Forside » Behandlinger » Rodbehandling i Lyngby

Rodbehandling i Lyngby

Har du fået betændelse i tandroden, er det nødvendigt med en rodbehandling. Tandrodsbetændelse betyder, at der er gået betændelse i roden omkring en eller flere tænder, hvor tandens nerve er betændt. Det kan være meget smertefuldt at have betændelse i tandnerven, og det er vigtigt at behandle betændelse i en tandrod for at forhindre følgesygdomme i munden og kroppen.

Betændelse i tandroden opstår ofte, hvis der er kommet et hul i en tand, og det ikke er blevet behandlet. Når der opstår huller i tænderne, også selvom det kun er et lille hul, kan det nå helt ned til tandroden, og dermed er det nemt for bakterier at trænge ned til tandens rod og nerve. Derfor vil hullet ofte skabe en betændelsestilstand, som kræver en rodbehandling. Betændelse i tandnerven kan også opstå, hvis man har knækket en tand, og det ikke behandles. Her kan der på samme måde gå betændelse i roden, så det bliver nødvendigt med en rodbehandling. Tandens nerve kan også blive beskadiget, hvis en fyldning ligger for tæt på tandnerven, hvis tænderne er meget slidte eller efter et slag på tænderne ved fald.

Hvis tandens nerve bliver beskadiget og betændt, kan den dø. Det kan for eksempel ske, hvis tanden får et voldsomt slag, der dræber tandens nerve. Den døde nerve skal derefter fjernes for ikke at skabe en betændelsestilstand, der kan sprede sig videre til tandens rodspids og de andre tænder. Derfor skal en betændt tandnerve helst rodbehandles så snart som muligt efter at skaden opstår. Hos VORES TÆNDER Tandklinik i Lyngby kan du få tid til en rodbehandling med kort varsel, og vi udfører behandlingen hurtigt og effektivt.

Sådan foregår en rodbehandling

Med en rodbehandling på vores klinik i Lyngby fjerner vi den betændte nerve. Det gøres ved at bore et hul ned til tandens rodkanal, hvor nerven sidder. Efterfølgende fjernes nerven og det betændte væv. Derefter desinficerer vi rodkanalen og erstatter den betændte nerve med et materiale, som fylder hele nervekanalen ud. Når nerven er erstattet, vil vi sætte en plastfyldning eller en krone på tanden. Det er nødvendigt for at beskytte tanden, der bliver skrøbelig efter at have fået fjernet tandnerven. Ved hjælp af en krone kan tanden blive beskyttet, så der ikke opstår yderligere problemer med den.

Det er en af de større behandling at få lavet en rodbehandling, og afhængigt af hvor betændt området er, kan det være en mere eller mindre kompliceret behandling. Det er også forskelligt, hvor godt man er i stand til at redde den betændte tandnerve og tand. Det afhænger af det enkelte menneskes rødder og kanaler i munden. Ofte er det muligt at fjerne betændelsestilstanden i tanden i første behandling, men hvis det ikke lykkes, kan det være nødvendigt at få foretaget en rodspidsoperation. En god forebyggende pleje og en hurtig behandling i tilfælde af caries eller en knækket tand er derfor det allervigtigste at være opmærksom på, hvis man vil undgå store tandbehandlinger og operationer.

Når vi foretager rodbehandlinger sørger vi altid for at give dig en lokalbedøvelse, så det ikke gør ondt.

Symptomer på tandrodsbetændelse – Rodbehandling i Lyngby

Hvordan kan du opdage det, hvis der er gået betændelse i en af dine tandrødder? Det kan være svært at opdage en tandrodsbetændelse. Der kan være visse symptomer som ømhed når du tygger din mad, tandpine og ømme, hævede kæber, ligesom du kan opleve, at den angrebne tand skifter farve. Det kan dog sagtens ske, at du ikke får nogen form for symptomer. Derfor er det vigtigt, at du får foretaget et årligt eller halvårligt tjek af dine tænder.

Hos VORES TÆNDER Tandklinik i Lyngby kan du få en skånsom og effektiv rodbehandling, og vi tilbyder også forebyggende behandling i form af regelmæssige tjek af dine tænder. På den måde kan du hurtigt få behandlet en tandrodsbetændelse, hvis den opstår, og holde dine tænder sunde og raske.

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Ny patient

Ny patient

Et besøg hos os skal være en god oplevelse – hver gang

Behandlinger

Behandlinger

Fra undersøgelser til implantater – vi tilbyder de fleste behandlinger

Priser

Priser

Vi leverer høj kvalitet til fair priser samt rabat til studerende

Kontakt

tandlæge logo

VORES TÆNDER Tandklinik

Lyngby Hovedgade 66B, 1.tv.
2800 Kgs. Lyngby

info@vorestaender.dk
45 87 22 61

Cookie- og privatlivspolitik

Vi er også


akut tandlæge - Tandlægevagten i Nordsjælland



Åbningstider

Mandag 07.30 - 17.30
Tirsdag 07.30 - 17.30
Onsdag 07.30 - 17.30
Torsdag 07.30 - 17.30
Fredag 07.30 - 15.00
Lørdag 08.00 - 15.00

Følg os

Facebook

Linkedin

Instagram

VORES TÆNDER har 4.9/5
ud af 42 anmeldelser på Facebook.

Find os




Betal med

betalingsmuligheder - tandlæge ydelser

×

Menu

Ring til os

Skriv til os

Book tid