En af de mest hovedsagelige årsager til det er, at en eltandbørste, fordi børstehovedet har så mange omdrejninger pr. minut, fjerner meget mere plak og bakterielægninger. Ved en almindelig tandbørste har man ikke et roterende børstehoved, hvilket er en af eltandbørstens største fordele og den almindelige tandbørstes største mangel.

De fleste eltandbørster har et børstehoved der har omkring 30.000 omdrejninger pr. minut. De bedste eltandbørster har omkring 50.000 omdrejninger pr. minut. Der er således stadig stor forskel på en “dårlig” eltandbørste og en god eltandbørste. Hvis du finder en god eltandbørste vil du opleve, at der bliver fjernet mere plak fra dine tænder. Du vil også opleve at dine tænder bliver mere hvide. Desuden vil du også få et meget sundere tandkød. Jo sundere tandkød, jo færre isninger vil du også opleve, hvis du er en af dem der får mange isninger i tænderne. Dit tandbørstevalg er således afgørende for dine tænders fremtid.

Brug det, der er bedst for dig!

Dit tandbørstevalg er helt individuelt. Det vigtigste er, at du selv føler at dine tænder bliver rene med den ene eller anden børstetype. Du skal fortsætte med det som fungerer for lige netop dig! Faktisk kan en kombination af både en manuel og en elektrisk tandbørste være fordelagtig. Flere forskere hævder også, at kombinationen af de to tandbørstetyper vil give det bedste resultat. Dette fordi de to typer er af forskellig karakter og samtidig supplerer hinanden rigtig godt.

Du kan altid kontakte din tandplejer eller tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik, hvis du er i tvivl om børsteteknik, valg af tandbørste eller mere viden herom.

 

Læs mere

Tandkødsbetændelse

Oplever du ømhed eller blødning i munden efter tandbørstning? Måske har du blot børstet dine tænder for hårdt. Dog kan det blødende tandkød og ømheden i munden også være et tegn på tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse kan forårsage paradentose, hvis der ikke bliver taget hånd om betændelsen i tide. Hvis betændelsen ikke bliver behandlet på et tideligt stadie kan den nå at sprede sig til knoglen under tanden og på den måde udløse paradentose. Alt efter betændelsens tilstand er det vigtigt, at du kontakter din tandlæge så betændelsen kan lindres og ikke når at videreudvikle sig til paradentose. Tandkødsbetændelse er ikke farligt og de fleste har sikkert oplevet lidt betændelse i tandkødet med blødning og ømhed ved tandbørstningen. Med fokus på en forbedring af mundhygiejnen er det også muligt selv at fjerne tandkødsbetændelse. Vi opfordrer dog hos VORES TÆNDER Tandklinik altid til at kontakte din tandlæge. I nedenstående blogindlæg kan du blive meget klogere på tandkødsbetændelse, hvilke symptomer du bør være opmærksom på, gode råd samt selve behandlingsmetoden.

Hvad er tandkødsbetændelse?

Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelsestilstand i tandkødet omkring tænderne og kan opstå i alle aldre. Når tandkødet er betændt, bliver det hævet og rødligt og kan desuden virke ømt. Det har desuden større tendens til at bløde i forbindelse med tandbørstning og brug af tandstikkere. Ved tandkødsbetændelse har rodhindefibre og knogle ikke taget varig skade. Så hvis sygdommen behandles hurtigt, kan tandkødet igen blive sundt.

Hvordan føles tandsygdommen?

Tandkødsbetændelse er kendetegnet ved blødning og ømhed i forbindelse med tandbørstning og mad- og drikke indtag. Nogle gange vil tandkødet også føles hævet. Tandkødsbetændelse giver nødvendigvis ikke andre former for symptomer. Forsvinder eventuelle symptomer ikke selv om mundhygiejnen forbedres, bør man straks opsøge tandlæge. Der kan nemlig være tale om begyndende paradentose eller andet, som bør undersøges i henhold til ovenstående. Nedenfor har vi oplistet nogle af de symptomer, som du bør være opmærksom på i forbindelse med betændelsestilstanden.

Symptomer på tandkødsbetændelse

  • Blødende tandkød
  • Løse tænder
  • Rødt og hævet tandkød
  • Fordybede tandkødslommer
  • Vedvarende dårlig ånde

Hvorfor får man tandkødsbetændelse?

Normalt er betændelse i tandkødet en reaktion på bakterier i munden, som b.la. sidder i madrester på tænderne. Hvis disse belægninger (plak) ikke fjernes ved den daglige mundhygiejne, kan der opstå betændelse. Betændelse i tandkødet kan opstå i alle aldre. De mest almindelige risikofaktorer for tandkødsbetændelse er:

  • Dårlig mundhygiejne
  • Rygning
  • Stort indtag af sukkerholdige mad/drikkevarer.

Tandkødsbetændelse kan kureres, hvis den endnu ikke har angrebet knoglen. Stopper man ikke betændelsen ved en bedre mundhygiejne, vil den brede sig til knoglen og bane vej for en begyndende paradentose.

Hvad sker der, hvis tandkødsbetændelse ikke behandles?

Blødende tandkød og betændelse skal behandles for ikke at udvikle sig til paradentose. På de tidlige stadier af tandkødsbetændelse er skaderne fuldt reversible, da knoglen, der bærer tænderne, endnu ikke er påvirket. Men hvis du undlader at lade sig behandle, kan betændelsen udvikle sig til paradentose og dermed forårsage permanente skader, som løse tænder. Du skal derfor være meget opmærksom, hvis du får betændelse i dit tandkød og straks reagere ved at gå til tandlægen.

Har du mistanke om, at du har betændelse i tandkødet? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi vil gerne være din foretrukne tandlæge.

Hvorfor bløder mit tandkød, når jeg bruger tandtråd?

Når tandkødet bløder, er det oftest et tegn på tandkødsbetændelse. Med korrekt brug af tandtråd dagligt og god tandbørstning 2 gange om dagen, bør tandkødet ikke bløde, hvis det er sundt. Optimeres brugen af tandtråd og tandbørstning ses det i langt de fleste tilfælde, at tandkødet bliver bedre og stopper med at bløde efter en uges tid. Det er vigtigt at få bugt med tandkødsbetændelsen, da det i værste fald kan udvikle sig til paradentose. Er du i tvivl, kan du altid spørge din tandplejer eller tandlæge. De kan give dig gode råd til at bekæmpe din tandkødsbetændelse og dermed opnå et sundt og smertefrit tandkød.

Benyt den korrekte tandbørste- og teknik

Tandkødsbetændelse er som oftest kendetegnet ved hævet, mørkerødt og blødende tandkød, men kan også i nogle tilfælde være svært at få øje på. Rygning kan eksempelvis skjule tegn på tandkødsbetændelse. Mange er bange for at børste på tandkødet eller bruge tandtråd og mellemrumsbørster, når det bløder. Men det er netop her, at tandkødet trænger til ekstra kærlighed. Tandkødet vil kun blive værre, hvis ikke man griber ind med tandbørsten og tandtråden. Det er vel at mærke vigtigt at benytte den korrekte teknik, således at tandkødet ikke bliver skadet. Brug altid el-tandbørste eller en blød tandbørste og pas på ikke at trykke for hårdt, når du børster på tandkødet. 2 minutters tandbørstning morgen og aften er som regel nok. Kig altid med i spejlet, når du børster tænder og vær opmærksom på, at børste grundigt på alle flader af tanden samt helt op til tandkødet, hvor bakterier også samles. Det er altid en god idé, at få din tandplejer eller tandlæge til at vise dig, hvordan du skal børste dine tænder eller bruge tandtråden korrekt, hvis du er i tvivl.

Behandling af tandkødsbetændelse

Ved en behandling af tandkødsbetændelse er formålet at fjerne betændelsen og derved hindre, at den breder sig. Det er derfor nødvendigt med tandlægebehandling, da der skal fjernes både hårde og bløde belægninger på tænderne. Disse belægninger kan tandlægen fjerne med en grundig tandrensning.

Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation. Den gennemføres i lokalbedøvelse og indebærer løsning af tandkødet, så tandlægen kan rense ud i de fordybede lommer. Hvis man følger tandlægens råd og opretholder god mundhygiejne med regelmæssige kontroller hos tandlægen, hjælper den behandling. Der er meget afgørende, at man selv er omhyggelig med den daglige mundhygiejne.

Hvad kan man selv gøre?

Tandkødsbetændelse forebygges bedst ved at du sørger for at have en god mundhygiejne og ved at gøre dig umage med tandbørstningen. På den måde bliver du også automatisk bedre til at fjerne belægninger på tænderne og derved mindsker du samtidig risikoen for tandkødsbetændelse. Mange får en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk tandbørste. Du kan spørge din tandlæge til råds angående køb af elektrisk tandbørste.

Selvom du udfører en perfekt tandbørstning er det desværre umuligt at fjerne alle bakteriebelægninger mellem tænderne. Derfor bør du også bruge tandstikkere eller tandtråd, så du er sikker på at bakterierne også forsvinder der hvor tandbørsten har svært ved at nå ind.

Trods god mundhygiejne og tandbørstning er dine kostvaner også vigtige. Dit forbrug af mad og drikke med højt sukkerindhold bør derfor indskrænkes.

Gå regelmæssigt til tandlæge

Det er meget forskelligt fra person til person hvor ofte man bør besøge sin tandlæge. De fleste kan nøjes med at gå til tandlæge to gange om året, men har man stor tilbøjelighed til tandkødsbetændelse, bør tandrensningen hos tandlægen foretages hyppigere. Det er op til din tandlæge at vurdere hvor ofte.

Kontakt din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik i dag og hør hvad vi kan gøre for dig!

 

 

Læs mere

Sjögrens syndrom – Sjøgrens syndrom

Hvad er Sjögrens syndrom?

Sjögrens syndrom, også kaldt Sjøgrens sygdom, er en kronisk gigtsygdom og bindevævssygdom, som påvirker kroppens kirtelfunktioner, herunder særligt tåre og spytkirtler. Sjögrens syndrom er navngivet efter den svenske øjenlæge Henrik Sjögren, der som den første skildrede en sammenhæng mellem tørre øjne og leddegigt.
Først og fremmest påvirker Sjögrens syndrom de kirtler, som udskiller sekret til kroppens mange slimhinder. Man kan sige, at Sjögrens syndrom er ”gigt i kirtlerne”. Ved Sjögrens syndrom er tåre- og spytkirtelfunktionen ofte svært nedsat, og mangel på tårevæske og spyt fører til udtørring af slimhinderne. Mundgener kan omfatte hævelse af spytkirtler, mundtørhed, sarte slimhinder, svamp og øget cariesaktivitet. Læs mere herom i afsnittet om symptomer ved Sjögrens syndrom.

Hvorfor får man Sjögrens syndrom?

Faktisk ved lægerne ikke med sikkerhed, hvad der bringer sygdommen i udbrud eller hvorfor flere mennesker med syndromet tilsyneladende har sygdommen resten af livet. Dog har det vist sig, at både miljø, arv og hormoner ser ud til at have en betydning for Sjögrens syndromet. Særligt har genetiske forhold vist sig at have en stor indflydelse. Mange patienter med Sjögrens syndrom har således særlige arveligt bestemte Sjögren-type-A- og type-B-antistoffer i blodet.

Over 90% af dem, som har Sjögrens syndrom er faktisk kvinder. Sygdommen optræder i to forskellige aldersgrupper: fra 20-30 år og efter 55-årsalderen. Diagnosen forekommer omtrent halvt så hyppigt som leddegigt, det vil sige hos 0,5% af befolkningen.

Symptomer ved Sjøgrens sygdom

Hovedgenerne ved sygdommen er tør mund og tørre øjne. Tørheden i øjnene kan føles som sand i øjnene og heraf kan det svige og ydermere gøre ondt at blinke. Øjnene tenderer til at blive let røde og tåler ikke røg eller træk. Du bliver endvidere lettere træt.
Nedsat produktion af spyt gør det vanskeligere at holde tænderne rene, hvilket øger risikoen for huller i tænderne. Du kan også opleve problemer med at synke visse typer tør mad f.eks. kiks.
De hyppigste symptomer ved Sjögrens syndrom er altså:

• Øjen- og mundtørhed
• Overvældende træthed
• Muskel- og ledsmerter

Pleje af dine tænder ved mundtørhed

Et af de karakteristiske symptomer ved Sjögrens sygdom er som nævnt tidligere en udtørring af slimhinder med bl.a. tørre øjne og tør mund til følge. Når munden tørrer ud, medgiver dette ofte problemer med tænderne da mundens spyt normalt hjælper med at beskytte tænderne mod cariesangreb. Den daglige pleje af tænderne er ofte en udfordring, når man lider af Sjögrens. Der opstår nemlig særdeles let huller i tænderne (caries), når spytmængden er reduceret.
Ved sygdommen udføres tandbehandlinger svarende til patientens behov (tandfyldninger, kroner, proteser mv.) Ofte vil der tillige være behov for forebyggende behandlinger, herunder tandrensning mv.

Vi hjælper gerne med at instruere og rådgive omkring optimal renholdelse og de særlige hjælpemidler, som er bedst egnede til at lindre og forebygge de symptomer, som opstår i munden i forbindelse med Sjögrens syndrom.

Hvordan udvikler Sjøgren syndromet sig?

I langt de fleste tilfælde er Sjögrens syndrom en fredelig tilstand, som ikke giver særlig alvorlige gener eller komplikationer. Dog bør du være opmærksom på at risikoen for lymfekræft er øget. Får du hævede kirtler enten på hals, i armhuler eller lysker anbefaler vi, at du søger læge, for at få en professionel og sikker vurdering at situationen.

Ganske mange med Sjøgren døjer med træthed.

Tilskud ved Sjögrens syndrom

Har man Sjøgrens syndrom, er det i princippet muligt at opnå tilskud til tandbehandling, hvis det er omfattende skader. Hos VORES TÆNDER Tandklinik kan vi hjælpe dig med at søge tilskud til behandling af tandskader forårsaget af Sjøgrens sygdom. Du kan søge om at få et særligt økonomisk tilskud til din tandbehandling efter Sundhedslovens § 166, stk. 2, hvis du har sygdommen Sjögrens syndrom og har fået betydelige problemer med tænderne som følge af sygdommen. Du kan læse meget mere om tilskud til din tandbehandling samt hvorledes ansøgningsprocessen til kommunen foregår.

Du er altid meget velkommen til at bestille en konsultation hos os, hvor vi sammen gennemgår behandlingsmulighederne for dine tænder.

Hvad kan jeg selv gøre?

For at forebygge Sjögrens syndrom er det vigtigt at sørge for at have en god mundhygiejne. I forlængelse af dette er de forebyggende tandeftersyn hos din tandlæge vigtige! Den vigtigste tandbehandling er nemlig den forebyggende, da den i høj grad vil kunne holde dine tænder sunde og stærke og forebygge større tandproblemer. Det er vigtigt, at du går regelmæssigt til tandlæge, blandt andet for at forebygge eventuelle tandskader og få vejledning i, hvordan du opretholder en god mundhygiejne.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi en stor viden om den rette forebyggende tandbehandling, så du kan holde dine tænder så pæne og sunde som muligt hele livet. Kontakt os i dag for tidsbestilling.

Lad din tandlæge hjælpe dig!

Hvis du er ramt af Sjøgrens syndrom, så kan vi hjælpe dig med at forebygge og vedligeholde dine tænder. I din situation er det ekstra vigtigt med præcis behandling af høj kvalitet. På klinikken har vi flere patienter med Sjøgrens syndrom, hvorfor vi har stor erfaring inden for området. Vi ved således på hvilken måde, vi kan tilbyde dig den bedste behandling. Desuden ved vi, hvad der skal til for lindre, forebygge samt behandle sygdommen bedst muligt.

Da både sygdommen og behandlingen heraf kan være omfattende, er det vigtigt, at den tandbehandling, der udføres, er af bedste kvalitet således at det bliver den bedste og mest holdbare løsning, som muligt. Målet ved behandlingen eller konsultationen af sygdommen er at forbedre både tyggefunktion og tændernes æstetik. På den måde oplever du som patient forhåbentlig en forbedret livskvalitet. Har du Sjøgrens vil vi således gerne støtte og hjælpe dig til en øget livskvalitet.

På klinikken hjælper vi med at instruere og rådgive omkring optimal renhold, og vi kan tilbyde de særlige hjælpemidler, som er bedst egnede til at lindre og forebygge de symptomer, som ofte opstår.

Læs mere

Tandprotese – Vejledning i renhold og korrekt brug

Hos VORES TÆNDER Tandklinik fremstiller vi forskellige former for permanente løsninger inden for tandproteser. Nedenfor kan du læse meget mere om tandproteser, hvordan man passer bedst på sin tandprotese, samt gode råd til dig med tandprotese.

Hvad er en protese?

En tandprotese er en erstatning for en eller flere manglende naturlige tænder. Det er meget normalt at anvende tandproteser, da kun meget få mennesker er i stand til at bevare alle deres naturlige tænder gennem hele deres liv. Som udgangspunkt skal du kun bruge din tandprotese i løbet af dagen, og herefter tage den ud om natten grundet risiko for dannelse af svamp i mundhulen. Når man taler om tandproteser, tænker man altid på en aftagelig erstatning for en eller flere tænder. Det vil sige, at man selv kan selv tage protesen ud, når man ønsker det. I modsætning til en ikke aftagelig protetisk erstatning, som for eksempel en tandkrone eller en bro, der sidder fast på tænderne, kan man tage en protese ud og rengøre den. Hvordan du rengør din protese kan du læse mere om nedenfor.

God mundhygiejne er vigtig når man anvender tandproteser

Sørg for at holde hygiejnen i top i mundhulen. Dette gør du ved at skylle din mund med rent vand om morgenen uden tandprotesen. Skyl også efter hvert måltid og om aftenen for at sikre, at der ikke sidder madrester og andet der kan skabe irritation og gener. Har man stadig egne tænder skal disse naturligvis børstes med tandpasta med flour uden tandprotesen i munden. Udfør tandpleje som man normalt ville gøre, husk derfor også brugen tandtråd og eventuelt andre hjælpemidler.

Som protesebærer er det meget vigtigt at overholde visse regler, for at få det optimale ud af protesen. Såvel mundhule som protese skal holdes rene. Hvis de ikke holdes rene, kommer der meget hurtigt svampeinfektion, som giver en sviende og brændende fornemmelse. Det er desuden vigtigt at gå til regelmæssige undersøgelser hos tandlægen for at få din tandprotese kontrolleret. Din mund ændrer sig hele tiden, hvorfor protesen derfor af og til skal underfores eller beslibes således at den igen passer optimalt på slimhinden og til resten af munden. På den måde undgår du også skader.

Tandproteser – Sådan renholder du din protese

Det er yderst vigtigt at tandprotesen holdes ren. Til dels er det nødvendigt for at passe på tandprotesens æstetik og holdbarhed generelt. Tandprotesen rengøres altid før og efter brug. Skyld grundigt med koldt vand. Vask med en mild sæbe og børst med en tandbørste uden tandpasta. Skyld igen efter med koldt vand.

Man kunne tro at tandprotesen også skulle børstes med tandpasta, men det kan ikke anbefales, da tandpasta ofte indeholder et slibemiddel. Hvis det er vanskeligt at komme til med tandbørsten kan man anvende er særlig protesebørste. Brug ikke kogende vand da protesen kan slå sig og komme ud af sin pasform.

Når man tager den ud om aftenen lægger man den blot i koldt vand eller tørt i en beskyttende æske. Lægger man den i koldt vand kan man eventuelt supplere med en rensetablet. Hør nærmere hos din tandlæge om hvordan du i dit tilfælde kan opbevare din tandprotese, når den ikke sidder i mundhulen. Hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte din tandlæge såfremt tandprotesen trykker på dine gummer eller tandkød, hvis den sidder løs eller på anden vis giver gener. Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vi altid klar til at svare på spørgsmål om tandproteser og herunder korrekt brug og renholdning. Vores team af tandlæger har stor erfaring inden for området, hvorfor du med sikkerhed kan få den hjælp du ønsker.

Proteser fremstillet efter dit individuelle tandsæt

Uanset hvilken form for tandprotese du skal have, er fælles for alle typer tandproteser, at de altid fremstilles individuelt efter et aftryk af din mund. På den måde sikres det, at tandprotesen passer nøjagtigt til gummen og suger sig godt fast. Du vil således ikke opleve, at tandprotesen sidder løst eller føles ubehagelig, hvilket er det vigtigste, når en tandprotese fremstilles.

En protese kan også sættes fast med en bøjle, som klikkes fast på en eller flere af dine naturlige tænder. Ved denne løsning er det vigtigt at sikre, at de naturlige tænder som anvendes, er godt forankret i knoglen. En protese med en bøjle kaldes for en delprotese. I nogle tilfælde kan man også vælge at montere tandprotesen på tryklåse. Disse tryklåse kan enten være monteret på dine naturlige tænder eller på implantater. Fordelen ved denne løsning er, at tandprotesen er mere fastsiddende, end det ellers er tilfældet. Uagtet hvilken type tandprotese som passer bedst til din mund og tandsæt kan din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik være dig behjælpelig.

Få den rigtige protese løsning hos VORES TÆNDER Tandklinik

Hvilken type fæstning man anvender, kommer an på, hvad din tandlæge vurderer, og hvad der er den bedste løsning i netop dit tilfælde. Det kan dog altid anbefales, at man beholder så mange af sine naturlige tænder som overhovedet muligt. De naturlige tænder gør det mere behageligt at anvende tandprotesen, da denne hæftes til de eksisterende tænder, og en del af trykket ved for eksempel tygning bliver overført til disse tænder, og således bidrager til, at tandprotesen holdes på plads. Hos VORES TÆNDER Tandklinik lytter vi til vores patienters ønsker og behov, hvorved vi i fællesskab finder frem til de bedste løsninger. Skal vi hjælpe dig?

Gode råd til din protese

  • Holde tandprotesen ren med en god og forebyggende mundhygiejne
  • Overhold dine regelmæssige eftersyn hos tandlægen
  • Protesen skal tilpasses løbende således at dine gummer ikke svinder

Ødelagt tandprotese? Få akut tandlægehjælp

Hos VORES TÆNDER Tandklinik tilbyder vi akut tandlægehjælp. Et akut tandproblem kan opstå på alle tider af døgnet, også når din egen tandlæge holder lukket. Af denne grund bør du vide, at vi som akut tandlæge står klar til at hjælpe dig, hvis noget akut måtte opstå. Du kan have problemer med at din protese generer i munden eller er på magisk vis er knækket. Uagtet årsag kan vi med sikkerhed hjælpe dig med dine problemer. Vi har udvidede åbningstider i hverdagene samt lørdagsåbent, hvorfor vi kan hjælpe dig, hvis uheldet måtte være ude.

Læs mere

Implantatpriser – Hvad koster et tandimplantat?

For mange danskere er prisen på en implantatbehandling af afgørende betydning. Dette medfører, at vi desværre ofte oplever, at den rette løsning fravælges, fordi prisen på behandlingen synes at være for høj. Prisen kan for nogle patienter få dem til at vælge en løsning af billige implantater hvilket oftest ikke er noget vi anbefaler. Som for mange andre ting gælder det også for en implantatbehandling, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Som patient skal man huske på, at en implantatbehandling er en livsinvestering og at man af denne grund ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Ydermere er en implantatbehandling ikke blot en enkelt operation men et behandlingsforløb, som strækker sig over en længere periode. Derfor er det desuden vigtigt, at man som patient vælger den rigtige og måske lidt dyrere løsning. På den måde er man også sikker på, at implantatbehandlingen holder hele livet og er af bedste kvalitet.

Forskel på priserne 

Der kan være stor forskel på tandimplantatpriserne i Danmark. Dette skyldes at implantatbehandlingerne i Danmark ikke er omfattet af overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og den offentlige danske sygesikring. Hvilket betyder, at tandklinikken selv fastsætter prisniveauet. I Danmark varierer prisen på et enkelttandsimplantat inklusiv porcelænskorne typisk mellem 12.000 og 22.000 kroner. Der kan ligge mange forhold bag denne store forskel. Et af disse er selvsagt tandlægernes fortjeneste, men der er også stor forskel i indkøbsprisen på forskellige implantatsystemer og på hvor porcelænskronerne fremstilles. Vidste du at vi hos VORES TÆNDER Tandklinik selv producerer en krone på blot 2-3 timer?

Hvad vil en implantatbehandling koste mig?

Alt efter hvilken løsning med tandimplantat, som er den rigtige for dig, vil prisen naturligt variere. Tænder er individuelle og sværhedsgraden af behandlingen varierer derfor også fra patient til patient. Vi benytter kun de bedste implantater på markedet, henholdsvis Astra, Nobel og Straumann. På trods af dette kan vi stadig tilbyde tandimplantater til en fair pris. Hos VORES TÆNDER Tandklinik går vi meget op i, at du som patient er medbestemmende i hele behandlingsforløbet. For os er det af stor vigtighed, at du er tryg og altid føler dig hørt og velinformeret. Af denne grund udformer vi altid en behandlingsplan og et prisoverslag inden vi påbegynder en behandling. Planen udarbejdes som et tilbud til dig som patient, og du kan altså helt fri acceptere eller afslå den. På den måde får du som patient mulighed for at være med i beslutningsprocessen omkring både forløb og pris.

Hvis den høje pris er en forhindring for dig, så er der mulighed for at dele behandlingens pris op. Gennem vores samarbejdspartner Sundhed+ tilbyder vi dig finansiering af din behandling. På baggrund af det har du altså mulighed for at få den behandling du har brug for. Læs meget mere om dine muligheder for markedets billigste finansiering af din tandlægebehandling. Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for en tandimplantatbehandling.

Læs mere

Billige implantater

Implantater kan erstatte en eller flere mistede tænder og bevare et flot smil hele livet! Læs meget mere om tandimplantater i nedenstående blogindlæg.

Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er en kunstig rod af metal, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor mange tænder der mangler i munden. Implantater har form som en skrue og er fremstillet af grundstoffet titanium. Titanium har den egenskab, at det er i stand til at indgå i en fysisk-kemisk forbindelse med levende knoglevæv, således, at det vokser sammen med knoglen og derved låses fast.

Er implantater ikke meget dyre?

Tænder er individuelle og sværhedsgraden af behandlingen varierer fra patient til patient. Vi oplever desværre ofte, at den rigtige løsning fravælges, fordi prisen på implantatbehandlingerne er for høje. Dette medfører yderligere at flere vælger en løsning af ’billige implantater’ hvilket vi ikke anbefaler. Hos VORES TÆNDER Tandklinik er det af yderst vigtighed, at kvaliteten er i fokus. Ydermere er det vigtigt for os at slå fast, at et tandimplantat er en livsinvestering og at man af denne grund ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Som patient skal du huske, at der som det gælder for mange andre varer, ofte er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Desuden er en implantatbehandling ikke blot en enkelt operation men et behandlingsforløb og derfor er det yderligere vigtigt at kvaliteten er i top.

Vi benytter de bedste implantater på markedet: Astra, Nobel og Straumann. Samme mærker som anvendes af specialtandlæger og Rigshospitalets kæbekiruger, som udelukkende arbejder med implantatbehandlinger. Vi vurderer altid fra patient til patient, hvilken type implantat som passer bedst til den forestående behandling. Skønt vi har fokus på høj kvalitet, forsøger vi altid at tilbyde nogle af de laveste priser på implantatbehandlinger. Se vores priser på implantater her.

Fordele ved implantater

Fordelen ved implantatbehandling er, at den ikke involverer andre tænder, som for eksempel en traditionel broerstatning, der kræver beslibning af nabotænderne. Desuden er der en række fordele ved implantater:

  • De fungerer fuldstændig som dine egne tænder
  • De skal kun vedligeholdes som almindelige tænder
  • Kronen kan i dag laves så naturtro, at ingen kan se forskel
  • I de fleste tilfælde holder tandimplantaterne hele livet

Kontakt din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik

En manglende tand kan have kosmetisk betydning men, hvis du går rundt med en manglende tand i længere tid, vil du kunne opleve, at de resterende tænder begynder at flytte sig. Dette kan resultere i et dårligere bid, spændinger og smerter.

Er denne tilstand først indtruffet er det meget kompliceret at rette op på igen. Det handler derfor om at vise rettidig omhu. Du bør altid tale med din tandlæge om, hvad der er den rigtige løsning for dig. Er tænderne omkring den tabte tand i dårlig tilstand kan en bro ligeledes være en løsning. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi stor erfaring med implantatbehandlinger.

Kontakt din tandlæge hos VORES TÆNDER Tandklinik i dag og hør hvad vi kan gøre for dig. Du kan ringe til klinikken på tlf. 45872261 eller benytte vores online bookingsystem for tidsbestilling.

Læs mere

Hvorfor får man en tandbyld?

Tandbyld

En tandbyld eller en såkaldt absces er en samling af pus og betændelse omkring tænder eller tandkødslommer. Tandbylden er en infektion af bakterier og den vil vokse sig større og påføre smerte i munden. Smerterne tiltager når vævet i munden begynder at spænde til omkring hævelsen. Til sidst kan vævet ikke holde trykket tilbage, og der går af denne grund hul på bylden. Når der går hul på en tandbyld løber betændelsen fra. Efterfølgende vil de egentlige smerter forsvinde, men erstattes af en ømhed i og omkring området. Det er yderst vigtigt at finde og få fjernet årsagen til bylden. Fjernes årsagen ikke, kan man risikere at tandbylden kommer igen eller at der opstår yderligere komplikationer.

Hvorfor får man en tandbyld?

En tandbyld opstår i dødt væv, hvor der er bakterier til stede. Bakterierne lever af det døde væv og danner derved betændelse. Er der ikke frit afløb for betændelsen, hober den sig op i vævet og bliver til en såkaldt tandbyld. Bylderne ses oftest ved:

  • Tænder, som er på vej frem i munden, men hvor det normale frembrud forhindres. Eksempelvis en visdomstand.
  • Paradentose, hvor noget af tandens væv er dødt.
  • Rodbetændelse, hvor tandnerven er død.

Er der noget jeg selv kan gøre?

Hvis du oplever at have en tandbyld i munden anbefaler vi, at du kontakter din lokale tandlæge. Hvis din egen tandlæge ikke har mulighed for at hjælpe dig, kan det være en fordel at kontakte en akut tandlæge. Som akut tandlæge er vores fornemmeste opgave og største interesse at hjælpe dig med dine tandgener hurtigst muligt. Nogle anbefaler at man selv prikker hul på bylden med en steriliseret nål, hvis man har mod på det. Vi anbefaler at du kommer til tandlægen og får professionel hjælp til din tandbyld.

Det er vigtigt at gå til tandlæge, hvis man har en påbegyndende tandbyld. Årsagen kan nogle gange findes ved undersøgelse med almindelige tandinstrumenter, men som regel er det nødvendigt for tandlægen at tage et røntgenbillede for at være helt sikker inden en behandling begyndes.

Hvordan føles en tandbyld?

Der er flere symptomer ved en tandbyld, men de symptomer som vi hyppigst oplever er:

  • Rødme
  • Hævelse
  • Feber
  • Ømhed ved synkning
  • Dunkende smerter

Hvordan identificeres problemet?

En tandbyld kan identificeres ved en række symptomer, som ofte inkluderer intens smerte i det berørte område, tandpine, hævelse, rødme og ømhed i tandkødet. Andre tegn kan være dårlig ånde, en ubehagelig smag i munden og feber. Hvis du oplever nogen af disse symptomer, er det vigtigt at søge tandlægehjælp hurtigt for at undgå yderligere komplikationer. En tandlæge vil typisk udføre en grundig undersøgelse, som kan inkludere røntgenbilleder for at bekræfte diagnosen og bestemme omfanget af infektionen.

Hvordan behandles en tandbyld?

En tandbyld behandles i første omgang ved at skabe frit afløb for byldens betændelse. Ligeledes sigter behandlingen mod at sikre at betændelsen ikke spreder sig og endvidere stoppe dannelsen af yderligere betændelse. Når du har fået en byld, drejer det sig om hurtigst muligt at få betændelsen ud. Når der skæres hul på bylden vil smerterne lindres. Behandlingen vil i øvrigt altid afhænge af byldens årsag.

Efter behandlingen af en tandbyld

Når du har fået behandling for en tandbyld, er der flere vigtige skridt, du bør følge for at sikre en hurtig og effektiv heling. Først og fremmest skal du følge tandlægens anvisninger nøje, herunder eventuelle receptpligtige medicin som smertestillende midler eller en antibiotika behandling. Hold området rent ved at børste tænderne forsigtigt og bruge en antibakteriel mundskyl. Undgå at tygge med den berørte side af munden og spis bløde fødevarer, indtil området er helet. Det er også vigtigt at drikke rigeligt med vand og undgå tobak og alkohol, da disse kan forsinke helingsprocessen. Hvis du oplever vedvarende smerte, hævelse eller andre bekymrende symptomer, skal du kontakte din tandlæge med det samme for yderligere rådgivning.

Kan en tandbyld gå væk af sig selv?

Selvom det kan være fristende at vente og se, om en tandbyld går væk af sig selv, er dette ikke tilrådeligt. En tandbyld, som er en infektion, kræver ofte professionel behandling.

Hvis en tandbyld efterlades ubehandlet, kan infektionen og betændelse sprede sig. Dette kan føre til alvorligere sundhedsmæssige komplikationer. Det er derfor vigtigt at søge tandlægehjælp så hurtigt som muligt. Hurtig behandling kan forhindre spredning af infektionen og minimere risikoen for yderligere problemer. En tandlæge kan dræne bylden og ordinere antibiotika for at bekæmpe infektionen effektivt. Overlad aldrig tandbyldens behandling til tilfældighederne. Dit smil og dit helbred fortjener professionel pleje og opmærksomhed.

Hvor lang tid varer en tandbyld?

Tandbylder kan variere i varighed afhængig af flere faktorer, herunder alvorligheden af infektionen og behandlingsmetoderne. Det er vigtigt at identificere symptomerne tidligt og søge professionel hjælp.

Generelt kan en tandbyld tage et par dage til uger at hele helt. Effektiv behandling involverer ofte dræning af bylden og antibiotikabehandling. Dette fremskynder helingsprocessen. Hvis der ikke søges behandling, kan bylden sprede sig og forårsage mere alvorlige komplikationer, som forlænges helingstiden. Professionel tandpleje og personlig mundhygiejne spiller en stor rolle i at minimere risikoen for tandbyld og dens varighed. Vær proaktiv ved at konsultere din tandlæge ved de tidligste tegn på ubehag eller hævelse, og følg deres behandlingsanbefalinger nøje.

Hvordan kan jeg undgå at få en tandbyld?

Den bedste måde at undgå en tandbyld i munden er ved at forebygge caries (huller i tænderne). Ydermere er det vigtigt at forbygge tandsten under tandkødsniveauet (paradentose). Forebyggelsen af disse forekommer hvis man går til regelmæssige tandeftersyn hos sin tandlæge eller tandplejer. Her vil man kunne forebygge både caries og paradentose inden disse udvikles til et større behov for behandling.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har en påbegyndende tandbyld, anbefaler vi altid at du henvender dig til din tandlæge. Hos VORES TÆNDER Tandklinik har vi stor erfaring med behandling af netop dette. Husk, at jo før det opdages, jo større mulighed er der for både at spare penge og tid i tandlægestolen.

Har du mistanke om en tandbyld, er det af yderst vigtighed at du kontakter din tandlæge hurtigst muligt. Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vi altid klar til at hjælpe dig. Vi har åben tilgang for nye patienter, så hvad enten du er patient i forvejen eller ny patient kan vi med garanti hjælpe dig.

 

Læs mere

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Book tid