Søger du gode råd til når man lider af tandlægeskræk? Hos VORES TÆNDER Tandklinik er vi specialister i at behandle patienter, der netop frygter tandlægebesøget.
Det er vigtigt for os at sige, at det ikke er farligt at gå til tandlægen. Og det vil vi gerne vise dig, når du besøger vores klinik i Lyngby. I dette blogindlæg kan du læse meget mere om hvordan vi hjælper dig med din tandlægeskræk. Du kan også få en håndfuld gode råd til, hvordan du selv kan være med til at håndtere din frygt.
Vi hjælper dig af med din skræk!
Hver gang vi skal behandle en patient, indleder vi med en dialog. Her snakker vi om dine ønsker og behov. På den måde kan vi møde dine forventninger og i højere grad forberede os på, hvordan vi kan gøre behandlingen tryg for dig. Det er særlig vigtigt for os, at du som patient føler, at der bliver taget hensyn til lige netop det, som skræmmer dig allermest ved et tandlægebesøg. Derfor prøver vi så vidt muligt at finde frem til, hvad der afholder dig fra tandlægebesøget. På den måde kan vi nemlig møde dig hvor du er, og med garanti give dig den bedst mulige behandling. Uanset om du har brug for at få at vide trin for trin, hvordan behandlingen foregår, eller du blot har brug for stilhed og en til at holde din hånd. Så kan vi med sikkerhed imødekomme dine ønsker.
Vidste du at vi har indrettet alle vores klinikrum med tv i loftet og musik i højtalerne? Dette har vi gjort for at hjælpe de af vores patienter, som er nervøse eller oplever en form for angst. Ved at se fjernsyn eller lytte til en rolig playliste, er det muligt helt at glemme sin frygt for en stund. Inden du kommer til en behandling på klinikken, kan du gøre klogt i at læse vores gode råd til, hvordan du på bedst mulig vis håndterer din tandlægeskræk.
Gode råd til dig med tandlægeskræk
Indrøm din skræk
Erkendelse er første skridt til at komme af med skrækken. Det er ingen skam at frygte tandlægebehandlinger. Faktisk er omkring 40% af danskerne utrygge ved at lægge sig i tandlægestolen. Så hvis du hører til dem, der bliver nervøse ved tanken om et tandlægebesøg, er du bestemt ikke alene. Det er desuden vigtigt, at du allerede ved din tidsbestilling hos os gør os opmærksom på din frygt. På den måde har vi den bedste forudsætning for at gøre dig tryg allerede ved din ankomst på klinikken.
Forbered dit besøg
Prøv at klargøre, hvad du egentlig frygter ved at gå til tandlægen. Prøv at trække vejret dybt, og pust langsomt ud. Suppler med afspændingsøvelser og afslappende musik, og bestil eventuelt en tid tidligt på dagen. På den måde er besøget hurtigere overstået og du behøver ikke gå og være nervøs hele dagen, ligesom du også typisk vil være mere veludhvilet om morgenen. Hvis du finder ud af, at du har brug for noget specifikt inden din behandling, så fortæl os det endelig. Vi vil gå rigtig langt for at du kan føle dig tryg i vores varetægt.
Tal med din tandlæge
Når du møder op på klinikken, er det vigtigt at du fortæller os om din skræk. Hos VORES TÆNDER Tandklinik gør vi meget ud af at tilpasse vores behandlinger, så vi tager hensyn til din eventuelle tandlægeskræk. Desuden tager vi gerne en forberedende snak med dig inden en undersøgelse eller behandling, ligesom vi også gerne forklarer dig, hvad der foregår undervejs.
Så hold dig aldrig tilbage med at fortælle om din frygt. Vi vil gøre vores bedste for at få dig til at glemme den!
Gå regelmæssigt til tandlægen
Jo oftere du går til tandlægen, desto bedre bliver din tandsundhed og ikke mindst dit forhold til din tandlæge. Vi vil også påstå at jo mere du kommer på vores klinik, desto mere tryg og rart vil du opleve det i kroppen. Og vigtigst af alt bør du huske på, at når dine tænder er sunde bliver dine besøg hos os hurtige og ukomplicerede. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi tager os gerne tid til at forklare om vores behandlinger, udstyr og klinik.